Vi spoler tiden tilbage til lørdag den 31. maj 2025, hvor herrernes Champions League-finale er i gang. Efter bare 12 minutter har PSG’s højre back, Achraf Hakimi, scoret kampens første mål.

Hakimis scoring i finalen og den tilsvarende scoring mod Arsenal i semifinalen er baggrunden for Kasper Mundts A-licensopgave. Kasper er i dag Dataanalytiker hos Hvidovre IF.

Scoringerne bidrager til at understrege, at backens rolle i moderne fodbold er udviklet fra et defensivt fokus til et mere offensivt udtryk. Den tidligere opfattelse af backen er afløst af et krav om at bidrage offensivt og være en trussel omkring modstanderens mål. Liverpool-anfører, Jamie Carragher, har sarkastisk opsummeret udviklingen: »Ingen gider være Gary Neville« med reference til Manchester Uniteds højre back, Gary Neville.

Udover Hakimis scoringer udspringer Kasper Mundts A-opgave af, at tidligere undersøgelser viste klare tendenser i backens øgede offensive bidrag. I et studie fra 2015 blev en række faktorer til at måle backens offensive effekt fastslået. Studiet pegede blandt andet på, at ved at gøre brug af pasninger, indlæg og berøringer i den offensive zone opnår hold afgørende succes.

Selvsamme studie understregede, at en afgørende faktor for målinvolvering er backens evne til at tilpasse sig holdets taktik og besidde et højt teknisk niveau offensivt. Det blev således konkluderet, at målrettet træning af backens offensive involvering er nødvendig for at have en kampafgørende rolle. Modstanderens fastlåste defensiv og behovet for at skabe et afgørende overtal gør backens evne til at åbne modstanderens defensiv afgørende.

I opgaven har Kasper Mundt kvantificeret og kvalitativt analyseret backens målinvolvering med henblik på at identificere de afgørende aktioner. Mere præcist lyder problemformuleringen:

Hvilke generelle tendenser ses i backens målinvolvering, og hvilke faktorer spiller ind, når backen deltager i det offensive spil?

Derudover analyserer han blandt andet:

• Hvilke rum backen indtager i forbindelse med mål og assists
• Hvordan målene skabes
• Hvilke tekniske og taktiske kompetencer der er centrale, hvis backen skal øge sin målinvolvering.

I denne artikel kan du læse et resumé af opgavens centrale pointer, som også giver bud på specifikke træningsøvelser.

DOWNLOAD hele opgaven – inklusive data og træningsøvelser.

Kort om metoden og TMIS-modellen

Opgaven tager afsæt i en kombineret kvantitativ og kvalitativ analyse af 172 målinvolveringer fra sæsonen 2024/2025 i europæisk fodbold. Datagrundlaget består af 16 backs fra internationalt topniveau, internationalt subtopniveau og dansk topniveau. Spillerne er udvalgt med henblik på at skabe variation i niveau, spillestil, formation og rolle, og analysen omfatter både traditionelle backs og wingbacks.

Den kvantitative analyse anvendes til at identificere generelle tendenser i datamaterialet, mens den kvalitative analyse bruges til at forstå de taktiske og tekniske mekanismer bag målinvolveringerne. Kombinationen af de to tilgange gør det muligt både at beskrive hvor ofte backen er involveret i mål, og hvordan disse situationer opstår i praksis.

Som en del af analysen har Kasper Mundt desuden udviklet sin egen model til at vurdere backens samlede offensive output. Modellen kaldes TMIS (Total Målinvolveringsscore) og kombinerer flere statistiske parametre pr. 90 minutter i én samlet score. Formlen vægter blandt andet:

• mål
• assists
• pasninger og pasningsprocent
• indlæg og indlægsprocent
• boldberøringer
• berøringer i feltet.

Kombinationen af variable giver et mere nuanceret billede af backens offensive bidrag end blot at se på mål og assists isoleret. TMIS-modellen gør det muligt at sammenligne spillernes offensive output på tværs af forskellige ligaer, hold og spillestile:

TMIS = (V1P90 *6) + (V2P90 *4) + (V3P90 *1,2) + (V4P90 *2) + (V5P90 *1,2) + (V6P90 *2) + (V7P90 *1,2) + (V8P90 *2)

Læs mere om metoden i den originale opgave – herunder data og videoklip fra WyScout, data fra FotMob, FBref og WhoScored.

