AF LUDVIG RASMUSSEN
Ph.d., Sport & Social Issues, Aalborg Universitet

Dette er en oversigt over tre videnskabelige studier fra min ph.d.-afhandling, On the Role of Creativity in Sport. Tag kontakt hvis du ønsker adgang til de specifikke studier. En dybdegående gennemgang af de tre studier kan desuden findes i selve afhandlingen, der kan downloades fra Aalborg Universitets forskningsportal her:

Studie 1 – Kreativitet som udviklingsmæssig ressource i sport

Reference: Rasmussen, L. J. T. R., Østergaard, L. D., & Glăveanu, V. P. (2019). Creativity as a developmental resource in sport training activities. Sport, Education and Society, 24(5), 491-506.

Formål: At udvikle en model for operationalisering af kreativitet i et udviklingsmæssigt perspektiv som alternativ til eksisterende tilgange der primært er kamp- og præstationsorienterede.

Metode: Teoretisk syntese og konceptualisering

Resultater:

Studiet trækker blandt andet på den Amerikanske filosof, pædagog og samfundskritiker John Dewey’s idéer om udvikling (’growth’). Ifølge Dewey kræver dette “an active disposition to welcome points of view hitherto alien; an active desire to entertain considerations which modify existing purposes” (1916, p. 175). Se kapitel 2 i ph.d.-afhandlingen (s. 25-26 om Dewey) for yderligere beskrivelse af det teoretiske grundlag.

Studiet definerer kreativitet som en legende og eksperimenterende udforskningsproces, hvor spillere opdager, opfinder, udnytter og afprøver usædvanlige handlemuligheder som løsningsforslag til åbne opgaver (i træningssammenhæng). Fra dette perspektiv handler kreativitet om at overskride vaner, om at gøre noget andet end man plejer at gøre i en given situation.

Studiet beskriver en situeret kreativitetsmodel der omfatter fire aspekter der har betydning for hvorvidt den pågældende spiller har mulighed for at handle kreativt i en given situation.

–       Normativitet: Kulturelle normer og værdier der definerer hvad der er tilladt i
situationen, dog sammen med den sociale atmosfære afgør spillernes handleramme.

–       Materialitet: De fysiske (f.eks. boldens og banens udformning) og konceptuelle
(f.eks. principper) handleressourcer der er til rådighed i situationen.

–       Intentionalitet: Spillerens handleorientering, dvs. deres overordnede formål eller motiv
med at deltage i aktiviteten (f.eks. afprøve idéer; tilfredsstille andre; vinde for enhver pris)

–       Kapabilitet: Spillernes handlekapacitet der er udgjort af fysiske, motoriske, emotionelle,
og mentale kvaliteter, herunder deres subjektive opfattelse af hvad de er i stand til at
gøre med deres krop i en given situation.

Dette kan illustreres på en figur, der afslører fire former for kreativ handlen. Området hvor de fire variabler overlapper omfatter spillerens vanemæssige handlinger. Kreativitet handler om at udforske de uvante handlemuligheder der ligger på grænsen af disse.

–       Uudnyttede handlemuligheder er normalt fravalgt på grund af sociale forventninger.

–       Uopfundne handlemuligheder er nye kombinationer af eksisterende materielle ressourcer.

–       Uopdagede handlemuligheder overskrider de ting spiller ser med deres vante intentionalitet.

–       Uafprøvede handlemuligheder er løsninger spilleren normalt er bange for kan gå galt.

 Spillernes mulighed for at udforske usædvanlige handlepotentialer, altså handle kreativt, kan fremmes ved at designe øvelser hvor en eller flere af de fire førnævnte aspekter. I studiet fremføres følgende praktiske anbefalinger til design af kreativitetsøvelser:

–       Anvend betingelser der forstyrrer spillernes vanemæssige handlinger

o   Øvelser hvor hyppigt anvendte løsninger ikke er tilladt

o   Hyppige ændringer af regler og betingelser for øvelsen

–       Afslapning af normative forventninger

o   Atypiske regler, der fordrer til uvante (inter)aktioner

o   Regler der udfordrer fodboldfaglige konventioner og antagelser

o   Det skal være tilladt at lave fejl

–       Transformering af materielle konditioner

o   Anvend utraditionelt udstyr (f.eks. anderledes bolde)

