GameChanger

Her er de vigtigste erfaringer og konklusioner fra TOP-Center-projektet

Det er snart tre år siden, at dansk fodbold iværksatte TOP-Center-projektet for at styrke børnefodbolden i U10-U12-årgangene. I en ny rapport bliver projektet evalueret, og i denne podcast sætter GameChanger fokus på nogle af de mest fremtrædende koklusioner. Medvirkende Claus Frank Nielsen, projektleder i DBU, og David Kiær Nielsen, fodboldfaglig rådgiver i DBU Jylland.

I 2018 søsatte dansk fodbold et nyt projekt, der har til formål at styrke forberedelsen til den strukturerede danske talentudvikling og højne kvaliteten i børnetræningen generelt. TOP-center-projektet har nu været på skinner i tre år, og projektet er nu blevet evalueret af Syddansk Universitet .

Evalueringsrapporten, der netop er publiceret og kan findes her, sætter fokus på en række aspekter af TOP-center-projektet, og er udgangspunktet for denne episode af GameChangers podcast.

I episoden medvirker Claus Frank Nielsen, projektleder i DBU med en fortid i Lyngby Boldklub og David Kiær Nielsen, fodboldfaglig rådgiver i DBU Jylland med fortid i en række klubber i og omkring Aarhus.

De er begge er en del af del af følgegruppen omkring TOP-center-projektet og har været tæt på projektet gennem hele forløbet.

I denne podcast taler de om de erfaringer, man har gjort sig i løbet af de seneste år. Undervejs kommer de ind på forskellige emner som udvælgelsesprocessen, udviklingen af børnespillere og udviklingen af den lokale børnetræning, ligesom de fortæller om de overordnede oplevelser af projektet og perspektiverne herfra.

Kategori:

Udgivet:

18/09/2020

Forfatter:

Relateret indhold