Det Nordiske Mesterskab for de bedste U19-drengehold i Danmark, Norge og Sverige løb af stablen fra den 25. november til 2. december under varmere himmelstrøg i spanske Marbella.
Det blev en succes for ét af de danske hold, da Silkeborg IF’s U19-hold nu kan kalde sig Nordiske Mestre efter en straffesparkssejr over svenske BK Häcken.
Udover Silkeborg IF var Danmark også repræsenteret af F.C. København og Brøndby IF, og derfor var turneringen en oplagt mulighed for danske landstrænere til at se talenter (og kommende landsholdsspillere) an.
Morten Eskesen og Lasse Stensgaard er landstræner for henholdsvis U18- og U19-herrelandsholdet, og forbindelse med deres tur til Marbella har GameChanger stillet dem fem spørgsmål, som giver dig indblik i, hvordan de udvælger og udvikler unge landsholdsspillere.
Spørgsmål: Hvilke kriterier vægter du højest, når du vurderer spillere til landsholdet?
Morten Eskesen: Der er mange forskellige kriterier, som indgår i vurderingen af spillere til landsholdet. Spilleren skal først og fremmest være en dygtig spiller.
Om en spiller er “dygtig”, vurderer vi ud fra, at han gør en positiv forskel på hans klubhold i den klub, som han spiller i til dagligt. Samtidig er en egenskab som taktisk forståelse vigtig, da spillerne kommer fra 12-14 forskellige klubber. Der er ofte kun to træninger inden en kamp, hvorfor det er vigtigt, at de forstår den måde, som landsholdet spiller på, og hurtigt kan adaptere.
Kriterierne afhænger også af, hvilken position spilleren konkurrerer på. Fart er altid en god egenskab at have, et højt teknisk niveau hjælper spilleren i forhold til at kunne begå sig i et højt tempo. Fysikken er også et parameter, og her er der stor forskel på, hvor langt de er i deres udvikling. Nogle spillere er tidligere udviklet end andre, derfor skal vi som landstrænere kunne se frem i tiden, da der sker rigtig meget for den enkelte spiller på to år (fra start af U18 landsholdet og til slut på U19 landsholdet). Vi skal både vurdere den enkelte spiller ud fra, hvordan de gør det her og nu, og hvordan vi forventer, at deres udvikling er i løbet af de to år.
Som landstræner er jeg også opmærksom på spillerens mentale styrke. Der er mange udfordringer på landsholdet, som spillerne skal kunne forholde sig til. Det gælder og en anden måde at spille på end i klubben. Det gælder også om at kunne håndtere konkurrencen i international fodbold, og den interne konkurrence i forhold til blandt andet mængden af spilletid.
Spilletid i klubben er også et kriterium, vi vurderer ud fra. Nogle spiller mange kampe hver måned, mens andre kan have få kampminutter i samme periode. Det gør en stor forskel for spillernes udvikling, at de får spilletid, samt bliver matchet på så højt niveau som muligt.
Spørgsmål: Hvordan balancerer du mellem at vælge spillere, der præsterer på nuværende tidspunkt, og spillere, du ser som langsigtede talenter?
Lasse Stensgaard: Som landstræner er det en stor del af jobbet, da mange af spillerne er på forskellige stadier i forhold til især fysisk modenhed. Her vil der være spillere, som, vi tror på, kan vokse ind i en mere stabil præstation, når de rammer U19-året, og kroppen for alvor “har sat sig”.
Der kan være spillere, som har et højt topniveau, men stadig har svingende præstationer grundet manglende taktisk modenhed. Der sker ofte enormt meget hos den enkelte spiller i årene fra U18 til U19, og meget ofte vil ovenstående parametre sætte sig til mere stabile præstationer over tid.
For U19-landsholdet er kvalifikation til EM gældende. Derfor bliver holdet i højere grad målt på resultaterne. I takt med at spillerne udvikler sig fysisk fra årgang til årgang, får fysikken og den fysiske præstation en mere afgørende betydning.
Uanset årgangene er det dog vigtigt, at vi udtager en trup, som kan lave en præstation i den enkelte kamp, såvel holdet som spilleren får en god erfaring og har mulighed for at ramme et højt niveau.
Heldigvis går det ofte hånd i hånd, hvormed de talenter, vi ser et potentiale i på lang sigt, er i stand til at levere en god præstation, når de sættes sammen i de rigtige relationer.
Spørgsmål: Hvordan håndterer du situationer, hvor en talentfuld spiller ikke har den nødvendige kamptræning eller erfaring på et højt niveau?
Morten Eskesen: Når vi udtager landsholdet, kigger vi altid på den enkelte spillers situation. Nogle spillere får 90 minutter hver uge på U19-klubholdet, spiller Future-kampe (reserveholdskampe), Youth League-kampe, får kampminutter i pokalkampe. Andre sidder ude med skader, nogle får måske samlet 20 minutter på en måned.
Altså er der stor forskel fra spiller til spiller, og det tager vi med i vores vurderinger, når holdet skal udtages.
Vi vil allerhelst udtage spillere, der kommer til en samling og er i kampform. Nogle gange er de bedste spillere på årgangen taget op i superligatrupperne, dog nogle gange med den konsekvens, at de ikke får så mange kampminutter som deres konkurrenter på positionen som spiller fast på klubbens U19-hold. Men spilleren udtages, hvis han fortsat er dygtigere eller på niveau med dem, han konkurrerer med.
