Professionelle fodboldspillere lever i en verden, som udadtil kan synes beundringsværdig og succesfuld – men indadtil er sportskarrieren for en væsentlig andel af spillerne ledsaget af en hård kamp mod alvorlige mentale helbredsproblemer som angst og depression. På trods af at motion typisk anses for at fremme mental sundhed, ses det paradoksalt nok i elitesportsverdenen, at sportskarrieren kan være forbundet med det modsatte.

Denne artikel er skrevet af Alberte Guldberg og Sidsel Grønning og er en opsummering af vores speciale fra Aarhus Universitet med titlen Hvis bare jeg kunne slippe den håndbremse.

Specialet stiller skarpt på mandlige, professionelle fodboldspilleres mentale sundhed og afdækker gennem en kvalitativ undersøgelse, hvad der bidrager til angst og depression, og hvordan teknikker fra Acceptance and Commitment Therapy (ACT) specifikt kan anvendes i det særegne elitesportsmiljø til at skabe psykologisk robusthed, når spillerne møder udfordringer.

Begrebsafklaringer

Den atletiske identitet refererer til i hvilken udstrækning, individet identificerer sig med sin rolle som elitesportsudøver – jo stærkere den atletiske identitet er, des mere af elitesportsudøverens selvforståelse og selvværd er bygget op omkring den sportslige karriere (Brewer et al., 1993).

Perfektionistiske bekymringer er ét af to aspekter af perfektionisme og indebærer at bekymre sig om at lave fejl samt at frygte negative vurderinger fra andre, såfremt vedkommende begår en fejl (Jensen et al., 2018). Det andet aspekt af perfektionisme relaterer sig til individets stræben efter at dygtiggøre sig, hvilket betegnes perfektionistiske bestræbelser (Jensen et al., 2018).

Sikkerhedsadfærd betegner en adfærd, som er fremtrædende hos individer med angst. Sikkerhedsadfærden indebærer, at individet tager visse ‘sikkerhedselementer’ med ind i en potentielt angstfremkaldende situation med rationalet om, at elementet vil redde vedkommende fra at opleve angst. Hvis situationen ikke fremkalder angst, tolkes elementet efterfølgende som årsagen til, at der ikke opstod angst (Clark, 1997). På kort sigt kan adfærden nedsætte oplevelsen af angst, men på lang sigt bidrager adfærden til at forstærke angsten (Jørgensen, 2016).

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en videnskabeligt baseret adfærdsterapi, som anvendes til en række psykiske lidelser, herunder angst og depression (Harris, 2011). Målet er at skabe psykologisk fleksibilitet, som ruster individet til at håndtere belastninger og kan forstås som et udtryk for mental sundhed.

Baggrunden for specialet

Eksisterende forskning om mentale helbredsproblemer i elitesport indikerer, at prævalensen for angst og depression hos elitesportsudøvere er tilsvarende eller lidt højere end hos den generelle befolkning (Hammond et al., 2013; Howarth et al., 2023; Jensen et al., 2018; Küttel et al., 2022; Küttel et al., 2021; Nixdorf et al., 2013; Spillerforeningen, 2017; Åkesdotter et al., 2020).

En prævalens beskriver antallet af personer med en bestemt tilstand (ofte sygdom eller diagnose) på et givet tidspunkt i en afgrænset befolkning.

Gennem interviews med tre mandlige, professionelle fodboldspillere i Danmark, som har haft angst eller depression undervejs i deres sportslige karriere, har vi i specialet undersøgt, hvad der bidrager til mentale helbredsproblemer blandt denne befolkningsgruppe. Vi vil her præsentere dig for nogle af resultaterne fra undersøgelsen.

Tre psykologiske belastninger

Årsager til angst og depression hos mandlige, professionelle fodboldspillere kan findes i psykologiske belastninger af både personlig og sportsmiljømæssig karakter samt visse typer af vedligeholdende adfærd. De psykologiske belastninger dækker over at have en stærk atletisk identitet og perfektionistiske bekymringer, mens de sportsmiljømæssige belastninger omhandler macho-miljøet. Af vedligeholdende adfærd kan nævnes blandt andet isolation, hvor spillerne isolerer sig fra sociale fællesskaber.

Specialet beskæftiger sig med tre psykologiske belastninger: Atletisk identitet, perfektionistiske bekymringer og macho-miljø (se figur også 1 nedenfor).

