Mental sundhed blandt eliteatleter beskrives som et fænomen, hvor mange faktorer påvirker hinanden. Eliteatleter oplever mistrivsel i samme omfang som den generelle befolkning (Gorczynski et al., 2017; Gouttebarge et al., 2019; Schaal et al., 2011), men eliteatleter er samtidig udsat for en række særlige stressfaktorer forbundet med sportens personlige, konkurrencemæssige og organisatoriske krav (Kuettel & Larsen, 2020). Samtidig er det at søge hjælp til mental sundhed stigmatiseret i en præstationskultur, hvor svaghed ikke altid accepteres (Gulliver et al., 2012; Kuettel et al., 2024).

Mental sundhed hos kvinder i elitefodbold skriver Rasmus Berg Kristensen om i sit speciale fra Syddansk Universitet med titlen ‘Mental sundhed i kvindelig elitefodbold: en kvalitativ undersøgelse af social støtte som beskyttelses- og risikofaktor‘. Formålet er at undersøge, hvordan danske elitefodboldspillere oplever, at deres mentale sundhed påvirkes af beskyttelses- og risikofaktorer i privatlivet og træningsmiljøet.

Størstedelen af danske eliteatleter på tværs af køn trives, viser en undersøgelse fra 2021 (Kuettel et al.). Ud af de 612 atleter, som indgik i undersøgelsen, betegnes henholdsvis 70 procent af mændene og 57 procent af kvinderne som værende i høj trivsel. Atleter i høj trivsel oplever højere social støtte – for eksempel opmuntring og hjælp ved behov – i både sportsmiljøet og privatlivet. Dette indikerer, at muligheden for relevant social støtte er vigtig for atleters mentale sundhed.

Dog peger selvsamme undersøgelse på markant kønsforskel: Kvinder har højere forekomst af angst- og depressionssymptomer og lavere niveau af trivsel end mænd (Kuettel et al., 2021).

Et lignende mønster optræder i ungdomselitefodbold. I en undersøgelse blandt 239 danske spillere scorede kvinder signifikant lavere på trivsel og havde fire gange højere sandsynlighed for at udvise symptomer på angst og depression end mænd (Kuettel et al., 2022). Henholdsvis 30 procent af kvinderne og 17 procent af mændene scorede under gennemsnittet på trivsel, og omvendt scorede syv procent af kvinderne og 24 procent af mændene over gennemsnittet på trivsel.

Forskellene understreger behovet for øget opmærksomhed på kvinders mentale sundhed, hvilket også understreges af forskere inden for mental sundhed i sport, idet størstedelen af den eksisterende forskning fokuserer på eliteatleter, som er mænd (Perry et al., 2022; Gorczynski et al., 2017; Gouttebarge et al., 2019; Kuettel & Larsen, 2020).

Sociale støtte til elitefodboldspillere: Fire hovedtemaer

For at belyse kvinders mentale sundhed og tilhørende beskyttelses- og risikofaktorer har Rasmus Berg Kristensen interviewet fire spillere fra den daværende Gjensidige Kvindeligaen (nu A-Liga) to gange hver.

På interviewtidspunktet var spillerne mellem 22 og 30 år. Alle atleter er anonymiserede og udtaler sig under pseudonymer, hvorfor Anne, Emma, Rikke og Sille er opdigtede navne.

Alle fire spillere har fået kampe på det danske U23-landshold, hvortil to af spillerne har været udtaget til A-landsholdet. Alle fire spillere kategoriserer sig selv som deltidsprofessionelle fodboldspillere, og de repræsenterer fire forskellige danske klubber spredt rundt i hele Danmark med fuldtidsansatte trænere.

På baggrund af interviewene er fire hovedtemaer identificeret, som alle er relateret til social støtte:

• Håndtering af umiddelbare og langvarige frustrationer
• Støtte fra relationer inden for og uden for fodboldmiljøet
• Støtte fra holdkammerater
• Støtte fra trænere.

I denne artikel kan du læse de centrale konklusioner fra specialet, og du kan downloade specialeartiklen i dens fulde længde her.