Alligevel har de spillere, der er i superligatrupperne mere erfaring på et højere niveau end dem, der spiller U19. Denne erfaring er ofte en fordel på landsholdsniveau, da tempoet i landskampe er en del højere end i U19 Liga, men lavere end i en superligakamp.
Da U18-/U19-landsholdet har 10 samlinger i løbet af de to år, er der stort set altid talentfulde spillere, som sidder ude med skader eller periodevis ikke får så mange kampminutter, mens de i andre perioder får masser af minutter. Derfor er den tætte dialog med klubberne vigtig, så vi i fællesskab sikrer, at årgangens bedste og mest talentfulde spillere har de bedst mulige forhold at udvikle sig i.
Spørgsmål: Hvilken rolle spiller kommunikation og samarbejde med klubberne i jeres udvælgelsesproces?
Lasse Stensgaard: Kommunikation og samarbejde er helt afgørende.
Helt overordnet er ungdomslandsholdene (og os som landstrænere) sat i verden for at understøtte spillernes udvikling. Derfor er det enormt vigtigt, at vi har et godt samarbejde med klubberne, hvor spillerne har deres primære gang og så er det vores opgave at forsøge at understøtte deres udviklingsproces, når de er med landsholdet.
Vi taler sammen om spillernes individuelle udviklingsområder, så vi kan sætte spilleren i centrum og kan mærke, at både klubtræner og landstræner arbejder ud fra den samme plan. Det er optimalt – og dermed en stor ambition for os – at vi taler ensrettet om udviklingsområderne, så den enkelte spiller kan mærke, at såvel klub- som landshold er på samme side.
Et meget sigende eksempel på, at klubben og DBU har udviklet en spiller via samarbejde om et udviklingsområde, er Conrad Harder, som nu spiller i Sporting Lissabon. Han afsluttede alt for meget selv, i forhold til at han ofte kunne spille en medspiller, der var i mere fordelagtige positioner til at score. Dette var et udviklingsområde i FC Nordsjælland, som vi tog med på landsholdet. Conrad blev langt dygtigere i både klub- og landsholdsregi til at vælge, hvornår han skulle skyde selv, og hvornår han skulle spille bolden til en medspiller.
Andre udviklingsområder, som er typiske for ungdomslandsholdsspillerne, er at tage mere ansvar i for deres kommunikation til medspillerne i klubben og tage det med ind i landsholdssamlingerne. Det har mange gange givet gode resultater.
Klubberne kender spillerne bedst, og de er derfor en stor hjælp, når der for eksempel skal spillere med for første gang. Her taler vi med klubberne om spillernes personlighed og andre ting, som ikke for alvor kommer til udtryk, når vi ikke har vores daglige gang med dem og primært følger dem på afstand.
Det gode samarbejde gør, at udvælgelsen sker med respekt for hinanden og med spillerne for øje. I forhold til selve udvælgelsen er det vigtigt, at vi er i dialog med klubben om respektive spillere, så klubberne kender til udvælgelseskriterierne. På den måde kan vi have en konstruktiv dialog om de spillere, som bliver valgt til, men også dem, som bliver valgt fra. Det vigtigste er, at vi har en åben og ærlig dialog om den enkelte spiller. Rent formelt har vi årlige klubbesøg, hvor vi tager rundt i landet og besøger de danske klubber for at snakke aktuelle landsholdsspillere igennem. Her får vi et indblik i spillerens udviklingsområder samt den dagligdag, som han/hun befinder sig i.
Dette gode samarbejde er også vigtigt, når vi sender spillerne retur efter en landsholdssamling, så spilleren såvel som klubben får en konstruktiv og grundig evaluering med sig hjem.
Spørgsmål: Hvordan sparrer I som landstrænere med hinanden i forhold til identificering af ungdomslandsholdsspillere?
Begge: Vi scouter for hinanden, så vi ikke kun har øjnene rettet mod de spillere, som er i ”vores respektive årgang”.
Dermed får vi – gennem tilbagemeldingen på andre årgange – en god dialog og sparring i forhold til den enkelte spiller. Ligeledes har vi landstrænermøder, hvor vi gennemgår spillerne, og dermed får sparring i et større forum.
Generelt set er vi årgangsansvarlige på såvel scouting- som trænerdelen, men vi forsøger at gøre så meget brug af hinanden, som det er hensigtsmæssigt.
Desuden rejser vi ved enkelte tilfælde med hinanden. Eksempelvis her i november/december 2024, hvor vi sammen har været i Marbella og set F.C. København, Brøndby IF og Silkeborg IF blive matchet mod de bedste hold fra Sverige og Norge i ”De nordiske mesterskaber for U19 Hold”. En sådan rejse giver yderligere mulighed for en intens sparring om årgangens respektive spillere, og vi ser, hvordan de præsterer under mere internationale forhold mod Nordens dygtigste hold og spillere.
Når U18-spillere på en årgang er ekstra dygtige, bliver de i løbet af året taget op på U19-holdet/-årgangen. Formålet er at give dem ekstra matchning og give dem muligheden for at spille landsholdsfodbold med medspillere/modspillere, der er et år ældre end dem selv. Samtidigt kan de prøve sig selv af på et højere niveau.
Dette er med til at fremelske det, som er en af U18- og U19-landstrænerens vigtigste opgaver: At uddanne spillere, der kan komme i spil til A-landsholdet i løbet af deres karriere, og klæde dem godt på til at spille landskampe på højt niveau.