Målmanden har alle dage været en særlig størrelse i fodboldens verden. Han adskiller sig som en individualist i en holdsport, når han står alene i målet og skal forsøge at holde modstanderen fra scoringer. Men hvordan håndterer målmanden frygten for at fejle og det tunge pres på sine skuldre? Hvilke psykologiske og mentale aspekter påvirker målmandens præstationer og udvikling? Og hvad kræver det rent psykologisk at nå øverste niveau som målmand?

I dette afsnit af GameChanger sætter vi fokus på topmålmænds psykologiske karakteristika og de mentale aspekter af målmandsspillet. I studiet er målmandstræner på det danske U17-pigelandshold og Phd-studerende i sportspsykologi på Syddansk Universitet Esben Elholm Madsen sammen med Jesper Hansen, der er førstemålmand i FC Midtjylland med mere end 280 Superliga-kampe på CV’et og vinder af Det Gyldne Bur i 2019 som Årets Målmand i Danmark.

Sammen belyser de forskellige aspekter inden for målmandspsykologien. Det gør de med udgangspunkt i Esben Madsens målmandsstudie, som er blevet til som en del af hans eksamensopgave på UEFA Goalkeeper A-license, hvor han har undersøgt psykologiske karakteristika som motivation og selv-regulering ved både mandlige og kindelige målmænd i de bedste danske rækker for både mænd og kvinder i Danmark, Island og på Færøerne. Jesper Hansen sætter desuden ord på sine erfaringer med motivation, målsætninger og andre mentale aspekter som som målmand gennem flere årtier.

—–

Hvilke psykologiske karakteristika kræver det at være topmålmand?

AF ESBEN ELHOLM MADSEN
Ph.d.-studerende i sportspsykologi på Syddansk Universitet og målmandstræner på de danske U17 og U19 pigelandshold

Målmanden adskiller fra markspillere på mange områder. Reglerne er naturligvis anderledes, men tendenser i spillet medfører en stigende grad af involvering, som ikke for nuværende lader til at aftage. Den stigende involvering i spillet kan bl.a. ses ved at målmanden har flere aktioner end tidligere og generelt benyttes mere i eksempelvis opbygningsspillet. Den øgede involvering i spillet og målmandens ofte meget afgørende aktioner hvor fejl ofte fører til mål bevirker, at målmandspositionen, særligt for unge målmænd, kan være forbundet med en følelse af frygt for at fejle. Ydermere tyder det på at rollen som topmålmand kræver specifikke psykologiske karakteristika sammenlignet med andre topatleter, særligt i relation til at komme videre efter fejl og ved beslutningstagen. Disse områder er blevet adresseret i en hovedopgave på DBU’s Goalkeeper A-licens uddannelse, og er efterfølgende blevet til en forskningsartikel i samarbejde med forskere på Syddansk Universitet, Københavns Professionshøjskole og Leipzig University.

Nedenfor følger et kort resume af forskningsartiklen, og efterfølgende et særligt fokus på hvordan man som målmandstræner og træner kan arbejde med målmandens frygt for at fejle og selv-regulerende færdigheder i kamp og træning.

Om forskningsartiklen

Generelt er topatleter karakteriseret ved deres evne til at udnytte og profitere af en række psykologiske karakteristika for at toppræstere, og samtidig være i stand til at håndtere det oplevede psykologisk pres ved en sportslig toppræstation. Blandt disse forskellige karakteristika har særligt topatletens motivation og vilje eller selv-regulerende færdigheder vist sig at være blandt de vigtigste.

Motivation er ofte determineret af interne faktorer som kaldes motiver. I en sportspsykologisk terminologi kan motiver opdeles i to komponenter, der beskrives som henholdsvis håb for succes og frygt for at fejle. De interne motiver kan dog ikke stå alene, og for at motivation kan føre til en handling, bør denne ledsages af vilje eller selv-regulerende processer hos udøveren. Dette gør sig eksempelvis gældende når en fodboldspiller skal opretholde en krævende træningsindsats, håndtere fejl eller træffe gode og hurtige beslutninger i spillet. Forskning på området peger på, at et stort håb for succes og en lav frygt for at fejle er vigtige psykologiske karakteristika i topfodbold. Samtidig er spillerens vilje en vigtig evne for at kunne begå sig i topfodbold og forskning peger på, at spillere her generelt besidder bedre selv-regulerende færdigheder.

Undersøgelsen havde således til formål at afdække psykologiske karakteristika blandt mandlige og kvindelige topmålmænd i Danmark, Island og på Færøerne, samt at undersøge om disse adskilte sig blandt startende og ikke startende målmænd, blandt mandlige og kvindelige målmænd samt i forhold til øvrige topatleter.

Det fandt vi

I studiet har målmændene forventeligt et større håb for succes end frygt for at fejle, hvilket stemmer overens med øvrige fund i topfodbold i lande som Tyskland, England og Schweiz. Men sammenlignet med øvrige topatleter er målmændenes frygt for at fejle større, og særligt for de unge målmænd er dette signifikant. Evnen til at selv-regulere er ligeledes interessant. Målmændenes evne til at komme videre efter fejl ligner generelt andre topatleters, men særligt de unge målmænd og de kvindelige målmænd besidder en signifikant dårligere evne til selv-regulere efter fejl og ved beslutninger. Der kunne ikke findes nogen forskelle mellem startende og ikke startende målmænd, ej heller landene i mellem.

Træneren og målmandstrænerens arbejde med psykologiske karakteristika

Da andre studier har vist, at trænerens adfærd kan påvirke spillerens frygt for at fejle, er det essentielt at træneren og målmandstræneren aktivt benytter klubbens sportspsykolog til at diskutere og eventuelt justere egen adfærd, for at mindske målmanden og/eller spillerens frygt for at fejle. Validerede sportspsykologiske spørgeskemaer kan anvendes i denne proces til at identificere og monitorere psykologiske karakteristika, såsom frygt for at fejle og selvregulerende færdigheder. En sådan identificering og monitorering vil tilvejebringe nyttig information om hvilke målmænd og spillere, der har behov for ekstra støtte i kritiske momenter af spillet. Herefter kan træneren og målmandstræneren søge at skabe nye oplevelser for de identificerede spillere i kamp og træning, hvor fejl så hvidt muligt ikke efterfølges af konsekvens.

I træningsøvelser kan træner og målmandstræner eksempelvis fokusere på beslutningstagen, ved at øge kompleksiteten, og/eller træne specifikke øvelser hvori det primære fokus er rettet mod evnen til at komme videre efter fejl, mens de tekniske eller taktiske elementer af de valgte øvelser får et mere sekundært fokus. Dette kan gøres ved at målmænd eller spillere med lavere selv-regulerende færdigheder, får mere specifikke råd i kamp og træning til at komme videre og derigennem undgår at ruminere eller  dvæle ved opståede fejl. På den anden side vil spillere med højere selv-regulerende færdigheder ofte ikke have samme behov for konkret råd og vejledning efter fejl og ved beslutningstagen i spillet. I den efterfølgende feedback til kamp og træning, er det ligeledes vigtigt at man som trænere eller målmandstræner fokuserer sin feedback og særligt formår at udfordre opfattelsen af situationen, hos målmænd og spillere med lavere selv-regulerende færdigheder og derved hjælper dem til at sætte eventuelle fejl ved præstationen i perspektiv, snarere end at påpege dem.

Baseret på resultaterne af målmandsstudiet, er ovenstående anbefalinger særligt vigtige for målmandstrænere og trænere, som arbejder med unge målmænd og i kvindefodbold.