»In any communication, understanding relies on a shared reference and meaning if misunderstanding is to be avoided.«

Sådan skriver professor i kommunikation, Can Cemal Cingi, i bogen Fundamentals of Communication in Sports (2022). Netop pointen om, at forståelsen af enhver form for kommunikation bygger på en delt referenceramme og mening, hvis misforståelser skal undgås, er afsættet i denne artikel.

Artiklen tager udgangspunkt i et empirisk arbejde på U19-holdet og førsteholdet i F.C. København udført af Amanda Schøbel Erbs i forbindelse med hendes specialeprojekt hos Københavns Universitet. Perioden empiriindsamlingen fandt sted fra august til og med november 2024. Her har hun undersøgt, hvordan spiller-til-spiller-kommunikation er et centralt element i talentudviklingen.

Empirien består af 26 sessioners realtidsoptagelser, hvor spillere har haft enheder på fra det danske tech-firma Vokalo. Enhederne er blevet placeret i spillernes GPS-veste og har kunnet optage og opfange al lyd fra hver spiller under træningsessioner og træningskampe.

Projektet bygger på en eksplorativ tilgang, hvor nysgerrighed og afprøvning af processer gjorde det tydeligt, at små justeringer i kommunikationen mellem spillere medførte store forbedringer i spilforståelse og præstationer. Formålet var at undersøge, hvordan dataficering af positionsspecifik kommunikation kan bruges til at udvikle spillernes evne til at dele information, træffe hurtigere beslutninger og skabe fælles forståelse i spillet. Formålet ændrede sig ikke under forløbet, men bevidstheden om, at det var situationen og ikke positionen, der kunne skabe en forståelsesramme for optimering af kommunikationen, var en afgørende faktor.

Konteksten er – også her – betydningsfuld. I sin grundform handler kommunikation om at dele – at skabe en fælles forståelse gennem sproget (Cingi, 2022, p. 1). Når spillere formår at gøre netop det på banen, bliver kommunikationen ikke blot en støttefunktion, men et taktisk redskab, der kan løfte både læring og performance.

Det er ikke muligt at offentliggøre specialet i sin fulde længde, men i denne artikel fremhæver Amanda Schøbel Erbs, som i dag er trainee i DBU og assistenttræner for U16-pigelandsholdet, samt sportspsykolog hos F.C. København, Morten Bertelsen, centrale pointer fra projektet.

Amanda Schøbel Erbs og Morten Bertelsen argumenterer imidlertid for, at spiller-til-spiller-kommunikation er et centralt udviklingsfelt i dansk talentudvikling – både når det gælder performance og taktisk læring. De opfordrer derfor til at finde inspiration gennem andre kilder og kommer afslutningsvist i denne artikel med forslag.

Når sproget bliver en del af spillet

»Jeg kan ikke høre jer!«

En sætning, som mange trænere har råbt i utallige træningspas og kampe. Men bag den simple opfordring gemmer sig et langt større udviklingspotentiale: Kommunikation som en integreret del af spillestilen – og som en afgørende faktor for individuel- og kollektiv performance.

Når spiller-til-spiller-kommunikation bliver en naturlig del af holdets kultur, skaber det et fælles sprog for spillet. Et sprog, der ikke kun styrker forståelsen af positioner og relationer, men også evnen til at løse spillets faser – sammen.

Kommunikation som kultur og læringsredskab

Kommunikation i fodbold handler ikke kun om at give beskeder – det handler om at skabe forståelse. Når spillere kommunikerer rettidigt, problemløsende og præcist, styrker det deres taktiske forståelse og evne til at aflæse spillet (Aagaard & Priskorn, 2024, pp. 41-42).

Samtidig kan god kommunikation – som her i en fodboldkontekst defineres som rettidig, problemløsende og præcis – bidrage til relationel og social integration. For eksempel når en spiller rykker mellem to hold eller træder ind i et nyt miljø.

Et fælles sprog og en ensartet terminologi kan gøre on-boarding-processen og transitioner markant lettere fordi spillerne vil kunne optimere performance på banen i vante kommunikative vaner. Et eksempel er en U19-spiller, som træner med førsteholdet: spilleren forstår meningen med beskeder fra sine holdkammerater og den medfølgende handling – uden at skulle fortolke yderligere på beskederne.

Kommunikation er ikke et spørgsmål om ressourcer, men om fokus. Det kræver træning, bevidsthed og en fælles rammesætning – altså en kultur der udtrykker hvordan tingene gøres her. Derfor skal kommunikation ikke ses som noget, der ‘sker af sig selv’, men som et område, der skal planlægges, periodiseres og evalueres – på linje med teknik, fysik og taktik.

Hvordan kommunikation er kultur og et læringsredskab, får du nogle eksempler på fra F.C. København i videoerne nedenfor.

Fra teori til praksis – kommunikation i spillet

Klip 1: »Tal til mig, tal til mig« – Thomas Delaney

Et af de mest sigende øjeblikke fra empiriindsamlingen opstod under en træning, hvor Thomas Delaney gentagne gange råbte: »Tal til mig, tal til mig!«

Situationen illustrerer et centralt aspekt: At kommunikationen på banen ikke er støj – den er et redskab til at løse spillet. Delaney stiller krav til sine medspillere, fordi han ved, at tydelig kommunikation kan være forskellen mellem at redde en situation – eller at blive fanget.

