Fodbold udvikler sig med lynets hast. Kampenes tempo stiger, og spillerne skal træffe flere og hurtigere beslutninger end nogensinde før.

Siden det korte målspark blev tilladt, er boldbesiddelse blevet mere populært, og de flere boldberøringer stiller større krav til spillernes orienteringsevne – både individuelt og kollektivt.

For trænere er det derfor afgørende at forstå og udvikle orienteringsfærdigheder hos spillerne, hvis de skal begå sig i nutidens og fremtidens fodbold.

Denne episode af GameChanger tager udgangspunkt i assistenttræner i Hillerød Fodbold, Martin Vingaards, Pro-opgave om orienteringsfærdigheder, og udover Vingaard selv er cheftræner i Hillerød Fodbold, Christian Lønstrup, med i studiet.

 

LÆS OGSÅ: Martin Vingaards Pro-opgave: Orienteringsfærdigheder hos centrale midtbanespillere – og træning af disse

»Orientér jer!« Men efter hvad? Hvornår? Hvordan?

Vingaard fortæller indledningsvist, at spilleres såkaldte kognitive kapaciteter er væsentlige i forhold til det tekniske, taktiske og fysiske. Dette skal ses i lyset af, at fodbold er et komplekst spil med »22 aktører, én bold og et hav af problemer.«

Lønstrup supplerer med, at en del af spillets udvikling handler om, hvordan spillerne reagerer i en given situation, ligesom (chef-)trænere skal være nysgerrige på, »hvad der sker hos spillerne undervejs« i en kamp og beslutningstagen.

Derfor skal spillerne trænes i og have evnen til at indsamle informationer, og her peger Vingaard, som er tidligere professionel fodboldspiller, på et centralt punkt i udviklingen:

»Da jeg var spiller, fik vi bare at vide: ”Husk at orientere jer!” Men efter hvad og hvornår og hvordan?«

Netop hvad, hvornår og hvordan har han undersøgt nærmere i sin Pro-opgave, hvor han tager afsæt i den norske forsker Geir Jordets forskning.

Han har gennem et studie i Premier League fra 2020 sat fokus på, hvordan orientering – altså evnen til at indsamle information om med- og modspillere, rum og muligheder – er central for succes på banen.

Jordet definerer orientering som »spillernes evne til at opfatte, indsamle og anvende information fra omgivelserne, før de får bolden.«

Hans forskning viser en klar sammenhæng mellem hyppigheden og kvaliteten af orientering og spillernes præstationer på højeste niveau. Blandt andet finder han frem til, at de bedste spillere når at orientere sig otte gange i løbet af ti sekunder.

Orienteringsfærdigheder: Opdeling og definition

Jordet opdeler orienteringsfærdigheder i fire centrale områder:

• Orientering: Selve handlingen at kigge sig omkring før boldmodtagelse.
• Frekvens: Hvor ofte spilleren orienterer sig – flere orienteringer øger chancen for at træffe gode beslutninger.
• Systematik: Når spilleren orienterer sig efter relevant rum, med- og modspillere. Systematik handler ligeledes om, hvor bevidst og struktureret spilleren indsamler information – for eksempel om modstanderes positioner, eller hvor presset kommer fra.
• Timing: Hvornår spilleren orienterer sig – det er afgørende at orientere sig på de rigtige tidspunkter, især lige før og under boldmodtagelse.

I forlængelse af timing fortæller Vingaard om critical scan. Det vil sige, hvornår spilleren foretager sin sidste orientering, når spilleren kender boldens bane. Det handler om at kunne orientere sig så sent som muligt:

»Gennem studierne har de (Geir Jordet og kollegaer, red.) fundet ud af, at de bedste spillere orienterer sig så sent som muligt. Fordi når de kender boldens bane, så ved de: ”Okay, nu skal jeg til at orientere mig lige inden, jeg modtager bolden – og så skal jeg lave min aktion derefter.«

Omvendt peger forskningen på, at jo lavere niveau, du spiller på, jo tidligere har du den sidste scanning. Men det betyder, at du dermed har højere sandsynlighed for fejlaktioner.

Praktiske eksempler: Forbedringer hos spillere og erfaringer fra Hillerød Fodbold

I podcasten fortæller Martin Vingaard og cheftræner Christian Lønstrup om, hvordan målrettet fokus på orientering kan løfte individuelle og kollektive præstationer.

Spillere, der tidligere kun orienterede sig sporadisk, vil gennem systematisk træning kunne øge frekvens og kvalitet af deres orientering. Det resulterer i bedre boldomgang, hurtigere beslutninger og færre boldtab – især under pres.

Martin Vingaards Pro-opgave viser, at et fokus på systematik + timing giver stor effekt. En case i opgaven illustrerer, hvordan en midtbanespiller – efter målrettet træning af orienteringsfærdigheder – oplevede markant forbedrede evner til at opfatte pres og ledige rum. Det førte til flere progressive afleveringer og succesfulde aktioner.

»Har du orienteret dig på relevante rum, og har du haft din sidste timing lige inden boldmodtagelse – så sent som muligt – så har du en højere procentdel chance for succesfulde aktioner. Både i forhold til at fastholde bolden og i forhold til fremadrettet aflevering,« siger Martin Vingaard.

Hvornår er en spiller ’godt orienteret’?

