Træneren er en helt central person, når det gælder om at skabe gode idrætsmiljøer. Hvis træneren har fokus på opgaveløsning, udvikling og forbedringer fremfor resultater, så kan træneren bidrage kraftigt til fastholdelse, trivsel og motivation.

Dette er de overordnede konklusioner i en undersøgelse udført af Glen Nielsen fra Institut for idræt og ernæring på Københavns universitet i samarbejde med DBU Sjælland og DBU Projekt & Analyse.

Formålet med undersøgelsen var at undersøge en række forholds betydning for, hvorvidt de unge trives og fortsætter med at spille fodbold. Undersøgelsen er en tværsnitsspørgeskemaundersøgelse blandt spillere i alderen 12-20 år registreret i DBU Sjælland i august 2018. 2.000 spillere på 12-20 år har besvaret spørgeskemaet og indgår dermed i undersøgelsen.

Undersøgelsen bekræfter en række tidligere studier fra andre lande, som viser, at de unges frafald fra eller ønske om at fortsætte i høj grad afhænger af, hvorvidt de trives med at spille fodbold på holdet. De unges trivsel afhænger desuden i høj grad af, hvorvidt de i deres fodbold oplever gode sociale relationer, mestring og selvbestemmelse.

Indre og ydre motivation

Undersøgelsen har målt væsentlige aspekter ved det trænerskabte sociale miljø i idrætten. For at skabe gode fodboldmiljøer skal de unges behov for samhørighed, mestring og selvbestemmelse opfyldes. Og det er også vigtigt at forstå, hvad det er der motiverer de unge til at spille fodbold.

Det konkluderes i undersøgelsen, at fastholdelsen af unge afhænger af, i hvor høj grad idrætten er intrinsisk motiverende. Det betyder, at idrætten skal være en god oplevelse i sig selv. Og det betyder, at fodboldsaktiviteten er drevet af lyst. Motivationen for de unge består i, at de oplever at få noget ud af aktiviteterne som de selv synes er vigtige for dem.

De ydre motivationsformer – introjiceret og eksterne motivation – har i modsætning til den indre motivation en negativ indflydelse på de unges fodboldaktivitet og bidrager ifølge undersøgelsen til frafald. Den introjicerede motivation opstår, når udøveren overtager andres forventninger til det at dyrke sport. Der opstår en forpligtelse hos udøveren til at dyrke sport og det skaber ofte en dårlig samvittighed, hvis man ikke føler, at man kan opfylde omgivelsernes forventninger.

Dette mønster er meget tydeligt og passer overordnet overens med den internationale forskning om, hvilke typer motivation der afgør fortsættelse med idræt. Det er  i denne sammenhæng interessant, at det viser sig at være ens for både elite- og breddeniveau og ens for de forskellige idrætter, da det både gælder for boldspil og gymnastik.

Det trænerskabte sociale miljø

Undersøgelsen viser, at jo mere træneren er fokuseret på empowering, desto bedre er det for spillerne. Det betyder, at når træneren har fokus på mestring, samhørighed og autonomi, så øger det de unges indre motivation. Det øger de unges glæde og lyst til idrætten og bidrager til at fastholde spillerne. Når træneren derimod udviser en træneradfærd, der er præget af disempowering, det vil sige er resultatfokuseret og kontrollerende, så opstår der en lavere grad af samhørighed, mestring og autonomi. Den indre motivation daler og der kan konstateres et større frafald næste sæson.

At træneren er vigtig i klubben, viser sig ved at det trænerskabte motivationsklima har stor betydning for fortsættelse i klubben. Og det trænerskabte miljø har stor betydning for motivationen, som har den største betydning for fortsættelse med selve idrætten.

Helt konkret dokumenterer undersøgelsen, at idrætsmiljøer som skaber trivsel, motivation og fortsættelse er kendetegnet ved, at træneren har fokus på opgaver, udvikling og forbedringer og ikke kun resultater.

Træneren skaber dette fokus ved at anerkende, når spillerne gør deres bedste for at forbedre sig. Træneren skal også sørge for at, alle bidrager med noget vigtigt, og har en opgave på holdet til kamp og træning. Og endelig skal træneren gøre det klart, at alle er en del af holdets succes.

Alt dette kan træneren gøre ved at opfordre spillerne til at prøve nye færdigheder, hjælpe hinanden med at lære og at arbejde sammen som et hold.

Træneren skal også støtte de unges medbestemmelse ved at sørge for at give dem valgmuligheder, når de træner og spiller kampe.

Træneren skal være bevidst om at svare grundigt og omsorgsfuldt på spørgsmål på spillerne, når de bliver bedt om gøre noget. Her skal det forklares, hvorfor det er godt og vigtigt at gennemføre øvelserne.

Det der derimod kendetegner idrætsmiljøer som skaber mistrivsel, manglende motivation og frafald er klubber og hold, hvor træneren favoriserer spillerne efter resultat, ved at udskifte udøvere, når de begår fejl, give mest opmærksomhed og ros til de bedste, skælde ud når der laves fejl og ved kun at udtage de bedste til konkurrencer og kampe.

Det sker også i miljøer, hvor frafaldet er stort, at træneren straffer og kontrollerer uønsket resultat og adfærd ved at være mindre venlig overfor dem som er uenige med træneren. Her giver træneren også mindre opmærksomhed til spillere som ikke behager træneren. Det sker også, at træneren råber ad spillere foran andre for at få dem til at gøre ting og truer med straf for at holde styr på spillerne under træning.

Det motiverende fodboldmiljø

Opsummerende viser undersøgelsen, at udviklende fodboldmiljøer er kendetegnet ved, at træneren:

• Anerkender når de unge gør deres bedste, og/eller forbedrer sig
• Sørger for at alle bidrager med noget vigtigt, og har en opgave på holdet/til træning
• Gøre det klart, at alle er en del af holdets succes.

Desuden er et vigtigt, at træneren opfordrer de unge til at:

• Prøve nye færdigheder
• Hjælpe hinanden med at lære
• Arbejde sammen som et hold.

Hertil kommer, at træneren støtter de unges medbestemmelse ved at:

• Give de unge valgmuligheder
• Svare grundigt og omsorgsfuldt på spørgsmål
• Forklare hvorfor det er godt at gøre, når de unge bedes gøre noget.

Frafaldsmiljø

Derimod er idrætsmiljøer som skaber mistrivsel og manglende motivation og frafald er kendetegnet ved at træneren favoriserer efter resultat, ved at:

• Udskifte udøvere, når de begår fejl
• Give mest opmærksomhed og ros til de bedste
• Skælde ud, når der laves fejl
• Udtage udelukkende de bedste til konkurrence/kamp.

Straffer og kontrollerer uønsket resultat og adfærd ved være:

• Mindre venlig overfor dem som er uenige med ham/hende
• Give mindre opmærksomhed til spillere som ikke behager ham/hende
• Råbe ad spillere foran andre for at få dem til at gøre ting
• True med straf for at få spillere holde styr på dem under træning

Meget kort fortalt har idrætsmiljøer hvor unge trives, motiveres og fortsætter fokus på spillernes indsats, deres opgaveløsning og deres udvikling fremfor kun resultater i kampe og turneringer. Træneren er i stand til at inddrage spillerne ved at forklare og lytte og der tales med de unge ikke kun til de unge.

Lyt også til GameChangers podcast, hvor Glen Nielsen og DBU’s trænerudviklingschef Kenneth Heiner-Møller uddyber undersøgelsens resultater og diskuterer træneruddannelsens fokusområder med henblik på de gode fodboldmiljøer.