Talentudvikling i fodbold er en kompleks disciplin, hvor biologi, psykologi og sociologi væves sammen i jagten på at finde og forme de spillere, der skal præge fremtidens fodbold.

Med andre ord bliver morgendagens fodboldstjerner formet af mere end deres talent. Flere sociologiske faktorer spiller ind i udviklingen fra talent til senior, og det gælder blandt andet sociale relationer, familiedynamikker og tusindvis af valg i hverdagen har en lige så afgørende betydning.

Dette kaster Reeves et al. (2018) fra Liverpool John Moores University lys over gennem undersøgelsen ”A scoping review of the potential sociological predictors of talent in junior-elite football: 2000–2016” kaster Reeves et al. (2018) fra Liverpool John Moores University at

At der er tale om et “scoping review” betyder, at Reeves et al. har foretaget en gennemgang af udvalgt, forskningsbaseret litteratur fra perioden 2000 til 2016, som omhandler sociologiske prædiktorer og talentudvikling i ungomselitefodbold.

I denne artikel præsenterer Rasmus Porse og Søren Bennike fra DBU Projekt og Analyse dig for de vigtigste konklusioner fra undersøgelsen og de fire nøgleområder, forskerne har fokuseret på. Det gælder blandt andet, hvordan træningstimer påvirker spillerudvikling, hvilken betydning trænerens rolle har, hvordan forældres støtte kan være både en styrke og en udfordring, samt hvordan uddannelsessystemet i Danmark bidrager til balancen mellem skole og sport.

Dette er en revideret udgave, som første gang blev udgivet på GameChanger den 9. juni 2020.

Hvad er sociologiske prædiktorer?

Inden for sociologien bruges sociologiske prædiktorer (eng.: sociological predictors) som betegnelse for en forventning om en social adfærd i en bestemt situation, og som efterfølgende kan be- eller afkræftes ved observation.

Overordnet beskæftiger sociologi sig med (samfunds)strukturer og disses betydning for de individer, som færdes heri. Det gælder også de sociale interaktioner, som skabes mellem mennesker, hvorimod eksempelvis psykologi i højere grad fokuserer på det enkelte individ. Dog er forskellen mellem sociologi og psykologi i flere tilfælde meget flydende, ligesom forhold i strukturer og forhold i individet åbenlyst gensidigt påvirker hinanden.

Fire faktorer – og nogle forbehold

Denne artikel fokuserer på fire udvalgte faktorer, som er udvalgt med baggrund i Williams & Reillys (2000) talentidentifikationsmodel. De fire faktorer er karakteriseret som sociologiske prædiktorer og er fremhævet i figur 1 nedenfor:

1. Antal træningstimer
2. Træner-spiller-interaktion
3. Forældrestøtte
4. (Boglig)uddannelse.

Bemærk, at socio-økonomisk baggrund (eng.: socio-economic background) og kulturel baggrund (eng.: cultural background) ikke indgår i scoping reviewet.

Reeves et al. (2018) fandt ved litteratursøgning 1.107 potentielt relevante forskningsartikler på området. Disse blev screenet ud fra ni kriterier. Blandt andet det faktum, at studierne skulle bygge på empiri fra fodboldklubber samt relatere sig til talentidentifikation eller -udvikling i herrefodbold.

Denne screening efterlod forskerne med 13 relevante studier, der fordelte sig på de fire faktorer, som fremgår af figur 1 ovenfor.

Heraf omfattede seks studier antal træningstimer, fire studier træner-spiller-interaktion, to studier forældrestøtte og ét studie (boglig) uddannelse.

I de følgende afsnit kan du læse konklusioner, dog med det in mente, at konklusionerne bygger på relativt få studier, som hver især er funderet i forskellige metoder og empiri indsamlet i forskellige kontekster.