–       Understøt udforskning af alternative intentioner

o   Regler hvor spillernes typiske intentioner ikke er gunstige

o   Regler hvor spillerne skal indtage et anderledes perspektiv (f.eks. rolle, stil)

o   Øvelser hvor formålet er at finde på så mange løsninger som muligt

Konklusion

Studiet præsenterer en række argumenter for hvorfor kreativitet er vigtigt for spillernes udvikling (og fortsatte idrætsdeltagelse). Kreativitet som udforskning af usædvanlige handlepotentialer kan øge spillernes situerede potentiale, dvs. deres chance for at handle på en original og meningsfuld måde der kan skabe personlig (udvidet handlerepertoire) eller holdmæssig værdi (idéen adapteres af andre). Tilgangen kan bruges til at udvikle en række kreative kompetencer, herunder åbenhed for nye oplevelser, nysgerrighed og en legende attitude (’playfulness’). I modsætning til trænerstyrede og autoritative tilgang kan det udvide og berige spillernes handlings- og erfaringsrum, og forbedre spillernes evne til at søge efter, skabe, udforske og håndtere nye og uforudsigelige situationer på og udenfor banen. Endelig kan det stimulere spillernes indefrakommende motivation i form af at understøtte behovet for at skabe og opdage noget nyt, behovet for at opleve stimulering og behovet for at opleve at man mestrer en opgave (defineret af Carbonneau et al., 2012).

Studie 2 – Udforskning af kreativitetens mangesidede rolle i fodbold

Reference: Rasmussen, L. J. T. R., Glăveanu, V. P. & Østergaard, L. D. (2019). Exploring the multifaceted role of creativity in an elite football context. Qualitative Research in Sport, Exercise and Health, 12(2): 256-271.

Formål: At udforske kvalitativt forskellige opfattelser af fodboldtræneres fortolkning af begrebet kreativitet.

Metode: Fænomenografisk case-studie i AaB med 18 semi-strukturede interviews
(trænere fra U10 til Superligaen) og observationer af fire eliteungdomshold.

Resultater:

Tabellen opsummerer resultaterne, der består af 15 metaforer der beskriver trænernes perspektiver på hvad kreativitet er (mening), hvorfor denne form for kreativitet er vigtigt (værdi) og hvordan der kan arbejdes med den på træningsbanen (anvendelse). (OPS: Tabellen er groft oversat fra engelsk, dvs. at interview data ikke er genbesøgt i forhold til at finde de konkrete ord trænerne brugte)

Vigtigt: Resultaterne skal ikke læses som AaB træneres perspektiv på hvorfor de er lykkedes med at udvikle nogle kreative spillere, da den primære del af interviewene bestod af en generel snak om kreativitet og dens udvikling. De forskellige forståelser er dog i høj grad påvirket af AaB trænernes fodboldfilosofi og tilgang. Metaforerne skal primært bruges som stimuli til at reflektere over egen opfattelse, men kan inspirere til praksisændringer. Anvendelsesidéerne er ikke videnskabeligt validerede, så vær opmærksom på fordele og ulemper ved de forskellige opfattelser.

I studiet blev metaforerne opdelt i kategorier der fokuserede på forskellige trænerinteresser. Resultaterne viste således at de forskellige former for kreativitet kunne 1) understøtte spillernes læring og udvikling, 2) bidrage til engagement og fastholdelse, 3) hjælpe spillerne med problemløsning i spillet, eller 4) øge chancen for kampafgørende handlinger og sejre.

De læringsorienterede metaforer (f.eks. opfindelse, udforskning og selvstændighed) involverede lovende potentialer for talentudviklingskontekster. Studiet viser desuden at de sejrs-orienterede (resultat-orienterede) interesser kan have en begrænsende indflydelse på hvordan trænere definerer og udvikler kreativitet. Ønsket om at vinde fodboldkampe førte eksempelvis til trænerstyrede praksisformer med repetitiv træning af kendte, effektive løsninger. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på hvilke formål en bestemt kreativitetsopfattelse tjener, og være kritisk i forhold til om en given tilgang frarøver spillerne muligheden for at udforske nye handlemuligheder. 

Konklusion:

Studiet giver dybdegående indblik i hvordan trænere forstår kreativitetsbegrebet. Mere specifikt viser studiet at der er meget forskellige opfattelse hvorvidt, hvorfor, og hvordan kreativitet kan udvikles, hvor og hvornår kreativitet fremmes, og hvilke spillere der opfattes som kreative og tillades at være kreative. Studiet giver således et indblik i hvorfor et kan være svært at arbejde med kreativitet i fodbold. Mange trænere er optaget af kreativitet, men få er enige om hvad det betyder. Studiet viser dog også at der er tilsyneladende er mere plads til kreativitet i elitefodbold end antydet i megen anden forskning, hvor traditionelle, autoritative, behavioristiske og præskriptive tilgange ser ud til at være fremherskende. Sidstnævnte kan dog også identificeres i nogle af metaforerne.

