Gamechanger

En nyligt udgivet rapport giver indblik i, hvordan man kan måle presset på spillerne før og under vigtige kampe. Men hvad definerer en betydningsfuld kamp? Og hvordan håndterer man presset som klub, træner og spiller? Det er nogle af fokuspunkterne i dette afsnit af GameChangers podcast. I studiet har vært Martin Davidsen besøg af Christian Engell, high-performance consultant og mental træner i Brøndby IF samt ekstern sportspsykologisk konsulent ved Team Danmark.

Forskning viser, at man i højere grad kan forudsige, hvem der opnår ekspertpræstationer, hvis man i stedet for at fokusere på præstationer og øjebliksbilleder, accepterer at personlighedsmæssige færdigheder også kan spille en afgørende rolle for ekspertpræstationer. I dette indlæg sætter cand.psych Line From fokus på personlighedstrækket grit, der er defineret som vedholdenhed og passion for langsigtede mål, for netop disse egenskaber har stor relevans i diskussionen om talentudvikling og spillerudvikling.

Hvordan håndterer man den aktuelle Corona-situation rent mentalt? Hvordan skaber man struktur i hverdagen, når intet er som normalt? Og hvordan kan man arbejde med mentaltræning i disse uger, hvor man skal træne for sig selv? GameChanger sætter fokus på mentaltræning i denne podcast, hvor lektor på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent i FC Nordsjælland, Carsten Hvid Larsen, medvirker.

Det kræver noget særligt at være målmand på højeste niveau, for presset er stort og fejlene har store konsekvenser. I dette afsnit af GameChanger podcast sætter vi fokus på målmandsspillet ud fra et psykologisk perspektiv. I studiet er I studiet er målmandstræner på det danske U17-pigelandshold og Phd-studerende i sportspsykologi på Syddansk Universitet Esben Elholm Madsen sammen med Jesper Hansen, der er førstemålmand i 3F Superliga-klubben FC Midtjylland.

Hvordan formidles det taktiske budskab fra træner til spillere? Hvordan ønsker spillerne det præsenteret? Og hvordan kan træneren optimere en spillers indlæring af et taktisk budskab? Det er nogle af disse spørgsmål, som OB’s assistenttræner Janus Blond har stillet i forbindelse med sin pro-opgave på DBU’s træneruddannelse. I denne podcast fortæller Janus Blond om sine tanker om kommunikation i fodbold. I en samtale med Carsten Hvid Larsen, der er lektor på Syddansk Universitet og sportspsykologisk konsulent i bl.a. Team Danmark, diskuterer han desuden nogle af de muligheder, man har som klub og træner for prioritere forståelsen af taktiske budskaber.