Gamechanger

Taktiske og tekniske færdigheder: Ny datadrevet analyse udfylder videnshul i kvindefodbold

Key-takeaways

  • På nuværende tidspunkt har det meste forskning i udviklingen af spillerpræstationer i kvindefodbold fokuseret på fysisk præstation
  • Der mangler datadrevet forskning i de tekniske og taktiske udviklinger af kvindernes spil, og det videnshul bidrager Lotte Bransen og Jesse Davis (2024) til at fylde ud
  • Bransen og Davis (2024) har analyseret et omfattende materiale bestående af event-data fra 3.510 kampe over otte år i seks kvindeligaer
  • Med blandt andet machine learning som metode peger analysen på ændringer i tekniske færdigheder og taktiske adfærd i kvindernes spil
  • I forhold til taktisk adfærd observerer studiet længere boldbesiddelsessekvenser og færre langdistanceskud.
  • I forhold til teknisk adfærd observerer studiet, at spillerne gennemfører flere svære og værdifulde afleveringer i et højere tempo
  • Fra det tekniske perspektiv rammer en højere procentdel af skud på mål med særlig vægt på at sigte mod hjørner.

Etableringen af FIFA’s kvindelige verdensmesterskab i 1991 er forbundet med en øget interesse og professionalisering af kvindernes spil: Mange lande har etableret professionelle ligaer, og UEFA startede en kvindelig version af Champions League i 2001 (dengang Women’s Cup).

Pengene begynder langsomt at strømme ind i kvindefodbolden, og de øgede muligheder og investeringer tyder på at have en positiv indvirkning på spillernes præstationer.

Når det gælder forskning i kvindernes spil, fokuserer de fleste undersøgelser på nuværende tidspunkt på de fysiske aspekter af kvindefodbold.

Ud over fysiske færdigheder er taktiske og tekniske færdigheder essentielle for kvindelige fodboldspillere. Akkurat som i herrefodbold.

Med forskningsartiklen ”A data-driven analysis of the technical and tactical evolution of elite women’s football” fra 2024 bringer Lotte Bransen og Jesse Davis et nyt perspektiv. Her foretager de den første storskala-analyse af kvindernes event-data. Data, som leverandører først for nylig er begyndt at indsamle.

Nedenfor kan du læse en oversat og forkortet udgave forskningsartiklen, ligesom du bliver præsenteret for et udvalg af figurer og tabeller.

Læs også: Kvinde- og pigefodbold er i hastig udvikling, men ekstremt underrepræsenteret i fodboldforskningen.

Taktiske og tekniske færdigheder i seks top-ligaer

Den datadrevne analyse er baseret på kampe fra de seks bedste nationale ligaer og Champions League fra 2013 og 2022.

De seks ligaer er: Damallsvenskan (Sverige), Frauen Bundesliga (Tyskland), Division Féminine 1 (Frankrig), NWSL (USA), Primera división (Spanien) og Women’s Super League (England).

I forhold til taktiske færdigheder har Bransen og Davis analyseret boldbesiddelsestid og skudstrategier, mens analysen af de tekniske fokuserer på afleverings- og skudfærdigheder.

Analysen af afleveringer bygger på tilbøjeligheden til at gennemføre svære afleveringer, som øger chancen for at score. Skudfærdigheder indeholder evaluering af skudkonvertering og -placering.

Bransen og Davis’ (2024) datasæt favner 8,5 millioner handlinger fra 3.510 kampe i de bedste ligaer og UEFA Women’s Champions League (tabel 1).

Tabel 1: Antallet af kampe pr. sæson for hver af de seks ligaer i datasættet (Bransen & Davis, 2024, s. 2)

Formålet er at evaluere generelle forskelle over tid, og i stedet for en sæson-for-sæson-analyse, opdeler vi dataene kronologisk i to lige store datasæt: et GAMMELT og et NYT datasæt. Skelnen mellem de to datasæt kan du læse mere om i den originale forskningsartikel, hvor du også kan læse mere om den metodiske fremgangsmåde. Tabel 2 længere nede i denne artikel viser også NYT og GAMMELT.

Udvikling i taktiske færdigheder

Nedenfor kan du læse om de væsentligste fund fra analysen, som vedrører udviklingen af færdigheder i forhold til spillets taktiske aspekter.

Boldbesiddelse

Boldbesiddelsesforløb er blevet markant længere både i tid og tilbagelagt afstand. Varigheden af boldbesiddelsesforløb er steget fra intervallet 13,0 ± 11,7 sekunder i det GAMLE datasæt til intervallet 13,5 ± 13,0 sekunder (p < 0,001) i det NYE datasæt
Den tilbagelagte afstand er steget fra 84,1 ± 65,5 meter til 85,6 ± 69,2 meter (p < 0,001).

