Gennem det seneste år har en række af Superligaens klubber haft studerende fra Syddansk Universitet tilknyttet, som har hjulpet med opgaver inden for forskellige områder. Forløbet er en del af samarbejdet mellem Divisionsforeningen og Syddansk Universitet, der har iværksat en strategisk satsning på forskning og udvikling.

Et af initiativerne er dette forløb, hvor studerende fra Syddansk Universitet har mulighed for at blive tilknyttet en dansk divisionsklub i et studieår, hvor vedkommende kan løse konkrete opgaver og være en del af et elitemiljø.

Efter at have prøvet samarbejdet af i løbet af det seneste år, kan klubberne nu se tilbage på forløbet, der har kastet mange erfaringer af sig.

Playmaker har været i kontakt med syv 3F Superliga-klubber, der har haft en studerende tilknyttet, og denne artikel samler således op på erfaringerne fra samarbejdets første år. Udtalelserne er anonymiseret.

På det overordnede plan udtrykker flere klubber glæde over initiativet, der har potentiale til at skabe værdi begge veje, og samarbejdet har været en succes flere steder.

”Det har været positivt, og det har været dejligt med et samarbejde mellem SDU og fodboldens verden. Det er helt vildt godt. Der bliver skudt noget viden ind i fodboldmiljøerne, som man ellers ikke får mulighed for at komme ind i. For os har det udelukkende været positivt, og vi vil helt sikkert fortsætte med det,” lyder det fra en af klubberne, mens man andetsteds stemmer i.

”Jeg ser det virkelig som noget positivt, at man kan løfte vores knowhow. De studerende kommer med den nyeste viden, og de kan komme med lidt naivitet, der kan skabe noget røre i andedammen. De kan med nysgerrighed stille nogle spørgsmål, der får os til at overveje, hvordan vi gør tingene. Man bliver tvunget til at reflektere, og på den baggrund kan man udvikle sig. Det skal bare være sådan, at man kan se en ide i det,” fortæller en repræsentant fra en Superliga-klub.

Perspektiverne

Superliga-klubberne har haft gavn af de studerende på vidt forskellige områder. Nogle steder har den studerende arbejdet med dataanalyse, andre steder har vedkommende været en del af den fysiske stab, og mulighederne er generelt vide – andetsteds på denne side kan man se et overblik over de forskellige projekter, som de studerende har været en del af i klubberne. Men samarbejdet har også et øvre formål for flere af klubberne.

”Hovedformålet var at skabe en direkte forbindelse med vores klub og SDU. Det var for at få noget viden og knowhow ind. Det handlede om at få arbejdskraft og opgaver ind, som vi manpower-mæssigt ikke har muligheder for. Det kunne både være ad-hoc men også nogle projekter, som vi ikke normalt kan løfte, fordi vores stab reelt set ikke er stor nok. Det kunne være nogle ting, som vi egentlig syntes kunne være fedt at dykke ned i, men som vi reelt set ikke har kapacitet til,” fortæller en af klubberne.

Flere steder fremhæves det, at de studerendes viden og nysgerrighed har bidraget positivt til klubbens miljø.

”Den overordnede filosofi i vores klub er, at vi gerne vil blive dygtigere og klogere på spillet. I Danmark har vi et stort og uudnyttet potentiale i at sammenkoble fodbold med universiteterne, hvilket man ser i mange andre lande. Den helt grundlæggende overskrift har været, at vi selvfølgelig gerne vil have noget viden ind, men også trække noget viden ud fra vores miljø på små og store detaljer. Derfor er det enormt fedt, at det her er blevet sat i gang,” lyder en af refleksionerne fra en klub.

”Vi ville gerne have nogle flere mandetimer og manpower til vores støtte omkring holdet. Det er en måde at få flere timer ind uden at det er en stor økonomiske post for holdet. Vi ville gerne have noget støtte til den fysiske afdeling og vores behandlerafdeling. De har til gengæld fået noget erfaring hos os, og de har lært at begå sig i et rigtigt setup. Samtidig får vi nogle engagerede og glade studerende, som bidrager med en masse. Det er godt for os at få nogen ind, der kommer med den friskeste og nyeste viden. Hvis der er noget, vi ikke er ajourført på, kan vi altid få en snak med dem, og det er også positivt,” fortæller en tredje.

For flere klubber har samarbejdet altså handlet om både mandetimer og viden. Som en klub formulerer det:

”Grundlæggende var der to spor i det. Det ene var at vi havde et marked og et potentiale i, at der var steder, hvor de kunne fylde nogle huller, fordi vi ikke selv var stærke nok. Der var nogle udefra der kunne starte projekter op og sætte struktur på nogle ting i både ungdomsafdelingen og omkring førsteholdet. Vi så nogle konkrete arbejdsopgaver, som vi kunne få hjælp til at løse.”

