Med udbredelsen af talentprogrammer og centralisering af talentudvikling følger en udfordrende opgave for klubberne om at håndtere en proces for de unge talenter, der ikke får forlænget kontrakten eller bliver løst fra kontrakten.

Det gælder i udpræget grad i overgangen til senioreliten, hvor klubberne har et begrænset antal pladser til rådighed i deres trupper, der typisk består af 20 til 25 nationale og internationale spillere på fuldtidskontrakter. Her må klubberne nøje vurdere spillermaterialet og beslutte, hvem der skal besætte hvilke positioner på banen.

I denne proces er også afsluttende samtaler med spilleren, ligesom der er en større vurdering af, hvordan klubben ønsker, truppen skal sammensættes, og heri indgår parametre såsom spillernes alder, skadesfrekvens og videresalgspotentiale.

Sådan indleder Jesper Stilling Olesen og Martin Treumer Gregersen en ny videnskabelig artikel og tilføjer, at det at ekskludere spillere i et elitært præstationsmiljø er en del af den hverdagslige praksis, hvor trænere og ledere løbende udtager spillere til kamp, træning og udenlandsture. Men når en ung spiller skal forlade klubben, står trænere og ledere i en valgsituation med mere vidtrækkende konsekvenser for spilleren.

Artiklen har titlen ”Fravalgt som talent! Den afsluttende spillersamtale som forum for re-orientering af fodboldtalenters selvforståelse og fremtidsperspektiver”. Nedenfor kan du læse et resumé af artiklen, som oprindeligt er udgivet hos Forum for Idræt i februar 2025.

Hvad ved vi (ikke) om talentudviklingsmiljøer som fagfelt?

Forskning i talentudviklingsmiljøer (TIDS: Talent Identification & Development Systems) har primært fokuseret på eliteudøvere og deres erfaringer med at navigere overgange i deres idrætskarriere, herunder både forudsigelige (blandt andet fra ungdom til senior) og uforudsigelige (blandt andet skader eller fald i præstation) overgange (Stambulova & Wylleman, 2019; Wylleman & Lavallee, 2004).

Dual Career (DC) forskningen har i de seneste årtier bidraget med et bredere perspektiv ved at undersøge, hvordan atleter kan kombinere sport med uddannelse og arbejde. Studier peger på, at denne tilgang ikke blot fremmer en mere bæredygtig idrætskarriere, men også mindsker risikoen for identitetskriser efter karrierens ophør (Lally, 2007; Warriner & Lavallee, 2008), og at studenteratleter opnår højere akademiske kompetencer end ikke-atleter (Storm & Eske, 2021).

Nyere forskning har desuden rettet fokus mod de mange atleter, der ikke når eliten, og hvad de får ud af at deltage i talentudviklingsprogrammer. Olesen og Gregersen (2024) viser i et andet studie, at talentmiljøer kan påvirke unges handlekraft forskelligt og enten styrke eller begrænse deres fremtidige muligheder. Et andet studie viser, at TIDS ikke blot udvikler, men også frasorterer mange unge – op mod 98 procent i engelsk fodbold (Calvin, 2017).

Brown & Potrac (2009) og McGlinchey et al. (2022) har interviewet tidligere U19-spillere fra engelske Premier League-klubber om deres oplevelser med at blive fravalgt. Alligevel mangler der viden om, hvordan fravalget opleves af spillerne selv, hvordan trænere kommunikerer og begrunder fravælgelsen, og hvordan processen faktisk håndteres i klubberne.

Artiklen af Jesper Stilling og Martin Treumer Gregersen (2025), som dette resumé bygger på, har derfor til formål at bidrage med viden til fagfeltet ved at undersøge træneres rolle i fravalgsprocessen.

Med etnografiske metoder og deltagerobservation fokuserer forfatterne dels på samtalerne, hvor spillere får besked om deres frasortering, og dels på hvordan trænere forsøger at skabe mening og pege på nye muligheder for spillerens fremtid.

