Professionel sport kræver en række færdigheder, og mentale færdigheder er nogle af de mest udfordrende at udvikle blandt eliteatleter.

En vigtig del af at udvikle mentale færdigheder er de mentale processer, som refererer til interne, usynlige aktiviteter i vores sind. Disse aktiviteter omfatter blandt andet tænkning, ræsonnementer og problemløsning. Aktiviteterne danner grundlaget for handlinger, beslutninger og følelser (både bevidste og ubevidste), som også styrer:

• en persons opfattelse af sig selv og sine omgivelser
• processer, der danner grundlaget for deres følelser og ønsker (tænkning, forståelse, læring, hukommelse og beslutningstagning).

 

Forskning har vist, at mentale processer og de mentale færdigheder, der læres igennem processerne, påvirker mennesker både direkte i forhold til at præstere bedst muligt (Nesti, 2010) og indirekte ved at optimere andre færdigheder, som er krævet for at opnå succes på topniveau (Williams et al., 2020).

Tre mentale færdigheder, som har vist sig at være vigtige og delvist forbundet med at præstere godt i professionel fodbold, er mental robusthed, arousal-regulering og selvtillid (Williams et al., 2020).

I en ny forskningsartikel med titlen ”Mental Processes in Professionel Football Players” undersøger Johan Grønset, Martin Langagergaard og Stig Arve Sæther (2024) professionelle fodboldspilleres oplevelser af, hvordan mentale processer påvirker præstationer.

Studiet bygger på interviews med seks norske professionelle fodboldspillere. Formålet med studiet er at

• få indsigt i spillernes oplevelser af forholdet mellem mentale processer og præstationer. Især de processer, som relaterer sig til mentale karakteristika som arousal-regulering, mental robusthed og selvtillid
• udforske spillernes opfattelse og oplevelse af, hvad Martin Langagergaard (2017) har beskrevet som ”et fælles sprog relateret til mentale færdigheder og processer”, når spillerne arbejder med en sportspsykolog.

 

Alle seks spillere er anonymiseret, og af tabel 1 fremgår en beskrivelse af hver spiller:

I denne GameChanger-artikel kan du læse hovedpointer og et uddrag af citater fra studiet. I den fulde forskningsartikel kan du læse mere om metoden (herunder interview og dataanalyse) samt forslag til videre forskning.
 

Fire faser skaber et fællessprog

Den individuelle fodboldspiller skal fungere som en del af et præsterende team. Martin Langagergaard (2017) har i den forbindelse påpeget vigtigheden af at etablere betingelser for et fælles sprog, der danner grundlaget for, at en gruppe kan udvikle en præstationskultur sammen.

Langagergaard har beskrevet dette ud fra en cyklisk, tidsmæssig og overgangsorienteret tilgang, som har til formål at fungere som et fælles referencesprog inden for præstationspsykologi.

Tilgangen beskrives ud fra fire faser, som fremgår af figur 1:

De fire faser tager udgangspunkt i individet (spilleren) og brugen (bevidst/ubevidst) af velkendte mentale træningsteknikker inden for motivation, målsætning, arousal-regulering, fokusering, mentale rutiner (før/under/efter) og mindfulness.

 

Hvad fortæller undersøgelsen?

Studiet af Johan Grønset, Martin Langagergaard og Stig Arve Sæther (2024) fokuserer på fem emner, som er relateret til mental robusthed, arousal-regulering og selvtillid.

De centraler pointer fra analysen kan du læse i de følgende afsnit.
 

Spillernes forståelse og brug af mentale processer

I forskningslitteraturen er mentale processer beskrevet som et ”flydende begreb”. Det kommer også til udtryk i de seks norske spilleres svar, som spænder fra generelle tanker om brugen af for eksempel indre dialog til mere specifikke tanker om mental robusthed.

Frank: De (mentale processer, red.) betyder virkelig, hvor meget du kan tåle at udholde. Det kan være, hvis du bliver skadet, så skal du håndtere det og komme tilbage fra det. Hvordan håndterer du det, hvis du har en dårlig kamp eller en god kamp, er du i stand til at nulstille til næste træning og næste kamp, eller bliver du påvirket af det? (oversat fra engelsk)

Spillerne værdsætter vigtigheden af at fokusere på mentale processer løbende og dynamisk. Det er i tråd med tidligere forskning om en præstationskultur med skiftende situationer og vanskelige perioder (MacNamara et al., 2010; Thelwell et al., 2005), hvor spillerne forventes at præstere og håndtere pres (Dodd og Newans, 2018; Williams et al., 2020).

