Fodbold bliver ofte omtalt som et kaosspil. Dette kommer sig af de evigt forskellige situationer, der kan opstå under en fodboldkamp. Særligt i forbindelse med omstillinger, hvor bolden skifter fra det ene til det andet hold, kan der forventes en stor grad af kaos, da det hold, der mister bolden, ofte er i ubalance – numerisk og/eller positionelt. Ved at indlede et hurtigt og effektivt kontraangreb, inden balancen på det forsvarende hold genoprettes, kan det give det boldvindende hold mulighed for at straffe modstanderens uorganiserede struktur og komme til afslutning.
Selvom strukturen umiddelbart kan synes kaotisk under et kontraangreb, er det ikke nødvendigvis tilfældet for det hold, der angriber. Med de rette træk kan det angribende hold antageligvis skabe struktur i kaosset – for eksempel ved at indtage bestemte positioner, skabe overtal samt flytte bolden fremad med passende fart og kvalitet. I sådan et tilfælde kan det være en taktisk strategi at forsøge at udnytte modstanderens sårbarhed den anden vej. Spørgsmålet er bare, hvilke brikker der skal i spil – og hvordan?
Sådan indleder Anders Fedder blandt andet sin UEFA A-licensopgave, hvor han mere specifikt har undersøgt: Hvad er afgørende for at opnå et effektivt kontraangreb i kvindefodbold?
Og herunder:
- Hvor stor en andel af kontraangreb resulterer i en afslutning?
- Hvilken betydning har positionen ved omstillinger og igangsætninger for kontraangrebet?
- Hvordan er sammenhængen mellem det effektive kontraangreb og den numeriske samt positionelle organisation foran boldholder?
- Hvilken betydning har hastigheden, hvormed der angribes?
- Hvilken effekt har overhalinger af boldholder?
- Hvorfra assisteres og afsluttes kontraangreb?
- Hvilke forskelle forventes med hensyn til det effektive kontraangreb i kvinde- og herrefodbold?
Den samlede opgave giver indsigt i parametre, der kan optimere et kontraangreb i fodbold for kvinder, som både bygger på kvantitative og kvalitative data. Til sidst i opgaven stiller Anders Fedder perspektiverende spørgsmål, som både inspirerer til videre undersøgelser af emnet og viser, hvordan opgaven kan overføres til banen. Blandt andet ved at give tre øvelser.
I denne artikel kan du læse et resumé af opgavens centrale pointer. Du kan downloade og læse hele opgaven her – inklusive metode, data fra WyScout og øvelser til træningsbanen.
Kontraangreb i zoner
Opgaven er baseret på en kvantitativ undersøgelse af alle seks hold fra den daværende Gjensidige Kvindeligaens (i dag A-Liga) slutspil i foråret 2025 samt Anders Fedders eget hold, ASA, der i foråret 2025 spillede Kvalifikationsspil til A-Liga. Data er derfor baseret på 30 kampe fra Gjensidige Kvindeligaens slutspil og 10 kampe fra Kvalifikationsspil til Kvindeligaen. I de 40 kampe har han fundet 580 videoklip, der passer på hans definition af et kontraangreb:
Et kontraangreb er noget, der udelukkende finder sted efter omstillinger (DE-VI) på egen banehalvdel, da ordet ”kontra” betyder ”modsat”, hvorfor modstanderen altså pr. definition er nødt til at være i angreb til at starte med. Dette argumenterer Anders Fedder for, at hold ikke kan være på egen banehalvdel, hvor der i stedet er tale om opbygning frem imod et angreb/afslutningsspil. Ved erobring på modstanders banehalvdel er der dog tale om en offensiv omstilling, som kan forekomme over hele banen, mens et kontraangreb i denne opgave kun er defineret som offensive omstillinger fra egen banehalvdel.
Figuren viser baneinddelingen, som Anders Fedder har analyseret ud fra.
Hvert videoklip er analyseret med afsæt i tabellen nedenfor, hvilket du kan læse mere om i den fulde opgave.
Som supplement til og for at kunne underbygge de kvantitative data foretog Anders Fedder tre interviews med repræsentanter fra AGF og FC Nordsjælland. Begge klubber har et hold repræsenteret i top-seks i både kvinde- og herreligaen, hvilket i højere grad muliggjorde en komparativ analyse af det effektive kontraangreb på tværs af køn.
