In-game management er summen af de beslutninger, tilpasninger og ledelsesmæssige handlinger, der foregår i løbet af kampens to gange 45 minutter. In-game management er en særlig form for ledelse, idet der både er et eksternt og et internt pres under en kamp, som adskiller sig fra den måde, træneren ellers begår ledelse på i løbet af ugen.

Den stigende mængde information og data under kampe vil sandsynligvis øge betydningen af intuition – for ingen kan i realtid bearbejde alt tilgængeligt input.

I denne episode af GameChanger sætter Lasse Frølund, assistenttræner i Sønderjyske Fodbold, og Nanna Munk, organisationskonsulent hos FLOK, fokus på in-game management. Mere specifikt spørgsmålet: Hvordan kombinerer du rationel analyse og din intuition under en kamp?

Podcasten bygger videre på Lasse Frølunds Pro-opgave om selvsamme emne, og podcasten byder både på praktiske erfaringer med at kombinere data og intuition, ledelsesteori og en række argumenter, som understreger fordelene ved at bruge og udvikle din intuition.

Hvordan adskiller intuition og rationel analyse sig fra hinanden?

Definitionen af intuition i denne sammenhæng er trænerens evne til at handle hurtigt og præcist ud fra en umiddelbar fornemmelse eller erfaring – ofte uden at have tid til dybdegående analyser.

Intuition kommer til os som en følelse eller en hurtig indsigt. Intuition er forankret i dine erfaringer med, at noget virker og noget ikke virker, ligesom den bygger på mønstre, du kan genkende i en given situation:

»Det handler om faglig, dyb forståelse, som giver dig flair for, at du ved, hvad der er det rigtige at gøre,« fortæller Nanna Munk og uddyber, hvordan intuition og rationel analyse adskiller sig fra hinanden:

»Definitionen af analyse er, at vi har data og viden om fortiden. På baggrund af data fra fortiden og mønstre, i forhold til hvordan tingene plejer at være, analyserer vi, hvordan vi tror, fremtiden bliver. En form for forecasting på baggrund af fortiden. Sagen er bare, at når der er uforudsigelige elementer – som der i høj grad er på en fodboldbane – er det ikke altid, vi kan bruge fortiden til at forudsige fremtiden. Her skal det gå hurtigt, men det tager tid at lave analysen.«

Skift forecasting ud med sidecasting – og reagér på virkeligheden

Det moderne trænerarbejde er under stadig stigende påvirkning af data. Data kan give vigtige indsigter og optimere spillernes effektivitet, men rummer også risici. »Vi kan komme til at lave analyser af et ufuldstændigt datasæt – det vil sige, at vi fokuserer på nogle data, men overser andre,« fortæller Nanna Munk, og Lasse Frølund supplerer med en pointe fra sin Pro-opgave:

»Flere trænere estimerer, at deres beslutningsprocesser under en kamp fordeler sig omkring 70 procent intuition og 30 procent rationel analyse.«

Ifølge flere trænere, som Lasse Frølund har interviewet til sin opgave, styrker erfaring og refleksion over tidligere situationer deres fornemmelse af, hvornår de kan stole på intuitionen, og hvornår de bør støtte sig mere til data.

Om du skal støtte dig til data eller følge din intuition, illustrerer Nanna Munk med metaforen om ’kaptajnen på et skib i en storm, hvor bølgerne slår ind’:

»Du kan ikke gå ned i kahytten og tænke dig om. Du er nødt til at gøre noget, og det er en tankegang, hvor I siger: ’Vi prøver noget, og så ser vi, hvad der sker’.«

I stedet for at lave forecasting kan du lave sidecasting:

»Ved sidecasting er du optaget af, hvad der giver mening at gøre som det næste skridt lige her og nu. Vi prøver noget og får hele tiden feedback fra virkeligheden. I fodbold ser du hele tiden på dine justeringer, og hvad der sker nu. Og allerede et minut senere er du klogere, og så kan du igen reagere adaptivt i forhold til den tilbagemelding, du får fra virkeligheden.«

»Når kaos råder, er analyse ikke din ven,«

Dave Snowdens kompleksitetsteori, som Nanna Munk bringer i spil, forklarer, at fodboldkampe – ligesom organisationer – er komplekse systemer, hvor ikke alt kan planlægges.

»Når kaos råder, er analyse ikke din ven,« lyder det ifølge Snowden. Der er mange antagelser om, at strategier og langsigtede planer er gode. Men heri ligger også en forståelse af, at vi kan se forudsige fremtiden mere, end vi kan.

Nanna Munk argumenterer for, hvorfor det ofte er mere fordelagtigt at handle step-by-step:

»Man må jo gerne have noget at stile efter og en intention, men man er nødt til at justere hele tiden. Det kan hurtigt opleves som en fejl, fordi ’vi har lavet en grundig strategi og analyse, og nu må vi lave den om’. Det vil sige, at ’nu er det godt noget galt.’ Men pointen er, at der ikke er noget, der er gået galt. Det er gået præcist, som vi vidste – nemlig uforudsigeligt.«

I virkeligheden er det uforudsigelige normalen og dét, der skal tages hurtige beslutninger ud fra. Lasse Frølund uddyber dertil, hvordan step-by-step er brugbart i dit in-game management:

Op til en kamp forbereder du dig på en modstander og på, hvordan kampen vil udspille sig. Du kan forberede dig på, hvordan du tror, at modstanderen går til kampen, men du ved det ikke. Du ved heller ikke, om en spiller får et rødt kort eller scorer.

