Hele artiklen kan aflyttes her eller læses nedenfor:
https://soundcloud.com/playmaker-fodbold/det-nationale-testcenter-indlaest-artikel
Dansk fodbold er inde i en markant udvikling, når det handler om brug af viden som grundlag for at træffe beslutninger, og i denne sæson bliver der taget nye skridt i kampen for at sikre de bedste forudsætninger for at skabe udvikling og resultater.
2021/22-sæsonen danner således rammen om et omfattende projekt, der skal binde universitetsmiljøet og fodboldmiljøet sammen i et forsøg på at udnytte det bedste fra de to verdener. Nationalt Testcenter Projekt er den formelle titel på projektet, der er et resultat af et års forberedelse med deltagelse fra 14 danske topklubbers U17 Ligahold, fire universiteter, 12 forskere, syv samarbejdspartnere og 10 studerende.
Projektet gennemføres i den indeværende sæson, og formålet er at udvikle en model, der fremadrettet skal gavne udviklingen af spillere, trænere og klubber. Med andre ord: Det stærke samarbejde mellem klubber og universiteter skal gavne dansk fodbold som helhed.
I første omgang fokuserer Det Nationale Testcenter på håndtering af test-, trænings- og kampdata med udgangspunkt i fysiske- og mentale data, men udviklingsperspektiverne er store.
”Det handler om at skabe en kommunikationsvej fra banen til universitetet og tilbage igen,” siger Rune Lind, der er Chef for Forskning & Udvikling i Divisionsforeningen og en af personerne bag det ambitiøse projekt.
”Projektet skal sikre, at universitetsmiljøet kan hjælpe med at standardisere og validere vores dataindsamling og i samarbejde med klubberne finde ud af, hvilke data man gerne vil have,” uddyber han.
Ideen om et nationalt testcenter har været på tegnebrættet i mange år, men det er først nu, at timingen er den rette. I løbet af de seneste tre år er der blevet etableret et såkaldt data-warehouse, så man er i stand til at samle al data samme sted, ligesom dansk fodbold har fået sin egen vidensplatform i form af GameChanger, hvor den nyeste og mest relevante viden i dansk fodbold kan blive delt.
Dermed er strukturerne på plads, og det nationale testcenter kan således få en central placering og understøtte andre projekter i dansk fodbold som eksempelvis årsforløbene med studerende og de fagspecifikke netværk for fysiske trænere eller sundhedsfaglige specialister i klubberne.
”Alt det kan samles i det her testcenterprojekt. Samtidig har vi fået nogle klubber, der i løbet af de sidste tre år har taget nogle voldsomme skridt mod en professionalisering og anvendelse af viden. Der stilles høje krav, og derfor er tiden moden,” siger Rune Lind, der peger på, at det nationale testcenter er et resultat af flere års stærk udvikling i dansk fodbolds topklubber.
”Klubberne har gennem en årrække oprustet på en række fronter. Et af de første skridt var Double Pass-projektet, der kom ind for et par år siden og satte en stor kæde i gang i forhold til den måde, man arbejder med talentudvikling på. Der er helt sikkert sket en professionalisering på mange fronter i klubberne. Niveauet er hævet gevaldigt over hele linjen. Det kan vi også se i øjeblikket, hvor der bliver sprøjtet dygtige talenter ud. Nu er vi kommet til et punkt, hvor vi kigger på det næste, der skal ske. Der vil vi gerne opgradere og blive endnu bedre til at bruge viden. Det er det fundament, der er klart nu, og jeg tror, at vi kan bygge videre på det,” siger Rune Lind.
Fokus på fysiske data
I første omgang skal det nationale testcenter arbejde med 14 danske topklubber og deres U17-hold. Her bliver der tilknyttet en studerende fra universitetsmiljøet, der skal hjælpe med at indsamle og indrapportere data til testcentret på universitetet. I første omgang fokuserer man på fysiske og mentale data, men der er stort potentiale for yderligere tiltag.
”Vi starter med det fysiske, fordi den fysiske træning har været en stor del af klubberne i lang tid. Det er her, at fundamentet for at indsamle data på den rigtige måde og indrapportere det, er størst lige nu. Det er her, hvor dansk fodbold er mest moden. Men interessen er helt klart at udvide det, og derfor har vi også inkluderet nogle mål for mentale parametre, der kan inkluderes,” siger Rune Lind, inden han forklarer hele ideen med samarbejdet.
