Undersøgelsen, foretaget blandt 79.249 børn med fodboldpas, viser, at RAE er til stede i 19 ud af 22 årgange i børnefodbold. Resultaterne viser også, at RAE opstår allerede hos de alleryngste årgange i dansk børnefodbold, mens RAE også forekommer hos de ældre årgange i børnefodbold, men her er effekten dog stort set udjævnet.

Rapporten bekræfter, at RAE, der har været et kendt fænomen siden 1980’erne, fortsat er en aktuel problematik.

Ud fra undersøgelsens konklusioner anbefaler studiets forfattere, at klubberne sørger for at informere nuværende og kommende forældre om, at der er plads til alle spillere uanset højde, drøjde og alder i fodboldfællesskaberne.

Hele analysen kan læses her: Analyse af relativ alderseffekt i dansk børnefodbold anno 2020.

Et problem for både bredde- og elitefodbolden

RAE-fænomenet er ikke bare problematisk for eliten, da tidligere forskning har fundet en sammenhæng mellem RAE og frafald fra sportsdeltagelse. Et større frafald blandt fodboldspillere kan være problematisk for både bredde – og elitefodbolden i Danmark. For breddeklubber er medlemmer et eksistensgrundlag og fastholdelse af spillere er dermed essentielt for landets mange breddeklubber. Samtidig vil færre fodboldspillere resultere i en mindre talentmasse.

Grundlæggende skaber RAE en uret, da spillerens fødselsdato kan være udslagsgivende for, om vedkommende opnår succes med sin sportsgren.

Ligeledes kan RAE -skævvridningen have psykologiske konsekvenser for spillere, som er født sent på året, da disse potentielt vil opleve nederlag og fravælgelse, som i sidste ende kan være skadelige for spillernes overordnede trivsel.

Fordelingen blandt drengespillere kan ses nedenfor på figur 1:

På tværs af årgangene foregår der en udjævnende tendens af RAE. Det vil sige, at overrepræsentationen af 1. kvartalsspillere bliver mindre i ældre årgange. Hos årgang 2018 kan det eksempelvis ses, at 71% af drengespillere på denne årgang er født i første halvår, hvorimod spillere født i det første halvår udgør 51% på årgang 2008. Det skal dog pointeres, at undersøgelsen er et øjebliksbillede og ikke har fulgt de enkelte årgange over tid. Det kan således ikke forudsiges, hvordan aldersfordelingen i årgang 2018 vil være, når spillerne bliver U12.

For pigespillere er fordelingen på årgange afbilledet på figur 2:

Med undtagelse af årgang 2016 er der færrest pigespillere født i det 4. kvartal i de resterende årgange. Som det gør sig gældende hos drengene, kan der hos pigerne ligeledes ses en udjævnende tendens af RAE. På 3 årgange (2014, 2016, 2018) kan der ikke konstateres RAE; dog viser figur 2, at der stadig kan ses en skævvridning i fordelingen med en overrepræsentation af spillere født i det 1. kvartal og ligeså en underrepræsentation af spillere født i det 4. kvartal.

Hvad er RAE (Den relative alderseffekt)?

RAE bruges som betegnelse, når der på tværs af hold eller hele årgange kan observeres en overrepræsentation af spillere, der er født først på året samt en underrepræsentation af spillere født sidst på året.

Forskningen i RAE har vist, at det er et verdensomspændende fænomen, som er blevet identificeret i en bred vifte af sportsgrene; udover fodbold drejer der sig blandt andet om håndbold, ishockey og basketball.

Den fremherskende forklaring, på at RAE opstår, er, at ældre spillere er relativt mere fysisk og psykisk modne end deres jævnaldrende. Dette kan lede til, at disse tilbydes bedre træningsmuligheder, og at der derved opstår selektion og frafald.

I dansk børnefodbold anvendes 1. januar som skæringsdato, hvilket betyder, at der kan være næsten et års forskel på to fodboldspillere fra samme årgang. En spiller der er født tidligt på året, vil derfor, på grund af en længere biologisk udviklingsperiode, potentielt kunne have fysiologiske og psykologiske fordele i forhold til en spiller født sent på året.

