Det seneste europamesterskab ligger kun tre år tilbage i stedet for de sædvanlige fire år, men grundet den hurtige udvikling af fodboldspillet på internationalt niveau, kan perioden synes lang og meget har kunnet nå at ske.

Hvad har ændret sig siden det seneste europamesterskab i 2021, og hvilke nye trends kan turneringen bringe i 2024?

I en ny artikel, som oprindeligt er udgivet hos DFB Akademie, giver Marius Fischer sine bud på fire aktuelle trends, som du kan holde øje med under EM 2024 i Tyskland. Samtidigt sammenligner han disse tendenser med taktiske kendetegn ved EM 2021, ligesom han perspektiverer EM til udviklingen i international klubfodbold.

Marius Fischer er til dagligt Head of Performance & Analysis i Viborg FF, og han er redaktør på DFB-trænerbladet Fußballtraining, som bringer analyser af international fodbold.

Fra klubfodbold til international fodbold?

Ved store internationale turneringer konkurrerer de bedste spillere fra de respektive forbund. Mange af de taktiske trends fra topligaerne og Champions League dukker derfor før eller siden op ved verdens- og europamesterskaber.

Der er også taktiske forskelle, som primært skyldes den korte forberedelsestid og de til dels store kvalitetsforskelle landsholdene imellem.

Hvilke trends fra den afsluttede klubfodboldsæson vil gøre det til EM 2024, og hvad har ændret sig siden det sidste europamesterskab?

De får du fire bud på nedenfor.

Tilbagevenden til firbackkæden?

Ved det seneste EM spillede 15 af de 24 hold midlertidigt eller permanent med en trebackkæde – herunder også finalisten England. Denne trend går nu snarere i retning af firkæden:

Ud af de otte kvartfinalister i Champions League 2024 startede kun Atlético Madrid med en trebackkæde, hvorfor også firbackkæden (igen) kan blive det dominerende systemvalg ved EM 2024.

I de sidste ti kampe for de deltagende nationer ved EM spillede kun fire med en trebackkæde – i kontrast til tretten firkædesystemer. Syv hold skiftede fleksibelt, hvor firbackkæden også blev brugt lidt hyppigere. Flydende skift og rotationer under de forskellige spillefaser, som ofte ses i klubfodbold, vil vi sandsynligvis se sjældnere ved EM.
 

Hybrid-pressing

Ved EM 2021 var det bemærkelsesværdigt, at mange hold forsvarede i dyb blok og kun tog lidt risiko i presset.

Kun et hold lå dengang med et PPDA-gennemsnit (pasninger pr. defensiv aktion) på under 10 – turneringsgennemsnittet for alle hold lå på 14,78. Det er 15 procent mere end dette års gennemsnit i Champions League og 12 procent mere end ved kvalifikationen til EM 2024.

Vil vi se et mere aggressivt pres?

Nøglen ligger i fleksibiliteten og tilpasningsevnen: Topholdene i europæisk klubfodbold starter som regel med mand-orienteret angrebspres, men er i stand til når som helst at skifte til rumorienteret midtbane – eller endda forsvarspres, hvis situationen kræver det (og omvendt).

Denne såkaldte “hybrid-pressing” kan også blive en vigtig succesfaktor ved EM.

Se videoer med eksempler på Englands ”hybrid-pressing” til EM 2021 her.

Forskellige spilfilosofier

I klubfodbold har trænere som regel måneder eller endda år til at implementere en spilfilosofi og sammensætte truppen optimalt. I landsholdsregi mangler trænerne tid til dette.

Hidtil har trænere ved store turneringer mest fulgt en pragmatisk tilgang, som bygger på enkle principper og ikke kræver lang tilvænningstid. Forskellen blev ofte gjort af spillernes individuelle kvalitet, og du vil sjældent se en klar, karakteristisk “håndskrift” som på Pep Guardiolas eller Roberto De Zerbis’ klubhold.

Det kan ændre sig ved EM 2024: Mange hold har en speciel – trænerdomineret – spillestil, som adskiller et landshold fra andre.

Eksempelvis satser Østrig med landstræneren Ralf Rangnick på det samme aggressive (gen-)pres, som den tyske træner også brugte med succes i RB Leipzig og RB Salzburg.

I kontrast hertil anvender ungarernes landstræner, Marco Rossi, elementer af relationisme. Det ses ved, at det ungarske landshold overbelaster den boldnære side med mange spillere på et lille område og kombinerer sig fremad med hurtigt, kort pasningsspil.

Se eksempler fra henholdsvis det østrigske og ungarske landshold.

Endnu en målfest?

Til EM 2021 blev der sat målrekord med 142 mål. Rekorden blev sat selvom landsholdene ofte valgte en tilgang, der var fokuserede på sikkerhed.

Det øgede antal kampe var naturligt en årsag til flere scoringer, men gennemsnittet på 2,78 mål pr. kamp var det højeste siden 1976.

Chancen for, at rekorden for flest scoringer bliver slået igen i år, vurderes til at være stor. Vurderingen kan du se i det perspektiv, at i den forgangne Bundesliga-sæson blev der scoret flere mål end i de sidste 32 år. I den engelske Premier League blev der endda sat en ny målrekord. Spillernes individuelle kvalitet bliver konstant højere, ligesom holdene finder flere og flere måder at score mål på.

En af disse måder er standardsituationer, som nu er en fast bestanddel af moderne fodbold og udgør stadig oftere forskellen i tætte kampe. Næsten en tredjedel af alle mål ved det seneste europamesterskab blev scoret efter dødbolde.

Stadig oftere vil du se, at de bedste hold i tabellen også er blandt de bedste hold på standardsituationer – især ved hjørnespark.

En variant, du sandsynligvis vil se ofte ved det dette års EM, er skarpt slåede hjørnespark mod den korte stolpe.

Disse er så farlige, fordi de åbner flere potentielle scoringsmuligheder: En forlængelse til den boldfjerne stolpe, et direkte hovedstød i det boldnære hjørne, en mislykket defensiv hovedstød i eget mål – hvis hjørnesparket er godt slået, har forsvarerne det ofte svært.