Et spørgsmål om ressourcer

Selvom de fleste klubber er meget positive overfor samarbejdet med Syddansk Universitets og tilknytningen af studerende, er de også opmærksomme på, at tiltaget også kræver ressourcer. For det er væsentligt, at der bliver taget hånd om den studerende, og der skal der sættes tid af til.

”Jeg var ene om det. Det vil sige, at jeg på dage med travlhed havde dårlig samvittighed over, at jeg ikke lige fik rundet den studerende. Det er sårbart at være én person på sådan et projekt. Man skal sætte ressourcer af til det, og jeg kan godt forstå, at de nogle steder nærmest har en halvtidsstilling sat af til det. På den måde får man en masse erfaring, og for det andet kan man have flere skibe i søen. Det betyder, at deres manpower og ideer begynder at generere. Jeg brugte flere ressourcer og mere tid på projektet, end jeg syntes, at vi fik tilbage. Det vil være bedre næste gang, for nu ved jeg, hvad der skal til,” siger en repræsentant fra en Superliga-klub.

Flere steder er man opmærksomme på, at samarbejdet med den studerende kræver, at man som klub er opmærksom på, at den studerende både får faglig sparring, hjælp til administrative ting og at der er fokus på vedkommendes trivsel.

”Det har været positivt, men det har ikke været komplikationsfrit. Det har været en god proces, men vi havde nogle indkøringsvanskeligheder i starten i forhold til at få den studerende i vores miljø. Hvad var hans rolle? Hvem skulle varetage ham og give ham feedback? Hvordan fik vi ham integreret i miljøet? Hvad skulle han komme med og bidrage med? Vi havde nogle snakke om det og en evaluering med Divisionsforeningen undervejs, og det vil jeg klart anbefale, at man gør som standardprocedure. Vi fik luftet vores frustrationer på det møde, og den studerende har sikkert gjort det samme, og så var Divisionsforeningen en slags mægler. Efterfølgende har vi haft et fint forløb. Men det er ikke bare plug-and-play, selvom matchet er perfekt. Det kræver nogle ressourcer og noget evaluering i processen,” lyder det fra en klub.

Det er altså væsentligt, at der i klubberne er en ressourceperson, der er den primære kontakt for den studerende og har tid i sin kalender til at få samarbejdet til at glide. Nogle steder har det fungeret fremragende.

”Samarbejdet med SDU og Divisionsforeningen fungerer ganske glimrende. Det har ikke fyldt ret meget. Det afhænger nok også af den studerende i forhold til, hvor selvkørende han er. Men det har været meget nemt. Vores elitechef har taget sig af det overordnede, mens jeg har haft den daglige drift. Og så har vi uddelegeret opgaverne i forhold til, han har arbejdet med. Så nogle gange har det været den fysiske træner. Jeg synes, at det har været nemt, og det har ikke kostet os ret meget. Vi har fået mere, end vi har givet,” lyder det i en klub, mens man andre steder har haft gode erfaringer i at have en klar rollefordeling.

”Vores studerende refererer til mig, og så refererer jeg videre fra dem til cheftræneren. Den ene kører som en fuldt integreret del af holdet, hvor han er med på alle træninger, til kampe og på træningslejr. Den anden kommer et par gange ugentligt og har nogle faste opgaver, han skal lave. Ellers er det ad hoc-opgaver. Han refererer bare til mig, og derfor er det ikke forstyrrende for en cheftræner eller nogen omkring dem.”

Forventningsafstemning og matchning

I det hele taget er vigtigt, at man før og under forløbet er tæt på den studerende og afstemmer forventningerne til forløbet. Det gælder både i forhold til rammerne, processen og selve indholdet af samarbejdet. Sådan lyder det fra flere af klubberne.

”Det er en ny rolle, så der skal bruges noget tid til at få den rolle på plads og afklare, hvordan det fungerer bedst for begge parter. Det skulle også gerne være en fed oplevelse for ham at komme ind og arbejde med noget, han har en interesse i i forvejen. Når han synes, at det er fedt at komme ind i en fodboldklub, skulle det også gerne være en fed oplevelse, og derfor skal han heller ikke bare sidde og kigge på Excel-ark. Den balance mellem at gøre det godt for både klub og studerende bruger vi noget tid på,” lyder det fra en klub.

Andre steder er der lignende erfaringer.

”Der skal være nogle faste rammer; jeg var nok lidt mere large og ville gerne have, at han også brændte for det, han skulle lave. Den studerende var selv meget i tvivl om, hvad han gerne ville, så vi begav os nok ind i et for stort område. Vi skulle have været mere skarpe på, hvad han skulle arbejde med. Han sad både med det fysiske, taktiske og styrketræningsmæssige data. Det var bare ikke optimalt. Den studerende skal også være mere konkret på, hvilken arbejdsopgave han bliver tilbudt og ikke hvad han kan tage,” lyder det fra en klub.

