I en tid hvor resultater på banen ofte stjæler opmærksomheden, bliver det tydeligt, at kulturen uden for kridtstregerne er afgørende for, hvordan en fodboldklub præsterer og trives.

Netop dette tema bliver udfoldet i denne GameChanger-podcast, hvor Viborg F.F.’s Akademi- og fodboldudviklingschef, Mads Holm, og organisationskonsulent, Christian Qvick, sætter spot på vigtige grunde til at arbejde med kultur, og hvordan du udvikler den ønskede adfærd skridt for skridt.

Det, der sidder i væggene og hænger i gardinerne

I podcasten bidrager Christian Qvick med praktiske perspektiver fra egne erfaringer med at arbejde med virksomheder såvel som teoretiske perspektiver fra organisationsforskere som førende forsker inden for organisationskultur, Edgar H. Schein, og professor ved CBS, Majken Schultz.

Han påpeger, at årsagerne til at arbejde med kultur i en virksomhed eller organisation enten kan være for 1) at differentiere sig og vise, hvordan du er anderledes end konkurrenterne, eller for 2) at få bugt med eventuelle uhensigtsmæssige handlemåder og adfærd i organisationen.

»A culture is, what you practice, promote, and permit,« – eller sagt lavpraktisk på dansk af Christian Qvick:

»Kultur; det er dét, der sidder i væggene. Det er det, der hænger i gardinerne. Det er bare den måde, vi agerer på.«

Når det gælder spørgsmålet: »Hvad vil det sige at have en god kultur?« fortæller Christian Qvick ud fra en metafor om et blomsterbed med tre dele:

• Klubben plejer og passer de eksisterende værdier og adfærd, der skal vokse og holdes fast i.
• ’Kulturelt ukrudt’ er alt den uhensigtsmæssige adfærd, der skal luges ud i.
• De ’kulturelle frø’ er dem, som I ikke ser meget af nu, men ønsker at opdyrke.

Kultur i en fodboldklub handler ikke kun om traditioner eller værdier på papir. Det er summen af adfærd, normer og fælles forståelser, som binder spillertruppen, trænerstaben og alle i og omkring klubben sammen.

I en kaotisk fodboldverden med høj grad af udskiftning og høj grad af resultatpres, så kan kulturen være med til at være identitetsskabende for fodboldklubberne. For eksempel skaber bevidstheden om kulturen en tryghed, ligesom den gør det lettere at håndtere omskiftelighed såsom transfervinduer og skift af årgange.

»Vi vil bruge det (kulturarbejdet, red.) bevidst og se det som et middel til trivsel for både medarbejdere og spillere, som vi arbejder med, men også som fundamentet for de præstationer, vi skal nå på den lange bane. Det handler om at være bevidst om, at kultur er et stærkt redskab til at fordre det, vi vil,« fortæller Mads Holm og uddyber, at klubkulturen skal være en konkurrencefordel:

»Vi tror på, at det kan blive en konkurrencefordel på den lange bane for os, fordi vi kan øge trivslen blandt vores spillere og vores stab, hvis vi arbejder godt med kulturen, hvilket vil medføre forhåbentligt bedre præstationer […]. Vi oplever, at det skaber tilknytning, at vi har en stærk og defineret kultur, som gør, at folk vælger Viborg F.F. til og kan identificere sig med klubben.«

Fundamentet for trivsel og præstation

Blandt de tiltag, som Viborg F.F. har foretaget for at arbejde målrettet, professionelt og struktureret med klubkulturen, er ansættelsen af psykolog, Sidsel Grønning, som kulturtræner. For mens en mentaltræner fokuserer på individet, har kulturtræneren til formål at beskæftige sig med individet i fællesskabet og integrere alle i den adfærd, klubben ønsker.

Dette tiltag understreger, at kultur ikke overlades til tilfældigheder, men kræver samme professionalisme som det taktiske og fysiske træningsarbejde. Kulturtræneren arbejder ikke kun med enkeltpersoners mentale styrke, men med hele holdets og klubbens kollektive spilleregler og praksisser. Fokus er flyttet fra det individuelle til det kollektive – det skaber rammerne for, at alle kan bidrage og tage ansvar for kulturen:

»Vi har kaldt det ’en træner’, fordi vi ser det lidt ligesom fysisk træning. Der har vi i fodboldverdenen vænnet os til, at der er noget, der hedder en fysisk træner […]. Hvor den fysiske træner arbejder med den fysiske træning, jamen så arbejder kulturtræneren med at træne kulturen,« fortæller Mads Holm.

Kulturtræneren sætter rammer for dialog, udvikler fælles sprog og hjælper med at identificere de handlinger, der styrker – og svækker – den ønskede kultur. Rollen handler om at gøre det usynlige synligt og skabe bevidsthed om, hvordan man sammen udvikler et miljø, hvor alle trives og præsterer.