En stærk atletisk identitet skaber en sårbarhed over for at internalisere modgang i den sportslige kontekst (Brewer et al., 1993). “At internalisere” betyder at gøre omverdenens normer og værdier til en del af egen personlighed, hvilket i denne henseende betyder, at en fejl i sporten sidestilles med at fejle som menneske.

En anden personlig belastning er frygten for at fejle, hvilket kan sidestilles med at have perfektionistiske bekymringer (Jensen et al., 2018). Dette kan lede til angst og depression ved, at fodboldspilleren konstant pålægger sig selv det pres, der er forbundet med for alt i verden at skulle undgå at lave fejl.

Macho-miljøet betegner opfattelsen af, at der i herrefodboldens verden ikke ses og tales om psykiske sårbarheder (Storm, 2020), hvorfor spillerne maskerer symptomerne. Maskeringen bliver en uhensigtsmæssig strategi, som forstærker de igangværende angst- og depressionssymptomer (Psykiatrifonden, n.d.). Foruden maskering anvender fodboldspillerne andre uhensigtsmæssige håndteringsstrategier i form af sikkerhedsadfærd og isolation, og disse adfærdsstrategier bidrager ligeledes til at vedligeholde symptomerne.

I specialet fandt vi, at fodboldspillernes symptomer blev fremtrædende i forbindelse med særlige nøgleepisoder. Episoderne handlede om at lave fejl i en kamp eller at være i en ufrivillig karrierepause, hvorfor episoderne ikke adskiller sig fra, hvad der er forventeligt i en almindelig fodboldkarriere. Vi betragter derfor ikke nøgleepisoderne som faktorer, der i sig selv forårsager angst og depression, men snarere som det sidste skub, der får symptomerne til at træde tydeligt frem for fodboldspillerne.

En illustration af specialets kvalitative resultater fremgår af figur 1.

Figuren er inspireret af Alan Carrs (2015) grundmodel, som anvendes til at give et overblik over, hvad der bidrager til et givent psykologisk problem. I grundmodellen indgår prædisponerende risikofaktorer for udvikling af psykologiske problemer og udløsende faktorer, der fungerer som en trigger for påbegyndelsen eller eskaleringen af problemet.

Der indgår desuden vedligeholdende faktorer, som forværrer et eksisterende problem, og beskyttende faktorer, der minimerer risikoen for, at problemet forværres.

I vores model udgøres de prædisponerende risikofaktorer af psykologiske belastninger, og vi inddrager ikke beskyttende faktorer, idet vi fokuserer på de elementer, der forklarer udviklingen af angst og depression. Udløsende faktorer og vedligeholdende faktorer inddrages, som det er tiltænkt i Carrs (2015) model.

ACT som terapiform i elitefodbold

Med udgangspunkt i ovenstående fund relateret til atletisk identitet, perfektionistiske bekymringer, macho-miljø og nøgleepisoder analyserer vi i specialet, hvordan terapiformen ACT kan anvendes i elitefodbold til at fremme fodboldspillernes psykologiske fleksibilitet og dermed forbedre deres mentale sundhed. ACT er effektivt til behandling af symptomer på angst og depression (Society of Clinical Psychology, 2021), men kan i sportslig sammenhæng med fordel anvendes forebyggende med henblik på at minimere risikoen for udvikling af psykiske symptomer, på samme måde som fysisk vægttræning bruges til at styrke muskler og led for at forebygge skader.

I ACT arbejdes der hen imod at styrke den psykologiske fleksibilitet ved, at individet kan 1) forholde sig distanceret og accepterende til sine tanker og følelser, 2) centrere sin opmærksomhed til nuet og 3) engagere sig i at leve sit liv baseret på egne værdier.

Med udgangspunkt heri viser vores speciale, at ACT kan bidrage til, at fodboldspillerne kan udvide deres identitet, så den ikke alene beror på dét at være professionel fodboldspiller. Det reducerer sårbarheden over for at udvikle mentale helbredsproblemer ved modgangsperioder i fodboldkarrieren, fordi selvværdet også kan bekræftes i andre livsarenaer – eksempelvis i rollen som forælder eller ven. På den måde bliver identiteten som fodboldspiller blot én ud af flere vigtige roller, som vedkommende kan identificere sig med.

Derudover viser vi, at spillerens træning i at rette opmærksomheden mod nuet og sine værdier kan reducere den påvirkning, som uundgåelige bekymringstanker har på fodboldspillernes mentale sundhed.