”På alle arbejdspladser tager det noget tid, før en ny medarbejder kommer til at generere, men jeg tror, at man skal være meget mere konkret i forhold til de opgaver, som den studerende får. Et ønskescenario ville være, at man klæder den studerende på til at sige, at det ikke er en buffet, hvor man går op og tager. Det er et måltid, der bliver serveret. Så kan man vælge at spise eller sige nej tak,” siger samme person.

Derfor er det væsentligt, at man især i begyndelsen af forløbet har grundige samtaler med de studerende.

”Vi skulle have haft nogle flere møder i starten. Det ville helt sikker gøre noget godt. Det kunne være hver 14.dag, hvor man hele tiden følger op på, hvordan det går og om vi når det vi skal. At give et rum, så den anden person bliver mere tryg i det og får mulighed for at bidrage med noget, byde ind med noget og spørge om noget. Ellers har jeg også en travl hverdag, hvor man ikke har så meget tid til at gå og kommunikere en masse ud. Det er vigtigt at sætte de møder i kalenderen, så man kommer i gang. Måske skal det være under hele forløbet, så man kan samle op i en time om måneden eller lignende,” fortæller en af de personer, der har været kontaktperson for den studerende i en Superliga-klub.

”Det har været ganske fint. Næste gang vil der nok være nogle ting, man kunne gøre anderledes. Det kunne være et introducerende møde, hvor vi oplister forventninger fra praktikantens side eller fra os. Man kan måske lægge lidt mere ansvar over til praktikanten, men det kommer også an på, hvilken studerende man får. Hvor er personen henne og hvilke kompetencer har personen?,” er meldingen et andet sted.

Der har imidlertid også været forløb, hvor samarbejdet har fungeret fint flere steder, og hvor begge parters forventninger er blevet indfriet.

”For os har det som udgangspunkt været positivt. De studerende har været selvkørende og har forstået opgaverne forholdsvist hurtigt. Det kan være en bekymring, hvor meget studerende reelt set kan bidrage med, og derfor skal man også overveje, hvornår i deres studieforløb, de bliver sendt ud. Det skal man have afstemt. For hvis man ikke er så langt i sin uddannelse, har man måske ikke så meget at byde ind med, men hvis man er i gang med sin kandidat, har man måske flere færdigheder og kan nogen ting. For os har det været positivt, og det er gået, som vi havde håbet og forventet, så vi har fået nogle rigtig gode ting ud af det,” fortæller en af Superliga-klubberne.

Andre steder har der været logistiske udfordringer, men det er blevet løst.

”Vi havde en god fyr, der havde forstand på fodbold, så han minglede ind. Det var en positiv erfaring. Det andet kan handle om logistik. De fleste studerende er hjemmehørende i Odense, og det var han også. Der kan være en begrænsning i deres fleksibilitet, men den er vi lidt afhængig af. Vi er afhængige af, at folk er lidt fleksible. Vi fik det løst, men det kan være en udfordring – også fordi de studerende ofte arbejder i deres fritid, og det skal de også passe. Men han havde mulighed for at overnatte her, og det gjorde han nogle gange – hvis han eksempelvis både skulle være her mandag og tirsdag, så han slap for at køre frem og tilbage.”

Muligheder og udvikling

Kigger man fremad, ser stort set alle Superliga-klubber store muligheder i samarbejdet, for de positive erfaringer fylder mest de fleste steder.

”Det giver os nogle flere ressourcer og nogle flere hænder. Det gør at vi kan gå mere i detaljen med nogle ting. Vi har masser af arbejdsopgaver og masser af dataindsamling, som kan håndteres og arbejdes med. For os giver det mega god mening at have dem inde, som det er lige nu. Næste step er, om vi skal have flere ind. Vi har haft vores tilknyttet Superligaen, men det kan være, at man skal have nogen på ungdomssiden. Kunne man bruge nogen, som havde en mere praktiske baggrund og derfor kunne lave noget praktisk med ungdomsholdene? Det har vi ikke kigget så meget på endnu,” lyder det fra en af klubberne.

Det positive syn på samarbejdet deles af flere klubber.

”Jeg ser nogle gode muligheder i, at vi får en mand, der er dedikeret til at sidde og knække data. Det er hans hovedfokuspunkt. Vi holdtrænere kigger meget kortsigtet fra uge til uge, men vores studerende er her i hvert fald i et halvt år – og hvis det går godt, er han her i halvandet år på en specialekontrakt. Så han kigger længere frem i tiden, og han har tid til at have et langsigtet perspektiv. Han kan se, hvordan vores træninger har udviklet sig i løbet af et halvt år. Han kan dedikere mere tid til at kigge længere fremad,” lyder fra en klub.

