AF KRISTIAN MØRCH RASMUSSEN
Hvilke overvejelse bør man som ungdomstræner gøre sig, når man skal tilpasse sin træning til en målgruppe ud fra forskningens anbefalinger? Og bør man gøre sig særlige overvejelser, hvis man træner piger, når nu den meste fodboldforskning er lavet på mænd?
Disse spørgsmål stillede den norske podcast ”Pappatrenerne”, der behandler børneidræt, for nyligt i en episode, hvor Ingvild Stensland (tidligere norsk landsholdsspiller), Maren Lundby (tidligere skihopper) og Øyvind Eide (fodboldtræner) var med som gæster.
Udsendelsens store styrke er en let forståelig formidling, der samtidig er rig på detaljer og faglighed. Som eksempler kan nævnes en inspirerende faglig debat om konsekvenserne ved pigers (overfor drenges) tidligere indtrædelse i puberteten og hvilken betydning dette har for motoriske indlæring.
Dertil suppleres med en gennemgang af den fysiologiske begrundelse for, hvorfor piger med fordel kan påbegynde styrketræning tidligere end den gennemsnitlige dreng. Sidst med ikke mindst berøres et af det kommende årtis potentielt største forskningsområder, nemlig menstruationscyklussens betydning for træningsvalg og adaptationer. Og helt konkret, hvordan kan man som mandlig træner for unge piger tilgå dette?
Jeg blev som træner selv påmindet om at sikre, at den viden jeg bringer ind i mit fag, også er relevant for netop min målgruppe. For vi kan ikke blindt overføre forskning foretaget på mænd til kvinder. Ligeledes kan vi ikke blindt stole på, at de taktiske, tekniske og fysiologiske tendenser der eksempelvis udledes af de største professionelle mandlige rækker, også automatisk er gældende for kvindefodbolden. Og så blev jeg inspireret til at undersøge, om vi som landshold og forbund kan blive verdensførende når det gælder træning og metodik med udgangspunkt i kvinder og kvindefodbold.