En øget popularitet af sporten medvirker til en øget konkurrence. En øget konkurrence om pladserne på et hold vil betyde, at træneren er nødsaget til at foretage en selektion blandt spillerne. Denne selektion kan være baseret på en træners her-og-nu vurdering af spillernes egenskaber, hvor en tidligt født spiller potentielt vil fremstå som værende mere ’talentfuld’, på grund af vedkommendes fysiologiske og/eller psykologiske fordele. Denne proces vil dermed være mere udtalt i sportsgrene, hvor den biologiske modenhed er fordelagtig for atleten, som det eksempelvis gør sig gældende i holdsportsgrene som fodbold.

Sociale agenter, heriblandt forældre, trænere og spillerne selv, er endnu en af de parametre, det tyder på kan være en katalysator for RAE. De sociale agenter kan påvirke RAE gennem de forventninger, der tillægges spilleren som i sidste ende ligeledes vil påvirke spillerens egne forventninger. Eksempelvis vil forældre og trænere til en moden og fysisk stor spiller forvente større præstationer til træning og kamp, og spilleren vil eventuelt også indtage en større rolle på holdet end en lidt mere umoden eller mindre fysiologisk udviklet spiller.

Hør GameChangers podcast om RAE i børnefodbold med Niels Rossing her.

Chi i anden testen er anvendt til at vurdere RAE

For at kunne identificere tilstedeværelse af RAE i dansk børnefodbold er den statistiske analysetest χ 2 anvendt. χ 2 -testen er en sandsynlighedstest, der anvendes for at teste en statistisk hypotese. Dette statistiske værktøj kan teste, hvorvidt den observerede populationsfordeling stemmer overens med den forventede populationsfordeling.  Undersøgelsen har anvendt fødselsrater fra Danmarks Statistik, så den forventede distribution afspejler den reelle populationsfrekvens i Danmark. Med χ 2 beregnes en P-værdi, der giver sandsynligheden for at se det observerede, hvis fordelingen af spillere på tværs af kvartaler afspejler det forventede. Hvis sandsynligheden for det observerede, givet forventningen om at fordelingen afspejler den reelle populationsfordeling, er under signifikansniveauet (α) 0.05 (P˂0.05), er der statistisk signifikans for at spillerne er fordelt anderledes, end fordelingen blandt aldersgruppen i den danske befolkning. Hvis resultaterne er statistiske signifikante, indikerer det tilstedeværelsen af RAE på den pågældende årgang.

Undersøgelsen

Det kvantitative datasæt er rekvireret i 2020 i samarbejde med Dansk Boldspil Union (DBU). Datasættet består af børne-fodboldspillere med et aktivt fodboldpas fra årgangene 2007-2020 (U13-U3). Det komplette datasæt består af 91.532 fodboldspillere og indeholder blandt andet informationer om: union, køn, alder, årgang, måned og klub id.

For at styrke undersøgelsens validitet er der foretaget flere frasorteringer i datasættet, heriblandt er der observeret 180 fejlrapporteringer, hvor alder og årgang ikke stemmer overens. Årgang 2019 og 2020 er ligeledes frasorteret (23 spillere), da populationshyppigheden er for lav til at der kan udføres en statistisk valid analyse. I alt 79.249 børn fordelt på 63.540 drengespillere (80,18%) og 15.709 pigespillere (19,82%) indgår i analysen.

Undersøgelsen er gennemført af Kasper Raaby, Dan Stieper Karbing & Niels Nygaard Rossing

Omkring relativ alderseffekt har GameChanger tidligere udarbejdet disse udgivelser:

Relativ alderseffekt i fodbold – et litteraturstudie

Podcast: Hvordan bremser vi skævvridningen i talentudviklingen?

Podcast: Relativ alderseffekt (RAE) – hvordan kan klubberne løse problemet?