Undersøgelsen bygger på en ”narrativ tilgang til analyse af spillersamtaler”, hvorigennem forfatterne retter de opmærksomheden mod, hvordan trænerne under den sidste spillersamtale håndterer misforhold, der opstår mellem de fravalgte spilleres nye situation og det dominerende kulturelle narrativ i klubben, og hvordan spillerne og deres forældre bidrager til samtalen.

Analysen har været guidet af følgende spørgsmål:

1. Holder alle parter sig til det dominerende narrativ, som har været ledende for livet i klubben, eller bringer de andre perspektiver og narrativer i spil?
2. Findes der alternative narrativer at trække på, som kan bidrage til at åbne nye perspektiver på, hvem den unge er, hvis ikke han er potentiel Superligaspiller?

Ved at belyse disse spørgsmål kan analysen bidrage til at kvalificere klubbernes arbejde med de spillere, der er midlertidige deltagere i TIDS, og udvikle klubbernes exit-programmer (måder at fravælge spillere på), så disse programmer matcher kvaliteten i deres rekrutteringsprogrammer.

I den originale artikel kan du læse om metoden og den narrative tilgang til analyse af spillersamtaler.

Drejebog: Strukturen i spillersamtaler

I begge klubber, som deltager i undersøgelsen, følger den afsluttende spillersamtale en fastlagt struktur. Men tilgangen varierer, hvilket påvirker samtalernes dynamik og de fortællinger, der udfolder sig.

I x-klub indleder træneren samtalen med:

“Vi skal tale om de tre parametre, som vi altid gør. Det sociale, skolen og fodbolden, og når vi har gjort status på det, så kigger vi lidt i fremtiden og ser, hvordan den ser ud. Så hvis nu vi starter med skolen.”

Træneren viser sig at følge den struktur, han har lagt op til gennem sin indledende kommentar, hvorfor han i første omgang ønsker, at spilleren skal forholde sig til skolen, og hvordan det går der.

Efter en kort drøftelse af skole og sociale forhold skifter fokus til fodbold, hvor spillerne reflekterer over deres udvikling og præstationer gennem sæsonen – herunder assists, mål og spilleminutter på holdet. En af drengene nævner, at det ændrede spilsystem har været godt for ham. En anden spiller ærgrer sig over vinterpausen, da han nu er kommet ind i en god stime efter en svær start med flere skader.

Træneren bekræfter dem i deres oplevelser og vender herefter tilbage til sin struktur for samtalen med fokus på fremtiden. Her inkluderer træneren blandt andet, at både tidligere trænere, nuværende trænere og den fysiske afdeling samt både Superliga- og reservehold har budt ind i vurderingen:

“[D]er er ingen tvivl om, at alle har en tro på dig som menneske, og alle har en tro på dig som fodboldspiller, men vi tror ikke på, at det skal være i x-klub. Vi tror på, at vejen her den er for lang for dig, men det er ikke det samme som, at det ikke kan lykkes, og at du ikke kan gøre det, men at du bare går en anden vej.”

Beslutningen præsenteres som en fælles vurdering fra alle involverede i klubben, og spilleren opfordres til at overveje andre muligheder. Både træner og forældre bringer herefter drengenes agenter i spil, og der refereres til en dialog med dem om fremtiden. Der er ikke noget i samtalerne, der peger på andre livsområder end det fodboldmæssige som relevant, når fremtiden for den unge skal drøftes.

I y-klub er samtalen struktureret omkring en SWOT-analyse og videoklip, som spillerne forbereder på forhånd. Træneren indleder med:

“Proceduren bliver sådan, at vi lige går din hjemmeopgave igennem først – både det, der involverer holdet, og så kigger vi lidt mere på dig. Både det, du selv har udtalt eller skrevet, og hvad du vil arbejde med, og så har vi et skriv til dig også. Okay. Vi starter med den SWOT-analyse.”