Det samme gælder for sekvenser, der fører til et skud på mål: 17,9 ± 14,3 sekunder til 19,3 ± 16,0 sekunder (p < 0,001) og 121,8 ± 79,3 meter til 123,8 ± 86,9 meter (p < 0,001)).

Målforsøg

Antallet af skud uden for straffesparksfeltet, og andelen af skud med foden er faldet (tabel 2). Desuden er den gennemsnitlige xG pr. skud uden for feltet steget, mens den gennemsnitlige xG for skud inden for feltet er faldet (tabel 2).

xG er en forkortelse for Expected Goals, som måler kvaliteten af en chance ved at beregne sandsynligheden for, at chancen fører til en scoring ud fra positionen på banen og den konkrete fase i spillet.

Tabel 2: Det gennemsnitlige antal af skud pr. kamp, andelen af ​​alle skud og den gennemsnitlige xG-værdi pr. skud for 1) alle skud, 2) afslutninger med en fod, 3) skud uden for feltet og 4) skud inde fra feltet (Bransen & Davis, 2024, s. 5).

 

Udvikling i tekniske færdigheder

Nedenfor kan du læse om de væsentligste fund fra analysen, som vedrører udviklingen af færdigheder i forhold til spillets tekniske aspekter.

Afleveringsfærdigheder

Selvom antallet af afleveringer pr. kamp ikke ændrede sig markant, er succesprocenterne steget markant fra 77,1 ± 0,034 procent i det GAMLE datasæt til 78,2 ± 0,037 procent (p < 0,001) i det NYE datasæt for alle afleveringer.

Antallet af dybdeafleveringer pr. kamp er faldet fra 50,3 ± 10,5 til 48,4 ± 11,3 (p < 0,001). Dog er succesprocenten steget fra 48,5 ± 0,16 procent til 51,5 ± 0,18 procent (p < 0,001).

Desuden er succesprocenten for afleveringer med høje (top-fem-procent) xT-værdier steget fra 39,8 ± 0,18 procent til 42,5 ± 0,20 procent (p < 0,001). En år-til-år-analyse viser også en støt stigning i succesprocenten for dybdeafleveringer (figur 2) og afleveringer med høj xT-værdi (figur 3).

xT er en forkortelse for Expected Thread (på dansk: Forventet trussel). Dette måltal beregnes ved at lægge en ‘værdioverflade’ over en fodboldbane og således opdele banen i zoner. Hver zone har en tildelt værdi, som er baseret på, hvor sandsynligt det er, at et mål bliver scoret fra den zone. Spillere kan derefter krediteres for at flytte bolden fra zone til zone.

Figur 2: Præcisionen af dybe pasninger for hver positionslinje (y-aksen) som en funktion over tid (x-aksen). Præcisionen af disse pasninger er steget på alle positioner over tid.
Figur 3: Sandsynligheden for succes med afleveringer, der ville være i de øverste fem procent af xT-værdien, hvis de blev gennemført. Nøjagtigheden af ​​disse afleveringer er steget over tid (Bransen & Davis, 2024, s. 6).

 

Skudfærdigheder

Den samlede skudkonverteringsrate er forblevet relativt stabil (11,9 ± 0,15 procent i det GAMLE datasæt og 12,2 ± 0,17 procent i det NYE datasæt, p = 0,188), mens andelen af skud på mål er steget markant fra 39,1 ± 0,23 procent i det GAMLE datasæt til 41,2 ± 0,26 procent i det NYE datasæt (p < 0,001). Årsagen er en stigning i skud på mål uden for straffesparksfeltet, som er steget fra 30,1 ± 0,34 procent i det GAMLE datasæt til 32,8 ± 0,41 procent i det NYE datasæt (p < 0,001).

Som det fremgår af tabel 3 og figur 4, har der været en markant stigning i procentdelen af skud placeret tæt på stolperne.

Målbredden er 7,32 meter. Der har været store betydelige stigninger i procenten af ​​skud placeret nær stolperne. For eksempel har der været 1,9 (uden for feltet) og 3,4 (inde i feltet) procentpoint stigninger i andelen af ​​skud inden for 0,5 meter fra stolpen.

Tabel 3: Andelen af skud, der falder inden for forskellige intervalafstande fra en af ​​stolperne (Bransen & Davis, 2024, s. 7).

Bransen og Davis (2024) har observeret disse stigninger på tværs af de seks ligaer, hvor den gennemsnitlig stigning pr. liga er på 57,7 ± 8,4 procent for andelen af skud placeret inden for 0,5 meter af stolperne. Desuden ses en tydelige og opadgående tendens for andelen af skud placeret inden for 0,5 meter af stolperne: 4,9 procent i 2017, 5,4 procent i 2018, 5,3 procent i 2019, 7,7 procent i 2020 og 8,6 procent i 2021.

Tabel 4 viser resultaterne af sensitivitetsanalyse og dermed forskellene i slutplaceringer for skud inden for feltet. Grøn markerer NYE datasæt, og orange markerer GAMLE datasæt, og Bransen og Davis (2024) observerer en højere andel af skud rettet mod det fjerneste hjørne i det NYE datasæt.

Tabel 4: Forskellene i slutplaceringer for skud inden fra feltet er illustreret på målet. Grøn (orange) indikerer, at en højere andel af skud ender i denne placering i det NYE (GAMLE) datasæt. Værdierne i farveskalaen svarer til forskellen i andel mellem de to datasæt i procentpoint. Studiet observerer en højere andel af skud rettet mod det fjerneste hjørne i det NYE datasæt (Bransen & Davis, 2024, s. 7).

Bransen og Davis viser i tabel 4 sensibiliteten i deres analyse.

Tabel 4: Resultatet af sensibilitetsanalysen i de fire datasæt. I alle analysefund (undtagen konverteringsraten på skud), observerer Bransen og Davis signifikante forskelle mellem 1) GAMMELT vsersus NYT_ALT (OLD versus NEW_ALT) datasæt, 2) GAMMLET_ALT (OLD_ALT) versus NYT (NEW) datasets, and 3) GAMMELT_ALT versus NYT_ALT (OLD_ALT versus NEW_ALT) datasæt. I NYT_ALT (NEW_ALT) datasættet observerer de endda nogle større forskelle i værdierne af skudplacering og afleveringspræcision (Bransen & Davis, 2024, s. 8).

 

Hvad mangler vi (stadig) viden om?

Ved brug af standardmål og machine learning har Bransen og Davis (2024) observeret ændringer i taktisk adfærd og tekniske færdigheder.

I forhold til taktiske færdigheder ser det ud til, at boldbesiddelse er blevet vigtigere. Besiddelsesforløb er længere i både varighed og distance, hvilket ligeledes er en tendens i herrefodbold.

Observationerne viser også, at kvindelige spillere er blevet mere omhyggelige i forhold til skud, de tager, og i lighed med herrefodbold er der sket et fald i skud uden for straffesparksfeltet. Den gennemsnitlige xG-værdi for et skud uden for feltet er steget, da kvinder undgår de lavest kvalitet lange skud.

I forhold til tekniske færdigheder er der tegn på, at spillerne har forbedret deres afleverings- og skydefærdigheder, hvortil spillerne er blevet bedre til at fuldføre vanskelige afleveringer.

Bransen og Davis (2024) har således observeret en øget succesprocent, og samtidigt er præcision af afleveringer blevet knyttet til forbedrede tekniske færdigheder. Dog fremstiller de også den hypotese, at de føromtalte taktiske udviklinger har gjort afleveringstyper lettere at fuldføre.

Uanset om de skyder inden for eller uden for feltet, placerer spillerne i dag flere skud på mål. Tilsvarende er der en markant stigning i placeringen af skud tæt på stolperne. Sådanne skud er sværere at stoppe og er en indikation af forbedrede tekniske færdigheder.

Når det gælder skud taget i feltet, er andelen og antallet af skud på mål placeret inden for 0,5 meter af stolpen steget markant.

Uanset om spillerne skyder inden eller uden for feltet, er andelen og antallet af skud, der ender inden for 1 og 3,5 meter fra stolperne, faldet. Dog observerer Bransen og Davis ikke en øget konverteringsrate for skud på mål, hvilket kan indikere forbedring hos keeperne. Denne faktor indgår dog ikke i analysen, hvorfor Bransen og Davis (2024) anbefaler yderligere undersøgelse.

Forslag til yderligere undersøgelse kan du læse om i den fulde forskningsartikel, hvor Bransen og Davis blandt andet foreslår udviklingen i forsvarsspillers færdigheder, og om tendenser i nationale ligaer også gør sig gældende i internationale kampe og turneringer.

Forslag til yderligere analyse tager tillige afsæt i nærværende studies begrænsninger – herunder at andelen af kampe og strukturen i de seks ligaer varierer.

Kategori:

Udgivet:

23/08/2024

Forfatter:

Relateret indhold