Af: Ludvig Johan Torp Rasmussen

 

Bemærk, at denne artikel er udgivet før Danmarks kamp mod Finland i sommeren 2021 og oprindeligt bragt på forskerzonen.dk.

 

Og så skyder han … … nej, han venter … ….
JAAAAH, Michael Laudrup, det er genialt det der!

 

Sådan lød det fra Svend Gehrs under VM-slutrunden i 1986, da Michael Laudrup bragte Danmark foran 3-1 mod de regerende sydamerikanske fodboldmestre, Uruguay.

Efter at modtage bolden fra Søren Lerby lavede Laudrup et par besnærende driblinger på kanten af straffesparksfeltet, og derefter – stik mod modstandernes og tilskuernes forventning – tilføjede han overraskelsesmomentet:

I stedet for at skyde på mål, første gang muligheden bød sig, lavede han to sirligt afstemte træk mod baglinjen, før han afsluttede.

Ekstraordinære, kreative øjeblikke som dette er med til at samle Danmark som fodboldnation. Denne slags fængslende oplevelser er med til at gøre fodboldspillet sjovere at være en del af på grønsværen – og mere underholdende at overvære som tilskuer.

Det er også denne slags aktioner, der hjælper spillerne med til at spille sig ind i hjerterne af alverdens fodboldfans. De afgør kampe!

Kan vi skabe flere kreative genier?

Vi så det for nylig i kampen mod Tyskland, hvor Christian Eriksen dukkede op som en trold af en æske med en genial aflevering, i en kamp hvor han ikke havde sat et nævneværdigt aftryk.

Blandt sportsjournalister er Christian Eriksen tidligere blevet omtalt som et kreativt geni og en af verdens bedste kreative spillere grundet hans evner til at iscenesætte medspillerne i gunstige positioner.

Vi vil forhåbentlig se mange flere prøver på dette i løbet af EM-slutrunden.

Lad os se nærmere på, hvad det er, der gør spillerne i stand til at gøre det uventede og overraskende.

Hvorfor har nogle spillere ‘mere Laudrup (eller Eriksen) i sig’ end andre, og kan vi skabe flere af disse typer?

 

Er kreatøren gal eller genial?

Som ovenstående eksempler afslører, forbindes kreativitet ofte med det geniale.

På tværs af discipliner og kulturer er det dog udbredte misforståelser, at kreativitet er et produkt af det enlige geni, et prædikat af en gal mands værk, eller en gave, som er skænket af guderne til særligt udvalgte.

Det medfører, at kreativitet fejres som ‘overmenneskeligt’.

Da kreativitet i høj grad forbindes med det ekstraordinære, tror mange selvudnævnte eksperter, at det kun er de allerbedste spillere, der kan være kreative.

Det passer bare ikke. Forskning viser, at følgende fire ting gælder for kreativitet og fodbold:

1. Alle spillere kan være kreative
2. Fodbold kræver kreativ handlen
3. Kreativitet kan trænes i fodbold
4. Kreativitet er en relationel proces

Hvordan det er tilfældet, kommer jeg ind på i resten af artiklen.

 

Alle kan være kreative

I krydsfeltet mellem den psykologiske og -pædagogiske idrætsforskning argumenteres der for, at kreative handlinger opstår i samspillet mellem spilleren og miljøet.

Spillerens kreative handlinger er blandt andet afgjort af:

1. deres kreative og kropslige færdigheder, samt erfaringer fra forskellige idrætskontekster
2. den måde de møder situationen på (for eksempel med en legende indstilling)
3. de materialer er er til rådighed i situationen (for eksempel bolden og underlaget)
4. de sociale krav og forventninger, som gælder i situationen (for eksempel spillestil og krav).

Det betyder, at kreativitet ikke er medfødt, men at alle spillere har mulighed for at være kreative under de rette omstændigheder.

Kreativitet er for alle fodboldspillere, uanset hvilken position de spiller, uanset hvilken rolle de har på holdet, og uanset hvilket niveau de spiller på.

Kreativiteten er altså ikke reserveret til de spillere, der er i stand til at gøre noget ekstraordinært med bolden i duel- eller pasningsspillet.

