Du har senest været landstræner for Færøerne på seniorniveau og arbejder nu med talentudvikling på ungdomslandsholdene. Hvordan vil du beskrive både forskelle og ligheder i din tilgang som træner, når du arbejder med unge talenter sammenlignet med landsholdsspillere på seniorniveau?

Overordnet set er det vigtigste for mig at møde de mennesker, jeg leder, med åbenhed og empati. Det er både vigtigt for at lære og forstå dem og deres standpunkt i livet og som fodboldspiller så godt som muligt.

På den baggrund bliver alderen underordnet – altså, om det er spillere på et ungdoms- eller seniorlandshold – for der kan være stor forskel på modenhed og bevidsthed. Selvfølgelig tegner der sig ofte mønstre på tværs af aldersspring, men det er stadig meget vigtigt for mig at differentiere tilgangen til spillerne på baggrund af dem som mennesker – og ikke alderen. Så længe jeg selv er bevidst om og åben overfor, hvad spillerne står i, kan jeg hjælpe dem så godt på vej som muligt – både som fodboldspiller såvel som menneske.

Det samme gør sig gældende på fodboldbanen i både træning og kamp, hvor det er vigtigt at aflæse den enkelte og gruppen i sin helhed, for dermed at kunne se hvor mange elementer af spillet og informationer de kan kapere fra gang til gang.

I min funktion på ungdomslandsholdene kommer der naturligvis et vigtigt og anderledes element i at støtte spillerne, når de for første gang skal trække landsholdstrøjen over hovedet og præstere i en landskamp. Det er en stor dag for de unge spillere, hvilket også kan betyde at jeg må justere på min tilgang overfor de unge sammenlignet de ældre spillere, jeg lige har arbejdet med.

I praksis betyder det blandt andet, at jeg metodisk er opmærksom på og må komme mindre input og opgaver til de unge spillerne. På den måde får de mere rum og tid til ”blot at være” og absorbere de inputs, som er vigtigst for at holde fokus på kampen og de individuelle opgaver, de har. Denne tilgang ligger også i tråd med, at jeg skrev Pro-opgave om at bruge sin intuition som træner.

LYT TIL: Pro-opgave: Træn din intuition og bliv en stærkere leder

Hvis du tænker på de kampe, du har set i ugens løb: Hvilke tendenser i spillet har du bemærket? Og hvordan tror du, tendenserne har betydning for ungdomsfodbold på længere sigt?

Jeg har observeret, at der har været en udvikling på selve spillet i ungdomsligaerne, i den tid jeg har været i Færøerne. Der er kommet større villighed til at bygge spillet op ud fra en metode frem for en tilfældighed. Det er primært i den første fase af spillet, hvor jeg ser at flere hold gerne vil spille med større variation end tidligere. Derigennem håber og tror jeg, at tendenserne fremadrettet bliver, at vi kommer til at se flere forskellige metoder i opbygningsspillet og tilsvarende flere modsvar i presspillet.

Derudover (og måske netop derfor) synes jeg, der er blevet en større tendens til at fordele ressourcer i form af spilletid til andre typer af spillere, da det ikke kun er de tidligt modne spillere, der bliver tildelt spilletid. Dette kan jo på sigt have stor betydning for, hvilken type af spillere vi får at se i den danske liga og på landsholdene fremadrettet.

Desuden er der en meget tydelig tendens til, at intensiteten i spillet og herunder kapaciteten til at spille spillet igennem en hel kamp falder meget drastisk i mange kampe. Sammenligner vi dette med, hvad spillerne skal kunne præstere på et internationalt topniveau, er håbet selvfølgelig, at vi kan måle os med de internationale hold fremover. Intensiteten har uundgåeligt og i meget tydelig grad indflydelse på, hvordan spillet bliver spillet i store dele af kampene.

Hvordan kan de tendenser eller detaljer, du har observeret, omsættes til træning eller strategisk forberedelse i dit arbejde med U16- og U17-landsholdene?

Når spillerne møder op med en større pakke af viden om spillet og deres egne muligheder ud fra deres position, giver det muligheder for at gå endnu dybere i spillet til samlingerne.

Opbygningsspillet er, som jeg beskrev ovenfor, i fokus, og derfor har vi valgt at opprioritere dette og omvendt at bruge mindre tid og fokus på andre dele af spillet. Vi har i den seneste tid koncentreret os mere om afslutningsspillet og specielt gennembrudspillet, for vi mener, det har et stort potentiale til at videreudvikle spillerne lige nu. Og selvfølgelig handler det også om at videreudvikle vores spil i kampene, så det indeholder flere muligheder og elementer, end det aktuelt rummer.

Her er et eksempel på en øvelse, som vi bruger til at træne afslutningsspillet på ungdomslandsholdene:

Forklaring af øvelsen: Rød angriber og har en retvendt spiller i forskellige rum. Øvelsen startes forskellige steder fra, og angriberen kan enten:

• True rum
• Spille igennem linjer
• Forsøge at skabe lokalt overtal.

Vi vil gerne se dynamik, og med øvelsen har vi derfor fokus på:

• Modsatrettede løb
• Løb uden bold
• Rotationer
• Dybe løb (også fra 8’ere).

Kenneth Weber, som skrev det seneste indlæg, har sendt følgende spørgsmål videre til dig: Hvad er i din optik de vigtigste næste skridt vi (i såvel klub- som forbundsregi) kan eller skal tage i talentudviklingen på pige-siden i de kommende år?

Udviklingen i pige- og kvindefodbold har endelig taget nogle markante ryk internationalt, og i Danmark skal virkelige steppe op hele vejen rundt for at følge med den udvikling. Når det er sagt, skal vi finde den danske metode og gøre det på vores måde. Det er blandt andet her, at jeg har en vigtig rolle i at følge U16- og U17-spillerne og identificere dem, der har potentialet til at spille på højeste niveau – både nationalt og internationalt.

Her er allerede nogle tiltag på vej, men det kræver et stærkt samarbejde mellem alle involverede parter og interessenter. De vigtigste step bliver som selvfølge at videreudvikle licensmiljøerne, hvor spillerne har deres daglige færden. Kun herigennem kan vi sikre os, at spillerne har et tilbud med kvalificeret træning og en dagligdag, der kan blive ved med at udvikle den enkelte mest muligt. Netop en kvalificeret træning til den enkelte spiller bliver et nøglepunkt, som vi skal blive ved med at opprioritere.

Om end det er positivt, at jeg i højere grad end tidligere ser, at flere og flere tager højde for den enkelte spillers udvikling, er vi stadig langt fra mål, når vi sammenligner os med udviklingen i international pige- og kvindefodbold. Det kvalificerede tilbud til den enkelte skal højnes i både træning og kamp, hvor flere spilminutter i højere tempo. Og jævnfør mine tidligere kommentarer til tendenser, vil øget intensitet naturligvis udvikle spilleren både motorisk, perceptuelt og konceptuelt.

Derudover har vi som forbund ansvar og mulighed for at støtte og hjælpe til denne udvikling i form af samlingstilbud, hvor de allerbedste bliver matchet og udviklet yderligere, ligesom vi som forbund og ungdomslandstrænere bidrager til de enkelte miljøer med elementer fra helt grundlæggende vejledning til praksisnær modellering.