De 15 metaforer kan bruges til at udforske egne antagelser om kreativitet og dens udvikling, og inspirere trænere til at eksperimentere med alternative forståelser. Fodboldspillet er så komplekst at det vil være utilstrækkelige kun at arbejde med enkelte former for kreativitet. Studiet viser således potentialet i at have en nuanceret forståelse for kreativitetsbegrebet og udnytte forskellige perspektiver på begrebet i forskellige dele af spillet.

Studie 3 – Eksperimenter med kreativitet i U17 fodbold

Reference: Rasmussen, L. J. T. R., Østergaard, L. D. & Glăveanu, V. P. (2020). “The principles are good, but need to be integrated in the right way”: Experimenting with creativity in elite youth soccer”. Journal of Applied Sport Psychology, Advance Online Publication.

Formål: At beskrive potentialer og udfordringer ved at designe og anvende kreativitetsøvelser til at facilitere ungdomselitefodboldspilleres udforskning af usædvanlige handlemuligheder til træning.

Metode: Aktionsforskning på AaB’s U17 fodboldhold, hvor Ludvig Rasmusen i samarbejde med Adam Harell brugte forskellige begreber og principper fra kreativitetslitteraturen som stimuli til at designe nye (og modificere eksisterende) øvelser der havde til formål at få spillerne til at udforske usædvanlige handlemuligheder (baseret på definitionen i studie 1) og således træne deres kreative kompetencer (som suppement til deres fodboldfaglige kompetencer). Studie 2 havde vist at AaB trænerne generelt manglede viden om sidstnævnte aspekt.

Resultater:

Resultaterne fremføres som en række principper for øvelsesdesign der blev defineret på baggrund af de øvelser der virkede efter hensigten i aktionsforskningsforløbet (eksemplificeres nedenfor), samt en række potentialer og udfordringer der opstod i forbindelse med design og anvendelse af disse øvelser (og mange andre idéer og forslag til øvelser der blev afkastet eller afvist).

Design principper:

–       Kvantitet frem for kvalitet: Teknisk opgave (se øvelse 1) hvor spillerne selvstændigt eller i par skal finde så mange varianter som muligt, også idéer der ikke er brugbare i kampe. Jo flere idéer jo bedre.

–       Improviserede scenarier: Speed games med et bestemt scenarie (se øvelse 2), hvor spillerne opmuntres til ikke at bruge den samme løsning to gange. Demonstrer ikke nogen løsninger.

–       Planlægning og udbrud: Før hver runde hjælper holdet hinanden med at opfinde en ny måde at overraske og udspille deres modstander (se øvelse 3). De må bryde ud af eller tilpasse planen under handling. Betingelser kan tilføjes (f.eks. krav til antal touch eller afleveringer).

–       Akutte problemer: Modificerede øvelser hvor spillerne spontant skal handle på bestemte stikord der er gives af dem selv, deres medspillere eller modstandere, eller træneren (se øvelse 4 og 5).

–       Uhabitualisering: Kollektive eller individualiserede regler/betingelser der blokerer, afbryder eller forstyrrer vanemæssige handlinger og/eller interaktioner (se CE6).

–       Hemmelige missioner: Samskabelse af situationer hvor trænerudpegede sjældenheder kan udforskes, f.eks. principper, kombinationer, interaktionsmønstre, som holdet sjældent bruger, eller spilsituationer som holdet sjældent bringer sig selv i (se øvelse 9).

Kreativitetsøvelser:

1.     Omløbsidéer. Spillerne er fordelt i målfeltet med hver sin bold. Et tilsvarende antal kegler er fordelt i feltet. Spillerne skal bevæge sig rundt om en kegle ad gangen med bolden. Dette skal gøres på så mange forskellige måder som muligt. Hver idé udføres først med uret, dernæst mod uret.

2.     Improviserede kombinationer. 3v2 situation, hvor tre spillere skal improvisere forskellige løsninger og må ikke gentage deres handling fra det foregående forsøg (f.eks. bruge samme afleveringstype eller løb). 10’eren starter 12 meter fra en spiller der agerer fiktivt mål. En angriber og en tredjemand starter på hver sin af to linjer der deler banen i tre zoner. En skyggeforsvarsspiller er placeret på hver linje. Angribernes opgave er at spille ned til målet og alle tre skal bidrage til kombinationen.