Forfatterne af denne artikel, Rasmus Porse og Søren Bennike, vil desuden pointere, at sproget i talentudviklingsforskningen er meget inkonsistent. Det vil sige, at det samme begreb bliver brugt i forskellige sammenhænge. Samtidigt skal det originale scoping-review, som er grundlaget for denne artikel, læses med det forbehold, at forskere potentielt anvender begreberne forskelligt ligesom vi som forfattere til review-artiklen kan have tolket begreber anderledes, end de er tiltænkt.

Imidlertid er formålet med følgende afsnit at skabe nysgerrighed, debat og refleksion frem for endegyldige sandheder om sociologiske prædiktorer i elitefodbold.

1: Antal træningstimer

Antallet af træningstimer er i litteraturen tæt forbundet med begreberne tidlig specialisering, tidlig selektion, deliberate practice og deliberate play.

LYT TIL: Få spillerne ud af komfortzonen: Sådan arbejder du med Deliberate Practice

På tværs af de udvalgte studier er der enighed om, at antallet af træningstimer er det væsentligste element i udviklingen af fodboldspillere. Det konkluderes eksempelvis, at de spillere, der bliver professionelle, i gennemsnit har haft 20 procent flere træningstimer i alderen seks til 12 år, end de spillere som ikke bliver professionelle. Desuden ses en tendens til, at spillere som bliver professionelle har oplevet flere spilrelaterede øvelser (eng.: play-related activity) i træningen i alderen seks til otte år. Tilsvarende ses en klar sammenhæng mellem de spillere, der har brugt meget tid på fodbold-relaterede aktiviteter i fritiden, og de som bliver professionelle.

Samtidigt med at der påvises sammenhæng mellem antallet af træningstimer og hvor dygtig spilleren bliver, fremhæves det, at der mangler beviser på, at tidlig selektion eller tidlig specialisering har en positiv effekt på talentudvikling. Dette følges op med en kritik af en fodboldkultur, hvor der eksisterer en accepteret norm om, at spillerne allerede i en ung alder skal vælge andre sportsgrene fra for at blive dygtige.

Blandt de syv lande (Brasilien, England, Frankrig, Ghana, Mexico, Portugal og Sverige) der henvises til i forskningen ses forskelle mellem hvor gamle spillerne er, når de indtræder i formaliserede fodboldakademier. Gennemsnitligt for de syv lande (inklusiv Portugal) er, at spillerne er omtrent 12 år gamle, mens de i Portugal gennemsnitligt blot er otte år, når de begynder på akademier.

De seks studier, der omhandler antal træningstimer, er:

• Ford et al., (2012), The Developmental Activities of Elite Soccer Players Aged under-16 Years from Brazil, England, France, Ghana, Mexico, Portugal and Sweden’.
• Ford, Ward, Hodges & Williams (2009), The Role of Deliberate Practice and Play in Career Progression in Sport: The Early Engagement Hypothesis’
• Haugaasen, Toering & Jordet (2014), ‘From Childhood to Senior Professional Football: A Multi-Level Approach to Elite Youth Football Players’ Engagement in Football-Specific Activities’.
• Haugaasen, Toering & Jordet (2014‘From Childhood to Senior Professional Football: Elite Youth Players’ Engagement in Non-Football Activities’.
• Hornig, Aust & Gullich (2016), ‘Practice and Play in the Development of German Top-Level Professional Football Players’.
• Zibung & Conzelmann (2013), ‘The Role of Specialisation in the Promotion of Young Football Talents: A Person-Oriented Study’

2: Træner-spiller-interaktion

Forholdet mellem træner og barn beskrives i litteraturen som vigtigt for at udvikle talentfulde fodboldspillere. Spillere som oplever et talentudviklingsmiljø som er støttende og har fokus på langsigtet udvikling, oplever større trivsel og er mindre tilbøjelige til at opleve stress. Det fremhæves også at talentudviklingsmiljøer, hvor forventninger (eksempelvis mål og ansvar) er afstemte, via tydelig kommunikation mellem træner og spiller, er afgørende for et godt talentudviklingsmiljø.

