Sæsonen 2024/2025 i 3F Superliga er veloverstået, og igen i år udgiver Divisionsforeningen Performance Rapport, som zoomer ind på og fremhæver tendenser, som er karakteriserende for sæsonen.

Performance Rapport rummer en række temaer med analyse af databegreber, og i denne podcast hører du et udvalg. Nærmere bestemt pres og possession (boldbesiddelse), og så tager podcasten blandt andet fat på målepunktet PPDA (Passes Per Defensive Action), ligesom du kommer med omkring statistik over de mange mål, der blev scoret i 2024/2025-sæsonen.

For at diskutere rapporten og dens fund er Johannes Hoff Thorup, tidligere cheftræner i FC Nordsjælland og Norwich City F.C., med i studiet. Ved siden af er Mikkel Høyer Julø, som har sin daglige gang i Brøndby IF som analytiker.

En tæt lige med store variationer

I forbindelse med Performance Rapporten for 2023/2024 påpegede David Nielsen og Lasse Stensgaard, at 3F Superliga er tæt. Og det er endnu en gang tilfældet. Alligevel fremhæver Johannes Hoff Thorup variationer i spillestil og er optaget holdenes tilgang til kompakthed versus bredde:

»For ti år siden snakkede vi om, at vi skulle ud at ”stå på kridtet” og gøre banen så stor som muligt. For en håndfuld år siden skulle du gøre det omvendt og stå så kompakt som muligt, når du forsvarer. Kigger du på ligaen i dag og i Performance Rapporten, kan du se, at der er tendens til en mellemting: Nogle hold holder bredden, mens andre hold er kompakte.«

Mikkel Høyer Julø bemærker også variationer i, hvordan holdene i 3F Superliga ønsker at spille spillet: »Der er variationer hele vejen igennem rækken fra top til bund: Nogle vil spille mere boldbesiddende, og andre vil spille mere direkte.«

En tæt liga har både fordele og ulemper. Blandt ulemperne er, at klubber med europæisk deltagelse har færre muligheder for at spare spillere, rotere i truppen og bruge b-kæden.

»Taler vi udelukkende fra et perspektiv, hvor det handler om at udvikle spillere, er det ikke så skidt, at rækken er tæt. Lige meget om du skal til Viborg, Silkeborg eller Brøndby Stadion, så får du en rigtig svær opgave – også for de unge spillere,« siger Johannes Hoff Thorup og giver et eksempel fra sin tid i FC Nordsjælland, hvor stortalentet Ernest Nuamah fik muligheder for at vise sig frem i Mesterskabsspillet.

Flere chancer – flere mål

De seneste fire sæsoner har kurven over antal scoringer været opadgående. I 2024/2025-sæsonen blev der i gennemsnit scoret 3,14 mål pr. kamp, hvilket er flest siden 1998/1999-sæsonen.

Ét er tendenser herhjemme. Noget andet er tendenser i blandt andet Champions League. Derfor er Johannes Hoff Thorup interesseret i at sætte dansk fodbold i et internationalt perspektiv og pointerer, at lige kampe ikke er målfattige. Tværtimod:

»Lige kampe er lig med flere mål. Og det er min betragtning, at når ligaen skal afgøres til sidst, bliver den ikke afgjort på et enkelt mål i overtid, men på to, tre, fire mål pr. kamp. Det så vi også i slutspillet med nogle ret voldsomme resultater. FC Nordsjælland har et par gange. FC Midtjylland kører dem så af brættet i returkampen. F.C. København har især et par store sejre til sidst.«

Et datapunkt som xG understøtter denne pointe, for der er nemlig blevet scoret markant flere mål, end de statistiske forventninger pegede på. Der er scoret over 600 mål, men xG blev genereret til 557. Til sammenligning blev 541 mål scoret i 2023/2024, hvor den genererede xG lød på 535.

LÆS OGSÅ: Din guide til databegreber i fodbold – og hvordan du bruger dem i praksis

Målet i sig selv er ikke interessant

Mål er altid interessante at analysere, fordi de afgør kampe. Men det interessante er ikke selve målet – det er i højere grad relevant at diskutere, hvor målene kommer fra, hvor assisten slås fra, hvor tæt et hold skal være på feltet, og hvor meget plads spilleren har brug for.

Flere hold har fået flere strenge at spille på i forhold til scoringer – og flere hold har taget standardsituationer til sig. For eksempel har FC Midtjylland lavet 19 mål efter standardsituationer og er mere eller mindre eksperter i scoringer på lange indkast. AGF og Viborg F.F. har lavet 18 mål efter standardsituationer, og her kan du formentlig huske Isak Jensens tre scoringer direkte på frispark uden for feltet.

En væsentlig pointe er, at hjørnespark og andre standardsituationer generelt ikke genererer en høj xG: »Det er regnet ind i modellen, at xG-værdien vil ligge lavere ved standardsituationer, fordi der er flere forsvarsspillere i feltet, når bolden bliver slået,« fortæller Mikkel Julø.