”Pointen er at tage nogle forskellige parametre ind og undersøge det i et studie i stor skala. Vi vil have vurderet, hvad vi kan bruge, og hvordan vi kan bruge det, når vi får en stor mængde data ind. Hvad giver mening for den enkelte klub? Det mentale er stadig et nyt territorium i forhold til det fysiske, hvor man har en god ide om, hvad man gerne vil kigge efter. På sigt kan det også omhandle det kognitive, det tekniske eller det taktiske, for det kan bredes ud til det hele. Men modellen starter i det fysiske, og så tager vi nogle afstikkere og tager det mentale med,” fortæller Rune Lind.
Testcenteret vil i første fase arbejde på at skabe en fælles metode for, hvordan man indsamler, tester og indrapporterer data, så dansk fodbold får standardiseret og valideret al data. I anden fase handler det så om, hvordan data skal rapporteres på en måde, så klubberne kan bruge det i forhold til analyser, national sammenligning og til at træffe beslutninger. Endelig er projektet gavnligt for universiteterne og de studerende, der kan komme ud i virkeligheden og være med til at skabe ny forskningsbaseret viden, der kan gavne dansk fodbold.
Det hele afhænger imidlertid af et stærkt samarbejde mellem universiteter og fodboldklubber, hvor det er væsentligt, at kommunikationen er stærk, og de rigtige spørgsmål bliver stillet.
”Jeg kommer selv fra forskningsmiljøet, hvor man primært bliver uddannet i at forstå, hvad man tester og hvordan man tester, hvis man vil vide noget om bestemte ting. Det er ikke ensbetydende med, at det er sandheden, så linket består i en forståelse af det, man tester for, så man får et bedre beslutningsgrundlag. Man får som klub ikke en absolut sandhed; man får et input til en beslutning,” siger Rune Lind, der betoner vigtigheden i kommunikationen mellem klub og universitet.
”Et datainput er kun så godt som den dataindsamling, man har fået. Her er universitetet eksperter i at teste og indrapportere, og de kan understøtte klubberne, mens klubberne skal være sikre på, hvad der er relevant og hvad de har brug for at vide for at komme videre. Derfor er det et godt match. Til gengæld er der nogle ting omkring arbejdsprocesser og hastighed, der er forskellige omkring de to miljøer, men det er derfor, vi arbejder med en testcentermodel, der skal være med til at finde ud af, hvordan det skal foregå begge veje,” siger Rune Lind.
Ekstra ressourcer til klubberne
Projektet rummer også et samarbejde mellem universiteterne, klubberne og Dansk Boldspil-Union, hvor de studerende får mulighed for at komme tæt på øverste ungdomsniveau i dansk fodbold på både klub- og landsholdsplan. De studerende fra universiteterne får således en væsentlig rolle i projektet.
”Nogle tests vil klubberne stadig selv lave. Men årsforløbet med studerende er også en del af projektet. Der bliver koblet studerende på, som har ansvaret for det i samarbejde med en fysisk træner eller andre. Der bliver altså sat ressourcer ind, der kan understøtte projektet. Det er med henblik på, at flere klubber kan få gavn af det. De studerende får også mulighed for at komme med omkring nogle af de danske ungdomslandshold i DBU-regi. På den måde får man også noget international erfaring, der forhåbentlig både kommer de studerende, klubberne og ungdomslandsholdene til gode,” siger Rune Lind, der er opmærksom på, at projektet ikke skal kræve for mange ressourcer for klubberne, der i forvejen har en travl hverdag.
”Klubberne får nogle personer og ressourcer ind på områder, hvor det er nødvendigt. Der er nogle klubber, der har ressourcer nok, men der er også nogle, der har brug for lidt ekstra. Det er også derfor, at vi i begyndelsen ikke udruller det til 50 klubber. For så mange studerende er der ikke på nuværende tidspunkt. Derfor handler det også om at finde balancen. Det skal ikke føre til ekstra arbejdsbyrder ude i klubberne. Vi ved, at det er et svært sted at starte. Derfor fokuserer vi også på, hvordan denne model fungerer bedst. Det kan også være, at det fungerer så godt, at der kan komme en jobmulighed for de studerende i den anden ende. Det har vi også set i årsforløbmodellen,” siger Rune Lind med henvisning til de forløb med studerende, som flere klubber i 3F Superliga har haft, og som er blevet beskrevet på GameChanger tidligere.
I forhold til samarbejdet mellem klubber og landshold kan det nationale testcenter og de studerende også spille en vigtig rolle i at forbedre mulighederne for at udvikle de enkelte spillere bedst muligt.