Et andet væsentligt element i succesfuld talentudvikling er transition fra ungdom til senior. Generelt viser forskningen, at klubberne har dårlig forståelse for spillernes behov i transitionsfasen. Et studie finder, at personaleroller og ansvar, en strategi for talentudvikling samt netop transitionsfasen er områder, hvor der er store forskelle mellem klubberne. Eksempelvis blokerer manglende kommunikation mellem ungdoms- og seniorafdelingerne udviklingen af spillere til det bedste seniorhold i nogle klubber.

LÆS OGSÅ: Fokus på transitionen fra ungdoms- til seniorfodbold (et casestudie)

Ydermere viser forskningen, at en klar strategi for talentudvikling kan skabe bedre resultater for lavere omkostninger. I den henseende har et studie vist, at en klub, der anvender Stambulovas transitionsmodel (Stambulova, 2003) skaber mere succesfuld transition og fastholder en større del af spillerne end klubber, der ikke har en klar strategi. Dette på trods af, at klubben, der anvendte denne model, blot brugte ca. halvt så mange penge på deres talentarbejde som de øvrige.

De fire studier, der omhandler træner-spiller-interaktion, er:

• Ivarsson, Stenling, Fallby, Johnson, Borg & Johansson (2015), ‘The Predictive Ability of the Talent Development Environment on Youth Elite Football Players’ Well-Being: A Person-Centered Approach’.
• Mills, Butt, Maynard & Harwood (2014), ‘Toward an Understanding of Optimal Development Environments within Elite English Soccer Academies’.
• Mills, Butt, Maynard & Harwood (2014), ‘Examining the Development Environments of Elite English Football Academies: The Players’ Perspective’
• Morris, Tod & Oliver (2015), ‘An Analysis of Organizational Structure and Transition Outcomes in the Youth-to-Senior Professional Soccer Transition’.

3: Forældrestøtte

Det er bredt anerkendt i forskningen, at forældre har en afgørende rolle i deres barns udvikling i fodbold. Ofte undersøges dette fra barnets perspektiv, men de to studier, der præsenteres her, behandler, hvordan britiske forældre (samlet ni mødre og ni fædre på tværs af to studier) oplever at blive en del af den sociale og kulturelle kontekst, som eksisterer i et fodboldmiljø. Når barnet selekteres og træder ind i et akademimiljø, oplever forældrene, at de nøje skal overveje deres fremtoning i et for dem ukendt miljø.

Forældrene oplever, at det er svært at få adgang til at tale med deres barns træner i miljøet. Det beskrives hvordan trænerne sjældent skaber mulighed for, at forældrene kan komme til at tale med dem, da trænerne mener, at deres primære opgave er at fokusere på spillerne. Dette fører til, at forældre primært orienterer sig i miljøet ved at tale med andre forældre. Den sparsomme kommunikation mellem trænere og forældre medfører, at der går lang tid, før der udvikles et tillidsfuldt bånd mellem trænere og forældre, hvilket er en af årsagerne til, at forældrene i begge disse studier oplever, at de har begrænsede muligheder for at involvere sig i deres barns fodboldmiljø.

LÆS OGSÅ: Fodboldspillerens drøm: Når unge danskere skifter til udenlandske klubber

Ydermere peger begge studier på, at forældrene oplever en øget følelse af ansvar og nærhed til deres barn, når det identificeres som en talentfuld fodboldspiller. Dette opstår som følge af, at forældrene reflekterer over deres identitet og deres ansvar som forældre til et barn, der har et fodboldtalent. Konsekvensen af forældrenes øgede refleksion er, at de i høj grad begynder at have mange af de samme følelser for fodbolden som deres barn.

Tidligere forskning har ofte påpeget, at det især omkring transitionsfasen, hvor spilleren enten går fra at være en talentfuld ungdomsspiller til seniorspiller eller dropper ud af ungdoms-elitefodbolden, kan være mentalt svært for spillerne. Studierne her fremhæver, at det i forskningen er underbelyst, at transitionsfasen også lader til at påvirke forældrenes identitet.