Data, som er tilgængelige på superliga.dk, viser en rangering af holdenes scoringer i forhold til forventet. Tager vi en top-to, har Silkeborg IF scoret 12,9 mål over forventet og Randers 11,6 over forventet. Til sammenligning scorede Silkeborg IF i sæson 2023/2024 1,8 færre end forventet og Randers FC 8,5 færre end forventet.

Men inden du dvæler for meget ved forskellen fra sæson til sæson og overpræstationen i forhold til xG, pointerer Mikkel Julø ud fra et analytisk perspektiv:

»Variansen udligner næsten sig selv over to sæsoner, og derfor skal vi huske, at xG er et gennemsnit af en pulje. Derfor kan denne varians være inden for det, vi kan kalde ”normalen”. Det er måske noget, som mangler i diskussionen, når vi kigger på data.«

Alligevel er det værd at bemærke, at de to klubber har visse fællestræk:

»De har en tydelig stil, og Randers FC er blevet enormt tydelige på, hvordan de offensivt vil skabe chancer,« siger Johannes Hoff Thorup og refererer tilbage til sin tidligere pointe om kompakthed versus bredde:

»Randers er et af de hold, som altid har nogle brede positioner i deres spil, så de kan lave indlæg til deres to angribere, og så er de dygtige til deres omstillinger. Og jeg vil altid tro på, at bliver du dygtig til noget, så vil du skabe chancer, der ligner hinanden. Jo flere gange, du kan skabe chancer, der ligner hinanden, jo dygtigere vil du blive til at score på de chancer, fordi det er lettere at trække ind i en træning og kopiere situationer fra en kamp.«

Statistikken viser også, at både Silkeborg IF og Randers FC i den forgangne sæson har scoret 52 mål i feltet, hvilket er næstflest. Til sammenligning scorede Silkeborg IF 34 mål i feltet i 2023/2024 og Randers FC 41.

Det største udviklingspunkt har været, hvor assisten bliver slået fra. Og her er Johannes Hoff Thorup interesseret i spørgsmålet: Hvor tæt skal du spille dig på straffesparksfeltet, før assisten skal spilles? For ud fra det spørgsmål kan du begynde at arbejde med din position, beslutninger og typer af indlæg, som genererer flest scoringer. Er det højt indlæg, fladt indlæg eller bagom bagkæden eller foran bagkæden?

Angreb er det bedste forsvar, lyder en gammel talemåde …

PPDA (Passes per Defensive Action) angiver, hvor mange pasninger modstanderne havde på de første 60 procent af banen inden et hold formåede at sætte en tackling, erobring, frispark ind. Og ser vi nærmere på sæsonen, tillod FCK modstanderne færrest afleveringer inden en defensiv aktion. Nærmere bestemt 11,36 afleveringer inden mesterholdet satte en defensiv aktion.

Men i enkelte kampe tillod de modstanderne flere afleveringer for at skabe plads til offensive omstillinger.

Fra et trænerperspektiv er PPDA relevant, fordi det viser, hvor længe modstanderen har bolden, før dit hold sætter ind. I nogle tilfælde kan det være en fordel, at modstanderen har bolden i længere tid:

»Kigger du i Performance Rapporten, ligger Silkeborg IF helt modsat FCK. Men kigger du over flere sæsoner, har Silkeborg IF været et stærkt hold på de offensive omstillinger, så der ligger en klar strategi. Og derfor er det ikke nødvendigvis positivt at ligge lavt på PPDA,« mener Johannes Hoff Thorup.

Som træner skal du således vurdere, om det er et bevidst valg, og om det tilgodeser spillertruppen. Mikkel Høyer Julø supplerer, at PPDA er et vigtigt datapunkt for de hold, der gerne vil presse højt. Dog med nogle forbehold:

»Det, der er med PPDA, er, at det beregnes som et lavt PPDA, hvis en stopper ”høvler den langt på første aflevering efter målspark.” Men uanset er det et middel til at vurdere, hvor højt vi presser, og hvor meget tid giver vi modstanderen.«

FCK toppede ligaen i højt pres med 79,2 procent af deres presaktioner. Herefter fulgte Silkeborg IF og Vejle Boldklub med 77,6 procent. Netop Vejle Boldklub, som i flere kampe har forsøgt at tage teten, fremhæver Johannes Hoff Thorup:

»Det har ikke virket til, at bundholdene har spillet som bundhold. Går du ud fra den ”klassiske fortolkning af” et hold, som skal undgå nedrykning, og hvordan skal de spille, så vil du højest sandsynligt ikke se sådanne tal. Men ser du på udviklingen, giver det fin mening, ligesom Vejle var et hold, der greb initiativet.«

En anden nuance er, at du i 2024/2025-sæsonen så kampe med FCK, hvor de lå højt i deres pres, men du så også kampe, hvor de gik længere tilbage og »beskyttede sig selv« for at åbne for omstillinger.