Nogle spillere beskriver, hvordan de bruger processen med at gå gennem forskellige udfordrende tanker (tanke for tanke), som en måde at adressere tankerne i stedet for at ende i ”et sort hul”:

Tommy: Ofte er det også sådan, hvis der er perioder, hvor tingene er lidt trættende, såsom hvis du er skadet, […] så skal man tage det i rækkefølge og bearbejde hver eneste tanke og blive færdig med dem, i stedet for at det bliver til et sort hul med mange negativiteter. (oversat fra engelsk)

En tydelig konklusion er, at spillernes erfaringer og karriere har gjort dem bevidste om egne mentale processer, og hvordan disse har påvirket deres præstationer. Tilsvarende har forskning indikeret, at ældre spillere bedre kan håndtere en mental, tung belastning, og at bevidstheden om disse processer giver en større sandsynlighed for at håndtere en svag præstation (Saward et al., 2020).

Tommy: Det er noget, der er kommet de seneste år for mig. […] For da jeg var yngre, var det bare sådan: ”Ja, så fik jeg det skidt med det” og ”tænk ikke over det”, og så påvirkede det mig lidt mere, end jeg troede. Hvis jeg bliver taget af holdet til en kamp nu, er jeg nødt til at processere tanken om ”hvorfor, ditten og datten” og så afslutte tanken og komme videre i stedet for at bære det med mig til kampdagen og hele næste uge. (oversat fra engelsk)

 

Mental robusthed er vigtigst for spillerne

Alle spillere nævner enstemmigt vigtigheden af mental robusthed og anser den som havende mest direkte indflydelse på deres præstation. Især under kampe:

Chris: Det vigtigste for mig er at være mentalt stærk, når jeg spiller og er i kampens hede. Du ser for eksempel Haaland; han er måske verdens mest robuste spiller, når det kommer til at tilpasse sig på banen og konstant jagte det næste. Hvis han misser en chance, ved han, at der meget snart kommer en ny. (oversat fra engelsk)

Spillerne taler om mental robusthed som evnen til at håndtere modgang ved at være tålmodig og tro på sig selv. Indre dialog kan være et redskab til at opnå selvtillid og dertil mental robusthed. Et eksempel på en indre dialog lyder:

Tommy: ”Jeg ved, hvad jeg kan, og jeg er bedre end min modstander.” […] Jeg ved ikke, om jeg narrer mig selv, eller om jeg faktisk er bedre, men i mit hoved er jeg, jeg tror ærligt, at jeg er bedre end ham. (oversat fra engelsk)

Spillerne fortæller om deres individuelle præstationer, og hvordan de blev testet mentalt i perioder. De fremhæver også vigtigheden af social-emotionel støtte via holdkammeraterne og holdkammeraternes mentalitet, når holdet sammen står over for udfordringer.

Spillere fortæller, hvordan de lærer gennem erfaring ved at reflektere over deres egne præstationer. For eksempel kunne de som yngre se, hvad der var behov, men anså det stadig for svært at gøre det rigtige.

Andre fremhæver, at de fik et nyt perspektiv, da de blev forældre, fordi de skulle ændre fokus og slippe nogle tanker, når de kom tilbage til deres familie efter kampen eller træningen.
 

Arousal-regulering før kampen

Spillerne fremhæver behovet for arousal-regulering før kampen og anser reguleringen som en del af deres mentale proces. Det påvirker dem positivt, da for meget energi kan have en negativ indvirkning:

Frank: Før var jeg meget sådan, at jeg glædede mig til kampen, og man går ligesom rundt og venter på, at kampen skal starte. Det var faktisk en af de første ting, jeg tog op med mentaltræneren. (oversat fra engelsk)

Når spillerne fortalte om tanker, de har under kampe, fremhævede de behovet for at være fokuserede, ikke lade tankerne vandre og forblive i nuet. Mens nogle fortalte om situationer, hvor de skulle justere deres arousal enten op eller ned, fortalte Oscar:

Hvis du går rundt og tænker på for mange andre ting, så har du ikke fundet det rette spændingsniveau. (oversat fra engelsk)

Som en del af arousal-reguleringen brugte eksempelvis Chris selv-dialog (eng. self-talk) som en ubevidst og automatiseret mekanisme for ikke at ”åbne sindet” i tilspidsede og vigtige situationer.

