For nogle spillere kan forskelle i vækst og fysisk udvikling have stor betydning for, hvordan de oplever ungdomsfodbolden, og hvilke muligheder de får undervejs. Dansk fodbold skal give spillere med forskellig fysisk modenhed bedre muligheder for at udvikle deres talent, og som en del af DBU’s øgede fokus på Relativ Væksteffekt og Futurelandshold, har GameChanger interviewet Mikkel Damsgaard og Kasper Kurland.

Mikkel Damsgaard er et eksempel på en spiller, som ikke var lige så fysisk udviklet som flertallet af sine jævnaldrende med- og modspillere, men som alligevel fandt veje til at udvikle sig.

Han startede med at spille fodbold i Jyllinge FC, og som U12-spiller skiftede han til FC Nordsjælland. De tidlige år som ungdomsspiller husker han tilbage på som »fede tider«, men han løb også ind i udfordringer. Som U15-spiller var han ofte præget af skader, og han beskriver det første år som U17-spiller som »tough, fordi vi spillede med en årgang over. Fysisk var jeg ikke der, hvor jeg kunne være med på det niveau.«

Kasper Kurland var på daværende tidspunkt træner for Mikkel Damsgaard i FC Nordsjælland. Kurland fortæller om en svær periode på de fysiske parametre, men det var også en periode, hvor klubben prioriterede Damsgaard. Den vidste godt, hvad han indeholdt som spiller, og »vi kunne jo allerede se på andet år som U17, at du udviklede dig helt vildt.«

Damsgaard fortæller selv, at han her begyndte at få mere selvtillid, og at han i højere grad begyndte at nyde at spille den form for fodbold, som han spillede.

Et af de elementer, Damsgaard husker tilbage på i sin talentudvikling, er tiden på U16-Futurelandsholdet. Her blev han matchet med spillere, som også var senere i deres vækstspurt sammenlignet med jævnaldrende:

»Det gav en mulighed for at mærke, hvordan det var at være landsholdsspiller. Os, der havde nogle af de samme problemer, kunne mødes på et landshold.«

Kurland supplerer, at det var et ekstra tiltag, hvor »du fik mulighed for at få nogle succesoplevelser på en anden scene end normalt.« Det blev tydeligt, hvordan Damsgaard kunne folde sig ud som spiller, når han var oppe mod andre spillere på samme størrelse.

Lærte at tænke og drible hurtigere

Særligt som førsteårs U17-spiller, når han spillede med og mod andenårs U17-spillere, mærkede han, hvordan spillet gik hurtigere, ligesom flertallet af de andre spillere var både stærkere og hurtigere. Men at Damsgaards vækstspurt indtraf senere end mange af de jævnaldrende spilleres gjorde, var ikke udelukkende en ulempe. Han formåede at kompensere for sine manglende fysiske evner ved at udvikle sine tekniske kompetencer og forståelse for spillet:

»Jeg er glad for, at jeg ikke blev beskyttet for meget, men blev kastet ud i det […]. Du skal stadig finde en måde at spille godt på og finde løsninger på banen. Du skal tænke hurtigere, du skal drible hurtigere, finde de rigtige positioner, så du kan få bolden. På den måde tror jeg, at mange ting har været med til at udvikle mig til den spiller, jeg er i dag. Jeg er stadig hverken den største eller den hurtigste, så jeg skal finde de rigtige rum og finde plads, og jeg skal være hurtig i min tankegang for at komme væk fra folk. Det er samme problemer – bare på et højere niveau.«

I interviewet ser du et eksempel på netop de tekniske færdigheder, der falder ham naturligt. Det er en Damsgaard med selvtillid, som i U17-kamp mod Vejle Boldklub på Laudrup-manér tager bolden ned, rundt om sig selv og vipper den over modstanderens defensiv, så medspilleren, Oliver Tølbøll, kan sparke bolden i mål.

Herefter gik det hurtigt med udviklingen, hvor han etablerede sig på U19-holdet og derefter kom op på FC Nordsjællands førstehold. Her blev han endda den yngste spiller i FC Nordsjælland til at spille 50 førsteholdskampe. Dette kampjubilæum kom til trods for, at Damsgaard havde været igennem en periode, han beskrev som den »mindst sjove at spille fodbold i.«

De gode tider skal nok komme

Vejen fra Jyllinge FC over Futurelandsholdet og gennem systemet i FC Nordsjælland beskriver Kasper Kurland som »fantastisk«, og det blev tydeligt at se, hvordan den udviklede Damsgaard:

»Men jeg tror heller ikke, at du havde opnået det, hvis du ikke havde stået igennem den svære periode (som U17-spiller, red.). For hvad havde alternativet været? Det havde måske været at sige: ’Det kan jeg ikke’. Det er der, jeg mener, at du virkelig er en kæmpe rollemodel for de drenge og piger, som er i samme situation og føler, det er svært. At man bliver ved med at tro på sig selv.«.

Og netop det med at blive ved og stå imod svære perioder er også Damsgaards råd til unge spillere: »De gode tider skal nok komme. Jeg er glad for, at jeg stod imod den tid, hvor det var svært. For det har givet pote nu.«