”Mening” og ”at finde mening” i sport er centralt, men ofte uklart defineret emne inden for sportspsykologien. Mening betragtes generelt som en vigtig indikator for trivsel, og forskning har koblet det til både fysisk og mental sundhed.

Inden for sportspsykologi flere teoretikere argumenteret for, at mening kan være en afgørende for at forstå atleters engagement i elitesport. Praktikere inden for sportspsykologi har i årtier understreget vigtigheden af at adressere mening, mens casestudier har vist, hvordan eksistentielle, psykologiske tilgange kan hjælpe atleter..

På trods af den voksende interesse er eksistentiel mening sjældent blevet undersøgt direkte inden for det sportspsykologiske område. Da begrebet mening har mange definitioner og anvendelser, og i en ny videnskabelig artikel søger Violetta Oblinger-Peters, Kristoffer Henriksen og Noora J. Ronkainen (2025) at skelne mellem forskellige forståelser af mening i en sportslig kontekst.

Titlen er “Searching for meaning and purpose in elite sport”, og nedenfor kan du læse et resumé på dansk.

Hvad er ”eksistentiel mening” i elitesport?

For at styrke den teoretiske forståelse af eksistentiel mening i elitesport kortlægger artiklen eksisterende forskning inden for sportspsykologi. På den baggrund bygger Oblinger-Peters et al. (2025) artiklen op i tre dele, som uddybes i den næste afsnit.

1. En skelnen mellem meaning of experience (implicit mening i kvalitative studier) og the experience of meaning(fulness) (eksistentiel mening), som er baseret på Reker og Chamberlain (2012).
2. En konceptualisering af eksistentiel mening, og herunder hvordan det adskiller sig fra det beslægtede, men ofte sammenblandede begreb formål. Her inddrages teoretiske perspektiver fra psykologien.
3. En narrativ gennemgang af eksisterende forskning om mening og formål i sportspsykologi med henblik på at skabe overblik over feltets nuværende tilstand.

 

1: Skelnen mellem ”the meaning of experience” og ”the experience of meaning”

Mening spiller en central rolle i kvalitativ forskning, hvor det ofte forstås som den implicitte mening (Denzin & Lincoln, 2017; Reker & Chamberlain, 2012) af oplevelser og handlinger. Implicit mening er både personligt og kulturelt formet, og i artiklen bruges den professionelle skiløber, Mikaela Shiffrin, som et eksempel. Hendes personlige opfattelse af at “være god på ski” adskiller sig fra en mindre erfaren skiløbers. Men Shiffrins personlige mening påvirkes samtidig af samfundsmæssige normer og mediediskurser (herunder mediers kritik at atleters performance) (Cosh, Crabb & Lecouteur, 2013).

Oblinger-Peters et al. (2025) finder, at sportspsykologien har haft fokus på mening ud fra tre metodologiske:

1. Narrativ forskning, som understøtter forståelsen af mening ved at analysere, hvordan atleter konstruerer deres identitet og livsfortællinger gennem sociokulturelle narrativer (Bruner, 1990; Smith & Sparkes, 2009). Studier har vist, at dominerende præstationsfortællinger i elitesport kan gøre alternative fortolkninger af mening utænkelige og skabe psykisk pres (Douglas & Carless, 2015).
2. Diskursiv psykologi, hvor mening ses som socialt konstrueret gennem sprog og interaktioner. Studier har eksempelvis afdækket, hvordan medier fremstiller elitesportsudøveres comeback efter ”pensionering” som følelsesladede og irrationelle snarere end som velovervejede valg (Cosh et al., 2013).
3. Fænomenologi undersøger mening ud fra atleters umiddelbare oplevelser, uden at definerede koncepter/teorier styrer analysen (van Manen, 2017). Et studie af britiske atleter efter OL i 2016 viste eksempelvis, hvordan “post-Olympic blues” både var påvirket af berømmelsens byrde og en forventning om følelsesmæssig nedgang (Howells & Lucassen, 2018).

Mængden af kvalitativ forskning i implicit mening (meaning of experience) i elitesport er relativ omfangsrig, mens eksistentiel mening (experience of meaning(fulness)) har fået langt mindre opmærksomhed.

Eksistentiel mening refererer til den dybere følelse af sammenhæng og formål, som kan blive truet eller mistet i elitesport (Steger, 2012). Studier af mental sundhed, identitet og karriereudvikling i elitesport berører ofte en mangel på eksistentiel mening. Oblinger-Peters et al. (2025) argumenterer således for et større fokus, da eksistentiel mening er afgørende for atleters trivsel og livskvalitet.

