En del forskning har allerede vist, at forskellige træningstilgange kan styrke fodboldspilleres kreative færdigheder. Vi ved til gengæld meget lidt om, hvordan trænere og spillere oplever disse tilgange i praksis – og hvad det betyder for træningen som helhed.

Det ville et ambitiøst forskningsprojekt fra Aalborg Universitet ændre på. Med støtte fra UEFA Research Grant Programme og i samarbejde med Dansk Boldspil-Union og AaB Akademiet havde projektet til formål at undersøge anvendeligheden af det kreativitetsfremmende træningsprogram, Idéakademiet.

Fem nordjyske U9-hold deltog i et eksperiment, hvor kreativiteten blev sat på holdkortet. Resultaterne viser et klart billede: Træningen flytter fokus fra konkurrence og resultater til leg, udfordring og fællesskab. Det handlede om at turde give slip – som træner og som spiller. Og måske også som forælder og klub.

Denne artikel er et resumé af rapporten “Creative Experiences in Children’s Football“, som giver dig et overblik over centrale pointer og erfaringer fra eksperimentet.

Artiklen er skrevet af Ludvig J. T. Rasmussen, ph.d. ved Aalborg Universitet og projektleder på Idéakademiet.

LÆS OGSÅ: Messi eller Yamal fra Skørping og Sæby: Superligaklub i særlig satsning

Idéakademiet: et alternativ til den klassiske træning

Fem nordjyske U9-hold deltog i forløbet Idéakademiet. Forløbet bestod af otte træningspas, bygget op om fem typer af kreativitetsfremmende øvelser, der er designet med afsæt i principper for kreativitetstræning fra international forskning og faglitteratur.

1. Drømmen: Find på driblinger inspireret af stikord med superhelte, sportsgrene, maskiner, etc.
2. Fabrikken: Finde på så mange idéer som muligt i makkerpar (f.eks. vendinger eller afleveringer)
3. Værkstedet: Opfinde, medskabe, afprøve og videreudvikle planer for samspil (3v1) – med benspænd.
4. Udfordringen: Modificeret småspil (f.eks. 4v4) med tilfældige benspænd, kaos og uforudsigelighed.
5. Missionen: Kamp (f.eks. 5v5) med særlige opgaver og roller (f.eks. fodboldstjerner).

Trænerne fik til hver session udleveret en manual med detaljerede øvelsesbeskrivelser og illustrationer (se eksempler herunder) samt de nødvendige rekvisitter (f.eks. store terninger, stikordskort og rollekort).

Forløbet blev testet på hold af forskellig størrelse og niveau.

SE VIDEO MED ØVELSERNE: Sådan gør kreativ træning børn bedre til fodbold!

Kreativitetstræning er sjov, legende og engagerende

Analysen af børnenes og trænernes oplevelser viste et gennemgående billede: Børnene elskede det. De elskede processen med at finde på nye og anderledes løsninger – alene og sammen.

Spiller: »Jeg synes, det er meget anderledes og meget sjovere end normal træning, fordi vi skulle bruge vores fantasi mere. Fordi ellers så plejer træneren at fortælle os, hvad vi skal gøre.«

Spiller: »Det er sjovere end normal træning, fordi man kunne finde på alle mulige ting selv.«

Spiller: »Jeg synes, det har været virkelig sjovt, fordi vi fandt på nye ting og prøvede at sætte nogle forskellige finter sammen.«

I øvelsestypen Drømmen driblede børnene som tornadoer, elefanter og helikoptere. I Fabrikken fandt de på seje tricks sammen og byggede videre på hinandens idéer. Og i Værkstedet eksperimenterede de med overraskende og uforudsigeligt samspil. Spillerne blev opslugt af de anderledes opgaver, lod den ene handling gribe ind i den næste og bekymrede sig sjældent om løsningernes nytteværdi ud over selve aktiviteten. Det førte til mange alternative og fantasifulde løsninger.

Kort sagt: De legede.