Tema 1: Social støtte ved umiddelbare og langvarige frustrationer

Spillerne beskriver, at deres behov for social støtte afhænger af, om en frustration er umiddelbar eller længerevarende. Ved nye og akutte frustrationer har de primært brug for at sætte ord på deres følelser og blive mødt af en lyttende, ikke-løsningsorienteret støtteperson. Som Rikke udtrykker det:

»Hvis det er en umiddelbar frustration, så har jeg brug for, at der er én, som vil lytte til mine frustrationer. Men hvis det er en længerevarende frustration, så har jeg brug for, at samtalen om frustrationen er mere løsningsorienteret.«

For flere spillere er det vigtigt, at støttepersonen forstår elitesportens kontekst, fordi manglende indsigt kan skabe irritation. Anne beskriver dette således:

»Jeg har oplevet, at nogen uden for fodbolden forsøger at blive løsningsorienteret, det kan skabe en irritation ved mig, hvor jeg tænker: ‘Altså, det er ikke så nemt, som du siger. Du forstår det slet ikke’.«

Andre spillere foretrækker støtte fra personer uden fodboldkendskab, fordi disse oftere lytter uden straks at give løsninger. Rikke siger:

»Det er nemmere med dem som ikke ved så meget om fodbold, fordi de ikke kan relatere. De har det lidt nemmere ved at lytte. Jeg har ikke altid brug for en løsning lige med det samme.«

På tværs af interviewene fremhæves vigtigheden af at kommunikere tydeligt, og hvilken slags eller form for støtte de ønsker. Anne formulerer det sådan:

»Jeg kan ikke tillade mig at blive irriteret på andre over, at de ikke giver mig præcis det, jeg har brug for, hvis jeg ikke har fortalt personen, hvad det er, jeg har brug for i situationen.«

Sammenfattende peger dette hovedtema på, at spillerne:

• Har behov for at ventilere og at have en, der lytter ved umiddelbare frustrationer.
• Ønsker dialog og løsningsorienteret støtte ved længerevarende frustrationer.
• Har forskellige præferencer for, om støttepersonen bør have kendskab til elitefodbold.
• Oplever det som hjælpsomt at afstemme støttebehovet eksplicit med den person, de henvender sig til.

Tema 2: Social støtte fra relationer inden for- og uden for elitefodboldmiljøer

Spillerne oplever tydelige forskelle mellem relationer inden for og uden for elitefodboldmiljøet, og begge typer relationer giver noget forskelligt. Relationer uden for sporten kan give en mere afdramatiserende forståelse af fodboldrelaterede frustrationer, som Anne beskriver:

»Nogle gange er det befriende at tale med nogen, som ikke er i et fodboldmiljø, og kan give […] en følelse af, at det måske ikke er jordens undergang, at jeg spillede dårligt i den der kamp, når alt kommer til alt.«

Samtidig fremhæver spillerne, at personer uden for sporten ofte har svært ved at forstå, hvor stor en del af hverdagen fodbolden fylder. Sille fortæller:

»Det sværeste for mennesker, der ikke gebærder sig i elite fodboldmiljøer er at forstå, hvor meget der egentlig er på spil for mig i min fodbold, og hvor meget det fylder for mig i min hverdag.«

Inden for fodboldmiljøet oplever spillerne større mulighed for at være sig selv og dele sårbarhed. Emma beskriver forskellen mellem omklædningsrummet og arbejdslivet:

»Jeg har været mere sårbar i et fodboldomklædningsrum, end jeg har været uden for et. […] Derinde føler jeg mig mere som mig selv. På mit arbejde er jeg nødt til at holde snor i mig selv for ikke at sige noget dumt.«

Spillerne oplever også, at de befinder sig et andet sted i livet end jævnaldrende venner uden for sporten, fordi deres hverdag er centreret om fodbolden. Anne formulerer det sådan:

»Mine venner uden for fodbold er et sted i deres liv lige nu, hvor jeg først kommer hen, når jeg er færdig med at spille fodbold. […] Det er en sjov følelse af, at selvom vi har samme alder, så er vi bare forskellige steder i livet.«

Relationer inden for sporten beskrives som mere spejlende og præget af grovere, sjovere og mere sårbar kommunikation. Relationer uden for sporten møder spillerne mere som ’mennesket [deres navn]’, men spillerne mangler ofte forståelse for deres prioriteringer. For nogle spillere smelter de to relationstyper sammen – for andre holdes de adskilt.

