Eliteatleter bliver ofte hyldet for deres enestående fysiske evner og præstationer i sportens verden. Dog er der offentligt blevet rejst bekymring over den høje forekomst af mentale sundhedsproblematikker blandt eliteatleter. Problematikker, som skyldes de store krav i elitesport såsom intensiv træning og konkurrencer, skader, fravalg og offentlig eksponering.

Meget påvirker atleters mentale sundhed, men imidlertid fokuserer de fleste undersøgelser på, hvad der øger risikoen for mentale sundhedsproblemer (depression, angst og spiseforstyrrelser etc.) i relation til specifikke risikofaktorer.

Dette fokus giver en begrænset forståelse af de faktorer, der hjælper atleter med at beskytte og pleje deres mentale sundhed.

Et nyt forskningsstudie af Andreas Küttel, Louise K. Storm, Natalia Stambulova og Kristoffer Henriksen (2024) finder frem til, hvad, eliteatleter selv mener, påvirker deres mentale sundhed og trivsel. Studiet bygger således på en tilgang, der ser på både hele mennesket og de omgivelser, atleten er en del af.

Ligeledes er kvalitative interviews brugt som metode, og netop en kvalitativ undersøgelse af elitesportsudøveres mentale sundhed er relevant, da den muliggør at undersøge atleternes egne opfattelser og oplevelser.

For at opnå en dybere forståelse af faktorer, der bidrager til mental sundhed fra et holistisk og udviklingsorienteret perspektiv, blev dette nye studie styret af følgende forskningsspørgsmål:

Hvordan opfatter danske eliteatleter det dynamiske samspil mellem personlige og miljømæssige faktorer, som påvirker deres mentale sundhed specifikt i forhold til risikofaktorer (negative/truende) og beskyttende faktorer (positive/understøttende) i konteksten af deres mentale sundhed og karriereudvikling?

I denne artikel kan du læse et oversat resumé af forskningsstudiet, som du kan læse i sin fulde længde her.

Definitionen af mental sundhed

Mental sundhed er et bredt begreb, og derfor er det relevant at skitsere, hvilken definition nærværende studie bygger på:

 »Mental sundhed er en dynamisk tilstand af trivsel, hvor atleter kan realisere deres potentiale, finde mening og formål i sport og liv, opleve tillidsfulde relationer, håndtere almindelige livsudfordringer samt elitesportens specifikke udfordringer og handle selvstændigt i overensstemmelse med deres værdier (Küttel & Larsen, 2020, s. 23).«

 

Fire temaer: Atleters opfattelse af mental sundhed ud fra fire temaer

Studiet finder frem til fire hovedtemaer, som alle udspringer fra interviewene med danske eliteatleter:

1. Det krævende elitesportsmiljø
2. Personlige reaktioner på kravene i elitesport
3. Personlige ressourcer og strategier
4. Et støttende og omsorgsfuldt miljø.

Figur 1 giver en oversigt over de fire overordnede temaer og illustrerer samspillet mellem temaerne. Hvert tema uddybes i de efterfølgende afsnit, hvor du også kan læse en række eksempler.

Tema 1: Det krævende og ubarmhjertige elitesportsmiljø

Dette tema beskriver elitesportens kontekst og kultur, som atleter nogle gange oplever som ubarmhjertigt. Her er fem pointer fra undersøgelsen, som fremhæver, hvor vigtigt det er at skabe bedre støtte og forståelse for de udfordringer, atleterne står overfor.

“Pres dig selv igennem”

Atleterne oplever, at de skal have en hård mentalitet, skjule svagheder og presse sig selv – også hvis de er skadede eller har personlige problemer. En respondent fortæller, at om rådet: “… du skal bare træde det væk!”, mens en anden oplevede sin tidligere klub som “en machokultur, hvor man ikke taler om svære ting.”

“Bliv ikke bekymret”

Når atleterne forsøger at udtrykke deres mentale udfordringer, føler de ofte, at deres bekymringer bliver afvist – særligt i forholdet mellem træner og atlet. En undrer sig over, ”hvorfor undgår vi at tale om det, der ikke fungerer?”, mens andre efterlyser, at trænere tager mere ansvar for at opdage udfordringerne og tage dem seriøst.

“Du skal bare jonglere”

Kravene fra forskellige livsområder – især i teenageårene – hvor atleter jonglerer med skole, træning og transport, er overvældende: “Jeg skal være fire steder på én gang. Jeg har ingen energi tilbage og er sjældent hjemme.” Flere husker denne periode som kaotisk og stressende, hvor de blot overlevede frem for at trives.