Selv-dialog bruges for til at undgå en for høj grad af spændinger fra aktører i det eksterne miljø, hvor du initierer en tydelig automatiseret proces og tænker trin for trin.

Det vil sige, det er en ubevidst bevidsthed om, hvordan du løser vanskelige situationer ved at foretage de nødvendige justeringer, som situationen kræver (Beilock og Gray, 2007).

På baggrund af interviewene med de seks norske spillere, fandt studiet individuelle variationer i, hvordan spillere er bevidste om deres brug af selv-dialog som teknik under kampe:

Oscar: Jeg arbejder meget med, hvordan jeg taler til mig selv og om mig selv. Og der er meget, der handler om selvtillid. Hvis du er i stand til at beskrive dig selv godt og fortælle dig selv, at du er god, så vil du også præstere bedre. (oversat fra engelsk)

 

Udvikling af selvtillid

Selvtillid betragtes som centrale for præstationen – især i afgørende situationer under en kamp.

Peter: Man får jo en enorm selvtillid af gode præstationer. Det er faktisk det, der giver mig mest selvtillid. Jo flere gode ting du gør, jo bedre spiller du. (oversat fra engelsk)

Samtidigt oplever spillerne en sammenhæng mellem selvtillid og præstation. Ofte forventes ældre og mere erfarne spillere at være selvsikre, men spillerne udtrykker, at selvtillid er vigtig tidligt i karrieren.

Derfor fremhæves selvtillid som et fænomen, der kan opstå uanset alder og erfaring, ligesom spillerne fortæller, at selvtillid kan komme fra andre dele af deres liv (eksempelvis uddannelse).

Oliver mener, at det også er vigtigt at mestre andre arenaer for at undgå, at hverdagen som fodboldspiller bliver altopslugende. Omvendt beskriver han, hvordan manglende ”mestring” under skadesperioder påvirker hans selvtillid negativt:

Oliver: […] det handler om, at jeg ikke har haft nyere oplevelser, hvor jeg på en eller anden måde har mestret situationer, der har givet mig selvtillid. (oversat fra engelsk)

Andre oplever det modsatte i forbindelse med skader, fordi de ikke længere mærker presset for at præstere. Både velvære og ens kvaliteter påvirker selvtilliden, og den indre følelse af at have det godt uden for banen er en vigtig forudsætning for at præstere på banen.

Frank: [Jeg ønsker ikke] at gode præstationer på banen skal give mig god selvtillid. Jeg vil hellere have en automatisk selvtillid andre steder i livet, som også gør mig selvsikker på banen. (oversat fra engelsk)

 

Samarbejdet med en sportspsykolog

Spillerne beskriver et ønske om at have adgang til en sportspsykolog/mentaltræner i deres klub, hvilket er i overensstemmelse med forskning om spillere i engelsk, professionel fodbold (Nesti, 2010).

Dog var spillernes faktiske adgang til en sportspsykolog forskellig (se også tabel 1).

Chris: Vi har ikke nogen, der er fastansat, men jeg kunne bestemt godt forestille mig det. Jeg tror, at man i fodbold tænker, at i et fysisk team eller et medicinsk team skal der være en klublæge og en fysioterapeut og måske en fysisk træner. Men jeg tror ikke, man ofte tænker på, hvor vigtigt det kunne være også at have en mentaltræner.

Sportspsykologer/mentaltrænere kan introducere nye, specifikke teknikker:

Peter: Jeg har lært fra mentaltræneren, at jeg ude på banen af og til skal tage få pauser, hvor jeg ”nulstiller” og trækker vejret ind, puster ud, ind og ud, ind og ud et par gange for at berolige mig selv og blive klar igen. (oversat fra engelsk).

Forskning viser, at mentale teknikker som visualisering og meditation er effektive (Konter et al., 2019), hvilket en spiller understreger. Andre specificerer, hvordan de bruger meditation, mindfulness, arousal-regulering og indre dialog til at overvinde vanskeligheder.

