Hvordan arbejder man bedst med træningsmonitorering? Hvordan forholder man sig til de store individuelle forskelle blandt spillernes træningsbelastning? Og hvordan sikrer man høj intensitet i træningen?

Der var mange relevante temaer på dagsordenen, da en stor gruppe af fysiske trænere fra dansk fodbold var samlet på Syddansk Universitet i begyndelsen af oktober til et seminar med fokus på fysisk træning.

I løbet af dagen var der forskellige oplæg om forskellige områder inden for fysisk træning, og undervejs blev trænerne samlet i diskussionsgrupper, hvor oplæggene blev diskuteret ud fra et praktisk perspektiv.

Oplægsholdere på dagen var Dan Fransson (Head of Perfomance i IF Elfsborg), Adam Owen (tidl. Head of Perfomance i bl.a. Celtic, Rangers, Servette og Sheffield Wednesday), Magni Mohr (professor i tracking, træning og testning i elitefodbold ved Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet) og Farzad Yousefi (iScout).

Der blev således delt viden og erfaringer i løbet af seminaret i Odense, og nu sætter Gamechanger yderligere fokus på de vigtigste pointer fra dagen i en ny podcast-udsendelse.

I studiet er fysisk træner i FC Nordsjælland Mathias Zangenberg sammen med Janus Blond, der er assistenttræner med ansvar for det fysiske område i OB. De diskuterer nogle af de mest interessante temaer fra Fysisk Trænerdag og sætter samtidig nogle af tendenserne i praktisk perspektiv med eksempler fra deres egen hverdag.

For begge trænere var det således en god oplevelse at dele viden og erfaring med deres kolleger i de øvrige klubber i 3F Superligaen.

”Det var en dag, hvor man fik noget god inspiration. Til sådanne seminarer kan man altid lige et enkelt eller to guldkorn, som kan sætte nogle tanker i gang i forhold til den måde, man træner på i det daglige. Jeg tog helt klart noget inspiration med mig, og så var det også vigtigt at få en mulighed for at snakke med sine kolleger. Det er meget sjældent, at vi gør det. Vi har kendt hinanden mange år og hilser på hinanden hver weekend, men vi får ikke altid snakket sammen særligt dybdegående. Her var der mulighed for at sidde ned sammen med samtale som det eneste på agendaen. Det var en fornøjelse,” siger Mathias Zangenberg.

At træne for at forbedre sig

Undervejs i udsendelsen diskuterer Mathias Zangenberg og Janus Blond blandt andet Adam Owens pointe om, at man som fysisk træner ikke bør have som primært mål at holde spillerne skadesfri, men i stedet fokusere på at forbedre deres niveau på det fysiske område.

”Hans oplæg var noget af det bedste, jeg har hørt meget længe. Han var praktisk orienteret, og han var ikke bange for at dele ud af sin viden. Han indrømmede gerne, at han har haft opture og nedture i sit arbejde med fysisk data. Det var et interessant budskab, at man skal træne for at sikre fremgang uden at være bange for skader. Det er et issue, som mange kan nikke genkendende til. Om man er fysisk træner eller assistenttræner vil man gerne presse sine spillere, men man har hele tiden en tanke på, at man skal passe på, at de ikke bliver skadede. Når man selv har de tanker, bliver det også kanaliseret over i spillerne, og når man presser spillerne, bliver de overforsigtige. Det var super interessant,” siger Janus Blond.

Mathias Zangenberg er på linje med både Janus Blond og Adam Owen og fremhæver nødvendigheden af at presse spillerne fysisk i træningen.

”Jeg klappede i mine hænder, da han sagde det, for jeg er fuldstændig enig. Der er ikke to spillere, der er ens, og derfor kan man ikke slå op i en tabel og lave en analyse, hvor man forudser hvor stor risiko, der er for at få en skade. Det kan ikke lade sig gøre. I FC Nordsjælland har vi eksempelvis Atanga, der er en arbejdshest, som løber og springer og afslutter. Han er lige kommet op fra U19-truppen og spiller hele tiden, og han er meget fascinerende med fysiske briller. Modsat har vi også nogle mere skrøbelige spillere, som har stor tendens til at få baglårsskader og lyskenskader. Selvom vi har spillere, der ligner hinanden fysisk og spillemæssigt, er de bare forskellige, og det kan man ikke vide, før man presser spillerne. Man er nødt til at hjælpe dem og lade være med at overbeskytte dem og passe for meget på dem. Vi finder ikke ud af, hvad de kan, før man får skubbet til dem,” siger Mathias Zangenberg.