Gennem dialog og videoklip evalueres spillernes tekniske, taktiske, fysiske og mentale kompetencer. Afslutningsvis gives en vurdering af deres fremtidsudsigter:

“Vi har begået et papir, som du har set før. Lidt samme standard med noget generelt teknisk, taktisk, mentalt og fysisk. Tager lidt afsæt i det halve år, vi har arbejdet sammen nu her.”

I modsætning til x-klub gives der ingen direkte besked om fravalg. Træneren giver spillerne en tilbagemelding, hvor spillerne ikke i samme grad gives mulighed for at uddybe deres oplevelser, men i stedet må lytte til trænerens vurdering af dem som spiller og de perspektiver, han ser i dem. Spillerne opfordres til at udvise dedikation det resterende halve år, men hvordan klubben ser deres fremtid, må de selv udlede af de mangler, som træneren nævner.

Hvad angår drejebogen for samtalerne, adskiller klubberne sig noget fra hinanden. Men i forhold til de narrativer, der bringes i spil, er der flere ligheder. Det kan du læse om i de følgende afsnit.

Tre centrale begreber i elitefodboldens narrativ

Det præstationspædagogiske narrativ i de to klubber skaber en bestemt virkelighedsopfattelse, som de unge spillere skal tilpasse sig for at opnå et legitimt person-miljø-fit.

Narrativet er baseret på en række emiske begreber (begreber, som benyttes af elitefodboldkulturens egne medlemmer), der anvendes til at beskrive spillernes udvikling og potentiale.

Centralt i dette narrativ er begreberne:

1. ‘Pakken’, som dækker spillerens nuværende egenskaber i relation til positionen på banen,
2. ’Bygge på’, som refererer til de færdigheder, spilleren skal udvikle for at blive konkurrencedygtig i seniorfodbold
3. ‘Produkt’, som beskriver spillerens evne til at omsætte sin præstation til målbare resultater.

Derudover anvendes udtrykket ‘en bæredygtig karriere’. Det dækker over, hvorvidt spillerens udvikling er tilstrækkelig til at kunne fastholde en professionel fodboldkarriere.

Analysen af det præstationspædagogiske narrativ udfoldes i to dele: Først undersøges de tre centrale begreber individuelt. Derefter analyseres, hvordan de kombineres i spillersamtaler for at vejlede spillerne i deres udvikling og muligheder for at opnå en professionel karriere.

1. Pakken

‘Pakken’ dækker over de fysiske, tekniske og mentale egenskaber, en spiller besidder, og som afgør, hvilke positioner spilleren kan spille på banen. I y-klub beskriver en træner en spillers pakke ved at sammenligne spilleren med en anden, der startede som angriber, men endte som back:

“Du kender NN, som spiller i [klub]. Han lavede mange mål som ungdomsspiller, men jo tættere han kom på senior, jo sværere havde han det. Så blev han flyttet på kanten, og pludselig [gjorde han det godt] på kanten og af simple årsager: Han har en god maskine. Han er hurtig, og han er fysisk stærk. Han er ikke høj, men han har en fysisk god krop, og når jeg ser på den fysiske pakke, du har, så er det ikke usandsynligt, at du også kan spille der. Du har spillet på siden før, og du har en god fod, og du kan sætte bolden ind i banen. Du har en god maskine.”

Her er det primært den fysiske del af pakken, der omtales, suppleret med en smule teknik (”en god fod”).

Den mentale del af pakken spiller også en afgørende rolle. En spiller fra y-klub roses for sin evne til at præstere uanset modstanderens niveau:

“Der er du meget, meget easy going (uanset red.), om det er Liga, reservehold eller Sjællandsserien, så får den bare en over nakken […]. Du spiller sådan set bare, og det er også en stor styrke i den mentale pakke.”