”I min optik er der uanede muligheder. Det skal være nogle studerende, der interesserer sig lige så meget for sporten og forsøger at blive dygtigere og klogere på noget, som vi kan trække noget viden ud af. Det er der, det skal give mening. Derfra er der uanede muligheder på indholdet. Det kræver bare ressourcer at tage dem ind, og klubberne skal se mening i, at de skal bruge de ekstra ressourcer fra klubbens side, før de får noget tilbage. Hvis ikke klubberne kan se det, dør projektet,” opsummerer en anden klub.

”Det er rigtig fint, at man er tilknyttet en klub næsten et helt år, også selvom det er på nedsat tid. Hvis de kan komme godt ind i tingene og lære alle at kende i løbet af de første otte-ti uger, kan de derefter fortsætte med at være der en dag om ugen, hvor de fortsætter med de ting, de er i gang med, er det bedre for alle,” lyder det et tredje sted.

Klubberne er imidlertid også opmærksomme på, at de også skal være skarpere på nogle punkter for at sikre det bedste mulige samarbejde næste gang.

”I forhold til forbedringer skal vi kigge på os selv og vores egen struktur. Der skal være en rød tråd, så når den næste kommer, kan vi fortsætte, hvor den anden slap. Det er udfordringen for os. Vi skal holde gryden i kog og skabe en kontinuitet. Når de har lavet noget, kommer der en aflægger, som den næste kan arbejde videre med og forfølge,” lyder det fra en klub.

Det kan netop være en god ide at få opbygget en kontinuitet på det faglige område, så nye studerende kan fortsætte arbejdet fra de tidligere studerende.

”Det er helt sikkert planen, at den næste skal bevæge sig i samme boldgade og analysere data, så han forhåbentlig kan fortsætte, hvor den nuværende har sluppet. Den første kan starte med det indledende arbejde, lave et godt framework og en arbejdsplan og gode skabeloner, så man kan overføre data hurtigt og nemt. Næste skridt for den næste skal være at arbejde videre fra det. Der er masser at lave,” siger en klubrepræsentant.

Der er således mange positive perspektiver i samarbejdet mellem Syddansk Universitet og Divisionsforeningen, hvor studerende kommer ud i Superliga-klubberne. En af klubberne summerer samarbejdet op på denne måde:

”Indtil videre synes jeg bestemt, at det er meningsfyldt, og vi er langt fra afskrækkede fra at gøre det. Vi får mennesker ind, der er topdedikerede og gerne vil lægge nogle ekstra timer. Det er hundrede procent en win-win. Det vil jeg bestemt mene. Hvor minimalistisk eller nørdet sådan et studie kan blive, er jo op til den enkelte klub, men jeg synes helt klart, at det er givtigt. Vi er meget interesseret i at se outputtet, for bare det at han er kommet ind, har jo skabt en debat i huset.”

Er man interesseret i at indgå et samarbejde og få en studerende ud i sin klub i løbet af det kommende år, kan man kontakte Divisionsforeningens Rune Lind.

Desuden kan man høre mere om projektet og samarbejdet i denne podcast fra GameChanger, hvor Brøndby IF’s Peder Siggaard og Syddansk Universitets Louise Kamuk og Kasper Gejl fortæller om konkrete erfaringer og perspektiverne fra samarbejdets første år.

***

Eksempler på konkrete arbejdsopgaver og områder, som de studerende har beskæftiget sig med i 3F Superliga-klubberne.

Silkeborg
– Ansvar for fysiske data på klubbens ungdomshold
– Hjælp til styrketræning inkl. udarbejdelse af programmer til spillere

Brøndby IF
– Ansvar for tracking data
– Projekt: Undersøge belastningen af spillere i forbindelse med uger med tre kampe vs. to kampe.
– Flere forskellige projekter inden for data, analyse, test med videre

Esbjerg fB
Strukturerering af tests i ungdomsafdelingen (U15-U19)
Registrering, testprotokoller, databearbejdning
Fokus på individuel, fysisk udviklingsplan i samarbejde med klubbens fysiske træner i ungdomsafdelingen.

FC København
– Kognition og VR-træning (Virtual Reality)

FC Midtjylland
– Ansvar for tracking og dataindsamling
– Træningsrapporter
– Databearbejdning
– Fysioterapi

OB
Dataanalyse
Kampanalyse ud fra data

SønderjyskE
– Fysisk træning på ungdomsholdene i årgangene U14-U17.
– Assistance i styrkelokalet og på banen
– Koordinationstræning
– GPS-analyse

FC Nordsjælland
– Science-analyse
– Dataindsamling og -bearbejdning fra GPS, kamp mv.