2: Mening som et psykologisk koncept

Forskning i mening – typisk omtalt som ”meaning of life” – har traditionelt været forankret i to store psykologiske retninger: Eksistentiel psykologi og positiv psykologi. Disse perspektiver adskiller sig i deres forståelse af mening – henholdsvis som et mål i sig selv eller som et middel til trivsel og præstation (Batthyany & Russo-Netzer, 2014).

Mening ud fra eksistentielt perspektiv trækker især på Viktor Frankls (1963) teori om, at viljen til mening er den primære drivkraft for menneskelig eksistens. Forskning har bekræftet, at mening er en selvstændig psykologisk faktor, ligesom teoretikere fra eksistentiel psykologi-skolen er enige om, at søgen efter mening er en grundlæggende menneskelig betingelse (Yalom, 1980) og spiller en afgørende rolle i atleters udvikling gennem deres karriere. Stambulova (2023) opsummerer 50 års forskning i atletkarrierer og konkluderer, at en sportslig karriere er en dramatisk og meningsfuld livserfaring, der former individets livsbane – både positivt og negativt.

Eksistentielle modeller i sportspsykologi (Nesti & Ronkainen, 2020; Ravizza, 2002) har længe argumenteret for en holistisk tilgang, hvor atleter forstås som individer med fysiske, psykologiske og eksistentielle behov. Dette perspektiv understreger kulturens betydning for meningsdannelse: Mening opstår ikke isoleret, men er formet af sociale og kulturelle faktorer (Nesti et al., 2012).

Positiv psykologi betragter også mening som en vigtig ressource, men primært som en faktor, der bidrager til flourishing, menneskelig trivsel og optimal funktion (Batthyany & Russo-Netzer, 2014). Seligmans (2011) PERMA-model beskriver trivsel som et resultat af fem faktorer: Positive emotioner, Engagement, Relationer, Mening og Præstation.

Ifølge PERMA-modellen er mening én af flere veje til trivsel, men ikke en nødvendig forudsætning. King et al. (2016) kritiserer modellen ved at påpege, at mening i positiv psykologi ofte anses som en luksus. Det vil sige vigtig, men ikke afgørende for menneskelig eksistens. Dette står i skarp kontrast til eksistentiel psykologi, hvor fraværet af mening er et grundlæggende eksistentielt problem.

Selvom positiv psykologi er anerkendt bredt i andre fagområder og -discipliner, har PERMA-modellen fået begrænset opmærksomhed i sportspsykologien. Eksistentiel psykologi synes at have større relevans i elitesport, hvor spørgsmål om identitet, formål og meningsløshed ofte bliver centrale, særligt i overgangen mellem forskellige faser af karrieren. Artiklen argumenterer for, at en øget integration af eksistentielle perspektiver kan styrke forståelsen af atleters mentale sundhed og trivsel.

Hvad består mening af?

Moderne forskning beskriver mening som en ud fra tre centraler dimensioner:

1. Koherens repræsenterer den kognitive komponent og handler om, hvorvidt livet føles sammenhængende og giver mening (Martela & Steger, 2016).
2. Signifikans, repræsenterer den evaluerende komponent, hvor livet vurderes som værdifuldt, og hvor individet føler sig relevant for sig selv og andre (Schnell, 2021).
3. Formål repræsenterer den motiverende komponent, som indebærer en følelse af retning og mål i livet. Formål fungerer som et indre kompas, der guider beslutninger og handlinger.

Der er dog ikke enighed om, hvorvidt disse tre dimensioner er lige centrale for oplevelsen af mening, og nogle forskere foreslår en fjerde dimension: tilhørsforhold, altså en følelse af at være forbundet med noget større – eksempelvis familie, natur eller samfund (Costin & Vignoles, 2020; Schnell, 2009).

Hvordan opleves mening?

Schnells hierarkiske model (2021) beskriver mening som en overordnet kategori med to primære oplevelseskvaliteter:

1. Meningsfuldhed er en grundlæggende oplevelse af, at livet er værd at leve. Denne oplevelse opstår, når man (ofte ubevidst) oplever livet som sammenhængende, betydningsfuldt og målrettet.
2. Meningskriser er en oplevelse af eksistentiel tomhed, hvor livet føles frustrerende og uden retning. Sådanne kriser kan føre til depressive tilstande, men kan også være en katalysator for personlig udvikling.