Bolderobringer og positioner
Et aktuelt studie af Mikael Jamil et al. (2025) undersøgte bolderobringer og efterfølgende aktioner i kvindefodbold på baggrund af 264 kampe fra Women’s Super League og Division 1 Féminine. Studiet viste, at flest bolderobringer fandt sted centralt, og at erobringer i højre side oftere førte til kontraangreb med scoringschance end i venstre side. Brydninger var den dominerende omstillingsform i kvindefodbold, særligt centralt, hvilket adskiller sig fra herrefodbold, hvor tacklinger tidligere er identificeret som den primære omstillingsform (Hughes, 2019).
Tidligere studier i herrefodbold har vist, at effektiviteten af kontraangreb øges, jo længere fremme på banen bolden genvindes, og at centrale erobringer på egen banehalvdel kan øge omstillingernes succes. Ligeledes fandt et studie fra Primera Liga, at førende hold adskilte sig ved oftere at genvinde bolden centralt på egen banehalvdel. England Football Learning beskriver tilsvarende kontraangreb som fænomener, der typisk initieres centralt, og peger på, at de ofte gennemføres uden numerisk overtal.
Et studie af Women’s Super League 2021/2022 viste, at cirka 20,6 procent af alle mål blev scoret efter kontraangreb, med en skudkonverteringsrate på 32,1 procent og i gennemsnit 1,9 afslutninger efter kontraangreb pr. kamp.
I dansk kontekst analyserede Jakob Poulsen offensive omstillinger i 3F Superliga 2021/2022 med fokus på store chancer (xG ≥ 0,2). Resultaterne viste, at flest store chancer blev skabt fra centrale zoner, og at fremadrettede afleveringer var den vigtigste første aktion, mens stikninger oftest var den afsluttende aktion før afslutning. Jakob Poulsens A-opgave er ikke offentliggjort, men hans Pro-opgave om den sidste aflevering mod organiseret forsvar kan du læse her.
Endelig peger et studie på, at de fleste offensive omstillinger er langsomme (13+ sekunder), mens hurtige omstillinger kun udgør en tredjedel af de succesfulde tilfælde, samt at flest mål efter omstillinger scores i de sidste 15 minutter af kampene – især i anden halvleg.
Hvad er resultatet af kontraangrebene?
Her får du et resumé af resultaterne fra 30 kampe i Gjensidige Kvindeligaen (nu A-Liga) samt 10 kampe fra Kvalifikationsspillet i foråret 2025. 580 klip er registreret, som fremgår i opgaven (se bilag 4).
Overordnet endte 46,2 procent af kontraangrebene med boldtab, 33,4 procent med fastholdelse, 15,9 procent med afslutning og 4,5 procent med mål, hvilket giver en succesrate (mål + afslutning) på 20,4 procent (cirka én afslutning pr. fem kontraangreb).
Holdene havde i gennemsnit 8,3 kontraangreb pr. kamp, og 29,9 procent af alle mål i perioden blev scoret efter kontraangreb. Der var store holdforskelle, hvor ASA var mest effektivt (32,1 procent), mens Brøndby IF og OB lå lavest (13,5 procent og 13,8 procent).
Positionelt forekom omstillinger oftest i Zone 3 og centralt, og succesraten var højere jo højere og mere centralt omstillingen/igangsætningen skete (særligt fra halvrum og midtrum). Højre side gav samlet højere succesrate end venstre.
Kontraangreb, der endte med mål, var kendetegnet ved lidt bedre numerisk situation (mindre undertal), flere rum besat foran boldholder samt højere tempo: kortere tid og færre boldberøringer, men flere involverede spillere/aktioner.
Overhalinger var ikke et succeskendetegn (færrest ved afslutning, flest ved fastholdelse). Effektiviteten peger desuden på et mønster, hvor assists oftere giver mål, når de kommer fra halvrum/egen banehalvdel, mens afslutninger med højest konvertering ligger centralt i feltets midtrum.
Interviews med AGF og FC Nordsjælland viser, at omstillinger er højt prioriteret i begge miljøer, og at FCN træner dem systematisk (blandt andet med 3v2/3v3 og ved at integrere omstillinger i mange spiløvelser).
Begge klubber peger dog på et primært fokus på høje erobringer og offensive omstillinger på modstanders banehalvdel frem for kontraangreb på egen:
FCN fremhæver især fart og bredde/spilvending (ofte efter modstanders dødbolde), mens AGF beskriver et tydeligere ønske om at skifte side og skabe gennembrud modsat (for eksempel via opspilsstation). For organiseringen foran boldholder prioriterer FCN brede punkter og central boldføring, mens AGF i højere grad beskriver centrale løb/overload. Overhalinger fylder mindre i FCN, men mere i AGF (især længere tilbage). Begge ønsker afslutninger centralt tæt på mål, ofte via bredde og cut-backs/bolde på tværs.
