”Såvel danske som udenlandske fodboldklubber stræber efter at skabe effektive talentudviklingsmiljøer, der opfostrer spillere, som kan begå sig på højeste nationale og internationale niveau. Dette har ledt til øget interesse for, hvad der kendetegner high performance teams både i og udenfor sport, og særligt ét kulturelt fænomen får nu opmærksomhed: psykologisk tryghed.”

Sådan indleder Morten Bertelsen og Camilla Goul deres nye artikel på Idrottsforum. Morten er sportspsykolog på F.C. Københavns U19-hold, og Camilla er mentaltræner for både Viborg FF’s 3F Superliga-hold og talentafdeling.

Her får du et resumé af artiklen, hvor de zoomer ind på spørgsmålene:

Hvis psykologisk tryghed er så vigtigt for præstation og læring, hvorfor eksisterer og opstår det ikke naturligt i alle teams?

Samtidigt giver de deres tre bud, hvad der står i vejen for og besværliggør psykologisk tryghed i elitesport.

Hvad er psykologisk tryghed?

Når det gælder psykologisk tryghed, kommer du ikke uden om Amy Edmondson, som er førende forsker på området. Edmondson forbinder begrebet med outcomes som læring, tilpasning til forandringer og forbedret præstation.

Psykologisk tryghed opstår i grupper, hvor medlemmerne deler overbevisningen, at det er sikkert at tage risici. Det muliggør åben dialog om fejl, kritik, idéer og sårbarheder uden frygt for negative konsekvenser og tab af ansigt. Central er, at frygt, stress og angst begrænser kognitive funktioner, hvilket sætter beskyttelse foran læring.

Fordelene ved psykologisk tryghed betyder, at sport har taget begrebet til sig. Morten og Camilla fremhæver i deres artikel:

”For eksempel er psykologisk tryghed ifølge Team Danmark en grundlæggende faktor ved succesfulde teams. Yderligere kræver Dansk Boldspil-Union i deres licensmanual, at klubberne kan indsende en beskrivelse af, hvordan de sikrer et trygt udviklingsmiljø.”

De tilføjer, at konceptet dog endnu ikke tilstrækkeligt undersøgt i elitesportsmiljøer, og det efterlader uvished om:

• hvilken effekt psykologisk tryghed kan forventes (ikke) at have i sport?
• hvilke specifikke karakteristika i elitesport, som potentielt kan øge eller udfordre fænomenets anvendelse?

Tidligere studier viser fordele som forbedret mental trivsel, samarbejde, kommunikation og præstation, men studierne mangler konsistens i definitioner og målinger.

Image, macho-kultur og intern konkurrence

Morten og Camilla dykker ned i image, macho-kultur og intern konkurrence som tre begreber eller fænomener, der traditionelt er blevet forbundet med det at begå sig i et elitemiljø. Begreberne har også det til fælles, at de har en betydning for den psykologiske tryghed i et team:

• Image handler overordnet om, at mennesker er optagede af at opretholde ansigt udadtil og virke kompetence. På den måde ønsker mennesker at sikre tilhørsforhold.Formålet med psykologisk tryghed er at skabe en kultur, hvor individet ikke sætter sit tilhørsforhold eller status i gruppen på spil, når han/hun har input, der har teamets bedste for øje.

• Psykologisk tryghed gør op med macho-kultur, da at teamets medlemmer med større sandsynlighed tale ærligt, direkte og løsningsorienteret. Kommunikationen kan bære præg af ærlig kritik og hårdhed, men modsat macho-adfærd bidrager psykologisk tryghed til, at konstruktivt håndterer diskussioner, konflikter og uenigheder.

• Intern konkurrence er knyttet til udtagelser, vurderinger, sammenligninger og spilletid. Intern konkurrence har typisk fokus på egoistiske mål, hvilket kan mindske villigheden til at få sig selv til at se dårligere ud samt øge frygten og behovet for selvbeskyttelse øges. Det strider mod målet med psykologisk tryghed, som netop handler om at mindske frygten for at fejle.

Hvad kan du gøre i dit miljø?

Med afsæt i image, macho-kultur og intern konkurrence giver Camilla og Morten tre bud på, hvad du kan gøre i dit elitefodboldmiljø for at skabe psykologisk tryghed.

Den første måde at fremme psykologisk tryghed på er at skabe rammer, hvor spillere og trænere kan tale om, hvordan de er dygtige sammen kommunikativt, socialt og i relation til præstation. Eksempelvis kan du ’tvinge’ spillerne til at vurdere og optimere hinandens udviklingsmål. På den måde lærer spillerne, at de er afhængige af hinanden for at lykkes og føler et ansvar for fællesskabet.

Den anden måde handler om at hjælpe trænerne og lederne med at være opmærksomme på, hvordan de direkte påvirker psykologisk tryghed. Eksempelvis fremmer trænerne den positivt gennem venlig feedback. Den psykologiske tryghed er også understøttet af måden, holdet taler om aftaler og fejl i forhold til spillestil.

Den tredje måde er at bruge kvantitative data, hvor spørgeskemaer måler på graden af psykologisk tryghed i gruppen. Et spørgsmål, som holdet kontinuerligt kan svare på er: Hvordan vi har den psykologiske tryghed det på vores hold? En form for datainformeret ledelse, som holdet kan tale ud fra for at blive dygtigere til eksempelvis feedback og sociale relationer.