GameChanger

Anja-Heiner Møller, U19-kvindelandshold, DBU

Pro-opgave: Sådan gør 262 videoklip dig klogere på afslutningsspillet

Key-takeaways:

  • Hvorfor det er vigtigt at dele viden på tværs af køn (og stadig være kritisk)
  • Hvad der definerer ‘afslutningsspillet’
  • One Club Mentality – er målet med det hele en fælles spillestil?
  • Skal vi arbejde mod en fælles spillestil på tværs af landshold?
  • Spillet i kvindefodbold er ikke så forskelligt fra herrefodbold – men der er væsentlige variationer
  • Konvertereringsrate, assists og chancer i henholdsvis kvinde- og herrefodbold
  • Anja Heiner-Møllers bud på træning af afslutningsspillet: Feedback, video, under pres og faste principper
  • Opgaven åbner for, at kvinder kan optimere bredt i i banen og assists centralt
  • Hvordan Anja bruger sin opgave som U19-landstræner.

I takt med at kvindefodbolden udvikler sig med stor hast, vil det være forventeligt, at der kommer flere kvindelige akademier og kvindehold, som blomstrer op i- og omkring etablerede drengeakademier og professionelle herreklubber.

Det må være en udviklende og attraktiv mulighed for at dele viden, inspirere og spare med kollegaer på tværs af afdelinger og køn. Dertil også en mulighed for at skabe- eller få en fælles spillestil, hvor klubbens udtryk bliver styrket og samhørigheden på tværs af hold og stabsgrupper bliver stærkere.

Hvorfor ikke udnytte denne mulighed?

 

Anja Heiner-Møller er landstræner for U19-kvindelandsholdet, og hun har netop opnået sin UEFA Pro-licens efter at have afleveret og forsvaret sin Pro-opgave. Du kan læse hele opgaven her.

Citatet ovenfor er taget fra indledningen i Anjas opgave, hvor hun har undersøgt afslutningsspillet i henholdsvis kvindefodbold og herrefodbold. For hvor er der forskelle, og hvor er der ligheder i måden, hvorpå kvinder og herrer kommer til afslutninger?

Forskelle i konverteringsrater og assists

Med sin opgave har Anja Heiner-Møller zoomet ind på international fodbold på landsholdsniveau, hvor hun har analyseret forskelle (og ligheder) i afslutningsspillet for kvinde- og herrefodbold, som der bør tages højde for, hvis målet er en fælles spillestil.

Med et enormt datasæt i ryggen, har Anja Heiner-Møller analyseret hundredevis af afslutninger fra de seneste slutrunder. Mere præcist har hun været igennem 262 videoklip fordelt på:

  • 117 klip fra kvindelandskampe i perioden 2015 til 2022
  • 145 klip fra herrelandskampe i samme periode.

 

Fokus i opgaven har været, om du kan se afvigelser i kvindernes afslutningsspil sammenlignet med herrernes. Derfor har Anja blandt andet undersøgt, hvorfra der afsluttes og scores, konverteringsraten, assists og assiststyper, hvordan spillerne afslutter og chancen for scoring.

I denne podcast kan du høre, hvad Anja Heiner-Møllers opgave fortæller om ovennævnte parametre, og så uddyber hun sin antagelse om, at kvinder har større chance for at score fra distancen, og at vi derfor også vil se, at de afslutter oftere end herrerne lige uden for straffesparksfeltet.

Du kommer også med omkring One Club Mentality og videndeling på tværs af kvinde- og herrefodbold, ligesom Anja kommer med sit perspektiv på, hvorvidt det giver mening og værdi at lave en fælles spillestil i klubberne eller hos forbundene.

Sidst, men ikke mindst, får du bud på, hvordan du kan bruge analysen af afslutningsspillet på træningsbanen, og hvordan Anja selv kan bruge sin opgave i sit daglige arbejde med U19-kvindelandsholdet.

 

Flere Pro-opgaver:

Kategori:

Udgivet:

01/11/2023

Forfatter:

Relateret indhold