I vurderingen af forskellen mellem køn forventes principperne grundlæggende at ligne hinanden, men flere informanter antager flere mål efter kontraangreb i herrefodbold (blandt andet på grund af fart/udholdenhed og større brug af halvrum), mens forskelle i første pasning og timing/acceleration fremhæves som mulige nuancer i AGF-miljøet.
Hvad indeholder det effektive kontraangreb?
Kontraangreb udgør en betydelig del af scoringerne (29,9 procent), men den gennemsnitlige effektivitet pr. kontraangreb er lav (4,5 procent mål; 20,4 procent afslutning/mål), hvilket svarer til ca. 22 kontraangreb pr. mål og et forventet mål via kontraangreb omtrent hver tredje kamp pr. hold. Holdforskellene (ASA vs. Brøndby/OB) peger på, at “opskriften” ikke alene kan forklares af frekvens, men af kvalitet i udførelsen.
De mest effektive kontraangreb ser ud til at hænge sammen med
- omstilling og især igangsætning højt og centralt på egen banehalvdel (halvrum/midtrum)
- en mindre negativ numerisk balance samt flere rum besat foran boldholder
- højt tempo i afviklingen (kortere tid, færre berøringer, men flere involverede spillere/aktioner).
Overhalinger fremstår derimod som sekundære og mere forbundet med længere angreb/fastholdelse end med afslutninger. Endelig peger kombinationen af assist- og afslutningsdata på, at det er relativt effektivt at skabe assist fra halvrum/egen banehalvdel og afslutte centralt i feltet.
Trænerudsagnene underbygger især betydningen af tempo, positionsbesættelse foran boldholder og brug af bredde/spilvending for at skabe centrale afslutninger (cut-back/bolde på tværs). Samtidig nuanceres de kvantitative fund: klubberne prioriterer ofte høje erobringer og offensive omstillinger (modstanders banehalvdel), hvilket kan påvirke både positioner, tempo og beslutninger i kontraangreb. Interviewene peger også på, at overhalinger ikke nødvendigvis er realistiske i hurtige forløb, og at forskelle mellem kvinde- og herrefodbold – hvis de findes – især kan ligge i fart/udholdenhed og i, hvordan første pasning og acceleration times.
Det succesfulde kontraangreb
Analysen fører til en diskussion, hvor Anders Fedder blandt andet skriver om de metodiske udfordringer ved at definere og afgrænse kontraangreb i praksis. Han fremhæver især usikkerheden, som er knyttet til vurderingen af modstanderens organisatoriske balance, og derfor valgte han at anvende objektive, målbare kriterier frem for subjektive vurderinger. Anders Fedder forklarer, at zoneinddelingen af banen giver mulighed for mere detaljerede analyser, men samtidig skaber tvivl i grænsetilfælde. Det gælder særligt mellem zone 2 og 3 samt mellem halvrum og siderum.
Han diskuterer desuden kategoriseringen af kontraangrebets udfald og begrunder valget om at definere succes som en afslutning – og ikke kun som et mål – på grund af den begrænsede mængde scoringer i datasættet. Samtidig overvejer han, om fastholdelse – eksempelvis hjørnespark – med rette også kunne være betragtet som succesfulde udfald. Han peger på metodisk usikkerhed i registreringen af spillere foran boldholder, hvilket påvirker opgørelsen af numerisk og positionel balance.
Anders Fedder argumenterer for, at resultaterne stemmer overens med tidligere forskning, der peger på centrale positioners betydning for succesfulde kontraangreb. I hans materiale gennemføres kontraangreb oftest i numerisk undertal, hvilket dog er mere udtalt end i sammenlignelige studier fra herrefodbold. Forskellen kan skyldes både metodiske variationer og mulige kønsspecifikke forskelle.
En af Jakob Poulsens pointer indgår i diskussionsafsnittet og omfatter forskelle i skudkonverteringsrater mellem kvinde- og herrefodbold. Skudkonverteringsraten er i herrefodbold generelt lavere, muligvis fordi det er vanskeligere at passere keeperne, og at forskelle i definitioner og positioner for omstillinger også kan påvirke resultaterne.
Interviewet med Kasper Kurland indgår ligeledes i diskussionen, idet Anders Fedder fremhæver, at der potentielt scores færre mål efter kontraangreb hos kvinder, fordi spillerne kan have sværere ved at opretholde intensitet og fart gennem hele kampen. Anders Fedder tester denne antagelse mod egne data og konstaterer, at antallet af kontraangreb ikke falder i kampens sidste 15 minutter, men han understreger, at spørgsmålet om effektivitet i denne fase fortsat er åbent.
