Spilletid i transitionsfasen fuldstændig afgærende for udviklingen af unge spillere, og i ifølge Ole Bjur er unge spillere læringsparate og har en fantastisk evne til at udvikle sig hurtigt, hvis trænerne tør give dem den nødvendige spilletid i landets bedste række:

”Det er nemlig i turneringskampene, at de unge spillere møder ekstra højt tempo og en øget intensitet, hvilket stiller krav til deres tekniske og taktiske færdigheder, og samtidigt skærper det spillerens mentale fokus. Det er igennem spilletid på højeste niveau, at vi giver vores unge spillere en chance for at bevæge sig fra at være store talenter til etablerede superligaspillere.”

Da spilletiden er afgørende, har GameChanger undersøgt antallet af teenagere i 3F Superliga og deres spilletid nærmere.

Tabellerne nedenfor sammenligner sæson 2021/2022 med sæson 2016/2017, som var den første sæson med den turneringsstruktur, vi kender i dag. Det vil sige grundspil og herefter mesterskabs- og nedrykningsspillet. En anden note til sammenligningen er, at landets bedste række bestod af 14 hold i 2016/2017 og 12 hold i 2021/2022.

Teenagere er defineret som 16 år til og med 19 år ved grundspillets afslutning. Det vil sige, er en spiller fyldt 20 år, inden grundspillet er afsluttet, tæller han ikke med i statistikkerne.

Alle data er hentet på Wyscout og bearbejdet af Simon Jensen, Fodbolddatakonsulent hos Divisionsforeningen og KMD.

 

Over dobbelt så mange teenagere er med i startopstillingen

Retter vi først blikket mod antallet af teenagere i startopstillingen i 3F Superliga, er der samlet set siden 2016/2017-sæsonen sket over en fordobling. Mere præcist en stigning fra 12 til 26, hvilket svarer til 116,67 procent.

Samtidigt gav 10 ud af 12 klubber plads til en eller flere i startelleveren i 2021/2022 mod syv ud af 14 hold i 2016/2017.

Blandt de klubber, som var i landets bedste række i begge sæsoner, ses den største ændring hos F. C. København, som er gået fra 0 til syv. Silkeborg IF er gået fra 0 til tre, OB fra 0 til to og Viborg FF fra 0 til én.

Derimod har AGF hverken i 2016/2017 og 2021/2022 havde en eller flere teenagere på banen fra start.

 

 

Kenneth Heiner-Møller fortæller, at tendensen tidligere har været at associere talentudvikling med at turde at give unge spillere minutter på banen – og måske først lod dem debutere, når kampene var afgjort.

”Det var få minutter, spillerne fik, og der gik oftest lang tid før, vi så dem på banen igen. Nu viser data, at de unge spillere får langt flere minutter, og i flere klubber starter de inde. Samtidigt er det få klubber, hvor der ikke er startere under 19 år.”

Og de data, som Kenneth Heiner-Møller henviser til, skal vi se nærmere på i resten af denne artikel.

 

Alle klubber gav mindst én teenager spilletid i 2021/2022

Selvom ikke alle klubber, som har en teenager med i startopstillingen, viser grafen nedenfor, at alle klubber i 2021/2022 tildelte mindst én teenager spilleminutter.

FC Nordsjælland, FC Midtjylland, F. C. København, Silkeborg IF, Randers FC og AaB har alle givet flere teenagere spilleminutter i grundspillet. Omvendt er Brøndby IF gået ned fra tre til én.

Ligesom i antallet af teenagere i startopstillingen, ser vi den største ændring hos F. C. København. I 2016/2017 var der nemlig ikke plads til spilleminutter for nogen teenagere, mens otte blevet givet minutter på banen i 2021/2022. Samtidig er både Viborg FF og OB gået fra at have 0 teenagere på banen i 2016/2017 til hver at have tildelt tre minutter i grundspillet i 2021/2022.

Zoomer vi ud og tager et samlet overblik på udviklingen, så vi 26 teenagere på banen i den bedste danske række i 2016/2017. Det steg til 46 i 2021/2022 – begge sæsoner ført an af FC Nordsjælland.

 

 

At alle klubber i sæson 2021/2022 gav mindst én teenager spilleminutter kobler Ole Bjur på en kombination af to parametre, når vi ser på talentudvikling i de danske superligaklubber.

Det første parameter er, at trænerne er blevet langt mere bevidste om, at disse unge spillere ikke på en enkelt kamp går fra at være store talenter til etablerede topspillere. Det er en proces, som kræver investering i spilletid over mange kampe.

”Med andre ord investerer trænerne i højere grad ind i spillernes udvikling ved at give dem tidlig spilletid, end trænerne har gjort tidligere. På den måde åbner de også for at kunne accelerere udviklingen for den enkelte spiller”.

Det andet parameter hænger sammen med, at spillerne i langt højere grad end tidligere er hurtigere klar til at spille superligafodbold. ”Det skyldes, at klubbernes akademier arbejder på et langt højere niveau i dag, end de gjorde tidligere,” tilføjer Ole Bjur.

 

Fra 6.237 til 17.702 minutter

Ét er, hvor mange 16- til 19-årige der får chancen på banen. Noget andet er, hvor mange minutter du ser dem på banen i.

I sæsonen 2016/2017 lød det samlede antal spilleminutter på 6.237. I 2021/2022-sæsonen var det steget til 17.702 minutter.