Kasper Mundt har kodet hver situation i et analyseark, ligesom han har arbejdet med zoneinddeling af banen for at foretage en systematisk analyse af backens målinvolveringer.

Udvælgelse af spillere

Udvælgelsen af spillere er sket på tværs af ligaer, niveau og individuelle kvaliteter for at skabe et datagrundlag, der kan vise tendenser i backens målinvolvering. Analysen omfatter 16 backs, fordelt på tre niveauer: internationalt topniveau, internationalt subtopniveau og dansk topniveau.

Både højre- og venstrebacks samt wingbacks er inkluderet, ligesom spillere fra forskellige formationer indgår i datamaterialet. Landskampe er fravalgt, da spillere kan anvendes forskelligt på klubhold og landshold. Denne tilgang gør det muligt at undersøge, hvordan backens målinvolvering varierer i relation til niveau, formation og spillertype.

I tabellerne nedenfor får du et overblik over de udvalgte spillere, som indgår i analysen.

Spillere fra internationalt topniveau (klubber rangeret ét–seks i Europa)

Spillere fra internationalt subtop-niveau (klubber rangeret syv–50 i Europa)

Dansk topniveau (klubber rangeret +50 i Europa)

Backens målinvolvering, assists og scoringer

Analysen viser først og fremmest, at backens målinvolvering oftere kommer gennem assists end gennem mål. Backen fungerer fortsat i høj grad som den spiller, der leverer den afgørende aflevering før scoring, men datamaterialet viser også, at rollen som målscorer fylder mere, end vi traditionelt ville forvente af en back.

Datamaterialet viser 172 målinvolveringer i alt fordelt på:

• 103 assists (59,88 procent)
• 69 mål (40,12 procent).

Det betyder, at næsten tre ud af fem målinvolveringer fra backen er assists.

I hvilke spilsekvenser opstår backens målinvolvering?

Når målinvolveringerne opdeles efter spilsekvens, bliver det tydeligt, at langt de fleste involveringer opstår i åbent spil. Analysen viser, at backens offensive bidrag i høj grad sker som en del af holdets almindelige angrebsspil. Datamaterialet viser følgende fordeling:

• 136 målinvolveringer i åbent spil (79,07 procent)
• 36 målinvolveringer efter standardsituationer (20,93 procent).

Figuren ovenfor nuancerer målinvolveringen ud fra spilsekvenser: Åbent spil (mørke søjler) og standardsituationer (lyse søjler). Selvom standardsituationer fylder mindre i det samlede billede, spiller de stadig en vigtig rolle. Analysen viser blandt andet, at backen relativt ofte scorer ved standardsituationer sammenlignet med assister.

Hvilken kropsdel bruger backen til at afvikle situationerne?

Et andet tydeligt fund handler om, hvordan backen udfører sine offensive aktioner. I langt de fleste situationer bruges den foretrukne fod, og det gælder i særlig grad ved indlæg og assister. Det understreger betydningen af, at backen positioneres på en måde, hvor den foretrukne fod kan bruges optimalt.

Fordelingen i analysen viser:

• 81,4 procent af målinvolveringerne udføres med den foretrukne fod
• 18,6 procent udføres med anden kropsdel.

Og ser vi på kropsdele generelt, fordeler aktionerne sig således:

• Højre fod: 89 aktioner (51,74 procent)
• Venstre fod: 68 aktioner (39,53 procent).

Hvornår i kampen kommer målinvolveringen?

Analysen af timingen i kampene viser en svag, men tydelig tendens til, at backens målinvolveringer oftere kommer sent i kampen end tidligt. Der er flere aktioner i anden halvleg end i første, men særligt følgende to intervaller skiller sig ud i hver halvleg: Minut 1–15 (15 målinvolveringer) og minut 76–90+ (38 målinvolveringer).

Det kan hænge sammen med, at kampene åbner sig, at modstanderne bliver trætte, eller at holdene i højere grad satser offensivt sidst i kampen.

Den specifikke fordeling af antal involveringer i minutintervaller fremgår af figuren nedenfor:

Hvordan positionerer backen sig?

Det mest markante mønster i analysen handler dog om positionering. Når backen assisterer, er det klart oftest fra brede eller halvbredde positioner i den offensive del af banen. Analysen viser, at bredden fortsat er en afgørende kvalitet i backens offensive spil:

• 80,5 procent af assists kommer fra brede eller halvbredde positioner
• 44,6 procent af assists kommer fra højre side.