De to studier, der omhandler forældrestøtte, er:

• Clarke & Harwood (2014), Parenting Experiences in Elite Youth Football: A Phenomenological Study’.
• Clarke, Harwood & Cushion (2016), A Phenomenological Interpretation of the Parent–Child Relationship in Elite Youth Football

4: (Boglig) uddannelse

Artiklen inddrager blot et studie (Christensen og Sørensen, 2009) til at beskrive uddannelses betydning for talentudvikling. Til gengæld er det foretaget i en dansk kontekst. Det danske uddannelsessystem fremhæves som et system, der støtter unge mennesker, der både skal prioritere skole og sport. Det skyldes den fleksibilitet, hvor det gennem Team Danmark ordningen er muligt at forlænge skolegangen med et ekstra år.

Det beskrives at have en positiv effekt, eftersom det tager noget pres af atleternes skuldre, så de fortsat kan prioritere både deres idræt og skole. I forlængelse heraf beskrives tidspres som den største udfordring for succesfuldt at kombinere uddannelse og fodbold. Her er spillernes selvdisciplin samt psykologisk støtte og ressourcer essentielle værktøjer.

I forskningen beskrives det, hvordan spillerne oplever, at forældrene presser dem til at tage skolen seriøst. Samtidigt med at spillerne ofte ser skolen som et nødvendigt onde, der skal klares for at få lov at spille fodbold. I de fleste tilfælde er spillerne imidlertid klar over, at det vil gavne dem at få en uddannelse, men de er også villige til at acceptere lave karakterer som en konsekvens af deres involvering i fodbold.

LÆS OGSÅ: At balancere konkurrence og trivsel: Eliteatleter beskriver mental sundhed ud fra fire temaer

Der findes dog også eksempler på, at unge spillere dropper ud af skolen for at satse på deres fodbold, og finde deltidsarbejde for at generere større økonomi, der kan hjælpe dem med at fokusere på fodbolden. Blandt spillere der bor langt fra deres klub, oplever de i slutningen af skoleperioden et pres fra deres klub, der ønsker at de skal flytte tættere på træningen, for at undgå at spilde tid på transport. Nogle spillere er i stand til at flytte tættere på klubben uden udfordringer, mens andre får mentale problemer som følge af at flytte hjemmefra tidligt.

I forlængelse af diskussionen angående fodbold og uddannelse, mener forfatterne til studiet, at flertallet i befolkningen ikke besidder de evner det kræver at kombinere fodbold og uddannelse ideelt. Derfor vil kombinationen af elite-ungdomsfodbold og uddannelse for mange føre til uddannelsesmæssige, sociale og psykologiske udfordringer som følge af det øgede pres der opstår, når der stilles krav til begge områder. Generelt er det udfordrende for de fleste unge spillere at håndtere, at der eksisterer et pres om både at præstere på fodboldbanen og i skolen. Forfatterne til dette studie mener, at disse udfordringer skal håndteres i fællesskab mellem dem som arbejder med spillerne i henholdsvis fodbold- og skoleregi.

Det studie, der omhandler (boglig) uddannelse, er:

• Christensen & Sørensen (2009), ‘Sport or School? Dreams and Dilemmas for Talented Young Danish Football Players’.

Afslutning

Det mest underbyggede fund på tværs af de sociologiske faktorer er, at der i fodbold eksisterer en kultur, hvor der stilles store forventninger og krav til alle involverede, specielt spillerne. I forlængelse heraf vil vi opfordre til yderligere forskning og vidensopsamling med fokus på at forstå typen og omfanget af forventningerne, og hvorledes spillere kan cope med disse.

Og så er vi tilbage til de indledende forskelle på sociologi og psykologi, som alligevel skal ses som to sammenfiltrede og vigtige videnfelter for talentudvikling:

Hvordan kan du arbejde med omgivelserne, og hvordan kan du arbejde med individet?

Her er det afgørende, at både forskere og praktikere anvender et fælles sprog, hvor der er en fælles forståelse for begreberne, hvilket vi problematiserede indledningsvist.