Det vil sige, at 11.465 flere minutter blev tildelt spillere i alderen 16 til 19 år. Det er en procentvis stigning på 183,82 procent. Eller det, der svarer til 127,4 fodboldkampe i ordinær spilletid.

FC Nordsjælland topper begge sæsoner, og med et samlet antal teenager-spilleminutter på 6.444 i 2021/2022 kunne klubben alene dække det samlede antal spilleminutter, som vi så tilbage i 2016/2017.

F. C. København har – naturligt nok – taget et kvantespring på denne statistik, i og med klubben er gået fra 0 til otte teenagere med tid på banen, som du figuren i forrige afsnit viste.

Mens Randers FC, Silkeborg IF og FC Midtjylland også har skruet op for spilleminutterne, gik Brøndby IF og AaB i den modsatte retning. Brøndby IF gik fra 252 til to spilleminutter og AaB fra 1.721 til 360 minutter.

 

 

I denne udvikling fra sæson 2016/2017 til 2021/2022 hæfter Kenneth Heiner-Møller sig ved, at det ikke alene er flere klubber, som spiller med flere spillere under 19. Der er sket et reelt stort ryk i antallet af spilleminutter for de unge spillere især i F. C. København og FC Nordsjælland, og kontinuerlig spilletid er væsentlig – også for de unge spillere.

Kenneth Heiner-Møller og Ole Bjur har også taget de økonomiske briller på. Spilletid øger værdien af de unge spillere.

”Jo flere minutter flere kampe og minutter de unge spillere har på deres CV, desto jo mere er de også værd på et transfermarked, der i stadig stigende grad interesserer sig for unge talenter men masser af potentiale,” fortæller Ole Bjur.

Kenneth Heiner-Møller tilføjer, at den markant øgede spilletid og transfermarkedet er forbundet på den måde, at klubberne kan sælge ’mere færdige’ spillere end tidligere:

”’Mere færdige’ vil sige, at de spiller flere superliga-minutter. Økonomi kan oftest at være at betragte som noget negativt, hvis vi taler talentudvikling, eller det kan opleves knapt så idealistisk. Det er bare væsentligt at påpege, at de to ting oftest går hånd i hånd, så et godt stykke arbejde med talenter, giver potentielt gode muligheder for at sende spillerne videre i karrieren med en økonomisk gevinst for klubben.”

 

Hvem har så spillet flest minutter?

Den nu 25-årige Magnus Christensen var den klare højdespringer på en top-10 for sæson 2016/2017. Med sine 1.721 minutter på banen for AaB, var der 627 minutter ned til listens nummer to: Victor Nelsson i FC Nordsjælland.

Magnus og Victor var de eneste teenagere, der fik over tusinde spilleminutter i sæsonen, mens det i 2021/2022 var tilfældet for seks spillere. Tabellerne viser også, at Wahid Faghir med sine 630 minutter for Vejle BK i 2021/2022 ville kunne havde indtaget en fjerdeplads i 2016/2017.

Top-10 i 2016/2017 stod for i alt 5.618 ud af de i alt 6.237 spilleminutter. I 2021/2022 stod top-10 for 11.483 ud af de i alt 17.702 minutter.

Med undtagelse af 2021/2022’s nummer tre, Andreas Schjelderup, er FC Nordsjællands øvrige tre spillere på top-10 fortsat med i truppen i 2022/2023. F. C. Københavns to øverste spillere på listen, Victor Kristiansen og William Bøving Wick, er skiftet til henholdsvis Leicester i Premier League og Sturm Graz i den østrigske Bundesliga.

I 2021/2022-sæsonen var fem spillere i top-10 19 år ved grundspillets afslutning. I 2016/2017 var det fire. Den yngste i top-10 i 2021/2022 var Roony Bardghji med sine 16 år, og i 2016/2017 var det den på det tidspunkt 18-årige Christian Enemark.

 

 

Om både den massive fremgang i antallet af teenagere i startopstillingen, teenagere på banen og spilleminutter mener Ole Bjur, at det først og fremmest vidner om, at Danmark generelt har et velfungerende talentudviklingssystem. Det gælder både klubbernes målrettede arbejde på akademierne, og en stærkt koordineret indsats fra Divsionsforeningen og DBU, som blandt andet er mundet ud i den nye talentstrategi for dansk herrefodbold frem mod 2026.

Double PASS-projektet har også haft en afgørende betydning på udviklingen, da klubberne siden udrulningen af projektet er blevet langt bedre til at arbejde strategisk med deres talentudvikling. Ole Bjur forklarer dertil, at det i al sin enkelthed betyder, at der bliver sat mål og lagt planer for de unge spillere på et strategisk niveau, hvilket lægger ekstra pres på trænerne for at benytte disse spillere.

Kenneth Heiner-Møller tør også at kaste et kig ind i spåkuglen for indeværende sæson, når det gælder teenagere på banen:

”Jeg vil yderligere vove den påstand, at flere klubber vil have samme udvikling, når vi ser på 2022/2023-sæsonen. Dog ikke i så ekstrem grad, som tilfældet er med F. C. København og FC Nordsjælland for 2021/2022-sæsonen. Men klubberne vil flytte sig.”

Om påstanden holder stik følger GameChanger op på, når grundspillet er afsluttet senere i marts 2023.