Klip 2: »Liam, venstre!« – Jonathan Moalem

I et andet klip kommunikerer Jonathan Moalem til Liam West: »Liam, venstre!«

Her ser vi en vigtig pointe: rækkefølgen navn før besked. Ved at kalde på modtageren først, skærpes opmærksomheden, og beskeden bliver lettere at handle på – både for modtageren og for de øvrige spillere, som nu ved, at beskeden ikke er rettet mod dem. Moalems stemmeføring er desuden tydelig og direktiv og er således et eksempel på, hvordan toneleje og timing påvirker effekten af kommunikationen.

Klip 3: William Clem styrer presset

Et tredje eksempel er med mikrofonen på William Clem, som i flere situationer guider sine medspillere: »Venstre Fro! Left German!«

Clem anvender kommunikationen taktisk til at koordinere pres og dækning – et eksempel på, hvordan spiller-til-spiller-kommunikation kan fungere som en taktisk styringsmekanisme. Selv på højeste niveau ses dog variationer i effektiviteten.

Blandt andet når rækkefølgen kommando + navn bruges i stedet for navn + kommando. Det viser, at der stadig er potentiale for udvikling selv i toppen af dansk fodbold.

Fælles sprog – fælles forståelse

For at kommunikationen kan blive en løftestang for performance, kræver det et fælles sprog i klubben. Er der overensstemmelse i terminologien mellem holdene? Taler spillerne dansk eller engelsk – og hvad betyder det for tempo og forståelse?

Afstemning på tværs af alderstrin og miljøer er afgørende for, at kommunikationen ikke bare fungerer i enkelte situationer, men bliver et fælles redskab til læring og beslutningstagning. Et centralt element er spillerinvolvering: når spillerne selv deltager i at skabe og udvikle det fælles sprog, bliver kommunikationen mere bæredygtig. Det sker gennem processer, hvor de coacher hinanden til at blive mere præcise under træning og kamp samt gennem fælles workshops eller post-match-sessioner, hvor terminologi og udtryk justeres og afstemmes.

Det er i disse kontinuerlige samtaler og forhandlinger om sproget, at det fælles kommunikative fundament virkelig bliver styrket.

Trænerens ansvar

Trænerstaben har også et ansvar for at udvikle spillernes kommunikative kompetencer på banen og i tråd med spillestilen. Det handler ikke om, at spillerne råber højere, men om at de er bevidste om, hvordan og hvorfor de kommunikerer.

Kommunikation skal planlægges som en del af metodikken – hvordan vi træner – og periodiseres på linje med teknik, fysik og taktik, ligesom kommunikationen skal skabe refleksioner efter træning og evalueres. Det kan være så enkelt som at kræve, hvilke beskeder en spiller ønsker i en given øvelse – eller at analysere kommunikative mønstre i videomateriale.

Har trænerstaben ikke kompetencer og ressourcer kan det være en god idé at give det overordnede ansvar til en kommunikationsekspert, som dermed bliver den, der styrer implementeringen og kvalificerer processen i det daglige arbejde.

Fra positionsspecifik til situationsspecifik kommunikation

Tidligere har kommunikationen ofte været tænkt positionsspecifikt: hvad siger en central forsvarsspiller? Hvad siger en 6’er? Men moderne spiludvikling bevæger sig i retning af situationsspecifik kommunikation. Det handler om at kommunikere det, situationen kræver – uanset position.

Det stiller krav til, at alle spillere forstår både deres egne og andres positioner, og at kommunikationen bliver et kollektivt redskab, snarere end et individuelt ansvar.

Det er en opfordring, der gælder os alle – både spillere og trænere – for der er et stort uudnyttet potentiale i at udvikle spiller-til-spiller-kommunikation.  Der er meget at hente på kommunikationsområdet i dansk- og international talentudvikling. Små ændringer i sprogbrug, stemmeføring og rækkefølge kan skabe markant bedre forudsætninger for at løse spillet hurtigere og mere effektivt. Når kommunikationen bliver en del af holdets fælles forståelsesramme, bliver den også en del af præstationen.

Som Thomas Delaney udtrykte det midt i spillet: »Tal til mig!«

Mere om spiller-til-spiller-kommunikation

• Blaser, M. A., & Seiler, R. (2019). “Shared Knowledge and Verbal Communication in Football: Changes in Team Cognition Through Collective Training.” Frontiers in Psychology.
• Cingi, C. C. (2022). Fundamentals of Communication in Sport. Nova Science Publishers, Incorporated.
• LeCouteur, A., & Feo, R. (2011). “Real-time communication during play: Analysis of team-mates’ talk and interaction.” Psychology of Sport and Exercise.
• Sullivan, P., & Feltz, D. L. (2003). “The Preliminary Development of the Scale for Effective Communication in Team Sports (SECTS).” Journal of Applied Social Psychology.