AF FRANK HJORTEBJERG OG MAGNUS PONDUS HANSEN
REDIGERET AF MARTIN DAVIDSEN
Fodboldens verden har brug for et paradigmeskift i måden at se på spillet på, måden at indsamle data og forskning om spillet på – og i måden at træne på. Det mener FC Nordsjællands assistenttræner Frank Hjortebjerg og målmandstræner Magnus Pondus Hansen. De har begge beskæftiget sig med tankerne bag fodbold som et komplekst spil, og med udgangspunkt i Frank Hjortebjergs pro-opgave fra DBU’s træneruddannelse og bogen ’Complex Football’ har Playmaker tidligere sat fokus på emnet i denne podcast-udsendelse. I løbet af de næste uger dykker vi yderligere ned i begrebet.
Gennem tre indlæg vil Frank Hjortebjerg og Magnus Pondus Hansen, målmandstræner i FC Nordsjælland, gennemgå en række af tankerne bag fodbold som et komplekst spil og perspektivere med eksempler fra træningsbanen i FC Nordsjælland. Indlæggene tager udgangspunkt i begge træneres opgaver på DBU’s Træneruddannelse.
Første del af serien tager sit udgangspunkt i rammesætningen af fodboldspillet i sin grundessens. Her beskæftiger Hjortebjerg og Hansen sig med, hvordan tolkes fodbold som spil, og hvilken betydning denne har tolkning for måden vi taler om spillet, måden vi analyserer spillet og i særdeles måden vi træner på træningsbanen.
Anden del af serien, der udkommer i Uge 48, handler om fodboldspillets systemer og har som formål at bringe tankerne, om fodbold som et komplekst og systemisk spil fra del 1 tættere på træningsbanen.
Tredje del af serien, der udkommer i Uge 49, har fokus på refleksioner til træningsbanen og drejer sig om, hvordan spillets kompleksitet favnes og respekteres i træningsplanlægningen af en effektiv fodboldtræning som flytter spillerne mest muligt?
Som nævnt bringer vi i det følgende første del af serien.
Introduktion
Da Mads Døhr Thychosen i sommeren 2019, skifter til FC Nordsjælland, skal han spille back på en måde som han ikke har prøvet før. Som back I FC Nordsjælland er nogle af de afgørende kompetencer, at man kan forsvare med sine medspillere som et referencepunkt for sin positionering, og at man individuelt kan lukke for rummet ned langs linjen. Det følgende er et videoeksempel med aktiviteter fra kamp og træningsbanen. Videoen viser, hvordan vi starter meget isoleret og løbende øger graden af kompleksitet i takt med, at vi øger kompetencerne hos spilleren. Eksemplet viser udpluk af de træningsøvelser som eksempelvis Mads Døhr Thychosen har været igennem, for at kunne forsvare som back i FC Nordsjælland. I forbindelse med disse tekster om det komplekse spil vil vi vende tilbage til denne video og beskrive træningsprocessen og planlægningen af denne nærmere.
Del 1 – Det Komplekse Spil
Dette indlæg tager sit udgangspunkt i rammesætningen af fodboldspillet i sin grundessens. Hvordan tolkes fodbold som spil, og hvilken betydning har denne tolkning for måden vi taler om spillet, måden vi analyserer spillet og i særdeles måden vi træner på træningsbanen?
Hvad er kompleksitet?
Kompleksitetsbegrebet nyder i øjeblikket stor opmærksomhed, og begrebet optræder oftere end nogensinde i flere brancher, herunder også i fodboldbranchen, men er kompleksitet blot et trendy begreb eller har det sin berettigelse i beskrivelsen af fodboldspillet?
Kompleksitet og dets implikationer står i modsætning til den gængse måde man historisk set har undersøgt forskellige fænomener på. Når et fænomen undersøges, uanset om det drejer sig om bilmotorer, økosystemer eller fodboldspillet, så kan det anskues gennem to forskellige paradigmer: det analytiske paradigme og det systemiske paradigme. Historisk set har mange fænomener været undersøgt gennem det det analytiske paradigme, og dette paradigme baserer sig på:
· Opdeling af et system i mindre dele.
· Forsøge at forstå den enkelte del i isolation.
· Forstå̊ helheden ud fra dybere forståelse af de isolerede enkeltdele.
Denne tænkning beskrives som reduktionisme, da ønsket er at isolere dele af helheden, herefter undersøge de enkelte dele i isolation for derigennem at forstå helheden. I en fodboldkontekst betyder det, at reduktionismen forklarer holdets adfærd og performance ud fra de enkelte spillere og deres del-elementer. Fra denne tænkning vil man argumentere for, at det hold hvis spillere har den højeste sum af fodboldfærdigheder, vinder kampen hver gang. Den reduktionistiske tilgang til fodboldtræning vil forsøge at træne teknisk, taktisk eller fysisk i isolation. Men er det overhovedet muligt at træne noget taktisk uden at det også er teknisk og fysisk? Og giver det nogensinde mening at træne noget teknisk uden at det samtidig er knyttet til en taktisk komponent?
Reduktionismens modsætning er den holistiske tænkning. Den holistiske tænkning fokuserer på helheden, relationerne, sammenhængene, miljøet mm.