“Håndtér usikkerheder”

Usikkerhed om udtagelsesprocedurer, trænerændringer og risikoen for kontraktophør bliver også ofte nævnt som belastende.

Eksterne faktorer, som atleterne ikke har kontrol over, forværrer deres mentale sundhed, og en atlet udtaler: “Da min træner annoncerede, at han stoppede, opstod der en masse usikkerheder om fremtiden …”.

Manglende helhedsperspektiv
Atleter kan opleve at mangle et samlet overblik over deres situation, hvor de ofte står alene med presset. Her kan det være svært at sætte grænser og/eller kende deres egne begrænsninger. Det fører til frustration og i værste fald mentale sammenbrud.

Tema 2: Personlige reaktioner på kravene i elitesport

Dette tema handler om de udfordringer, atleterne oplever som en del af elitesport, og de interne faktorer, der påvirker deres mentale sundhed negativt. Følgende fem faktorer fortæller, hvordan elitesportens krav kan føre til mentale udfordringer, som kræver større opmærksomhed og støtte for atleterne.

Konstant kamp mod skader

Alle atleter i studiet fortæller o m episoder med akutte eller overbelastningsskader, der påvirker deres præstationer og mentale velbefindende. Eksempelvis: “Når jeg har smerter, er det svært at koncentrere mig, fordi jeg hele tiden bekymrer mig om en skade.” Selvom de gør alt for at forebygge skader, forbliver frygten for den næste skade en konstant kilde til stress.

Jeg skal altid være mit bedste

Atleterne føler et indre pres for altid at præstere deres bedste og have høje standarder: “Jeg fokuserede konstant på præstationer. Vil være den bedste version af mig selv. Men jeg gjorde aldrig noget, der gjorde mig glad, fordi jeg hele tiden skulle forbedre mig.” Denne perfektionistiske tilgang skaber ofte en følelse af utilstrækkelighed og tvivl på egne evner.

Hvem er jeg?

Atleterne identificerer sig stærkt med rolle som sportsudøver, men det kan være problematisk under skader eller præstationsnedgange. En fortæller: “Jeg tror, at min svaghed var, at jeg identificerede mig for meget som atlet, og pludselig havde jeg det ikke længere … så hvem var jeg?” Dette fører til eksistentielle spørgsmål om deres værdi som personer udover deres sportslige præstationer.

Selvbebrejdelse og selvkritik

Atleterne oplever ofte negative tanker om ikke at være gode nok både som sportsudøvere og som personer: “Jeg slog mig selv i hovedet mange gange og tænkte: Det her var dumt! Hvorfor kunne jeg ikke bare tage mig sammen?!” Selvdisciplin og målorientering er på den ene side styrker, men på den anden side en kilde til frustration over ikke at kunne kontrollere tanker og følelser.

Bekymringer om økonomi og fremtid

Selv for nogle af de bedste danske eliteatleter er det svært at leve af sporten. Mange er afhængige af støtte fra familie eller partner og bekymrer sig om økonomien, især hvis deres indtægt afhænger af præmiepenge, som ikke er garanterede: “Min kontrakt udløber om fire uger, og jeg er bekymret. Med en kone og to børn at forsørge bliver jeg let irritabel og fyldt med angst for fremtiden.”

Tema 3: Personlige ressourcer og strategier

Dette tema beskriver seks personlige ressourcer og strategier, som atleterne har fundet gavnlige for at styrke og bevare deres mentale sundhed, mens de navigerer i elitesportens udfordringer.

Selvrefleksion

Atleter fremhæver vigtigheden af at tage et skridt tilbage, anerkende fremskridt og være stolte af præstationer. Refleksion hjælper med at forstå sig selv og handle i overensstemmelse med deres værdier – især i krisetider. Eksempelvis spørger en atlet sig selv: “Hvad lærte jeg om mig selv, hvordan udviklede jeg mig, og handlede jeg i tråd med mine værdier?” At lære af fortidens fejl bliver betragtet som essentielt for at opbygge selvtillid og tackle fremtidige udfordringer.

Selvstændige beslutninger

Atleterne ser sig selv som ansvarlige for deres karriere og succes. De tager beslutninger i forhold til karriereforløb – herunder skift af klub eller prioritering af sport over studier. En fortæller: “Jeg skiftede klub, fordi jeg følte, at jeg ikke hørte til der længere.” Selvstændighed giver en følelse af kontrol og tillader at fokusere på relationer og miljøer, der giver energi.

Planlægning og prioritering af tid

En struktureret tilgang til tid og opgaver reducerer stress og sikrer sunde rutiner. Atleterne udvikler planlægningsevner især under deres dobbeltkarriere i gymnasiet: “Hvis jeg ved, at en tung uge er foran mig, er jeg opmærksom på at inkludere tid til restitution.” De lærer også at fokusere på én aktivitet ad gangen: “Jeg træner, når jeg træner, studerer, når jeg studerer, og laver noget andet bagefter.”