 

Kreativitet er essentielt i komplekse spil

Én af årsagerne til, at alle spillere kan og bør træne kreativitet, er, at det forbereder dem på fodboldspillets særlige arbejdskrav. Det hjælper dem med at håndtere spillets høje kompleksitet.

Da der sker mange ting på samme tid, er spillet så usikkert og uforudsigeligt, at alle aktioner ikke kan planlægges på forhånd. Derfor vil stereotypt spil hurtigt blive ineffektivt.

Denne kompleksitet medfører, at spillerne skal forholde sig åbent og spontant til spilsituationer, der konstant forandrer sig, og hvor resultatet af deres handlinger er uvist.

De skal eksempelvis håndtere unikke situationer, tilpasse deres spil til nye forhold (for eksempel udskiftninger), samt løse uforudsete problemer, der opstår i løbet af kampen.

Kreativitet er altså ikke useriøs og barnlig træning, men handler om at fremme nogle særlige kvaliteter, der er afgørende på allerhøjeste niveau. Dette gør man dog bedst med en legende tilgang.

 

Kreativitet kan trænes i fodbold

Ovenstående understreger præmissen om, at kreativitet opstår i samspilet med miljøet og ikke bare er noget, den enkelte spiller bærer rundt på.

Det er i spilsituationer, hvor spillerne ikke kan gøre det, de plejer (eller det de har planlagt), at kreativiteten for alvor kommer på banen.

Hermed trænes kreativiteten ved at skabe situationer, hvor spillerne ‘tvinges’ til at gøre noget anderledes.

I denne sammenhæng kan kreativitet defineres som en legende og nysgerrig udforskning af nye og uvante handlemuligheder i åbne opgaver, hvor der er flere funktionelle løsninger.

På jævnt dansk vil det sige, at kreativitet er en proces, hvor spillerne eksperimenterer med idéer, der er nye eller uvante for den enkelte spiller, eller det pågældende fodboldhold.

 

Træning i at gøre det uventede

Fra dette perspektiv trænes kreativiteten ved at designe øvelser, hvor spillere udfordres til at gøre noget, de ikke plejer at gøre til fodboldtræning.

Det handler således om at udforme opgaver, der hjælper dem med at opdage, opfinde, afprøve og udnytte løsninger, som enten overskrider 1) deres vanlige handlerepertoire og/eller 2) de vanlige krav og forventninger i situationen.

Disse opgaver kan potentielt fremme spillernes åbenhed, nysgerrighed, mod, spontanitet og initiativ, samt deres evne til at til at løse nye og uvante problemer.

Det er kvaliteter, der er vigtige for at udnytte uventede muligheder i kampens hede.

 

Kreativitet handler også om struktur

Der er bred enighed om, at kreativitet kan trænes i fodbold.

De seneste år er dette blevet understreget i fire ph.d.-afhandlinger af Stephen Zahno fra University of Bern, Francisco de Sa Fardilha fra University of Sterling, Sara Santos fra University of Trás-os-Montes and Alto Douro, og undertegnede fra Aalborg Universitet.

Der er til gengæld debat om, hvad der karakteriserer de bedste træningsprogrammer, og hvorvidt der skal være fokus på træning af kreative færdigheder eller sports-specifikke færdigheder.

Der er dog enighed om at det ikke bare handler om at give frihed (for eksempel at afslutte træningen med fri leg eller kampe uden restriktioner), men om at sikre en vis grad af struktur, hvormed kreativitet gøres til en prioritet i træningsmiljøet.

Et af de mest omfattende programmer er udviklet af Sara Santos og kaldes ‘Creativity Developmental Framework‘.

Et centralt aspekt i dette koncept handler om at integrere kreative komponenter såsom idérigdom, alsidighed og originalitet i træningen af fundamentale principper (eksempelvis dribling og samspil), situationelle principper (såsom at skabe rum) og holdtaktiske principper (for eksempel positionsspecifik adfærd), der samlet set karakteriserer holdets spillestil.

Det sker ved, at øvelserne udformes, så reglerne udfordrer til at finde på mange (iderigdom), nye (originalitet) og utraditionelle (alsidighed) løsninger.