Den kulturelle spillestil

Et andet tiltag, som VFF har indført, er en såkaldt kulturel spillestil: Viborg Vejen.

Den er fundamentet for prioriteringer og sikrer, at værdier og den ønskede adfærd reelt bliver udført og omsættes til handlinger i hverdagen. Når klubben sætter hold til weekenden, foregår det både ud fra den fodboldmæssige spillestil og ud fra det kulturelle perspektiv, og den måde klubben gør tingene på.

»Den kulturelle spillestil tilgår vi på samme måde som vores fodboldspillestil. Vi træner vores fodboldspillestil ude på banen, sætter nogle øvelser op, træner nogle bestemte metoder for at sandsynliggøre, at vi lykkes i weekenden. Det samme gør vi med vores kulturelle spillestil: vi øver os i det, vi træner nogle bestemte metoder, vores måder at være sammen på, vores måder at være organisation på i forhold til den kultur, vi ønsker,« fortæller Mads Holm.

Han er samtidig åben om, at der er tale om en ambition, ligesom der er nogle »tidsler, der skal luges ud i« for at blive i Christian Qvicks metafor.

Her handler det om, at ansatte får redskaberne til at kunne luge ud, så det bliver et organisatorisk ansvar – ikke kun er et ledelsesansvar.

I forlængelse heraf kommer Mads Holm og Christian Qvick omkring begrebet ’kulturbærer’, og hvordan det både kan betragtes som ’personbåret’ og ’organisationsbåret: kulturbærer som person – eller en gruppe af personer – kan for eksempel være en frontfigur, stifter eller en karismatisk leder. En organisationsbåret kulturbærer kan være symboler og praksisser.

Men en personbåret kultur kan være meget sårbar – særligt i en omskiftelig branche som fodbold fortæller Christian Qvick: »Vi har brug for, at vores kultur ikke er personbåret, men organisationsbåret, så kulturen kobler sig til klubben,« for på den måde mister klubben ikke den kultur, der er bygget op, når en person forsvinder.

Mads Holm fortæller, hvordan Viborg F.F. netop har valgt at arbejde med ’kulturelle ledere’ i stedet:

»Vi vil gerne sikre at fundamentet er båret af organisationen; ikke af mig som leder eller af andre ledere i Viborg F.F., men af organisationen. […] Alle, der er ansat på akademiet, er kulturelle ledere, hvor ’bærere’ kan blive lidt tungt: ”Du skal være rundt på noget”. Vi vil have, det er aktivt: du skal lede den kultur, der er.«  

Og den organisationsbårne ledelse af kulturen går i alle retninger, hvilket hænger sammen med at træne den kulturelle spillestil, forklarer Mads Holm:

»Det kan være opad mod mig, det kan være op mod vores sportschef. Det kan også være nedad mod spillerne eller assistenttræneren, hvis du er cheftræner. Det kan også være til siden til de kollegaer, du har.«

Psykologisk tryghed og de gode spørgsmål

Ét af de centrale temaer i arbejdet med kultur i Viborg F.F. er psykologisk tryghed. Forskning viser, at grupper, hvor medlemmerne tør sige deres mening, stille spørgsmål og tage chancer uden frygt for at blive udstillet, udvikler sig hurtigere og præsterer bedre.

»Vi tror ikke på, at det der med at gå ned og skabe frygt og skælde spillerne ud, skaber resultater og præstationer. […] ”Hårtørreren” nede i omklædningsrummet – den duer ikke i Viborg,« siger Mads Holm.

I podcasten bliver det understreget, at psykologisk tryghed blandt andet handler om at skabe et miljø, hvor kollektiver og det mellemmenneskelige vægtes højt, men hvor der også er plads til forskellighed. Det gælder således om at få forskelligheder til at passe ind i fællesskabet, fremhæver Mads Holm:

»Det er ok at have nogen, der er individualister, nogen der kan noget ekstra, nogen der være med til at skabe lidt krydderi. Vi vil bare ikke have egoister.«

Til sidst kommer Christian Qvick og Mads Holm med deres bud på, hvordan du kan udvikle kulturen – og afvikle uønsket adfærd:

Start i det små med undrende spørgsmål:

• Hvordan vil en udenforstående beskrive som kendetegnende for os?”
• Hvad er det, vi ønsker? Og hvad ønsker vi ikke?

Lav nogle afgræsninger og gør det muligt at udføre i hverdagen. Indtænk den ønskede kultur og adfærd i det, klubben gør i for vejen. For eksempel under træning, på møder og en-til-en-samtaler med spillere.