Sammenfattende peger dette hovedtema på, at:

• Relationer uden for sporten giver et mere afdramatiserende perspektiv på fodbold – særligt ved modgang.
• Spillerne oplever at være på et andet livsstadie end jævnaldrende uden for sporten.
• Fodboldrelationer opleves som mere spejlende og forstående i forhold til hverdagens frustrationer.
• Relationer uden for sporten møder spillerne mere som mennesker end som fodboldspillere.
• Kommunikationsstilen inden for sporten er ofte både grovere, sjovere og mere sårbar.
• Det er skiftende, om spillerne integrerer eller adskiller relationer fra de to miljøer.

Tema 3: Social støtte fra holdkammerater

Spillerne beskriver særlige kendetegn ved relationer til holdkammerater, hvor intern konkurrence om spilleminutter kan føre til dilemmaer. Rikke siger:

»Man er konkurrenter, selvom man er holdkammerater. Jeg vil gerne hjælpe mine holdkammerater til at trives og spille godt. Men jeg vil også selv have succes. Hvis jeg hjælper en anden på holdet, kan det være på bekostning af min egen succes.«

Spillere på samme position kan lettere give hinanden feedback og forstå frustrationer, fordi de ser spillet fra samme synsvinkel. Emma beskriver:

»Det er nemmere at forstå hinandens frustrationer, når man spiller på samme position. Fordi vi ser spillet fra samme synsvinkel, kan hun bekræfte mig i dén frustration – for eksempel hvis en spiller på en anden position er træls at spille med, fordi hun ikke løber rigtigt. Men det kan være udfordrende at brokke sig til angriberne om angriberne.«

Det kræver, at spillerne kan adskille det på banen fra det uden for banen, når de deler frustrationer med konkurrenter. Emma siger:

»Jeg tror bare, at jeg kan adskille det på banen og det uden for banen: At nu er vi konkurrenter, og nu er vi ikke konkurrenter. Dem, jeg snakker mest med, er også gode til at adskille det. Men jeg kan godt se, at det kan skabe frustrationer mod hinanden, når man skal konkurrere om de samme spilleminutter.«

Spillerne oplever forskel i stemningen i omklædningsrum i forskellige klubber, hvilket Sille beskriver således:

»I min forrige klub havde jeg en fornemmelse af, at man ikke nødvendigvis ønskede hinanden det bedste, fordi vi var hinandens konkurrenter […]. Det har jeg ikke oplevet i min nuværende klub. Her har jeg oplevelsen af, at alle respekterer og kan tale med hinanden.«

Relationer på holdet bliver opdelt i kollegaer eller venner, alt efter båndets længde og om relationen fortsætter ved klubskifte. Emma beskriver:

»Ofte har jeg fundet nogen fra holdet på min alder og i samme situation som mig og dannet bånd med dem. Nogle af dem er blevet til venner over lang tid. Andre på holdet har bare været en kollegial relation i øjeblikket på mit nuværende hold.«

Anne beskriver relationernes intensitet i et konkurrencemiljø:

»Man lærer hinanden at kende på de ‘highs and lows’, man har som fodboldspiller. Man deler noget intenst sammen, fordi man er i et konkurrencemiljø, hvor cheftræneren stiller krav til os spillere, og vi spillere stiller krav til hinanden. Nogle gange kommer man til at sige ting lidt hårdt, fordi man har en høj puls eller går så meget op i at vinde.«

Sammenfattende peger dette tema på, at:

• Intern konkurrence skaber dilemmaer i relationer mellem holdkammerater.
• Spillere på samme position forstår frustrationer gennem samme synsvinkel.
• Det kan skabe frustrationer, når konkurrence og relationer skal adskilles.
• Stemning og respekt i omklædningsrum varierer mellem klubber.
• Relationer opdeles i kollegaer og venner ud fra bånd og varighed.