Omvendt kan en for stærk afhængighed af et godt socialt miljø være en hæmsko for en spiller, da seniorfodbold kan byde på mere udfordrende miljøer med intriger og pres. Trænerne søger derfor spillere, der kan håndtere skiftende miljøer uden at lade sig påvirke for meget af fællesskabets dynamik. Her tales således om at kunne begå sig som fremtidig top-performer.

2. Bygge på

At ’bygge på’ er den respektive klubs måde at tale om, hvad drengene skal gøre for at udvikle sig som fodboldspillere. Metaforen lærer dem at betragte kroppen som en ting, de kan justere på og optimere.

Med andre ord skal kroppen forbedres og holdes kørende, og dermed er der ikke kroppen som sanseapparat (følelsen af glæde ved at spille bold eller hygge sig med holdkammeraterne etc.), der er vigtig. Det er således kroppens funktionalitet, der bliver objektet for læringen.

Eksempelvis roser en træner en af spillerne for at have meget få skader og sygedage, hvilket lægger sig direkte i forlængelse af funktionalitetstænkningen. De fleste får dog at vide, at de skal have noget mere aggressivitet ind i deres spil med henblik på at vinde deres dueller:

”Nu spiller du en back position, hvor de [seniortrænerne] forlanger, at du kan vinde en duel bagerst i feltet. Så hvis du kommer op og skal spille senior, så skal du være stærkere i din én-til-én, så du får etableret noget mere fysik.”

Dette er ligeledes et eksempel på, at træneren taler til den fremtidige top-performer.

3. Produkt

’Produkt’  bruges til at vurdere, om spillerne skaber målbare resultater. Det vil sige, om der kommer noget ud af deres spil i form af mål, assists, gode indlæg eller vundne dueller.

Produktet er samtidig det, som en træner på et hold efterspørger, når træneren kigger efter nye spillere til sin trup. Kan spilleren vinde sine dueller? Det varierer afhængig af den position, spilleren spiller på banen, hvad det er for et produkt, der skal leveres.

Her fortæller en træner, hvad der forventes af spilleren afhængigt af, hvilken slags spiller han ender med at blive:

”Afslutningsspillet kan stadig forbedres, og skal du spille 8’eren eller 10’er-positionen, skal der mere produkt på. 6’eren kan du mere leve med, at det ikke kommer på, men så er det andre ting, vi skal have fat på, som at kontrollere holdet og holde balancen på holdet og sådan nogle ting.”

Produktet, som spillerne leverer, kan aflæses af enhver træner på wyscout.com. Hvor meget produkt, der står anført her, kan være afgørende for, om de får den eftertragtede seniorkontrakt:

”De kan se på en spiller fra y-klub og se på, hvad han har leveret af produkt, og sige, at der kommer ikke nok fra ham, så kan han heller ikke på seniorniveau.”

Så produkt er den synlige del af talentet. Den let-aflæselige repræsentation af en spiller, som spillerne derfor er nødt til at forholde sig til. Når fremtidens (potentielle) arbejdsgivere benytter disse teknologier, er spillerne nødt til at tænke over, hvordan de fremstår i statistikken, og tænke på dem selv som en spiller, der kan levere et produkt.

Træneren gør det tillige til et spørgsmål om engagement og noget, de unge selv kan afgøre, selvom der for et fodboldtalent er mange andre faktorer, der har indflydelse på, om de får ’en bæredygtig karriere’. Det handler også om at undgå alvorlige skader og passe til trænernes præferencer for spilsystemer og spillertyper.

Pakken som central midtbanespiller

Følgende beskriver, hvordan ‘pakken’ anvendes til at vejlede en spiller i sin udvikling fra angriber til central midtbanespiller. Træneren understreger, at det kan være en svær erkendelse for spilleren at acceptere en ny rolle, men at det kan være nødvendigt for at sikre en lang karriere:

“Det kan godt være svært for en angriber at høre og acceptere det, men det kan godt være, at det er den vej, det går, hvis du skal have en lang og bæredygtig karriere på seniorniveau.”

