Rollen som anfører er langt mere end at bære et bind på armen. Anførerrollen er kompleks, og lederskabet har ofte stor betydning for holdets præstationer på banen og truppens sammenhold uden for banen.
Det rejser også spørgsmål i forhold til anførerens lederskab på flere niveauer. Det handler både om at lede opad, sidevers og nedad.
For at forstå og forklare kompleksiteten er det relevant at drage paralleller mellem anførerroller og lederroller, som du kender fra organisationer, ligesom du kan perspektivere anførergrupper til ledergrupper.
Med i studiet er Rand Blak Barawy, som er psykolog og partner hos Implement Consulting Group, hvor han blandt andet rådgiver i teamudvikling og teamdynamikker. Han har også en fortid i elitefodbold – både som spiller og mentaltræner.
Podcasten giver således redskaber til at udpege den rette anfører og sammensætte en anførergruppe.
Høj emotionel og social intelligens
Ifølge Rand Blak Barawy er der flere paralleller mellem det at være leder i en organisation og det at være anfører på et fodboldhold.
Du kan sammenligne spørgsmålet: »Er den bedste specialist i organisationen også den bedste leder?« med spørgsmålet: »Er den bedste tekniske spiller også den bedste leder?«
Det korte svar er »nej«, men for at nuancere svaret hører du om forskellige ledelsesroller og -opgaver. ”Den gode anfører” understøtter det relationelle på og uden for banen og mestrer at få det bedste frem i andre.
Med andre ord har anføreren høj emotionel og social intelligens:
»Hvis du er god på det tekniske, men ikke evner det relationelle, og du ikke har blik for helheden, menneskerne omkring dig og opgaven, så kommer du til kort. […] Det betyder meget, at du som anfører er høj på emotionel og social intelligens og kan bruge det på de rigtige tidspunkter. Det vil sige forstå, hvad det er, der sker i mig og andre mennesker, og hjælpe med at håndtere de følelser og situationer, der opstår i mig selv og i andre.«
Det relationelle ansvar både før, under og efter kamp relaterer til, at du i fodbold – og andre idrætsgrene – oftere og oftere ser, at anføreren ikke få mest spilletid. Eller overhovedet er på banen. Eksempelvis fik daværende anfører på herrelandsholdet ikke et eneste spilleminut under EM i 2024, men hans betydning for holdet uden for banen var uvurderlig.
I sådanne situationer vil anføreren i lavere grad varetage rollen som opgaveleder, men vil stadig have en væsentlig betydning som den sociale leder og eksterne leder.
Læs også: Fire lederroller: Vælg anføreren med den højeste ledelseskvalitet
Værdier og sund friktionskultur
Rand Blak Barawy beskriver to trin, som du kan arbejde ud fra, når du skal udpege en anfører eller anførergruppe:
- Fundamentet: Hvilke værdier har jeg som træner? Hvad er det for et sportsligt udtryk? Hvilken stemning og energi søger jeg?
- Matchet: Hvem i min trup kan opfylde dette bedst muligt? Hvordan sikrer jeg et match mellem det, jeg vil som træner, og anføreren/anførergruppen repræsenterer? Hvordan undgår jeg et mismatch?
Her kommer begrebet kulturel sensitivitet også ind i billedet, som overordnet betegner din viden om den enkelte spiller i forhold til anførerrollen:
»Hvem er det, jeg har med at gøre, og hvad er de formet af? Hvis jeg kun antager, hvad de er formet af, kan jeg være nysgerrig og spørge, så jeg lærer dem bedre at kende. […] Er det en spiller, der vokset op i Storkøbenhavn eller på et andet kontinent? Ved at have de samtaler kan jeg bedre forstå, hvad deres adfærd er et udtryk for.«
Ligesom du i organisationer ser ledergrupper, bliver anførergrupper tillige mere udbredt fodbold. Det medvirker til, at ledelsesopgaver og -ansvar bliver fordelt på flere spillere.
Ideelt set har du en gruppe af anførere, som hver især har spidskompetencer, du kan sætte i spil. Ifølge Rand Blak Barawy er det fordelagtigt at udpege en anføregruppe:
»Du kan invitere ind et rum og skabe en anførergruppe, der repræsenterer truppen på en diverse måde. Her kommer elementet med repræsentation og diversitet i anførergruppen ind: ”Er det de tre ældste, som altid har været i klubben, der er i anførergruppen? Eller er der måske en etableret spiller, en fra et andet kontinent og en ungdomsspiller?” Det gør man mere ude i erhvervslivet, der spørger: ”Hvordan får vi skabt den her diversitet og forskellige perspektiver ind i det her rum?”«
Svaret beror på, at du som træner er afklaret med, hvad anførerrummet skal kunne. I fællesskab afklarer træneren og anførergruppen:
- Hvem er med i gruppen og hvorfor?
- Hvad er deres interne og forskellige roller i forhold til opgaver, samhørighed i truppen, eksterne interessenter etc.?
- Hvilket mandat gruppen har, og hvad den er sat i verden for?
Rand Blak Barawy fremhæver også, at anførerrummet skal understøtte psykologisk tryghed på holdet, ligesom han introducerer dig for friktionskultur.
Friktionskultur findes i to usunde varianter: En, hvor alle farer mod hinanden, og en, hvor alle lader, som om alt er godt (kunstig harmoni).
Men der findes også en sund friktionskultur.
En sund friktionskultur er kendetegnet ved, at I tør være uenige med hinanden og give hinanden feedback med respekt. Den højere grad af forpligtelse og ansvar overfor hinanden fører til, at holdet opnår bedre resultater, som er det ultimative mål i high-performance-miljøer.