Tema 4: Socialstøtte fra trænere

Spillerne beskriver relationen til deres trænere som vigtige for mental sundhed. De kan have behov for at konfrontere en træner, selvom det føles utrygt for at stå ved egne værdier og for at præstere. Sille fortæller:

»Jeg havde en oplevelse med en cheftræner, som, jeg følte, var meget efter mig i en kamp, og det var rigtig ubehageligt. Jeg kunne ikke slippe det. Men jeg var halv bange for ham. Alligevel havde jeg et behov for at stå op for mig selv, så jeg ringede til ham og sagde, at han var gået over min grænse. Han fik sindssygt stor respekt for mig, efter jeg ringede og sagde det. Det var han ægte glad for.«

Cheftrænerens beslutninger om spilletid kan påvirke spillerne – også selvom det handler om én kamp, fortæller Sille videre:

»Det føles absurd, at træneren har så meget magt over, hvordan resten af ens weekend bliver, hvis man bliver skiftet ud i pausen eller ikke bliver skiftet ind i en fodboldkamp. Det kan ødelægge en hel søndag og mandag. Jeg kan møde ind til træning og have ondt i maven over, om hvad træneren tænker om min præstation, og om jeg starter ude næste gang.«

I forlængelse hermed kan det opleves som ubehageligt selv at skulle tage initiativ til samtaler om spilletid, mener Sille:

»Det er ubehageligt, at man som spiller skal opsøge samtalen om, hvorfor man ikke starter inde, eller hvorfor man ikke får mere spilletid. Det føles lidt konfliktoptrappende. Det ville være rart, hvis træneren selv kom og fortalte det. Der behøver ikke være en forklaring, det er træneren, der bestemmer. Men jeg ville føle mig mere respekteret på den måde.«

Selvom cheftræneren spørger ind til, hvordan spillerne har det, kan det være svært at åbne, udtrykker Rikke:

»Vores cheftræner er god til at tjekke ind med folk, om de er okay. Men fordi det er cheftræneren, der tit er skyld i frustrationen, så siger folk jo bare: ‘Ja ja, alt er fint’. Det er tit i plenum, det bliver gjort. Det kan blive lidt overfladisk, fordi det ikke er cheftræneren, man vil åbne til.«

En uformel relation gør det lettere at henvende sig til trænerstaben, fortæller Anne:

»Relationen mellem spillere og trænerstab er meget uformel. Vi kan joke meget med hinanden, og vi kan stikke til vores cheftræner. Det skaber en god stemning. Og det gør det nemmere at kunne sige højt, hvis der er noget, vi i truppen ikke synes, er godt nok.«

Spillernes oplevelser af social støtte fra trænere varierer. To spillere beskriver relationer som uformelle, trygge og med god dialog. De andre to beskriver følelsen af at skulle opfylde trænerens behov, at træneren er konfliktsky, at være bange for trænerens reaktion, og at spilletid er afgørende for, om de føler sig prioriteret.

Sammenfattende peger dette tema på, at:

• Relationer til trænere beskrives som vigtige for spillernes mentale sundhed.
• Cheftrænerens beslutninger om spilletid kan påvirke spillerne i flere dage.
• Spørgsmål i plenum kan gøre det svært for spillerne at åbne for frustrationer.
• En uformel relation gør det lettere for spillerne at henvende sig til trænerstaben.
• Oplevelser af social støtte fra trænere varierer mellem tryghed og frygt.

Fodboldmiljøets beskyttelses- og risikofaktorer

Til sidst i specialet diskuterer Rasmus Berg Kristensen kvinders mentale sundhed i elitefodbold samt de beskyttelses- og risikofaktorer, der kan være til stede i fodboldmiljøet. I forlængelse af diskussionen får du hans bud på, hvordan trænere, mentaltrænere/sportspsykologer/sportspsykologiske konsulenter og ledere kan støtte deres spillere.

I et scoping review fandt Kuettel & Larsen (2020), at manglende social støtte i det personlige domæne er en risikofaktor, mens social støtte er en beskyttende faktor. Samtidig kan utilstrækkelig støtte også være en risikofaktor (Kuettel & Henriksen, 2024). Undersøgelsens resultater peger på, at social støtte skal opleves som tilstrækkelig for at have effekt. De interviewede spillere i specialet beskriver, at de ved umiddelbare frustrationer har behov for lyttende støtte – ellers kan det opleves som utilstrækkeligt og skabe yderligere irritation.

