Vi er nu på den anden side af returopgørene i ottendedelsfinalerne i Champions League og Europa League. På baggrund af kampene har UEFA lavet en række analyser, og nedenfor kan du læse to udvalgte artikler, som oversat til dansk.

Den første er Champions League Performance Insights: Overloads out wide and tactical tweaks, hvor UEFA’s Technical Observer, Ange Postecoglou, som har analyseret de taktiske detaljer fra Manchester Citys returkamp mod Real Madrid i Champions League.

Den anden artikel er Europa League tactical analysis: How Celta’s wide threat opened up Lyon, hvor UEFA’s Technical Observer Jan Peder Jalland, fremhæver det relationsbaserede kombinationsspil, som gjorde det muligt for Celta Vigo at åbne Lyons kompakte defensiv i Europa League.

De to artikler kan læses uafhængigt af hinanden, men samlet peger de på, hvor stor betydning brede positioner, relationer og tydelige principper har på højeste niveau.

Champions League: Overtal i siderummene og taktiske justeringer

UEFA Technical Observer, Ange Postecoglou, analyserer flere taktiske detaljer fra Manchester Citys og Real Madrids returkamp i Champions League-ottendedelsfinalen (uge 12), hvor to – på mange måder – forskellige stilarter mødtes.
Med Pep Guardiolas hjemmehold tre mål bagud samlet i dette Champions League-opgør udviklede returkampen sig til en kamp præget af »dominans fra City og Real, som blot ventede på det ene øjeblik, hvor de kunne bryde igennem.«

Ange Postecoglou fremhæver, hvordan Real Madrid var sat op til at forstyrre Manchester Citys defensive organisation. Og omvendt fremhæver han Guardiolas respons, som trods undertal formåede at dominere store dele af anden halvleg.

Manchester City havde en aggressiv start med høj intensitet. Nøglen var, at Guardiola bevidst skabte en overtal i højresiden, som vist i grafikken nedenfor, der fremhæver gennemsnitspositionerne for Matheus Nunes (27), Bernardo Silva (29), Rayan Cherki (18) og Tijjani Reijnders (4), når Manchester City havde bolden i det første kvarter.

Du kan også se et videoeksempel på UEFA’s hjemmeside, som viser truslen fra kantspilleren Jeremy Doku. Han havde plads til at angribe i venstresiden som en direkte konsekvens af overtalen i modsatte side. Videoen viser desuden, at han går mod sin back og lægger op til Cherkis afslutning.

Dokus trussel afspejles i, at han forsøgte 14 driblinger, hvoraf syv var succesfulde. Samtidig leverede han fem nøgleafleveringer.

Manchester City fik også mange spillere ind i og omkring feltet i den tidlige fase. Det er samtidig værd at bemærke rollen hos midterforsvareren Abdukodir Khusanov, hvis opgave blev at markere Vinícius Júnior.

Effekten af Real Madrids overtal i siderummene

Manchester City var ikke det eneste hold, der søgte overtal i siderummene. Efter kampen reflekterede Guardiola over den udfordring, som Real Madrid skabte med positioneringen. Guardiola roste Arbeloas tilgang: »Hans præstation i dag var meget god, idet han åbnede midtbanen ud mod siderne med tre eller fire spillere på kanterne.«

Grafikken nedenfor illustrerer Guardiolas pointe og viser, hvordan 54 procent af de samlede boldmodtagelser i første halvleg for midtbanespillerne Arda Güler og Thiago Pitarch kom i de to bredeste banekanaler.

Dette bliver yderligere fremhævet i videoen på UEFA’s hjemmeside. Her ser du flere eksempler på, at Madrids midtbanespillere trak bredt og til tider gav holdet triple width (givet den sædvanlige tilstedeværelse af back og kantspiller).

Denne triple width er tydelig i videoens første klip, hvor Pitarch står helt ude ved den nærmeste sidelinje sammen med backen og kantspilleren. Det skabte en udfordring for et Manchester City-hold, der pressede højt i banen med udgangspunkt i en høj bagkæde. Postecoglou forklarer i sin analyse:

»Der var helt klart et bevidst forsøg på at trække spillere bredt ud og skabe huller i den defensive linje og gøre rummene bag den høje linje endnu mere tydelige.«

Trods denne udfordring lykkedes Manchester City at generobre bolden, mens de mellemrum, som Postecoglou omtaler, opstår i klip to. I klip tre ses Real Madrid få succes med at udnytte mellemrummene i en sekvens, der førte til straffesparket. Guardiola erkendte efterfølgende, at »vi kom ikke godt nok ud til kanterne med fire spillere, med deres fart og spillere, der løb i rummene.«

Manchester City skiftede til tre midterforsvarere – og fik et stabilt fundament

Med en pausejustering af Guardiola fandt hans hold en løsning, som gjorde det muligt bedre at kontrollere ovennævnte problemstilling og dominere store dele af anden halvleg.