Kompleksitet handler om forbindelser hvor selv små ændringer har betydning for alle dele af helheden, og hvor helheden kan være større eller mere end summen af delene. Kompleksitet består af en blanding af både tilfældigheder og fuldstændig orden. ”Kompleksitet eksisterer når de forskellige komponenter, der udgør helheden, er uadskillelige og der er et sammenkoblet interagerende stof mellem delene og helheden og helheden og delene.” (Morin, 1999).
Fodboldspillet, holdene og de enkelte spillere balancerer konstant mellem orden og kaos. En konstant balanceren mellem struktur og uforudsigeligheder.
” … Vi er ude at se på komplekse dynamiske systemer og hvordan de fungerer og hvordan (fodbold)spillere, der selv er dynamiske systemer, de agerer i de her situationer. I situationer der er enormt komplekse, vi ved ikke præcis hvad det er der sker”
– Lars O.D. Christensen, Playmaker 17/9 2019
Morin (1999) definerer komplekse systemer følgende karakteristika:
-
Usikkerhed: Det komplekse systems måde at agere på, kan ikke forudsiges over tid.
-
Større helhed: Helheden er større end summen af de enkelte dele.
-
Indbyrdes afhængighed: Der sker en interaktion mellem alle elementerne.
-
Nye helheder: Interaktionen mellem elementerne skaber nye helheder, som er anderledes end den foregående helhed og som er noget andet end summen af de enkelte dele.
Fra denne tilgang vægtes stærke relationer spillerne imellem højere end spillernes individuelle kvalitet. Den holistiske tilgang er mere optaget af interaktionen, der foregår mellem spillerne i systemet, frem for den enkelte spillers isolerede kapacitet.
Behovet for et paradigmeskifte
Den komplekse tænkning synes at være en accelerator for, at vi som samfund kan fortsætte med at udvikle os. Helt generelt har den analytiske tænkning gjort meget godt, i særdeleshed for mange videnskabelige discipliner, men skal udviklingen fortsætte, kan det så ske ved fortsat at adskille og til stadighed udvikle samme værdi deraf?
Der er ingen tvivl om at det er nemmere at (op)finde ’sandheder’ i fodboldspillet ved at analysere delene i isolation væk fra den givne kontekst. Lad os eksempelvis antage at et hold gentagne gange har tabt en kamp i slutminutterne, så kan det fra et reduktionistiske synspunkt konkluderes at spillerne er i fysisk dårlig form. Reduktionismens løsningsmodel vil være at udsætte spillerne for isoleret fysisk træning – som afgjort vil forbedre deres fysiske kapacitet. Denne antagelse leder os videre til i historien om den berusede mand som ledte efter sine nøgler, ”The Streetlight Effect” (Oversat fra Complex Football, stammer oprindeligt fra psykologien og samfundsvidenskaben)
”En politimand ser en beruset mand lede efter noget under gadelyset. Den berusede mand fortæller at han har tabt sine nøgler. Herefter leder de begge under gadelyset. Efter nogle minutter spørger politimanden om manden er sikker på, at han har tabt sine nøgler her. Manden svarer nej, han har tabt dem over i parken, men der er det alt for mørkt til at lede.”
Ved antagelse af fodbold som et komplekst system, vil ovenstående antagelse afgjort være et udtryk for ”The Streetlight effect”. Til trods for at spillernes fysisk kapacitet er en faktor, så respekterer løsningsmodellen ikke spillets kompleksitet. Den fysiske kapacitet kan ikke isoleres som enkelt del, da spillernes fysiske kapacitet i et komplekst spil ikke eksisterer i isolation. Såfremt trænerstaben analyserer sig frem at den fysiske kapacitet har haft en afgørende betydning for holdets performance. Så kunne det, med respekt for spillets kompleksitet, trænes i samspillet med den mentale træthed som ligeledes opstår i slutningen af en fodboldkamp.
Eksempelvis kunne det foregå ved at intensivere beslutningskravene til spillerne i slutningen af en træning, så den fysiske kapacitet kobles op med spillet – og derigennem i højere grad repræsentere de udfordringer som spillerne møder i slutningen af kampene. Frem for blot at isolere den fysiske komponent, der så̊ tages ud af sin kontekst og trænes isoleret, som den berusede mand der leder der hvor gadelampen lyser.
Muligheden for at forstå det, der foregår i vores hverdag på træningsbanen og i kampene, forøges ved at møde det med det med en holistisk tilgang gennem systemiske paradigme. Denne øgede forståelse giver ikke flere entydige svar, men den åbner øjnene for mulige løsninger og reelle sammenhænge og et mere oplyst grundlag at operere ud fra i det komplekse system som den enkelte spiller er, som holdet er og som fodboldspillet er.
Referencer
Mallo, J. (2015). I J. Mallo, Complex Football – From Seirul-lo’s Structured Training to Frade’s Tactical Periodisation. (s. 20). Topprosoccer S.L.
Morin, E. (2008). I E. Morin, On Complexity (R. Postel, Ovs.). Hampton Press.
Playmaker (2019): Fokus på kognition og spilintelligens med Brian Priske og Lars OD Christensen.