I perioden 2012 til 2022 var mindst én af finalisterne til EM og VM i herrefodbold i én eller flere straffesparkskonkurrencer for at nå dertil, mens tre ud af fire semifinalister ved kvinde-VM i 2023 vandt en straffesparkskonkurrence på vejen til medaljekampene.
I klubsammenhænge er det interessant, at UEFA i 2021 afskaffede reglen om udebanemål. Dette må forventes at føre til flere straffesparkskonkurrencer i de europæiske klubturneringer, hvor udfaldet potentielt kan sende store økonomiske summer i den ene eller den anden klubs retning.
Straffesparkskonkurrencer spiller altså en væsentlig rolle i de største internationale turneringer for både klub- og landshold. Fremtidens topspillere må derfor være uddannet i straffesparkskonkurrencer, da det ikke er et lotteri, men derimod en disciplin, som skytter, keepere og hold kan træne.
Straffesparksprojektet ’Fra uheld til kvalificeret held’
I sommeren 2020 startede et pilotprojekt, hvor en ny regel i U17 Ligaen og U17 Divisionen for drenge blev indført.
Reglen bestod i, at alle uafgjorte kampe skulle afgøres med en straffesparkskonkurrence. Vinderen af straffesparkskonkurrencen fik to point for kampen, mens taberen fik ét point. Formålet var at udvikle de bedste, danske ungdomsspilleres evne til at sparke eller redde straffespark. Efter første sæson blev regelændringen udvidet til U15 Ligaen, og efter anden sæson blev den udvidet til at gælde alle landsdækkende ungdomsrækker for både drenge og piger i årgangene U15 til U19.
Udover at være et sportsligt projekt har DBU fulgt klubbernes aktiviteter for at generere ny viden om forskellige aspekter inden for straffesparksdisciplinen. Den nye, indsamlede viden betyder blandt andet, at DBU har udgivet to litteraturstudier og GameChanger har udgivet to podcasts om straffesparket fra henholdsvis skyttens og keeperens perspektiv.
Med afsæt i de videnskabelige indsigter og den sportslige værdi, som projektet har vist, er reglen om straffesparkskonkurrence ved uafgjorte kampe i de bedste ungdomsrækker for drenge og piger blevet forlænget med yderligere to sæsoner.
I denne artikel kan du læse et resumé af den afsluttende rapport, som du finder i sin fulde længde her.
Klub- og spillerperspektiver på projektet
Gennem hele projektet har holdene registreret detaljer om hvert enkelt straffespark, hvilket har muliggjort at belyse generelle tendenser ved straffesparkene samt spillernes individuelle udvikling inden for disciplinen.
Derudover er trænere og spillere fra forskellige medvirkende klubber blevet interviewet for at give et indblik i projektets betydning for talentudviklingen i dansk fodbold.
Interviewene har således givet nogle perspektiver fra både klubbernes og spillernes side.
Mens nogle klubber prioriterer, at alle deres spillere skal være modige og turde sparke, vælger andre klubber, at de spillere, der allerede er trygge ved at sparke straffespark, skal være skytter.
Uanset hvordan klubberne vælger deres straffesparksskytter, bliver spillerne sat i en situation, hvor de skal præstere under pres.
Spillernes oplevelse af et mentalt pres i forbindelse med straffesparkskonkurrencer har medført, at håndteringen af dette pres er blevet et opmærksomhedspunkt til træning i flere klubber. Det ses blandt andet ved, at nøglepersoner (cheftrænere, assistenttrænere, mentaltrænere, keepertrænere, ledere) i klubberne taler med spillerne om presset i en straffesparkssituation.
Klubberne tilkendegiver, at de får spillere med mere ro og mentalt overskud i straffesparkssituationen som følge af disse samtaler.
Der eksisterer formentligt lige så mange forskellige oplevelser af at være i en straffesparkskonkurrence, som der findes aktører. Skytter, keepere, trænere, ledere etc. oplever alle denne afgørende situation og kan gribe konkurrencen an forskelligt.
Nogle spillere oplever i den ene ende af spektret, at straffesparkskonkurrencer er en spændende og motiverende mulighed for at påtage sig et stort ansvar. I den anden ende af spektret oplever spillere en situation forbundet med følelsen af nervøsitet og frygten for at fejle.
De fleste spillere synes dog, at de udvikler deres mentale styrke og er blevet mere modige efter at have stået i situationen flere gange. Over tid bliver de altså bedre til at håndtere præstationspresset og føler generelt et større mentalt overskud.
Indsigter fra 4.299 spark
Siden starten af sæsonen 2020/2021, hvor reglen om straffesparkskonkurrencer ved uafgjorte kampe blev indført, og frem til projektets afslutning i 2024 har der været 487 straffesparkskonkurrencer i rækkerne på tværs af sæsoner, årgange og køn.
Samlet set har klubberne har registreret 4.299 straffespark: Der er scoret på 3.303 af dem (76,83 procent), 691 er reddet af keeperen (16,07 procent), og 305 er sparket forbi eller over mål (7,09 procent). I de følgende afsnit kan du læse om udvalgte tendenser i forhold til straffesparkskonkurrencer og skytternes eksekvering af straffesparket.
Skytter og hold bliver dygtigere
Ser du isoleret på holdene fra hver enkel sæson, er der en tendens til, at de bliver mere succesfulde i løbet af sæsonen. Mens flere hold slet ikke har været i straffesparkskonkurrencer, har andre hold været i op til 12 konkurrencer i løbet af en enkelt sæson. Det gælder blandt andet FC Nordsjællands U19-drenge i sæson 2023/2024, som ud af de 12 vandt 10 konkurrencer.
Da registreringerne af detaljer om hvert enkelt straffespark er tilknyttet en bestemt spiller, har det været muligt at følge den enkelte spillers udvikling over tid. Resultaterne viser også her, at spillerne bliver mere succesfulde , jo flere spark de har i alt.
Skytten afslutter ofte i sin ’vaneside’
Skytterne har tendens til at placere straffesparket nederst i målet (53 procent ud af de 4.299 registrerede straffespark), hvilket muligvis hænger sammen med risikoen for at sparke over mål. Kun 10 procent af alle registrerede straffespark er placeret i midten af målet.
Skytterne sparker dermed oftest nederst i målet og i en af siderne.
En særlig tendens er, at spillerne oftere placerer sparket i deres ’vaneside’. Det vil sige, at højrebenede skytter oftere sparker i venstre side af målet, mens venstrebenede skytter oftere sparker i højre side af målet.
Projektets resultater viser også, at skytterne har størst effektivitet ved straffesparket, hvis det placeres yderst til højre eller venstre i målet på trods af risikoen for at sparke forbi.
Den fulde afrapportering af vidensindsamlingen bag straffesparksprojektet Fra uheld til kvalificeret held kan du læse her.
I rapporten kan du også læse mere om projektets relevans for dansk fodbold samt perspektiver i forhold til europæiske og internationale turneringer.
Mere om straffespark
- Læs Hvordan sikrer man sig flere straffesparksscoringer?
- Læs Straffesparket fra keeperens perspektiv – en gennemgang af udvalgte forskningsartikler
- Lyt til podcasten med Jesper Hansen (AGF) og Nicolai Larsen (Silkeborg IF) Helt eller skurk: Hvordan redder målmanden flest straffespark?