Trænerens beslutning om at flytte spilleren skyldes, at han ikke har vist den nødvendige effektivitet som angriber:

“Du har spillet kontinuerligt nogle kampe, hvor det har været lige ved og næsten med mange gode ting, hvor løbene har været kloge, men afviklingerne har ikke været hurtige nok, og sidste kynisme [har manglet]. Der skal bare noget mere produkt på.”

Træneren forklarer, at det kræver en enorm spidskompetence at få en ’bæredygtig karriere’ som angriber, som han tvivler på, han har. Da han vurderer, at spilleren er mere alsidig i sit spil, har han derfor flyttet ham til 8’er positionen som central midtbanespiller. Hvorvidt det er en god beslutning afhænger for træneren ikke blot af hans fysiske og tekniske pakke, men også af om spilleren mentalt kan være i den nye rolle som 8’er. Til det siger spilleren:

“Jeg kan bedre lide at have bolden mere, og jeg synes også, jeg får vendt om og får sat de andre spillere op. Jeg tror faktisk, det er 8’eren.”

Ud over at tilpasse sig en ny position skal spilleren også ændre sin spillestil for at blive genkendelig som en spiller med potentiale til senioreliten. Trænerne efterlyser en mere aggressiv og energisk stil, der afspejler ‘Den ungdommelige vildskab’, hvilket gør det lettere for seniortrænere at se ham som en fremtidig Superligaspiller.

I den originale artikel kan ud læse om alternative narrativer, og hvordan de kan benyttes i spillersamtalerne. Alternativerne relaterer blandt andet til ‘den mentale pakke’, spillernes generelle trivsel og skole sideløbende med fodboldlivet.

Diskussion: Selvforståelse og fremtidsperspektiver

Jesper Stilling Olesen og Martin Treumer Gertsen argumenterer i deres artikel for, at en mere holistisk tilgang med alternative narrativer kunne give spillere en bedre overgang til andre karriereveje, hvor personlig udvikling og trivsel vægtes højere (Haraldsen et al., 2021).

Den narrative analyse af de afsluttende spillersamtaler i U19-talentsystemet viser, at spillernes muligheder for at re-orientere deres selvforståelse og fremtidsperspektiver er begrænset af et dominerende præstationspædagogisk narrativ (Carless & Douglas, 2008; Ronkainen & Ryba, 2020). Dette narrativ fastholdes, selv når spilleren fravælges, men justeres med nye variationer: Enten en forlænget vej til det oprindelige mål via en anden klub eller en nedjustering af ambitionerne til en lavere række.

I modsætning til britiske studier (Brown & Potrac, 2009; McGlinchey et al. (2022), hvor fravælgelsen ofte kommer som et chok, er danske spillere forberedte på deres status i klubben. Trænerne omtaler dem gradvist mere objektivt, hvilket understøtter en forståelse af spilleren som en ressource, der kan placeres i et nyt talentmiljø.

Den holistiske udviklingsdiskurs er svagt repræsenteret og begrænser sig primært til samtaler om skolegang. Både trænere og forældre tenderer mod et mere enstrenget fodboldfokus, hvor skolen ofte ses som en potentiel hindring. Manglen på alternative narrativer betyder, at det er svært for spillerne at forestille sig udviklingsveje uden for fodboldens rammer (McLeod, 1997). En mere dialogisk tilgang (Carless & Douglas, 2013) kunne styrke spillernes handlekraft og trivsel ved at inkludere andre aktører som uddannelsesansvarlige eller lærere.

Fravælgelse præsenteres i et præstationspædagogisk narrativ som spillerens eget ansvar. Hvis han ikke har udviklet sig fysisk eller mentalt, eller ikke har markedsført sig selv effektivt som Superliga-aspirant, er han selv skyld i tabet af sit privilegium (Carless & Douglas, 2013). Dette narrativ overskygger de strukturelle forhold, der også spiller en rolle i fravælgelsesprocessen.