Du kan formentligt genkalde både en kampsituation, hvor dit budskab er gået rent ind hos spillerne, og en kampsituation, hvor din kommunikation skulle have være tydeligere.

Kommunikation er en nøglekompetence hos alle trænere uanset niveau. En effektiv kommunikation er afgørende for, at dine budskaber bliver forstået og omsat til handling på banen, ligesom træner-til-spiller-kommunikation styrker præstationen på banen.

Også uden for banen er din kommunikation afgørende, når det gælder udviklingen af unge spillere. Netop det har Morten Smith undersøgt i et nyt studieprojekt på kandidatuddannelsen i psykologi (cand. psych.) på Københavns Universitet.

Nærmere bestemt har Morten Smith undersøgt, hvordan trænere i Brøndby IF Masterclass anvender kommunikationsstrategier under officielle kampe i de bedste danske ungdomsrækker fra U13 til U19 i 2024.

Projektet sætter fokus på kommunikationen mellem træner og spiller og giver værdifulde indsigter i, hvordan den rette kommunikation kan styrke både præstation og udvikling på banen.

I denne artikel får du et indblik i et studie, der i Brøndby Masterclass eksplorativt har undersøgt træner-til-spiller kommunikation i kampsammenhæng med det formål at identificere bestemte kommunikationsstile, der går på tværs af akademiets trænere. Dette er et relativt uudforsket emne, hvorfor der opfordres til mere fokus på det.

Her kan du se og downloade den originale poster, som artiklen er baseret på.

Kommunikation i fire kategorier

Dette studie har indsamlet data om, hvordan kommunikationsmønstre i Brøndby Masterclass ser ud. Herudfra skabes grobund for og opfordring til videre analyse af, hvordan kommunikationen kan optimeres for at fremme spillernes præstation.

Den indsamlede data og opstillingen af resultater skal ses som en måde at opnå en større indsigt i, hvilken betydning kommunikation har i fodbold for optimering af præstation. Det gælder ikke kun træner-til-spiller-kommunikation, som dette studie har belyst, men også 1) interaktiv kommunikation mellem træner og spiller i træningssammenhæng og 2) internt mellem spillere i trænings- og kampsammenhæng.

Konkret fik jeg fem cheftrænere fra Brøndby Masterclass til frivilligt at deltage i undersøgelsen. Hver træner blev optaget under én ligakamp ved hjælp af udstyr stillet til rådighed af *Vokalo. Optageren blev spændt fast til deres bryst under hele kampen, og efterfølgende blev det lydfilen transskriberet og kategoriseret i fire kategorier:

• Communication Target: Dette blev inddelt i kommunikation rettet mod individuelle spillere (CP), subgrupper (CS) (forsvarer, midtbane, angribere, kanter eller når mere end ét navn blev nævnt) og hele holdet (CT)
• Addressing of Names: Dette blev inddelt i to kategorier, herunder om træneren nævnte spillerens navn, før instruks blev givet (NI) eller om instruks blev kommunikeret efterfulgt at navn (IN)
• Evaluative Feedback: Dette blev inddelt i positiv feedback (PF) og negativ feedback (NF)
• Referee Interactions: Dette blev inddelt i brok til dommer (C) og kommunikation til dommer i forbindelse med ind- og udskiftning (S).

*Vokalo er en dansk virksomhed, der ønsker at frigøre kommunikationens potentiale for at optimere præstationer i sport. De har udviklet en platform og monitoreringsudstyr, der gør det muligt at opfange og analysere kommunikation fra spillere og trænere i trænings- og kampsituationer.

Resultater: Kendetegn ved kommunikation i kamp

Den indsamlede data er illustreret i form af grafer, hvor y-aksen er frekvensen af hyppighed, og x-aksen er de respektive kategoriers opdelinger. Resultaterne var som følger:

Graf 1 viser, at trænerne i løbet af én kamp rettede kommunikationen til individuelle spiller 26 gange, subgrupper 16 gange og holdet otte gange.

Kommunikation rettet mod individuelle spillere var kendetegnet ved konkret at nævne en spillers navn/kaldenavn i instruktioner og feedback til dem.

Kommunikation til subgrupper var kendetegn ved at være rettet mod angriberne, forsvarsspillerne eller midtbanespillerne (det vil sige subgrupper i en given kampaktion) og var ligeledes karakteriseret af at være instruktioner og feedback.

Kommunikation rettet mod hele holdet var kendetegnet ved at få hele holdet til at reagere på en instruks.

Graf 2 viser, at når trænerne gav instruktioner til individuelle spillere, var den konkrete sætningsopbygning ligeligt fordelt mellem 1) at sige navnet på den pågældende spiller før, instruktionen blev givet, og 2) at instruktionen blev givet før, navnet på den pågældende spiller blev nævnt.

Undersøgelsen synkroniserede video af kampene og lydoptagelser, hvilket viste, at spilleres opmærksomhed blev fanget hurtigere, når trænerne nævnte navn før instruktion end omvendt. Spillerne nåede i højere grad at reagere på instruksen, fremfor hvis instruksen blev givet før navns nævnelse.

Graf 3 viser en subjektiv analyse af trænernes evaluerende feedback. Trænernes feedbackform var overvejende konstruktiv. Konstruktiv feedback var karakteriseret ved at være feedback, der kunne hjælpe spillernes forståelse for, hvordan de fremadrettet kunne håndtere forskellige kampsituationer anderledes og mere optimalt.

Ukonstruktiv feedback var karakteriseret ved at være feedback, der udelukkende var korte og ofte negative bemærkninger, som ikke hjalp spillerne til at forstå, hvordan de kunne have ageret anderledes i forskellige kampsituationer.

Det er blandt andet gennem information og konstruktiv feedback om spilleres kompetencer, at trænere kan understøtte spilleres opfattelse af autonomi, kompetencer og tilhørsforhold (de tre basale psykologiske behov i selvbestemmelsesteorien udviklet af Edward Deci og Richard Ryan).

LYT OGSÅ TIL: Motivation med kvalitet: Sådan arbejder du med tre psykologiske behov

Graf 4 viser, at trænernes kommunikation til dommerne var begrænset. Gennemsnitligt per træner forekom brok 2,6 gange i kampene og kommunikation i forbindelse med udskiftning 1,4 gange i kampene.

På baggrund af de fire kommunikationskategorier, som graf 1 til 4 viser, illustrerer cirkeldiagrammet nedenfor, hvordan kategorierne fordeler sig i forhold til hinanden: