De fleste kender det fra en almindelig dag i en fodboldklub. Når en teknisk detalje skal indøves, giver træneren sine instrukser til spilleren gennem en visuel demonstration tilkoblet verbal kommunikation. Derefter får spilleren lov til at øve sig på detaljen, før der bliver givet uddybet feedback fra træneren om, hvordan detaljen skal ændres. Hvordan denne eksakte proces foregår, er afhængig af trænerens filosofi og instruktionsmetode, men interessant viden sætter nu fokus situationer som denne.
I en artikel fra Journal of Sports Science tager skribenterne Mark A. Williams’ og Nicola J. Hodges’ udgangspunkt i forskellige sekvenser af overstående læringssituation, hvor informationen går fra træner til spiller. De sætter fokus på hvordan, de mener, man kan ændre på forskellige myter inden for læring og dermed optimere og effektivisere træningen og instruktionen.
Demonstration
Selvom demonstrationen ofte kan være en af de mest effektfulde metoder til at præsentere information til en spiller fra en træner, skal der stilles spørgsmål ved, om man kan optimere på dette område. Et argument imod demonstrationen er, at det kan være begrænsende og ’tvinge’ spilleren til at adoptere et bestemt bevægelsesmønster, som ikke er det mest effektive for den individuelle spiller. En såkaldt ’one size fits all’-problematik. Med grobund i forskningen på området foreslår Williams og Hodges nogle centrale fokuspunker, hvis man vil undgå at begrænse spillerne i læringen:
– At man lader spilleren øve sig før en demonstration.
– At man har flere personer til at demonstrere.
– At man har fokus på koblingen mellem demonstrationen og målet med den tekniske detalje (f.eks. skuddets placering, retning, højde, fart m.m.).
– At man har fokus på bevægelsens slutpunkt (f.eks. fodens placering efter en indersideaflevering).
– At man lader spillerne være undersøgende i forhold til relationen mellem deres bevægelser og effekten (målet).
I den praktiske virkelighed er det trænerens svære opgave at beslutte, hvordan og hvornår man skal demonstrere, så spillerne ikke er ’for’ begrænsede og kan udvikle et bevægelsesmønster, som passer til deres individuelle profil.
To typer træning
En anden overvejelse handler om at skismaet mellem træning af enkelte specifikke øvelser og forskellige øvelser i tilfældig rækkefølge. En øvelse, som træner en specifik teknisk detalje (f.eks. skud, aflevering, dribling m.m.) i 20-30 minutter kan blive defineret som blokeret træning. Selvom denne form for træning kan resultere i et højt præstationsniveau under træningen hos spilleren, så optimerer denne tilgang ikke læringen. Derimod kan øvelser, hvor flere forskellige tekniske detaljer trænes i en tilfældig rækkefølge (kaldet randomiseret træning), have en bedre effekt på læringen, selvom præstationsniveauet under træningen er lavere.
En radikal synsvinkel er, at træneren helt skal undgå specifik blokeret træning og starte med varieret randomiseret træning igennem små-spil og spil med specifikt teknisk fokus. Dog påpeger Williams og Hodges på, at der er evidens for, at blokeret træning har en god effekt, hvis det bruges i starten af en læringsperiode (en helt ny detalje). Det er dog trænerens vigtigste opgave at sørge for, at progressionen mod den varierede og randomiserede træning ikke går for langsomt.
Overvejelser om feedback
Augmented feedback er ofte verbal feedback fra træneren til spilleren omkring enten resultatet af en teknisk detalje (hvis spilleren ikke kan se det) og præstationen (udførelsen af detaljen). Denne verbale feedback til en spiller fra en træner er essentielt for læringen, men sammenhængen er ikke ligetil, og det er ikke nødvendigvis bedre med mere feedback. Vigtigt er at overveje, om der er andre former for feedback, som kan være gavnlige samt hvor ofte og hvor præcist feedbacken skal være. Udover feedback, som kommer udefra (træneren som augmented feedback), får spillerne også feedback ’indefra’ (intrinsic feedback). Denne form for feedback handler om, at spilleren både ser, føler og nogle gange hører effekten af deres tekniske detalje. Denne feedback kan være særdeles effektiv at sætte i spil hos spilleren, ved som træner at bruge en spørgende og oplysende tilgang til den augemented feedback koblet til resultatet (”Hvordan føltes bevægelsen, da bolden fløj i en lige linje?”).
Ifølge Williams og Hodges, i spørgsmålene omkring hvor ofte og hvornår man som træner skal give feedback, er det korte svar, at man – efterhånden som spilleren bliver dygtigere – skal ned med frekvensen, men op med den beskrivende detaljegrad. Argumenterne for denne tilgang er, at for meget feedback kan ’overloade’ og gøre spilleren mere afhængig af den augmented feedback fremfor deres egen (intrinsic feedback), hvilket er et problem, da de i kamp er afhængig af deres egen feedback. En måde at nedsætte mængden af feedback på, er at samle feedback til efter en serie af forsøg (eksempelvis flere skud i en skudøvelse), samt anvende spørgsmål i stedet for instruktion til at få spillerne til at være bevidste og have fokus på det centrale i deres udførelse af den tekniske detaljer.
Læringsguidet opdagelse
En mulig tilgang til fodboldtræningen kan være baseret på meget brug af demonstration og verbal instruktion, når en træner skal videregive information til en spiller. Den største mængde af augmented feedback og vejledning er fokuseret på, hvordan spilleren kan ændre sin udførelse på de efterfølgende forsøg. En sådan tilgang har oftest en ’goal standard model’ for en teknisk færdighed, og målet er at få spilleren til at efterligne denne specifikke måde at bevæge sig på. Denne tilgang har helt sikkert en effekt på den umiddelbare præstation, men Williams og Hodges påpeger, at man ikke ser den samme effekt på læring i det lange løb. Hvis man som træner anvender en mindre ’dikterende’ tilgang, hvor man i højere grad har fokus på muligheden for at udforske og øve sig, kan det have positiv effekt på læringen og udviklingen af ’kloge’ spillere i forhold til det at lære. En spændende tilgang kan være de bidrag, som kommer fra systemisk teori, hvor træneren skal benytte små-spil og regler til at guide og forme læringsprocessen.
Mere om emnet