Kasper Mundt har dertil undersøgt assisttyperne, og især to typer er fremtrædende: Det høje indlæg er den mest anvendte, mens det flade indlæg mellem forsvarslinje og keeper er den næstmest anvendte. Fordelingen af antal assiststype fremgår af figuren:

Begge indlægstyper viser, hvor vigtig backens bredde er i det offensive spil. Det høje indlæg skaber mulighed for afslutninger i feltet, mens det flade indlæg mellem forsvarslinje og keeper ofte udnytter rum bag en høj bagkæde.

Et centralt fund i analysen er, at mange assistaktioner afvikles med meget få berøringer. Det peger på, at backens offensive effektivitet i høj grad afhænger af orientering før boldmodtagelsen og en god førsteberøring. Figuren nedenfor viser antal assists i forhold til antal berøringer:

Hvor mange mål scorer backen?

På målsiden viser analysen, at backen langt oftere scorer tæt på mål, end Kasper Mundt intuitivt kunne forvente. Mange mål opstår i zonerne tæt på det lille felt:

• 48 mål i zone 1–3 (69,5 procent)
• 21 mål i øvrige zoner (30,4 procent). 

Backen afslutter ofte hurtigt og tæt på mål og ofte på førsteberøring, hvilket du kan læse mere om på siden 17 i opgaven. Her kan du også se et zoneinddelt heatmap.

Analysen peger også på en interessant relation mellem de to backs. I flere tilfælde skabes målet i samspillet mellem den ene backs indlæg og den modsatte backs løb ind i feltet:

Syv mål i åbent spil skabes direkte gennem back-back-relationer, hvilket svarer til 14,29 procent af målene i åbent spil.

Sådan bidrager den enkelte back

Som nævnt indledningsvist, har Kasper Mundt udviklet sin egen model til denne opgave kaldet ’totale målinvolveringsscore (TMIS)’. Modellen giver et mere nuanceret billede af målinvolvering, idet den kombinerer flere offensive parametre pr. 90 minutter: Pasninger, indlæg, berøringer i feltet og boldberøringer. Modellen gør det muligt at sammenligne spillernes samlede offensive output på tværs af niveau og spillestil.

Samlet set viser den individuelle analyse, at backens offensive rolle kan udfyldes på flere forskellige måder. Nogle spillere, som Hakimi og Dumfries, bidrager i høj grad gennem mål og løb i feltet, mens andre, som Alexander-Arnold og Grimaldo, i højere grad fungerer som kreative spillere, der skaber chancer gennem pasninger og indlæg. Fælles for de mest succesfulde backs er dog, at de kombinerer teknisk kvalitet, taktisk forståelse og stor involvering i holdets offensive spil.

I denne artikel kan du læse nogle eksempler på individuelle spilleres involvering, og du finder hele den individuelle analyse på side 26.

Achraf Hakimi er den spiller, der samlet set præsterer det største offensive output, og hans rolle i PSG er præget af stor offensiv frihed, hvor han ofte positionerer sig højt og bredt i banen. Han topper TMIS-modellen med en score på 351,68 og kombinerer både mål og assists med et meget højt antal pasninger og boldberøringer. Hakimi har blandt andet 11 mål og 14 assists, og hans høje involvering i spillet understreges af 78,27 pasninger og 103 boldberøringer pr. 90 minutter.

Lige efter Hakimi følger Matheus Nunes fra Manchester City og Álex Grimaldo fra Bayer Leverkusen. Matheus Nunes opnår en TMIS-score på 254,95, hvor især hans pasningsspil og deltagelse i feltet er afgørende. Grimaldo opnår en score på 249,28 og skiller sig særligt ud med en høj succesrate på indlæg (30,87 procent) og en stor andel assists. Grimaldo fungerer ofte som en dybere playmaker i Leverkusens system, hvor han både bidrager i opbygningsspillet og leverer indlæg fra den venstre side.

Backens rolle kan variere markant afhængigt af holdets spillestil, og opgaven viser, at backens offensive bidrag ikke kun kan måles på mål og assists, men også på involvering i spillet og evnen til at skabe forudsætninger for angreb:

Denzel Dumfries fra Inter er et eksempel på en wingback, som med sine 11 scoringer i højere grad truer som målscorer. Samtidig har han fire berøringer i feltet pr. 90 minutter, hvilket er blandt de højeste værdier i Kasper Mundts datasæt. Dumfries modtager omvendt færre pasninger end de fleste andre backs, hvilket afspejler Inters spillestil, hvor wingbacken ofte angriber bagrummet og søger ind i feltet.