Fejl, der fører til afslutninger

Errors leading to goals – det vil sige fejl, der fører til modstanderafslutninger og scoringer – er et andet parameter, som Performance Rapport fremhæver. Her har FCK og Viborg F.F. begået 17 fejl, som førte til afslutninger fra modstanderne, og som resulterede i henholdsvis fire og seks indkasserede mål.

Det, som Performance Rapporten ikke fortæller om, men som er vigtig i et trænerøjemed, er, at du ikke kan spille risikofrit i fodbold. Du skal finde de steder, hvor du er mest villig til at tage risici. For eksempel om du vil bruge keeperen til at bygge spillet op.

»Hvad fører de situationer, hvor vi har spillet med risiko, til? For hvis du fortæller mig, at FCK har scoret 25 mål ud fra de risikofyldte situationer, så kan de jo fint leve med de indkasserede. De vil selvfølgelig være dem foruden, men dén vurdering skal du have med,« siger Johannes Hoff Thorup.

Med andre ord: Fejl, der fører til modstanderes afslutninger og mål, er en kalkuleret risiko, som opvejes af de gange opspillet lykkes og fører til egne scoringer.

Og denne form for cost-benefit-analyse sidder Mikkel Høyer Julø med i Brøndby IF, hvor analysen kan bruges til at vurdere forholdet mellem egne scoringer og indkasserede mål, boldbesiddelse og omstillinger.

Danske mestre er atypiske på possession

Efter én enkelt sæson uden er vi nu tilbage med et mesterhold, der har mere end 50 procents boldbesiddelse – eller possession.

Mere præcist lå F.C. Københavns possession på 53,7 procent, mens FC Midtjyllands possession i 2023/2024-sæsonen lå på 47 procent.

Sammenligner du med europæiske ligaer, ligger mesterholdene typisk over 50 procent:

»Men i Danmark er vi lidt atypiske og ikke ret ultimative. 53,7 procent er ikke ret meget. Kigger du på de engelske og hollandske topklubber, er de langt over 60 procent. Det fortæller om en grad af kontrol med bolden, men du kan også kontrollere på andre måder,« siger Johannes Hoff Thorup og henviser igen til, at det afhænger af valg, du skal træffe som træner:

»Det er ikke sikkert, FC Midtjylland har behov for det, for kan de skabe en mere åben og lige kamp, har de spillere oppe foran, som vil trives i et mere åbent spil.«

Mikkel Høyer Julø tilføjer, at ligaen også rummer hold som FC Nordsjælland og Silkeborg IF, der gerne vil dominere med bolden og spille med mange afleveringer:

»Og her kan det være, at hold som FCK, Brøndby, FCM og Randers – i den her sæson – har taget en mere pragmatisk tilgang og sagt: ”Okay, så må de godt få bolden, for vi kan ikke matche dem, på dét spil, og så spiller vi på en måde, der giver en større sandsynlighed for at vinde.”«

Ifølge Performance Rapporten 2024/2025 havde FC Midtjylland i gennemsnit bolden i kun 23,9 sekunder pr. boldbesiddelse. Alligevel endte FCM med boldbesiddelse flest gange oppe på den sidste tredjedel af banen og scorede flest mål i ligaen. Det karakteristiske er, at FCM ønsker at bringe bolden op i modstanderens felt så ofte – men ikke nødvendigvis så tidligt – som muligt.

En vej dertil er ofte at spille med en angriber, som kan være en tidlig station, og kantspillere, »som kan suge andenbolde til sig.« Læg dertil, at FCM har stærke en-mod-en-spillere og spillere, som kan afslutte fra distancen. Tænk på Dario Osorio, som blandt andet scorede et frisparksmål fra 26,3 meter og et langskudsmål fra 25,3 meter.

Hvad byder næste sæson på?

Afslutningsvist giver Mikkel Høyer Julø og Johannes Hoff Thorup deres bud på tendenserne for 2025/2026-sæsonen.

Eftersom du i den forgangne sæson så mange scoringer, peger Mikkel Høyer Julø på, at der vil være et større fokus på den defensive del af spillet. Hvis du i højere grad kan sikre sejre ved at holde modstanderen fra at score, vil det naturligt øge chancerne for point:

»Jeg tror også, at vi i den kommende sæson vil se færre mål. Både på baggrund af variansen, vi har set i denne sæson med en overpræstation, og fordi flere hold vil lukke mere ned.«

Som træner vil Johannes Hoff Thorup gerne se flere såkaldte ultimative hold, som går endnu mere deres egen vej.

»Vi har talt om FC Nordsjælland, og hvordan nogle vil lukke dem ned. Men det er jo taktik og ”bare” at indstille sit hold på, hvad modstanderen kommer med. Jeg synes derimod, det er spændende, når et hold kigger mere på sig selv og spørger: ”Hvad vil vi gerne komme med til en fodboldkamp – lige meget hvad modstanderen kommer med?”«

Læs hele Performance Rapporten her, hvor du også kan se videoklip fra sæson 2024/2025.