Gamechanger

Lyngby BK – Fremtidens talenter har mental robusthed

Mange dygtige spillere er kommet ud af Lyngbys talentakademi gennem historien, men hvordan griber De Kongeblå talentudviklingen an i 2020? Det handler blandt andet om et stort fokus på mentaltræning. I denne podcast sætter Playmaker fokus på talentudviklingen i Lyngby Boldklub med talentchef Nicas Kjeldsen og mentaltræner Klavs Bruun Jørgensen.

Da landstræner Kasper Hjulmand i september 2020 udtog sin første landsholdstrup, var der hele fire spillere med fortid i Lyngby Boldklub blandt de 23 udvalgte. Klubben fra Lundtoftevej i Kongens Lyngby har i årevis været kendt for dens fokus på talentudvikling, men hvordan arbejder Lyngby Boldklub med udviklingen af unge spillere i dag? Hvordan griber de talentudviklingen an i hverdagen? Og hvorfor har man valgt et særligt fokus på den mentale del af spillet?

Det handler det om i denne episode af Playmakers podcast, hvor vi sætter fokus på talentudviklingen i Lyngby, der senest blev rangeret som nummer otte i DBU’ Klublicenssytem.

Episoden er således en del af den serie af podcasts, hvor vi zoomer ind på talentmiljøet i en række danske klubber, hvor vi tidligere har været på besøg hos FC Nordsjælland og Silkeborg IF. I dette afsnit medvirker talentchef i Lyngby Boldklub Nicas Kjeldsen sammen med Klavs Bruun Jørgensen, der i sommeren 2020 blev ansat som mentaltræner og mentor på klubbens akademi og allerede har sat sit præg på hverdagen i Lyngby.

Sammen belyser de en række aspekter af talentudviklingen i Lyngby med særligt fokus på den mentale del af spillet og den mentorrolle, som Klavs Bruun Jørgensen indtager i klubben. De kommer således omkring akademiets udvikling de senere år, hverdagen på akademiet anno 2020 og kommer med et indblik i, hvordan man vil arbejde med talentudvikling i klubben i fremtiden.

 

Kategori:

Udgivet:

09/09/2020

Forfatter:

Relateret indhold