Gamechanger

Dansk fodbold arbejder i disse år på at skabe en ny model og strategi for børnefodbold, men hvad kendetegner det gode børnemiljø? Hvordan sikrer man høj kvalitet på alle niveau i dansk fodbold? Og hvordan håndterer man udfordringer som selektion, niveaudeling og relativ alders effekt? GameChanger sætter i en ny podcast fokus på forskellige aspekter af børnefodbold.

I november var trænere og analytikere fra hele fodbold-Europa samlet i Barcelona for at deltage i Barca Football Coach Summit og Barca Sports Analytics Summit, hvor forskellige oplægsholdere bidrog med inspiration og vidensdeling inden for forskellige områder. GameChanger delegation talte med flere af deltagerne på konferencen og samler i en ny podcast op på nogle af de væsentligste pointer fra dagene i Barcelona.

I en ny podcast-udsendelse sætter Gamechanger fokus på nogle af de mest interessante tendenser inden for det fysiske område i fodbold. Udsendelsen tager udgangspunkt i det seminar, som blev afholdt på Syddansk Universitet i Odense den 10. oktober, hvor en stor gruppe af fysiske trænere fra både 3F Superligaen, divisionerne og fra diverse talentakademier rundt om i Danmark var samlet. I studiet sætter FC Nordsjællands Mathias Zangenberg og OB’s Janus Blond perspektiv på nogle af de temaer, der var på dagsordenen til Fysisk Trænerdag i Odense.