GameChanger

Inspiration: Dansk kvindefodbold – et uforløst potentiale

Dansk kvindefodbold har markeret sig med stærke resultater i de senere år, og interessen for kvindefodbold er større end før. Men hvordan kan man fortsætte den gode udvikling? Og hvordan forløser man potentialet endnu bedre? Det sættes der fokus på i en ny podcast fra Idrættens Analyseinstitut.

Dansk kvindefodbold har gennem længere tid præsteret godt på flere forskellige parametre, men alligevel er der på visse områder et uforløst potentiale, der kan gøres noget ved. I en ny podcast fra Idrættens Analyseinstitut sætter man fokus på forskellige aspekter af kvindefodbolden og undersøger, hvordan dansk kvindefodbold kan stå endnu stærkere i fremtiden.

Her er hvad Idrættens Analyseinstitut selv skriver om podcasten:

“De vandt sølv ved EM i fodbold i 2017. De repræsenterer Danmark på fornemste vis i Champions League og europæiske storklubber. Kvindelige fodboldspillere har vækket interessen for kvindefodbold i højere grad end før. Men er det nok? Har DBU været dygtige nok til at udnytte EM-successen fra 2017 til at skabe større interesse for dansk kvindefodbold? Er potentialet så stort, som der hele tiden bliver talt om? Og hvor står dansk kvindefodbold i lyset af coronakrisen? Det er et par af de spørgsmål, som vi forsøger at få besvaret i dagens udgave af Tillægstid, der er produceret af Idrættens Analyseinstitut.”

I podcastens panel sidder Mette Bach Kjær, der er bestyrelsesmedlem i DBU sammen med Lars Søndergaard, kvindelandstræner, DBU og Kenneth Cortsen, der er forsker, University College Nordjylland. Vært er Stanis Elsborg.

Podcasten kan findes via dette link

Kategori:

Udgivet:

08/10/2020

Forfatter:

Relateret indhold