Grafikken nedenfor viser, at 70 procent af perioden fra minut 45 til 60 foregik på Real Madrids banehalvdel. I den periode havde Manchester City otte afslutninger og Real Madrid én.

Justeringen indebar en strukturændring, hvor de to midterforsvarere Marc Guéhi og Nathan Aké kom på banen i stedet for Rúben Dias og Matheus Nunes. Med de to indskiftere og Khusanov havde Manchester City nu en bagkæde på tre, mens Cherki og Rayan Aït-Nouri opererede som wingbacks. I videoen på UEFA’s hjemmeside kan du se et eksempel på deres offensive trussel tidligt i anden halvleg.

»Pep Guardiola lavede taktiske justeringer i pausen, som i høj grad gjorde det muligt at blive i kampen,« skriver Postecoglou og uddyber:

»De fik et mere stabilt fundament ved at skifte til en bagkæde med tre og have to brede spillere, som blev i bredden. Den taktiske ændring og deres mindset holdt dem i høj grad inde i kampen og mindskede effekten af, at Real havde en ekstra spiller. Det var først rigtigt, da Kylian Mbappé kom ind, og kampen blev trukket ud, at det så ud, som om de var en mand færre.«

Trænerfaglig refleksion: Hvordan et solidt fundament hjælper midt i taktiske skift

Evnen til at tilpasse sig skiftende omstændigheder på banen er afgørende for både trænere og spillere. Guardiolas ændring er et eksempel på taktiske dueller mellem toptrænere og på, hvordan justeringer kan påvirke en kamp. Postecoglou pointerer, at når justeringer forekommer, har spillere gavn af en klar forståelse af deres identitet som hold:

»Den største udfordring for enhver ung træner er, hvornår man når til det punkt, hvor der er klarhed over den måde, man vil have sit hold til at spille på, som overstiger de umiddelbare udfordringer, man kan møde.«

I en stor kamp, hvor meget er på spil, skal der være en gruppe spillere, som er klare over, hvad træneren vil. Det sikrer, at spillerne kan håndtere omstændighederne, fordi de ved: »Det her er, hvem vi er, sådan her spiller vi, det er det, vores træner har fået os til at tro på.«

Europa League: Sådan åbnede Celta Vigos brede trussel Lyons kompakte forsvar

UEFA technical observer Jan Peder Jalland fremhæver det relationsbaserede kombinationsspil, som hjalp Celta Vigo med at åbne Lyons modstandsdygtige og kompakte femmandsforsvar i det afgørende returopgør i UEFA Europa Leagues ottendedelsfinale.

Celta Vigos nøgle var at komme bagved og ind i rummet mellem midterforsvareren og den brede forsvarer, og Jalland vurderer angrebsspillet som »beslutsomt og bevidst«.

Claudio Giráldez’ hold sikrede sig en plads i kvartfinalen med en 2–0-sejr over et hjemmehold, som i lange perioder var tvunget til at forsvare sig, efter at være kommet ned på ti mand i minut 19, da midterforsvarer Moussa Niakhaté fik rødt kort.

At skabe brede to-mod-to-situationer

Den første video på UEFA’s hjemmeside illustrerer styrken i det relationsbaserede spil i to-mod-to-situationer i venstresiden. Begge klip i videoen viser kombinationer mellem backen Sergio Carreira og kantspilleren Hugo Álvarez, hvis indskiftning i pausen forstærkede Celta Vigos angrebsspil. Der er tale om hurtige tos-piller-kombinationer med »fremragende timing og forståelse mellem spillerne« samt god fart og præcision i afleveringer og bevægelse. Det vil sige kombinationsspil til at angribe rummet.

Jalland fremhæver også betydningen af den “bevidste og gennemtænkte” rolle, som midtbanespilleren, Ilaix Moriba, havde:

»Ved at bevæge sig højere op for at binde midterforsvareren skabte Moriba pladsen til to-mod-to-situationerne. […] Det optager opmærksomheden hos midterforsvareren Clinton Mata, som bliver inde, og åbner dermed rummet til det fremragende kombinationsspil og løbene bagved.«

Det første eksempel viser en diagonal aflevering og et lige løb, mens Carreira i det andet klip udveksler afleveringer med Álvarez, før han finder kantspillerens diagonale løb udefra og ind med en hård, lige aflevering.
Det vigtige er, at begge løb kommer i blind side. Disse løb bag markøren giver forsvarerne problemer med at holde styr på både bold og modspiller:

»Når løbet kommer foran dig som forsvarer, er det let at se både bold og bevægelse. Hvis forsvareren bliver optaget af bolden, og bevægelsen er hurtig med god timing og skarphed, er det svært at forsvare,« fremhæver Jan Peder Jalland.

Videoen viser derefter gennembrudsmålet i minut 61 som et eksempel på de stærke relationer.