Fokus på at lade op

Med tiden bliver restitution en større prioritet for atleterne. Dette omfatter fundamentale ting såsom søvn og ernæring samt meditation og sociale aktiviteter uden for sporten: “Jeg er begyndt at meditere, hvilket giver mig et fredfyldt rum, fri for bekymringer om konkurrence eller studier.” Sociale aktiviteter som at gå i biografen eller spille spil bliver også fremhævet som vigtige for balancen.

Kendskab til sårbarheder

Atleterne anerkender, at deres personlighed og genetik påvirker deres mentale sundhed. Mange atleter, som deltog i studiet, oplevede mentale sundhedsudfordringer som stress, spiseforstyrrelser eller misbrug i deres teenageår, men med støtte fra eksperter har de lært at håndtere og reagere hurtigt på advarselstegn: “Jeg er blevet meget mere opmærksom på min mentale sundhed og reagerer hurtigt, hvis jeg ser faresignaler.”

At elske sporten og livsstilen

En stærk passion for sporten giver atleterne struktur, mening og glæde i livet. De beskriver sig selv som privilegerede over at kunne gøre det, de elsker, og dette fungerer som en vigtig ressource under personlige kriser.

Tema 4: Et støttende og omsorgsfuldt miljø

Helhedsorienteret støtte og relationer til nøglepersoner i atleternes omgivelser blev opfattet som vigtige for at pleje deres mentale sundhed. Følgende positive miljøfaktorer fremhæver, hvordan atleterne kan trives både mentalt og fysisk i elitesportens krævende hverdag.

Trænerens forståelse

Atleter fremhæver, at empati er en afgørende egenskab hos en støttende træner. “Min træner er bare en utrolig behagelig person. Jeg tror, han er den bedste træner, jeg nogensinde har haft – ikke kun på grund af sin sportslige ekspertise, men på grund af sine menneskelige kvaliteter”. Trænere, der udviser forståelse og interesse for atleternes liv ud over sporten, bliver i høj grad værdsat: “Jeg kan tale med min træner om alt.” Især i krisetider var sådanne relationer uvurderlige.

Åben tale om bekymringer

Atleter erkender, at det er vigtigt at søge hjælp og dele deres bekymringer: “Det hjælper bare så meget at udtrykke og dele mine problemer. Hvis jeg ikke gjorde det, er jeg ret sikker på, det var gået galt.” Atleterne værdsætter en kultur, hvor de kan dele deres daglige udfordringer uden nødvendigvis at forvente løsninger. Samtidig påpeger de vigtigheden af at respektere, hvis holdkammerater ikke ønsker at dele personlige problemer.

Støtte til hinden

Både individuelle atleter og holdatleter understreger vigtigheden af stærke relationer til deres holdkammerater. De bidrager ikke kun til præstationerne på banen, men også til atleternes trivsel i svære perioder: “Min holdkammerat har altid haft min ryg, og vi deler et stærkt venskab. Vi håndterer nederlag godt sammen.” Følelsen af samhørighed og gensidig støtte er centrale faktorer for den daglige trivsel.

Hjælp fra eksperter

Atleterne nævner en bred vifte af professionelle, der støtter den fysiske og mentale sundhed såsom psykologer, fysioterapeuter og ernæringseksperter. Proaktivitet er dog afgørende for at få det optimale ud af eksperterne: “Jeg bad om at se en læge, og allerede dagen efter fik jeg en scanning. Den hurtige proces sparer mig for bekymringer.” Koordination mellem eksperterne bliver også fremhævet som en fordel.

Støtte til dual career

Atleterne føler sig godt hjulpet i den danske dual career-struktur især i forhold til fleksibilitet og hjælp i uddannelsessystemet. Den dobbelte karriere giver en følelse af balance, personlig udvikling og autonomi: “Jeg havde utroligt hjælpsomme dobbeltkarriererådgivere, der hjalp mig med at prioritere og sikre min trivsel. Uden denne støtte ville det have været umuligt.” Særligt i stressende perioder er hjælp til eksamensplanlægning eller ekstra undervisning uvurderligt.

”Jeg har mennesker, der elsker mig”

Familie og forældres støtte spiller en afgørende rolle gennem hele karrieren. Eksempelvis forældre, der altid står klar til at hjælpe i svære tider, og atleterne nævner, at de ofte taler med deres forældre om personlige udfordringer – dog i begrænset omfang for ikke at bekymre dem unødigt. Udover forældre fremhæver atleterne deres partner og venner uden for sporten som kilder til ubetinget kærlighed: “Jeg bor sammen med min kæreste, der virkelig interesserer sig for mig som person, og jeg er heldig at have mange mennesker uden for sporten, jeg kan stole på.”