3.     Opfind planer til afslutningsspillet. 4v3 scenarie på den sidste tredjedel. Fire angribere genererer idéer til hvordan de kan score et mål imod tre forsvarsspillere i en 2-1 formation. De skal spille 2-2 og en må penetrere målfeltet, hvor der kan skabes en 3v2 situation. De skal afprøve en af de idéer de har talt om. Afhængigt af forsvarets handlinger og uforudsete muligheder kan angriberne tilpasse deres plan undervejs eller bryde ud af den. En ny plan skal laves i hver runde (der kan alternativt videreudvikles på den gamle plan). Der kan gives 2-3 forsøg til at udføre planen.

4.     Talangivelse. 4v4v4 possessionspil (8v4), med point for 10 sammenhængende afleveringer. Ved hver aflevering skal boldmodtageren (eller boldafgiveren) spiller sige et tal mellem 1 og 5. Dette tal afgør hvor mange touch den boldmodtagende spiller har til rådighed i den følgende action; “1”, skal der afleveres på førstetouch, hvis “2”, har spilleren et aktivt touch til rådighed, osv.

5.     Spontane overlap. 2v1 scenarie, hvor to angribende spillere starter forskud. Den forreste spiller modtager bolden fra en forsvarsspiller der starter ved målstolpen. I dét øjeblik angriberen modtager bolden råber forsvarsspilleren (eller træneren) et udfordrende stikord, der angiver en kropsdel (f.eks. hæl, tå, inderside, yderside, bryst, lår, hoved, mv.) der skal bruges aktivt i løbet af angribernes overlapskombination. Som en progression kan kombinationer af to eller tre kropsdele angives.

6.     Unikke opgaver. 6v6 kamp hvor hver spiller får en rolle der er baseret på trænerens opfattelse af deres vanemæssige spillestil, eller indgroede rutiner. Rollen tvinger dem til at gøre noget andet end de plejer at gøre I en given situation, eller gør noget de aldrig prøver (der skal være en frihedsgrad i opgaven, så det må ikke være for specifikt). En spiller skulle eksempelvis lave en forfinte inden alle modtagelser, en skulle altid lave en vending inden han afleverede bolden, og en skulle altid foretage en dynamisk spurt efter hans pasninger. Spillerne bør tale sammen om rollerne og lave en opstilling.

7.     Kortspilskamp, 6v6. Inden spillet trækker hver spiller et kort fra en bunke (brug kun Es, 2, 3, 4, 5). Tallet, farven og kuløren på kortet afgrænsede spillerens handlemuligheder i forhold til tvunget antal touch (1 til 5), pasningsretning (rød fremad, sort bagud) and fodflade (i.e., klør bruger hæl, hjerter bruger tå, osv.). Efter hver spilsekvens trækker hver spiller et nyt kort. Spillerne aftaler taktikken.

8.     Boldroulette. 4v4 intervalspil, hvor der sættes en ny type bold i spil efter hver runde (f.eks. tennisbold, skumtennisbold, amerikansk fodbold, futsal, trekantet refleksbold, osv.).

9.     Hemmelige kombinationer. Kamp 7v7. Før det enkelte hold må gå efter at skabe en målchance, skal de udføre en kombination som de sjældent lykkedes med i turneringskampe (f.eks., tre førstetouch I træk; Cole/Yorke; førstetouch bag støttebenet). De to hold kender ikke hinandens missioner.

Potentialer:

–       Understøtter autonomi og ejerskab: Det er sjovt for spillerne at komme med forslag og løsninger

–       Revitaliserer spillernes nysgerrighed: Det inspirerer spillerne til at søge efter og prøve nye aspekter

–       Bidrager til afrobotisering: Modvirker elitestrukturer der fører til stereotype spillestile

–       Understøtter udvikling af trademarks: Hjælper spillerne med at finde unikker måder at spille spillet

–       Etablerer en legende atmosfære: Opbygger godt humør og afslappet attitude imod ineffektivitet

–       Faciliterer sjældne (inter)aktioner: Faciliterer ekstraordinære løsninger og “wow” øjeblikke

Dybdegående beskrivelser af de forskellige potentialer kan findes i artiklen.

Udfordringer:

–       Det fodboldspecifikke pensum: Begrænset tid til at afvige på grund af mange andre ting på dagsordenen, herunder klubbens ugeskema og trænerens talentprofilskema.

–       Det tætte turneringsprogram: Alternative ideer nedprioriteres på grund af et travlt kampprogram med høje krav til kampanalyse og forberedelse til kommende modstander.

–       Resultat og præstationspres: Uvilje mod ufamiliære ideer uden meningsfulde koblinger til et øget præstationsniveau. Krav til at gøre hvad trænerkollegaer og spiller an”