I sport kan meningskriser opstå efter store nederlag, eller når en atlet opdager, at en opnået præstation – eksempelvis en olympisk guldmedalje – ikke giver den forventede tilfredsstillelse.

Når det gælder tilstedeværelse af mening versus søgen efter mening er den mest anvendte metode til at måle mening i livet er Meaning in Life Questionnaire (MLQ) (Steger et al., 2006), som undersøger:

1. Tilstedeværelsen af mening: Hvor meget mening en person oplever i sit liv.
2. Søgen efter mening: Hvorvidt en person aktivt leder efter mening i tilværelsen.

Forskningen viser, at tilstedeværelse af mening er forbundet med en række positive psykiske og fysiske effekter, såsom forbedret helbred, øget livstilfredshed, optimisme, social integration og bedre selvregulering. Derfor betragtes tilstedeværelse af mening som en psykologisk ressource, der fremmer trivsel og modstandsdygtighed – mens dens fravær kan være en trussel mod mental sundhed.

Imidlertid påpeger Mascaro (2014), at en overdrevent målrettet jagt på mening ironisk nok kan blive en hindring i sig selv: Hvis du stirrer sig blind på at finde “det ene svar”, kan jagten på mening blokere for meningsoplevelsen.

Hvor kommer mening fra?

Når det gælder spørgsmålet: ”Hvor kommer mening fra”, er det relevant at beskrive både kilder og veje til mening.

Kilder til mening refererer til de grundlæggende orienteringer, der driver os i bestemte retninger og understøtter engagement i forskellige livsområder (Schnell, 2009). Oprindeligt er følgende betragtet som primære kilder til mening:

1. Den kreative kilde: At skabe noget meningsfuldt gennem arbejde eller handling
2. Den oplevelsesmæssige kilde: At finde mening gennem relationer eller særlige oplevelser.
3. Den holdningsmæssige kilde: At vælge sin egen holdning til uundgåelig lidelse.

De tre kilder har stor relevans i elitesport, hvor atleter kan opleve mening gennem deres 1) præstationer, 2) relationer og 3) evnen til at håndtere modgang (Oblinger-Peters, 2024).

Senere forskning har udvidet listen over kilder til mening – herunder menneskelige relationer, personlig udvikling, vækst, spiritualitet og kreativitet . Anden forskning tilføjer, at en mangfoldig og balanceret tilgang til meningskilder fremmer trivsel og understøtter en bred identitetsudvikling.

Alder spiller også en rolle i, hvilke kilder til mening der prioriteres:

• Unge mennesker søger ofte mening gennem sjov, personlig udvikling, præstation, vækst og selvindsigt
• Midaldrende voksne orienterer sig mere mod selvtranscendens, herunder spiritualitet, socialt engagement, tradition og moral.

Elitesport kan give unge atleter adgang til de meningskilder, de vægter højest såsom udfordring, udvikling, præstation og personlig vækst (Luzzeri & Chow, 2020). Det understreger sportens potentiale til at fungere som en meningsskabende arena i atleters liv.

Veje til mening er særligt i fokus i nyere forskningsretninger, hvor tilfredsstillelsen af de tre grundlæggende psykologiske behov – autonomi, kompetence og samhørighed – til oplevelsen af mening, som også er blevet en del af diskussionen om mental sundhed i sport (Beckmann, 2023).

Samlet set tyder forskningen på, at mening har både en indre og en ydre dimension, og for at livet opleves meningsfuldt, synes det nødvendigt at balancere disse:

• Indre: At føle sig forbundet med sig selv gennem autonomi og muligheden for at vælge sin egen livsretning.
• Ydre: At føle sig forbundet med andre ved at bidrage, give tilbage og opleve samhørighed.

LYT TIL: Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

Mening eller formål?

Forskningen i mening er udfordret af, at den ofte bliver blandet sammen med begrebet om formål i livet. Nutidens forskning udviser enig om, at mening og formål er relaterede, men adskilte begreber:

• Formål er fremtidsorienteret, indebærer en vision og mål at stræbe efter, og fungerer som den motiverende dimension af mening (Martela & Steger, 2016)
• Mening i livet betragtes som et mere overordnet begreb, der rummer forskellige dimensioner af oplevelsen af mening.

Desværre er der endnu ikke foretaget en systematisk integration af disse to forskningsområder inden for (sports)psykologi. Derfor argumenterer Oblinger-Peters et al. (2025) for, at det er nødvendigt at trække på indsigter fra begge retninger.