Træner: »De elskede at lave planer. Der var flere gange, hvor øvelsen næsten stoppede, fordi de bare skulle gøre deres planer færdige. De synes, det var så fedt – også selvom planerne ikke altid virkede. Det var vildt at se, hvordan de – når de først kom i gang – kunne bruge lang tid på at snakke om deres planer. Det var virkelig sjovt at se og høre, hvad der kom ud af det.« 

Træner: »Spillerne elskede at blive udfordret. Når de skulle finde på en plan, så var det bare det sejeste. Olsen Banden, du ved. De elskede det. Det gør vi for lidt som trænere. Involverer børnene. Og få dem til at tænke selv.«

Modsat hvad nogle trænere ville forvente, savnede spillerne hverken struktur eller styring – tværtimod. Mens enkelte spillere skulle igennem en mindre tilvænningsperiode, trivedes de fleste i de åbne rammer, hvor de havde mere indflydelse, hvor der var plads til deres egne idéer, og hvor der ikke fandtes én rigtig løsning.

Træner: »De havde det virkelig sjovt – uanset om det var A, B eller C spillere. De blev set og hørt. Det kan man virkelig mærke på dem. Og mange af dem vokser af at få den opmærksomhed.«

Den høje grad af autonomi og medskabelse skabte både leg og fordybelse. Når børn oplever, at deres egne idéer er velkomne, vokser glæden og engagementet. Kreativitet bliver her ikke et mål i sig selv, men en vej til at genskabe fodbolden som en leg frem for en konkurrence.

Kreativitet som social løftestang

Kreativitetstræningen viste sig at have stor betydning for fællesskabet. Den blev beskrevet som noget, der skabte en anderledes vi-følelse på holdet. Når fokus ikke var på at vinde eller score, men på at finde på noget nyt, udjævnes hierarkierne mellem spillerne. Alle kunne være med – også dem, der normalt ikke var de bedste.

Flere trænere fremhævede spillere, der blomstrede op og trådte i karakter, fordi kreativitetstræningen ikke handlede om, hvem der havde de bedste fodboldfærdigheder, men hvem der kunne slippe fantasien løs.

Træner: »Det var en anden måde at være sammen på – en ny oplevelse, hvor de lærte hinanden at kende på en anden måde. Det var ikke bare fodbolden, der var i centrum.«

Træner: »Nogle af dem, der måske før følte at de ikke var så gode er virkelig begyndt at blive glade for det. De opdager, at de kan finde på flere ting og kan gøre det på deres egen måde.«

Træner: »Det skabte en anden form for samhørighed i gruppen – der blev plads til skæve påfund og eventyr, hvor de bedste og mindst erfarne på en måde blev ligestillet. For her var fodbold måske ikke det vigtigste. Så der ikke var så stor afstand til de dygtigste.«

Tryghed og plads til at “fejle”

Et af de vigtigste resultater i projektet var, at kreativitet bedst udfolder sig i et trygt miljø. Når spillerne mærkede, at de kunne lege og eksperimentere med nye idéer uden at blive rettet, bebrejdet eller dømt for at fejle, turde de give slip. De begyndte at lege mere frit, finde på flere idéer og afprøve sværere teknikker. Tryghed blev dermed et fundament for kreativiteten.

Træner: »Jeg tror, det er befriende for dem, for de kan i princippet ikke gøre det forkert. Det handler om at være kreativ, så jeg kan ikke gå hen og sige: “Du er kreativ på den forkerte måde” eller “Du leger helikopter forkert” […]. Det giver dem en frihed, hvor det er 100 procent acceptabelt at gøre det på deres egen måde.«

Trænerne oplevede, at den nye tilgang ændrede normerne for, hvad der er ”tilladt” i fodbold. Børnene blev opslugt af opgaverne og fik et frirum, hvor de ikke var hæmmet af krav om brugbarhed og effektivitet. Det var ikke længere farligt at afprøve løsninger, der kunne mislykkes eller se mærkelige ud.