Denne tilgang medfører desuden, at spillerne udfører mange ineffektive løsninger.

Er det nu godt? Ja!

 

Kreativitetstræning fremmer præstationen

Den kreative afprøvning af nye og overraskende løsninger er vigtig, selvom det ikke medfører en gunstig situation i øjeblikket. De kreative aktiviteter kan nemlig udvikle spillernes eksperimentelle viden.

Det er en særlig kropslig forståelse for, hvad der virker, har virket, eller potentielt kan virke i en fremtidig spilsituation, hvilket er vigtigt for senere kreative sportspræstationer.

Forskning indikerer også, at tilgange, hvor spillerne selv skal finde løsninger til forskellige bevægelsesproblemer via udforskning og opdagelse, kan resultere i mere effektive og pålidelige præstationer på langt sigt (i modsætning til autoritære og trænerstyrede tilgange).

Spillerstyrede tilgange udvikler adaptiv frem for rutinepræget ekspertise. Det betyder, at spillerne bedre kan tage selvstændige beslutninger og bruge deres evner i forskellige situationer.

Det skal dog også nævnes, at der mangler studier om de længerevarende effekter af kreativitetstræning.

Studier af kreativitetstræning i fodbold er så relativt nye, at vi ikke har kunnet følge spillerne længe nok til at se effekten i voksenalderen.

 

Et gummiord – med konsekvenser for fodboldpraksis

Kreativitet er et populært begreb i fodbold, hvor kreative spillere ofte fremhæves som de mest kampafgørende.

Det er samtidig et flydende begreb, som nærmest kan betyde alt mellem himmel og jord.

I mit studie af danske elitetræneres opfattelse af kreativitetsbegrebet brugte trænerne hele 15 metaforer for kreativitet i fodbold (for eksempel at ‘designe’ gunstige spilsituationer, at ‘desorientere’ modstanderen, eller at ‘samskabe’ bemærkelsesværdige kombinationer).

Hvis trænerne var mest optagede af at vinde kampe, forbandt de primært kreativitet med effektive handlinger på den sidste tredjedel af banen (eksempelvis en ‘kirurgisk’ aflevering eller forudbestemte ‘koreografier’ for det offensive samspil).

Flere af disse former for kreativitet blev forbundet med træningsmetoder, hvor træneren serverede løsningerne, og spillerne sjældent havde mulighed for at finde på idéerne.

Hvis trænerne til gengæld var mest interesserede i spillernes glæde og udvikling, beskrev de i højere grad kreativitet med begreber såsom ‘nysgerrighed’, ‘learning-by-doing’ og processer, der involverer fejl og individuel beslutningstagning (eksempelvis ‘udforskning’ af uvante situationer, ‘opfindelse’ af nye teknikker, og ‘uafhængighed’ af trænerens styring).

De fleste af disse former for kreativitet blev koblet med træningsmetoder, hvor spillerne havde bedre muligheder for at være kreative i form af at improvisere og eksperimentere med forskellige løsninger sammen med andre.

 

Fokus på den gode sportsoplevelse

Studiet viser således, at overdreven fokus på at vinde (det vil sige resultatorientering) kan skabe en uhensigtsmæssig tilgang til kreativitet.

Et af de første og vigtigste skridt i forhold til at fremme kreativiteten i dansk fodbold – og dermed udvikle flere spillere som Laudrup og Eriksen – kan være at etablere træningsmiljøer, der i højere grad er optaget af spillernes øjeblikkelige sportsoplevelser og langsigtede personlige udvikling.

Frem for sejrens sødme eller nederlagets bitterhed, er der langt mere at hente, hvis spillerne går hjem fra træning og kamp med en kreativ oplevelse af at have fundet på noget nyt (eller løst en uvant opgave) sammen med sine holdkammerater.

 

Har Conte ødelagt Eriksens kreativitet?

Spørgsmålet er, om Eriksens rolle i Inter, i et mere stramt styret spilsystem under Antonio Conte, vil have negative konsekvenser for hans kreative udfoldelse på det danske landshold?

Lad os svare på dette ved at sætte kreativitetsmetaforerne i spil i forhold til Eriksens situation.