”Det handler om rapportering frem og tilbage mellem klub og forbund. Hvad er relevant for klubben at vide, når man har været af sted på landsholdstur? Hvad er relevant for landsholdet at vide, når spilleren kommer ind? Det er nogle af de små ting, vi kan arbejde med. Hvordan kan vi sikre den kommunikation? I sidste ende handler det om at give de bedste forhold for vores spillere til at udvikle sig og præstere. Det tager vi lige så stille hul på her. Nu handler det i starten om det fysiske, men det kan udvikle sig løbende i en datastrøm den ene og den anden vej. På den måde sikrer vi de bedste forhold for vores spillere,” siger Rune Lind.
En unik dansk model i Europa
Med etableringen af et nationalt testcenter går dansk fodbold ind på uberørt land. Det er således ikke set tidligere i europæisk fodbold, at man har samlet kræfterne på tværs af klubber og skabt en model, hvor man samarbejder til gavn for helheden.
”Der er ingen andre, der har denne model i hele Europa. Det er en unik model – en dansk model, hvor man kan få så mange klubber til at arbejde sammen. Normalt er det noget, der foregår ude i de enkelte klubber, men her kan vi lave det i så stor en skala, og det er ret unikt. Det kan nok kun lade sig gøre i et land som Danmark, hvor der kun er seks timer fra den ene til den anden ende af landet,” siger Rune Lind, der også fremhæver, at i vi dansk fodbold er blevet dygtige til at samarbejde og dele viden.
”Vi skal udnytte, at vi er et lille land, og derfor er der en stærk sammenhængskraft. Jeg tror på måden, hvor vi har studerende i klubberne og i forbundet. Der kommer til at være en kommunikationslinje på tværs; baseret på viden og personer, der er integreret i begge dele. Jeg er sikker på, at fundamentet for at træffe gode beslutninger fremadrettet bliver stærkere,” siger Rune Lind, som er fortrøstningsfuld, når han kigger frem mod de kommende år.
”Det her kan lægge nogle grundsten og nogle infrastrukturer, som vi kommer til at arbejde med i rigtig mange år. Modellen kommer garanteret til at ændre sig mange gange, men strukturerne kan blive afgørende. Det er noget unikt, hvis det kan lykkes. Ude i Europa ser vi det ikke; her lukker klubberne sig om hinanden, og forbundene driver måske noget. Her i Danmark kan sådan et projekt være med til at samle os og drive det i samme retning. Det kan give os en kæmpe konkurrencefordel i forhold til sammenlignelige lande internationalt,” mener Rune Lind.
Det nationale testcenter kommer til at indsamle store mængder af data, og på den baggrund vil der være meget viden samlet på samme sted. Her er det afgørende, at den viden bliver videreformidlet, og derfor har det været vigtigt for dansk fodbold at etablere platformen GameChanger, der også kommer til at spille en rolle i det nationale testcenter.
”Hvis vi ikke kommer ud med vores viden, kan det være ligegyldigt. Derfor er formidlingen afgørende. Her skal universitet og praktikerne stille de rigtige spørgsmål til den data, vi får indsamlet: Hvad siger data? Hvem er det relevant for? Her er GameChanger også centralt i forhold til at målrette og få den viden ud til de folk, der har brug for det. Det kan være i form af podcasts, artikler, webinarer eller i de fagspecifikke netværk. Vi finder vejene til at dele den her viden. Formidlingen er en stor del af det her projekt, og der har vi strukturerne klar,” fastslår Rune Lind.
Efter mere end et års forberedelse er det nationale testcenter altså klar til at blive skudt i gang, og 2021/22-sæsonen kan altså blive sæsonen, hvor dansk fodbold for alvor får skabt det fundament, der skal sikre det gode samarbejde mellem klubber og universiteter, så central viden kommer fra forskningslokalet til fodboldbanen. For pilotprojektet er blot endnu et skridt i udviklingen af dansk fodbold, og fremtiden tegner spændende, når det handler om brug af viden i dansk fodbold.
”Der kan være mange scenarier i fremtiden. Vi indleder med 21/22-sæsonen, og på baggrund af det kommer der en evaluering. Der vil altid være en tilpasning af det. Ude i horisonten ligger der måske et nationalt fodboldcenter, hvor det kan drives ind. Men nu skal vi i første omgang have gennemført og evalueret pilotprojektet. Så laver vi tilpasninger og justeringer, og så kommer vi til at køre nogle runder mere. Skala og omfang afhænger af mange ting, og hvordan projektperioden forløber,” siger Rune Lind.
GameChanger har tidligere udgivet en podcast om mulighederne for et nationalt testcenter, hvor projektleder Thomas Rostgaard Andersen og assisterende landstræner Morten Wieghorst medvirkede. Find podcasten på GameChanger.nu.