Tilfredshed med at få dækket grundlæggende behov og med karrieren er en beskyttende faktor, mens utilfredshed er en risikofaktor (Kuettel & Larsen, 2020). Spillerne oplever forskellige former for meningsfulde sociale relationer afhængigt af samhørighed. Lundqvist & Raglin (2015) viser, at utilfredshed med behov som kompetence, autonomi og samhørighed påvirker trivslen negativt. Nogle spillere oplever relationer inden for fodbold som meningsfuld støtte, mens andre oplever relationer uden for fodbold som meningsfuld støtte. Resultaterne tyder på, at social støtte skal indeholde mere end intentionen om trivsel for at være meningsfuld i tråd med Simons & Bird (2023).

Spillerne beskriver, at relationer uden for fodbold kan have svært ved at forstå deres prioriteringer i livet og hverdagen, men at disse relationer alligevel tilfredsstiller samhørighed på en anden måde end relationer inden for fodbold. Relationer til holdkammerater på samme position kan være præget af intern konkurrence, som kan være svær at navigere i. På den ene side opfattes omklædningsrummet som et sted til sårbarhed. På den anden side ønsker spillerne ikke at være sårbare over for konkurrenter. Dette kan gøre relationer præget af intern konkurrence til en risikofaktor for mental sundhed.

Relationer i sportsmiljøet kan fungere som beskyttende eller risikofaktorer, afhængigt af om de opleves som positive og støttende eller negative og mangelfulde (Kuettel & Larsen, 2020). Intern konkurrence om pladser er normalt, og det kan føre til overvejelser om, hvorvidt man skal dele viden og kunnen med andre, da det kan ske på bekostning af egne muligheder (Bonke & Hoyer, 2017).

Intern konkurrence kan føre til mangel på støtte (Gouttebarge et al., 2015), hvilket kan give øget risiko for ubehag, udbrændthed, lavt selvværd og uhensigtsmæssig adfærd. I specialet beskriver nogle spillere en kultur for at hjælpe hinanden, mens andre undgår at hjælpe konkurrenter, afhængigt af holdets kultur.

Trænere kan beskrives som arkitekter af det sportslige miljø (Henriksen et al., 2025). Konflikter med træneren, manglende støtte og anerkendelse er blandt primære årsager til dårligt humør hos elitefodboldspillere, der er kvinder (Prinz et al., 2016). Cooke et al. (2024) viser, at træner-atlet-relationen og trænerens adfærd afgør, om miljøet opleves som psykologisk trygt.

Empati, anerkendelse og tillid fremmer tryghed, mens manglende anerkendelse og urimelige negative reaktioner mindsker den. I denne undersøgelse beskriver en spiller at blive ‘halv bange’ for sin træner efter en urimelig negativ reaktion, mens en anden beskriver en god stemning skabt af cheftræneren, som gør det lettere at være ærlig. Cooke et al. (2024) beskriver, at psykologisk trygge miljøer er kendetegnet ved glæde, åben kommunikation, og at trænerens humør præger miljøet.

Sådan giver du spillere social støtte i hverdagen

• Spillerne har forskellige behov for social støtte, afhængigt af, om deres frustrationer er umiddelbare eller langvarige, samt om støtten kommer fra personer inden for eller uden for fodboldmiljøet.
• Sportspsykologiske konsulenter i de danske fodboldklubber kan med fordel understøtte, at spillerne lærer at kommunikere tydeligt, hvad deres behov for støtte er, til både trænere, holdkammerater og netværk uden for fodboldmiljøet.
• Spillerne bør samtidig opfordres til at opsøge og/eller vedligeholde sociale relationer uden for fodboldmiljøet. Disse kan tilbyde spillerne et andet perspektiv på hverdagen og give en anden form for samhørighed end relationer inden for fodboldmiljøet.
• Intern konkurrence kan være en risikofaktor for mental sundhed.
• Omvendt kan den interne konkurrence være en beskyttelsesfaktor, idet den kan styrke feedback og forståelse mellem spillere, hvis kulturen understøtter det.
• Trænere og ledere kan med fordel arbejde på at etablere en kultur, hvor konkurrence og samarbejde balanceres, så støtte mellem spillere ikke undermineres af konkurrencen om spilletid.
• Trænere kan være bevidste om deres rolle som ‘arkitekter i miljøet‘, idet deres adfærd kan fremme eller hæmme psykologisk tryghed blandt spillerne.

DOWNLOAD specialet her.