I en lang periode har Eriksen brugt en del krudt på at indfinde sig i Contes system og lære specifikke opspilsmønstre (‘koreografier’), hvor der er stramme regler for, hvad han skal gøre på bestemte tidspunkter.

Grundet sin nye rolle i en stringent spillestil er Eriksens evner til at ‘designe’ spillet formentlig ikke blevet udfordret og vedligeholdt i samme grad som tidligere.

Eriksens mod til at udnytte sit blik for medspillerne kan ligeledes være mindre end tidligere, da kreative forsøg på at bryde ud af Contes totalitære system (‘overtrædelse’) sandsynligvis ikke var velanset.

For den nøgterne fodboldtilskuer så det ikke ud til, at Conte ligefrem opfordrede sine spillere til at afprøve nye, anderledes og risikable løsninger.

De blev nok nærmere irettesat for dette – særligt hvis de spontane beslutninger ikke var succesfulde.

 

Hjulmands stil opfordrer til improvisation

Forskning har udpeget frygten for at fejle som en stor kreativitetsbarriere.

Her spiller træneren en stor rolle i forhold til at give kreative frihedsgrader og etablere et miljø, hvor der er plads til at eksperimentere.

Heldigvis opererer Kasper Hjulmand med en mere åben og fleksibel spillestil.

Danmarks angrebsspil hviler tilsyneladende på nogle principper, der guider spillerens samspil og dermed giver dem bedre muligheder for at improvisere (‘samskabelse’).

Her har Eriksen en mere fri rolle, der giver ham plads til at udnytte uforudsete muligheder i spillet.

Desuden må vi danskere sætte vores sin lid til fænomenet clutch performance, hvor de bedste spillere præsterer på et ekstraordinært niveau under stort forventningspres.

 

Eriksen kan ikke gøre det alene

Afslutningsvist skal det understreges, at kreativitet ikke er noget vi har, men noget, vi gør sammen med andre. Det er en relationel proces.

Selv om Christian Eriksen er vores mest lysende kreative geni, er det ikke Eriksen, der egenhændigt afgør Danmarks skæbne til EM.

Der er i højere grad de samskabende processer bag Eriksens mange assists, der bør kaldes kreative, og ikke bare manden, der står for den afgørende aflevering.

Eriksen er særligt afgørende for denne proces, fordi han har fundet (og har mandat til at benytte) en særlig måde at tilgå spillet på, der gør ham i stand til at udforske forskellige muligheder og opsøge måder, hvorpå han kan sætte sig selv og medspillerne i gunstige positioner.

Denne proces er ligeledes afhængig af, at spillere såsom Yussuf Poulsen og Kasper Dolberg på kreativ vis finder, skaber og udnytter lommer i modstandernes forsvar.

De ekstraordinære kreative øjeblikke samskabes således ved at spillerne gensidigt forsøger at påvirke hinandens handlemuligheder (for eksempel via forskellige løbebaner) og åbne vinduer for atypiske handlinger.

Denne proces guides af holdets spillestil og taktiske principper i forskellige spilfaser.

 

Kreativitet handler om glæden ved spillet

Fodboldtrænere, fodboldkommentatorer og fodboldelskere skal passe på med udelukkende at opfatte kreativitet som evnen til at overraske modstanderen og/eller skabe favorable situationer.

Vi skal ikke glemme, at det helt grundlæggende handler om glæden ved spillet, altså om legen, nysgerrigheden og opfindsomheden, der skal fastholdes fra barnsben.

Havde Laudrup og Eriksen ikke haft disse dyder med sig, ville de sandsynligvis ikke være nået til samme højder.

Så her en opfordring til alle danske fodboldtrænere: Tag legen og boldglæden seriøst ved at give børn og unge udfordringer, der hjælper dem med at være kreative, og gør det acceptabelt at fejle.

Er der en bonus ved dette? Ja!

Det understøtter fokus på spillernes langsigtede idrætsdeltagelse og personlige udvikling, samt agerer modpol til præstationssamfundets krav om effektivitet.

 

 

Denne artiklen er oprindeligt bragt på forskerzonen.dk og kan også læses her.