Om en spiller kan bevæge sig til næste niveau, afhænger af, om han eller hun er i stand til at forberede sig inden boldmodtagelse, pointerer Vingaard. Fremtidens topspiller skal have en høj spilintelligens, og når Christian Lønstrup skal finde nye spillere, kigger han efter deres beslutninger og reaktioner.

Særligt i modgang. Adspurgt, hvornår en spiller er ’godt orienteret’, svarer han:

»Når vi spiller vores kampe, og når vi træner, så kigger jeg jo aldrig på bolden. Jeg kigger altid på, hvor bolden kommer fra, og hvor den skal hen. […] Når vi skal finde årsager til mål imod, kan jeg tydeligt se fem sekunder før, at nu går det galt, fordi ”du laver dén og dén fejl” på en indlægsfase, eller hvis modstanderen spiller bande. […] Det gælder også den anden vej: ”Er vi på vej det rigtige sted hen ved at orientere sig tidligt, og har jeg den rigtige fornemmelse af bolden.«

Her tilføjer Lønstrup, at det supervigtigt, at spillerne begynder at interessere sig for og forstå, hvordan de orienterer sig – og at de i det hele taget gør det.

Et konkret eksempel fra Hillerød Fodbold er Saman Jalaei. For ham handlede det i starten om »score mål og kigge ned på bolden,« og han havde ikke fornemmelse af tid og sted og medspillere. Ved at arbejde orientering har han forståelse for sine muligheder, hvilket også gør ham til en farligere spiller.

Hillerød Fodbolds VBU-model: Vurdér, beslut, udfør

Orienteringsfærdigheder er ikke længere et nice-to-have, men et must-have for spillere på eliteniveau. Geir Jordets forskning viser, at målrettet og systematisk træning kan løfte spillere markant – både individuelt og kollektivt.

Ved at investere i udviklingen af orienteringsfærdigheder kan trænere give deres spillere en afgørende fordel i det moderne fodboldspil, hvor evnen til at se, forstå og handle hurtigt er vigtigere end nogensinde før.

»Det har ret beset ikke noget med bolden at gøre, men det handler om, hvordan du agerer over for tid og rum, og det har man ikke brugt så meget tid på tidligere. Så jeg tror, at der meget at komme efter,« påpeger Christian Lønstrup, og Martin Vingaard henviser til timing:

»Forskningen viser, at har du den sidste timing – eller critical scan – så sent som muligt, så roterer du i kroppen. Idet du laver din orientering, ender du oftest også med at blive sidevendt, og den position vil vi gerne have, at spillerne er i. Derfor er orienteringsfærdigheder ekstremt vigtige.«

Til at operationalisere træningen af orienteringsfærdigheder arbejder Hillerød Fodbold med VBU-modellen: Vurder, beslut, udfør.

Modellen guider både spillere og trænere til at tænke i faser: Først vurderes situationen (gennem orientering), dernæst træffes en beslutning og til sidst udføres handlingen.

Ved at indarbejde denne model i træning og feedback får spillerne et fælles sprog og forståelse for orienteringens rolle i spillet.

Trænerduoen opsummerer, hvor andre elitetrænere kan lægge deres fokus:

• At gøre orientering til en synlig og integreret del af træningen.
• At anvende constraints og kamprelevante øvelser.
• At benytte både hold- og individuel feedback – herunder video og data.
• At arbejde struktureret med modeller såsom VBU for at skabe fælles forståelse og sprog.

Træningsmetoder: Fra priming til videofeedback

Udvikling af orienteringsfærdigheder kræver variation i træningsmetoder og en bevidst trænerindsats. Ifølge Vingaard er disse de vigtigste tilgange:

• Priming: Kortvarig forberedelse før hovedtræning, hvor spillere briefes i at orientere sig hurtigt og målrettet. Men også øvelser uden priming for at se spillerne finde løsninger selv.
• Coaching: Løbende verbal feedback – for eksempel: »Hvor kiggede du hen?« – og guidede spørgsmål under spillet, samt spillernes indbyrdes coaching.
• Videofeedback: Analyse af trænings- og kampklip med fokus på orientering, timing og beslutningstagning, samt gensidig afstemning af forventninger. Droneoptagelser for at se spillerne orientere sig med og uden bold.

Constraints og kamprelevante øvelser

Effektiv træning af orienteringsfærdigheder kan optimeres ved brug af constraints – altså bevidste begrænsninger og ’benspænd’, der tvinger spillerne til at orientere sig.

»Vi kan sætte vores spillere i nogle situationer, der minder om kampe. Vi kan gøre områderne store eller mindre, sætte et x-antal jokere ind. Vi kan bevidst gå ind og pirke til spillerne, så de bliver tvunget til at orientere sig tidligt,« fortæller Christian Lønstrup og sammen med Vingaard lister de en række constraints:

• Joker(e): En eller flere neutrale spillere, der optræder i skiftende miljøer.
• Reduceret område: Mindre baner presser spillerne til hurtigere orientering og beslutninger.
• Få berøringer: Begrænsning på antal berøringer øger kravene til præorientering og beslutningshastighed.
• Possession-spil med constraints: To eller ét touch eller spilleren skal forsøge at lave en gennembrudspasning.

Essensen er, at øvelserne skal være kamprelevante og afspejle de situationer, spillerne møder til kamp. Og lige så vigtigt er, at spillerne skal være bevidste om formålet med en øvelse: Hvad, hvorfor og hvordan?