Andrew Robertson fra Liverpool F.C. er i den anden ende af spektret. Selvom han i den analyserede sæson kun er registreret for to assists, ligger han stadig relativt højt i TMIS-modellen sammenlignet med flere spillere fra subtoppen og nationalt niveau. Det skyldes blandt andet et højt antal pasninger og en stabil pasningsprocent.

Analysen viser også tydelige forskelle mellem niveauer. Spillere fra internationalt topniveau opnår generelt højere TMIS-scorer end spillere fra subtoppen og dansk topniveau.

For eksempel ligger spillere som Felix Beijmo, Victor Bak og Kevin Mbabu i den nederste del af TMIS-tabellen med scorer 148–165. De bidrager offensivt, men deres samlede output i forhold til pasninger, indlæg og berøringer i feltet er lavere end hos spillerne fra de største, europæiske klubber.

Målinvolvering og offensiv frihed

Diskussionen-afsnittet peger på, at backens målinvolvering i høj grad hænger sammen med den offensive frihed, som spilleren får i holdets struktur. Analysen viser blandt andet, at backen ofte er involveret i mål, når holdet er foran i kampen, hvilket kan give større mulighed for at positionere sig højere i banen.

Et centralt fund er betydningen af den foretrukne fod, som anvendes i over 80 procent af målinvolveringerne. Det tyder på, at backen ofte positioneres, så den foretrukne fod vender mod sidelinjen og giver bedre mulighed for at slå udadskruede indlæg.

Indlægsspillet spiller fortsat en vigtig rolle. Flere hold i analysen – blandt andet Liverpool, Inter og Leverkusen – bruger indlæg aktivt til at skabe afslutninger i feltet. Samtidig viser analysen, at 14,29 procent af målene i åbent spil opstår gennem samspillet mellem de to backs, hvor den ene slår indlægget, og den modsatte back angriber feltet.

Sammenligningen mellem 2018/2019 og 2024/2025 viser desuden en tydelig udvikling i backens offensive rolle. Antallet af mål fra backs stiger fra ni til 69, og deres andel af målinvolveringer stiger fra 6,26 procent til 9,99 procent. Det understøtter, at backen i moderne fodbold i stigende grad indgår direkte i både chance- og målskabelse.

Endelig viser den individuelle analyse og TMIS-modellen, at backens offensive output ikke kun kan vurderes på mål og assists. Spillere som Achraf Hakimi og Álex Grimaldo scorer højt, fordi de kombinerer målinvolveringer med et højt antal pasninger, indlæg og berøringer i feltet.

Hvornår giver det mening at træner backens målinvolvering?

Afslutningsvist diskuterer Kasper Mundt, hvordan det giver mening at træne backens målinvolvering. I så fald argumenterer han blandt andet for, at:

• Det er nødvendigt, at træningen har et individuelt teknisk fokus for backen, da målinvolvering kræver en god indlægsfod og evnen til at afslutte.
• Det kan overvejes, om restforsvaret skal indtænkes mere naturligt i træningen.
• Rollen bør tillægges et offensivt og defensivt fokus, ligesom alle andre roller på holdet.
• Kreativitet, beslutsomhed og perception bør vægtes mere end tekniske færdigheder
• Det er nærliggende at inddrage disse betragtninger i ungdomsfodbold, hvor resultater har mindre betydning (i hvert fald på den korte bane).

I forlængelse af det sidste argument skriver Kasper Mundt, at trænere kan observere backens offensive frihed i ungdomsfodbold ud fra antagelsen om, at et fokus på teknisk-taktiske færdigheder kan skabe spillere, der passer ind i fremtidens fodbold. Kreativitet, beslutsomhed og intensitet vil have helt afgørende betydning for at styrke ungdomsspilleres evne til at varetage positionen som back og skabe et stort output.

Fra side 43 i opgaven får du Kasper Mundts bud på tre træningsøvelser:

1. Udnyt plads med ’vendespillet’.
2. Bruge de brede indlægspositioner.
3. Backens positionelle frihed offensivt.

DOWNLOAD hele opgaven – inklusive data og træningøvelser.