Specialet konkluderer, at mental sundhed bør prioriteres i elitesportsmiljøet, på lige fod med fysisk sundhed, og at den mentale sundhed varetages af mennesker med en fagligt kompetent baggrund.

Det er givetvis ikke væsentligt, om mental sundhed forstås som midlet til at skabe toppræstationer eller som et mål i sig selv, men derimod er det væsentligt, at præstationsoptimering aldrig bliver på bekostning af fodboldspillernes mentale sundhed.

Vil du dykke længere ned i analysen og konklusionerne, kan du læse hele specialet her.

Litteraturliste

• Brewer, B. W., Van Raalte, J. L., & Linder, D. E. (1993). “Athletic identity: Hercules’ mus-cles or Achilles heel?” International Journal of Sport Psychology, 24(2), 237-254.
• Carr, A. (2015). The handbook of child and adolescent clinical psychology: A contextual approach. Routledge.
• Clark, D. M. (1997). “Panic disorder and social phobia.” In D. M. Clark & C. G. Fairburn (Eds.), Science and practice of cognitive behaviour therapy (pp. 121-153). Oxford Universi-ty Press.
• Hammond, T., Gialloreto, C., Kubas, H., & Davis IV, H. H. (2013). “The prevalence of fail-ure- based depression among elite athletes.” Clinical Journal of Sport Medicine, 23(4), 273- 277. https://doi.org/10.1097/JSM.0b013e318287b870
• Harris, R. (2011). ACT teori og praksis: Acceptance and Commitment Therapy (S. Søgaard, Trans.). Dansk Psykologisk Forlag.
• Howarth, H., Evans, G., Kruger, P., Dilkes, E., Bell, G., & Kipps, C. (2023). “The prevalence of common mental health problems and associated psychosocial issues in elite swimmers.” Sports Psychiatry: Journal of Sports and Exercise Psychiatry, 2(3), 83-88. https://doi.org/10.1024/2674-0052/a000035
• Jensen, S. N., Ivarsson, A., Fallby, J., Dankers, S., & Elbe, A. (2018). “Depression in danish and swedish elite football players and its relation to perfectionism and anxiety.” Psychology of Sport and Exercise, 36, 147-155. https://doi.org/10.1016/j.psychsport.2018.02.008
• Jørgensen, M. B. (2016). “Angstlidelser og OCD.” In O. Mors, M. Nordentoft, & I. Hageman (Eds.), Klinisk psykiatri (4 ed., pp. 343-370). Munksgaard.
• Küttel, A., Melin, A., Larsen, C. H., & Lichtenstein, M. B. (2022). “Depressive Symptoms in Danish Elite Athletes Using the Major Depressive Inventory (MDI) and the Center for Epi-demiological Studies Depression Scale (CES-D).” Scandinavian Journal of Sport and Exercise Psychology, 4(1), 1-9. https://doi.org/10.7146/sjsep.v4i1.128360
• Küttel, A., Pedersen, A. K., & Larsen, C. H. (2021). “To Flourish or Languish, that is the question: Exploring the mental health profiles of Danish elite athletes.” Psychology of Sport and Exercise, 52, Article 101837. https://doi.org/10.1016/j.psychsport.2020.101837
• Nixdorf, I., Frank, R., Hautzinger, M., & Beckmann, J. (2013). “Prevalence of depressive symptoms and correlating variables among German elite athletes.” Journal of Clinical Sport Psychology, 7(4), 313-326. https://doi.org/10.1123/jcsp.7.4.313
• Psykiatrifonden. (n.d.). Angst. Retrieved March 1, 2024 from https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/angst
• Society of Clinical Psychology. (2021). Psychological treatments. Retrieved May 10, 2024 from https://div12.org/treatments/
• Spillerforeningen. (2017). Ny undersøgelse sætter fokus på mentale problemer i fodbold og håndbold. Retrieved May 29, 2024 from https://www.spillerforeningen.dk/artikel/ny-undersogelse-saetter-fokus-pa-mentale-problemer-i-fodbold-og-handbold
• Storm, B. (2020). Elitesport og angst. Retrieved March 5, 2024 from https://def-sport.dk/elitesport-og-angst/
• Åkesdotter, C., Kenttä, G., Eloranta, S., & Franck, J. (2020). “The prevalence of mental health problems in elite athletes.” Journal of science and medicine in sport, 23(4), 329-335. https://doi.org/10.1016/j.jsams.2019.10.022