3: En narrativ gennemgang af mening og formål

Den originale, videnskabelige artikel rummer også en narrativ gennemgang af litteratur inden for mening og formål. En narrativ litteratur-tilgang er anvendt for at skabe forståelse for, hvordan de to begreber er undersøgt, og hvad vi empirisk ved om dem.

I alt indgår 23 studier, hvoraf 17 studier omhandler mening i elitesport, og seks studier omhandler formål i elitesport. På baggrund af gennemgangen er følgende otte temaer fundet:

1. Mening tillagt den atletiske karriere
2. Tidspunkter, hvor der stilles spørgsmål til mening og formål
3. Klarhed over mening og formål som begreber
4. Mening som en mekanisme og indikator for vækst efter modgang
5. Mening og formål som en holdning til sport
6. Formål i elitesport som en funktion til ”the Greater Good”
7. Mening og identitet i sport hænger sammen
8. Mening og formål som psykologisk ressource.

I den originale artikel kan du læse en uddybning af de otte temaer, ligesom du får et overblik over, hvilken forskningslitteratur der har beskæftiget sig med og beskrevet hvilke(t) tema(er).

Diskussion: Frem eksistentiel mening i elitesport

De fleste studier om mening og formål er blevet undersøgt i relation til forskellige fænomener i elitesport såsom overgangsperioder, skader, pensionering og karriereskift. En stor del af forskningen fokuserer på, hvordan mening og formål opleves af atleter i forbindelse med personlige kriser eller udfordringer som skader, karriereskift og mislykkede resultater. I disse situationer bliver spørgsmål om mening i livet ofte centralt for atleterne, og de kan opleve perioder med meningsløshed eller en krise i deres opfattelse af, hvad sport og deres karriere betyder for dem.

Den aktuelle litteratur har været præget af forskellige perspektiver på, hvordan mening og formål opstår i sport. Nogle studier fokuserer på individets indre oplevelser, mens andre betragter mening som noget, der opstår i relation til sociale og kulturelle faktorer. For eksempel viser nogle studier, at sport kan blive meningsfuldt for atleterne afhængigt af deres kulturelle baggrund og deres evne til at navigere i de sociale og kulturelle rammer, som sport udspiller sig i (Giffin et al., 2023, 2024).

Oblinger-Peters et al. (2025) argumenterer for en mere nuanceret tilgang til forskning om mening i sport, som dels går ud over atleternes individuelle oplevelser, og som dels anerkender de bredere sociale og kulturelle rammer, der påvirker deres forståelse af mening. Forskning har vist, at atleter, der oplever en mismatch mellem deres personlige værdier og de værdier, der er fremherskende i deres sport, ofte står over for en intens søgen efter mening. For eksempel kan atleter, der ikke længere føler, de udvikler sig i deres sport, have svært ved at finde formål i at fortsætte. Omvendt kan atleter, der opdager nye kilder til mening såsom selvopdagelse eller spirituel praksis, finde nye måder at engagere sig i sporten på (Ronkainen et al., 2013, 2015).

Derudover er det vigtigt at forstå, at mening ikke kun handler om at finde svar på de spørgsmål, atleter står over for. Mening handler også om at engagere sig i dybere, eksistentielle spørgsmål. Særligt i perioder med modgang. Studier af såkaldt vækst som følge af modgang (eng.: adversarial growth) viser, at det er vigtigt at skelne mellem mening som forståelse (eng.: comprehensibility) og mening som betydning (eng.: significance), da dette kan hjælpe med at sondre mellem ”ægte vækst” og den vækst, som atleter måske bare overbeviser sig selv om, de oplever.

Selv om det kan være svært at præcist definere, hvad mening og formål i elitesport er, understreger forskningen, at mening ikke bør behandles som et spørgsmål om motivation, men som en dybere, eksistentiel bekymring, der kan have stor indflydelse på atleternes mentale sundhed og trivsel. For sportspsykologer betyder det, at det kan være nødvendigt at integrere meningsfokuserede interventioner i deres arbejde for at hjælpe atleter med at finde klarhed i deres karriere og liv i stedet for ”bare” at arbejde med motivation.

At anerkende sportskarrierer som livsprojekter, der rummer både personlige og sociale dimensioner af mening, kan hjælpe både forskere og praktikere med at adressere de dybere spørgsmål om trivsel og mental sundhed i elitesport.