Intuition fungerer her som et styringsredskab, ligesom intuition fungerer som en »affyringsrampe« til at få sat noget i gang under kampen.

At turde følge sin intuition er ofte forbundet med forberedelse. Selvom intuition og rationel analyse bliver sat op mod hinanden, ligger noget rationelt bag intuitionen, fortæller Lasse Frølund:

»Jeg tror på, at intuitionen er pålidelig, når forberedelsen har været god. Du ændrer ikke bare til en formation, du aldrig har trænet. Du genkender nogle scenarier fra tidligere kampe: ’Det her har vi set før, så vi ændrer til det, som vi ved, virker, på det, der sker lige nu’.«

LÆS OGSÅ Naviger i kaos og lær en masse nyt, mens krisen raser

»Der er et videnstab, hvis vi tror, lederen er en superhelt«

’Handle, observere, justere’ er en metode, Nanna Munk fremhæver. Du skal turde prøve noget og ikke være bange for at gøre noget. På den måde bliver in-game management er tæt forbundet med trænerens handlekraft, men også spillernes intuition og handlekraft. »Det skal ikke være en flaskehals, at spillerne tænker: ’Nå, hvad synes træneren nu, vi skal gøre?’« siger Nanna Munk.

Vi narrer ofte os selv ved at tro, vi forstår noget, vi ikke forstår. Dén faldgrube kan du undgå (eller i hvert fald imødekomme), fortæller Nanna Munk:

»Ledere og trænere skal i højere grad gøre spillerne i stand til at forstå, fordi flere mennesker ved mere end en enkelt leder. Der er et videnstab, hvis vi tror, lederen er en superhelt, hvorfra alle svar og løsninger kommer. Ingen leder eller træner kan se det hele.«

In-game management handler om styring og coaching, og en væsentlig diskussion blandt trænere handler om balancen mellem styring fra sidelinjen og spillernes frihed til at handle. For meget styring kan dræne spillerne for initiativ og føre til apati, hvilket naturligvis ikke må ske. Men fra i høj grad at tænke: »Lad nu spillerne være dem, der spiller kampen,« har Lasse Frølund skiftet perspektiv gennem sit arbejde med opgaven. Han har nu en større forståelse af, hvorfor det også er vigtigt, at træneren agerer udefra. Pointen er at finde balancen: træneren skal støtte, men ikke overstyre.

»Der er en fare for at komme til at begrænse spillerne, så de føler sig handlingslammede ude på banen,« siger Lasse Frølund.

Han argumenterer samtidig for, at spillernes handlefrihed kan blive mindre, i takt med at spillet bliver mere styret af principper og data:

»Der er kommet datamodeller ind, som bevidstgør, hvilke beslutninger der er ’dumme’ at tage i løbet af en fodboldkamp. For eksempel xG: Du ved, at sandsynligheden for at score på en chance uden for feltet er lille. […] Du ser, at sandsynligheden for at assistere et mål er større i nogle specifikke zoner, så man styrer holdet i en retning af at komme ind i de zoner, som gør, at du øger sandsynligheden for at score.«

Det gælder således for træneren om at give spillerne handlefrihed inden for de givne rammer.

Sådan udvikler du din intuition – og bruger den aktivt

Der kommer stadig mere data (også i løbet af kampene) – stabene bliver større, og cheftræneren skal dermed navigere i mere information.

Din intuition bliver her vigtig, for i kampens stigende tempo kan du ikke nå at forholde dig til alle information: »Vi skal som mennesker, ledere, spillere gøre det, som AI ikke kan: tænke og tage intuitive beslutninger,« pointerer Nanna Munk.

Så hvordan udvikler du din evne til at bruge din intuition? Og ikke mindst din evne til at vurdere, hvornår du skal bruge rationel analyse eller din intuition?

Det giver podcasten nogle bud på:

• Styrk din faglige erfaring: Sæt din egen faglighed på spil ved at diskutere med andre trænere i dagligdagen.
• Vær nysgerrig og reflekterende – både over for din stab og dine spillere.
• Lav tydelige aftaler og rollefordeling: Du, staben og spillerne skal kende deres handlerum, og hvor handlerummet slutter. Så snart der er uklarhed om ansvar, opstår handlingslammelse. Det gælder både for assistenttræneren, keepertræneren, analytikeren, ligesom nogle spillere skal fungere som trænerens forlængede arm på banen.
• Brug visualiseringer og scenarietræning: Visualisér, hvordan du vil reagere på et rødt kort eller komme bagud 4-0. Scenarier er en del af din forberedelse.
• Øv dig i at lave sidecasting i stedet for forecasting: På den måde bruger du hele tiden feedbacken fra virkeligheden, hvilket gør dig i stand til at reagere adaptivt.
• Sæt holdets samlede intelligens i spil.

LYT OGSÅ TIL Pro-opgave: Træn din intuition og bliv en stærkere leder