Spændingsfeltet mellem miljømæssige og personlige faktorer

Studiet fremhæver således samspillet mellem faktorer, som påvirker atleters mentale sundhed og understreger behovet for at skabe støttende miljøer, der hjælper atleter med at håndtere de intense krav i elitesport. Imidlertid er det relevant at diskutere de fire temaer, som bevæger sig i spændingsfeltet mellem miljømæssige og personlige faktorer.

Støttende miljøer kan kompensere for elitesportens nådesløse kontekst

1. Eliteatleter oplever sportsspecifikke stressorer som pres, fravalg og vægtkontrol, der truer deres mentale sundhed. Disse stressorer er ofte knyttet til logistiske, holdrelaterede og ledelsesmæssige problemer. Manglende social støtte fra trænere og holdkammerater forværrer denne risiko.
2. Trænere kan både styrke og skade atleters mentale sundhed. Når præstation prioriteres over mental sundhed, kan det føre til mistillid og konflikter. Omvendt fremhæves tillid, respekt og en omsorgsfuld tilgang som centrale elementer for at støtte atleters mentale trivsel.
3. Positiv kultur blandt holdkammerater, hvor åben dialog og støtte er normen, bidrager til mental sundhed. Dog kan subkulturer med stigmatisering af mental sygdom og tabuer forværre problemer, særligt i perioder med høje stressniveauer, som ses i teenageårene.
4. Dual career er værdsat blandt atleterne, fordi denne mulighed skaber balance og fremmer personlig udvikling. Støtte fra et dedikeret dual career-team er afgørende for at lette planlægning og mindske stress.
5. Følelsen af at være elsket og accepteret af familie, venner og partnere styrker atleternes mentale sundhed. Samlet set fungerer et støttende miljø som en vigtig beskyttelsesfaktor mod elitesportens udfordringer.

Personlige ressourcer og strategier kan fremme mental sundhed

Elitesport påvirker atleters handler, og selvopfattelsen formes af elitesportens normer og værdier. Dette kan imidlertid føre til stress, identitetsproblemer og selvkritik. For at opveje disse negative faktorer nævner atleterne, at de gennem deres karriere har udviklet forskellige ressourcer og strategier.

1. Restitution er vigtig – både fysiologisk, social og psykologisk. Mindfulness og sociale aktiviteter er afgørende for mental sundhed, og disse strategier udvikles i samarbejde med specialister.
2. Atleterne får kompetencer med sig fra dual career. Tidsstyring, planlægning og følelsesmæssig bevidsthed hjælper atleter med at håndtere kravene fra elitesport og opnå langsigtet succes.
3. Atleterne lærer gennem modgang. Perioder med udviklingskriser og mentale sundhedsproblemer har været læringsmuligheder, der styrkede atleternes evne til at overvinde modgang og vokse personligt.
4. At kende sine sårbarheder er en nøglefaktor for at være opmærksom på sin nuværende mentale sundhedstilstand. Bevidstheden bliver dog skærpet under perioder med udviklingskriser og de tilhørende mentale sundhedsproblemer, som kunne beskrives som en ubalance mellem atleternes ressourcer (de positive/fremmende faktorer) og krav (de negative/truende faktorer). At håndtere karriereovergange og udviklingskriser kan derfor ses som en integreret del af atleternes stræben efter karriereudvikling.

Livsstilens dobbelte natur

Selvom figur 1 grupperer faktorer for mental sundhed i positive/nærende (grønne) og negative/truende (røde), anerkender forskerne bag studiet, at denne kategorisering ikke tager højde for visse faktorers ”dobbelte natur”.

1. Elitesportslivsstilen er ikke så enkel, men selvom elitesport på den ene side indebærer højt pres og potentielle mentale udfordringer, anser atleterne på den anden side deres livsstil som både en kilde til udfordringer og en platform for personlig vækst og tilfredshed.
2. Tre grundlæggende, psykologiske behov er afgørende for mental sundhed og udvikling. Det gælder 1) Autonomi til at sætte mål og træffe beslutninger, 2) en stærk følelse af kompetence gennem deres præstationer og 3) meningsfulde relationer inden for og uden for sporten – alle tre er essentielle for deres mentale sundhed og udvikling.
3. Funktionelle mestringsstrategier, værdibaserede beslutninger og en stærk atletisk identitet understøtter atleternes trivsel og evne til at håndtere udfordringer.