Træner: »Det dér med, at det er okay at kaste sig på græsset og lave noget fjollet, det synes jeg godt, man kan mangle på et hold. Den tryghed, man får – ikke bare i sig selv, men også til hinanden – fordi man tør lave fejl og give los. Det var en af de gode ting ved de her øvelser. Det hjalp dem til at turde prøve nye og rigtigt svære ting. Og de tog den tryghed med sig videre fra den første øvelse. De blev en del af et univers, hvor de bare kunne slippe fantasien løs, for alt var accepteret, og man måtte gøre alle mulige skøre ting.«

Det kreative miljø gav også spillerne mod til at kaste sig ud i nye og svære opgaver (f.eks. benspænd eller roller). Disse udfordringer øgede kravene til både fodboldmæssige og kreative færdigheder, og derfor blev fejl uundgåelige. Fejlene blev dog ikke betragtet som et problem. De blev derimod til en naturlig del af øvelserne, hvor børnene lærte af “fejlene” og fandt på nye løsninger sammen.

Træner: »Jeg tror ærligt talt aldrig, vi har haft så meget fokus på at lade dem lave fejl, som vi har haft siden vi begyndte med [kreativitetstræningen]. Og jeg synes det er virkelig fedt, at vi kan blive ved med at skubbe det budskab: at det er helt i orden at lave fejl.«

Trygheden gav ikke kun grobund for skøre idéer, men også teknisk udvikling. Flere spillere fik mod til at afprøve svære finter og teknikker, som de før havde holdt sig fra. Et eksempel var en spiller, der lykkedes med et rainbow flick i en kamp efter at have prøvet det første gang i kreativitetstræningen. Han fik chancen, da han i Missionen trak et rollekort, hvor han skulle spille som Neymar.

Større fodboldforståelse gennem vanebrud og benspænd

Kreativitetstræningen handlede dog ikke kun om fjollede og fantasifulde løsninger. Den handlede i høj grad om at bryde spillernes vaner på banen og gøre dem nysgerrige på nye sider af spillet.

Træner: »De her øvelser er rigtig gode til at bryde spillernes vante måde at spille fodbold på – og det er fantastisk. Jeg synes, det er rigtig gavnligt, fordi det tvinger dem til at gøre noget anderledes, end de plejer. Det er fedt at skubbe drengene ud af deres komfortzone.«

Øvelser på Udfordringen og Missionen involverede atypiske rekvisitter, benspænd og roller, der skabte uforudsigelige spilsituationer. Spillernes sædvanlige mønstre blev brudt, og de blev tvunget til at tænke anderledes og finde spontane løsninger.

Men ikke alle spillere tog imod forandringen lige let. Enkelte spillere – især nogle af dem, der normalt skilte sig ud med deres fodboldfærdigheder – oplevede frustration, når de nye benspænd eliminerede deres vante fordele. I enkelte tilfælde gav forældrene også udtryk for skepsis, fordi de havde svært ved at se formålet. Trænerne fastholdt dog, at det var godt for både individ og fællesskab at blive udfordret på komfortzonen.

Træner: »Vi har oplevet, at nogle af spillerne godt kunne blive lidt frustrerede: “Hvorfor må jeg ikke bare drible, som jeg plejer?” […] De vil bare gerne spille en almindelig kamp. […] Især i starten ville de helst bare gøre det på en måde, hvor de vidste, at de kunne lykkes. At skulle gøre noget, man måske ikke lykkes med – det har været svært for nogen af dem at tage til sig. De skal mærke, at det er okay at gøre noget, der ser lidt fjollet ud – eller acceptere at man ikke scorer de næste fem gange, fordi man prøver noget helt nyt. De vil jo helst bare drible igennem og score. Men når først de kom ind i den rette tankegang, så havde de det virkelig sjovt – også selvom nogle ting var udfordrende.«

Men øvelserne brød ikke kun vaner for sjov. De udfordrede også spillerne til at tænke taktisk og bruge deres fodboldfaglige viden på nye måder – både før, under og efter handling. Et godt eksempel er øvelserne på Fabrikken og Værkstedet, hvor observatøren og trænerne hørte hyppige ordvekslinger som: “Hey, kunne det ikke være sejt, hvis vi gjorde sådan her”, og ”Hvis du nu gør sådan, så gør jeg sådan…”.