Nogle spillere har dog ikke været i stand til at bruge de lærte teknikker, selvom de ved, at teknikkerne har vist sig at være effektive.

Oliver: Jeg føler, at det nogle gange bliver lidt for diffust og lidt for svært tilgængeligt, teknikker som visualisering og meditation […]. Jeg ved på en måde, at forskningen siger, at det kan være gavnligt, men jeg har ikke været i stand til at omsætte denne viden til ”det, ved jeg, virker” og ”dette giver mig bedre betingelser for at præstere”. (oversat fra engelsk)

Selvom spillerne havde forskellige erfaringer med en sportspsykolog eller mentaltræner (jævnfør tabel 1), havde alle erfaring med én eller flere i løbet af deres karriere.

For nogle spillere var sportspsykologens/mentaltrænerens indflydelse relateret til perioder med mange kampe og et hyppigt behov for at præstere. Andre fremhæver sportspsykologens generelle værdi, og hvordan andre klubber har succes med at bruge en.

De fleste spillere i dette studie fremhæver individuelle samtaler med sportspsykologen. Spillere med international erfaring fremhæver også samtaler på holdniveau, og hvordan den mentale træner hjælper holdet med at fokusere og håndtere især medieopmærksomheden.

Frank: Vi har været lidt ude i Europa, hvor tingene er ret anderledes end i Norge, og hvor der er endnu flere medier og endnu mere pres på dig udefra. Den mentale træner har været fantastisk der. Han er kommet ind og talt om, hvordan vi som gruppe og enkeltpersoner kan lukke forstyrrelser ude. (oversat fra engelsk)

Studiet viser således, at spillerne bruger både konkrete mentale teknikker, som de har lært af en sportspsykolog, og mere generelle teknikker, som de tillært sig selv gennem karrieren.
 

Hvad mangler vi viden om?

I professionelle fodboldsammenhænge har spillerne mange aktører og interessenter omkring sig, som forsøger at påvirke dem og påvirker både direkte og indirekte deres præstationer.

Fremtidige undersøgelser kan gennem både kvalitative og kvantitative metoder fokusere på, hvordan spillerne her forskellige behov, og hvordan det omkringliggende set-up påvirker deres præstationer.

Et andet område, som er værd at undersøge, er, i hvilken grad spillernes velbefindende er relateret til deres præstationsevne. De fleste undersøgelser har fokuseret på juniorfodbold, hvis kontekst adskiller sig fra præstations- og elitefodboldens.

I den forbindelse kan casestudier, opfølgende studier og/eller longitudinelle studier med de samme spiller, efterhånden som de bliver ældre og mere erfarne, blive gennemført

Longitudinelle studier indsamler data på mere end ét tidspunkt, hvilket muliggør at undersøge en udvikling over tid.
 

Kildeliste

• Dodd, K. D., and Newans, T. J. (2018). Talent identification for soccer: physiological aspects. J. Sci. Med. Sport 21, 1073–1078. doi: 10.1016/j.jsams.2018.01.009
• Langagergaard, M. (2017). Performance psychology: handbook for Nordic counter terrorism units : Scandinavian Book A/S.
• MacNamara, Á., Button, A., and Collins, D. (2010). The role of psychological characteristics in facilitating the pathway to elite performance part 1: identifying mental skills and behaviors. Sport Psychol. 24, 52–73. doi: 10.1123/tsp.24.1.52
• Nesti, M. (2010). Psychology in football: Working with elite and professional players. Routledge.
• Saward, C., Morris, J. G., Nevill, M. E., Minniti, A. M., and Sunderland, C. (2020). Psychological characteristics of developing excellence in elite youth football players in English professional academies. J. Sports Sci. 38, 1380–1386. doi: 10.1080/02640414.2019.1676526
• Thelwell, R., Weston, N., and Greenlees, I. (2005). Defining and understanding mental toughness within soccer. J. Appl. Sport Psychol. 17, 326–332. doi: 10.1080/10413200500313636
• Williams, A. M., Ford, P. R., and Drust, B. (2020). Talent identification and development in soccer since the millennium. J. Sports Sci. 38, 1199–1210. doi: 10.1080/02640414.2020.1766647