Bliver spillerne presset nok?

I forlængelse af snakken om at presse spillerne fysisk er det relevant at drage en parallel til Magni Mohrs oplæg på Fysisk Trænerdag om den manglende sammenhæng mellem træning og kamp. Magni Mohr refererede blandt andet til sin tid i den engelske klub Chelsea og fremhævede sin pointe om, at spillerne ikke bliver presset nok i træningen i forhold til det, de skal præstere i kamp. Mohr sammenlignede blandt andet Superliga-spillere med NHL-spillere, der er i kamp op til fire gange om ugen og satte spørgsmålstegn ved, om spillerne egentlig bliver stimuleret fysisk til det, de skal I kampene – i forhold til belastning.

”Jeg tog mest det med NHL som en provokation og et statement, for der er efterhånden lavet så mange undersøgelser, der beviser, at en fodboldspiller bliver udsat for overtræning, hvis han spiller kamp hver tredje dag i en længere periode. Men jeg forstår pointen, og jeg er helt sikker på, at der er mere at hente, for der er højere til loftet hos spillerne,” siger Mathias Zangenberg.

”Magni har gjort et stort stykke arbejde i forhold til at undersøge, hvad vi udsætter spillerne for. Kommer de i træningen igennem det, som de bliver udsat for i kampene. Det er ikke altid det, man kan finde på et stykke papir over acceleration, deceleration, højintense løb og så videre. Det er man også nødt til at zoome meget ind på spillerne og se, hvad de laver, så man kan arbejde med det i løbet af ugen,” tilføjer han.

Janus Blond fremhæver også, at man i GPS-systemerne registrerer sprint, når en spiller rammer 25 kilometer i timen, mens han oplever, at Superliga-spillere i OB har en maksimal hastighed på mellem 31 og 36 kilometer i timen. Derfor er der stor forskel på, hvornår den enkelte spiller bliver presset til sit yderste, og der er mange hensyn at tage, når man skal vurdere træningsbelastningen og -intensiteten.

”Vi vil rigtig gerne træne som kamp, men vi vil også kun gøre det i korte perioder, for det er meget intenst. Og kigger man eksempelvis på vores stoppere, er det ikke i kamp, at de udvikler sig mest på det fysiske område. Hvis vi skal udvikle vores spillere fysisk, skal de faktisk træne på et lidt højere niveau fysisk, end det de spiller kamp på. Men når vi rammer den intensitet, kan bolden nogle gange godt være et irritationsmoment, fordi den kan få indflydelse på rytmen. Der er nogle faldgrupper, men motivationsmæssigt er det klart sjovere for spillerne at have en bold med i træningen.”

I udsendelsen kommer Blond og Zangenberg også ind på, hvordan man tilrettelægger træningen, så spillerne bliver udsat for den rette belastning i forhold til de situationer, der opstår i kampene. I flere klubber bruger man såkaldte short sided games, hvor der spilles på små områder, hvilket kan have flere formål.

”Man vil gerne have, at spillerne forholder sig til mange ændringer. I vores diskussionsgruppe på Fysisk Trænerdag talte vi blandt andet om hvilke typer short sided games, man kan bruge i forskellige sammenhænge. I nogle klubber bliver det brugt til det fysiske, men i min verden er det mere et redskab til at udsætte spillerne for en masse valg rent kognitivt i forhold til beslutningstagen. Spillerne kan få enormt mange accelerationer og decelerationer, men tempoet afhænger også af forskellige ting. Jeg bruger det ikke selv som fysisk træning, men jeg kigger på det og ser, hvad den enkelte spiller har fået ud af det rent fysisk. Derefter kan jeg tage det med videre,” siger Janus Blond.

I løbet af udsendelsen berører Mathias Zangenberg og Janus Blond mange forskellige områder af den fysiske træning, og hele podcasten kan høres via nedenstående afspiller eller på Mediano Lab-kanalen i diverse podcast-apps.