Træner: »Og jeg tror også, det øger deres fodboldforståelse. Det styrker deres viden, fordi de bliver nødt til at tale om fodboldfaglige ting for at finde ud af, hvordan de skal komme forbi modstanderen, eller hvordan de skal løse opgaven […] Jeg synes, det er en rigtig god måde at få det taktiske aspekt ind i træningen – som ellers ofte er svært i den her alder.«

Et opgør med resultatfokus

Sidst men ikke mindst viste projektet, at kreativitetstræning kan hjælpe børnene med at slippe jagten på mål og sejre og i stedet finde glæde i legen. Trænerne fremhævede enstemmigt, at kreativitetsøvelserne på særligt Udfordringen og Missionen skabte rammer, hvor resultatet ikke længere var det vigtigste for spillerne. Opgaverne satte point og præstationer i baggrunden og fik børnene til at gå på legende opdagelse sammen med holdkammeraterne. Selv de mest konkurrenceprægede spillere glemte ofte scoren.

Træner: »Konkurrenceelementet afmonteres i de her øvelser. De fordyber sig mere i opgaven og synes, det er sjovt. De er ellers ved at nå en alder, hvor det hele handler om at vinde, og det kan nogle gange skabe problemer i træningen, hvis de taber. Så kan de blive kede af det, uenige eller lidt ufine over for hinanden. Men i de her øvelser sker det bare ikke. De har det sjovt og går ikke særlig meget op i, om de vinder eller taber. Hvis det var en almindelig kamp, ville det betyde meget for dem – men det oplever vi ikke her, selvom det stadig handler om at score mål. Det optager dem bare ikke. Jeg tror, det er, fordi de bliver så stimulerede til at tænke kreativt, at konkurrenceelementet nærmest forsvinder.«

Fem anbefalinger til facilitering af kreativ fodboldtræning

Ligesom U9-spillerne blev trænerne i projektet i høj grad tvunget til at tænke anderledes i mødet med det nye træningsmateriale. Flere beskrev det som lige dele grænseoverskridende og givende, ligesom de ikke lagde skjul på, at det krævede en tilvænningsperiode at blive fortrolige med de kreative plots og twists i programmet.

Efterhånden som trænere blev fik forøget tilliden til de nye praksisformer, viste fem centrale greb sig at hjælpe dem med at lykkes i rollen som kreative facilitatorer. Greb, der både skabte tryghed, øgede engagementet og hjalp spillerne til at træde ud af komfortzonen:

1. Vær med i legen: Deltag aktivt og vis en fantasifuld forholdemåde som kreativ rollemodel.
2. Giv slip på kontrollen: Omfavn uforudsigeligheden og accepter at du ikke ved, hvor det ender.
3. Sikre kreative oplevelser: Justér sværhedsgraden og vis begejstring for det uventede og unikke.
4. Udnyt lærerige øjeblikke: Giv fodboldfaglige inputs og identificér spilrelevante løsninger.
5. Vær tålmodig: Kreativitet og forandring tager tid – vedholdenhed åbner for nye muligheder.

Hvad skal der til for at brede Idéakademiets principper ud?

Projektet peger dog også på en række barrierer:

1. Trænerne manglede tid og overskud til at sætte sig ind i øvelserne.
2. Træningsmanualerne var for komplekse og materialet for uoverskueligt.
3. Der mangler træneruddannelse i at designe kreative aktiviteter og miljøer.

Forskeren bag projektet, Ludvig Rasmussen, anbefaler derfor:

1. Træningsmateriale, der skal skabe mere kreativitet og leg skal være simpelt og let at bruge i praksis.
2. Etablering af nye (elementer på) træneruddannelser målrettet kreative principper.
3. Forankring af kreativitetsfremmende træning kan foregå via ambassadører (f.eks. børneudviklingstrænere) og netværk i klubben og/eller klubber imellem.

FÅ HELE RAPPORTEN: Creative Experiences in Children’s Football

LÆS OGSÅ: Flyt fokus over på legen: Her er to modeller til en sjovere træning

LÆS OGSÅ: Hvad er sammenhængen mellem kreativitet og at nå til tops i sport?

LYT TIL: Den moderne kreative fodboldspiller med AaBs Poul Erik Andreasen og phd. Ludvig Rasmussen