’Motivation’ taler vi ofte om. Enten som noget, nogen mangler, eller som noget, nogen har meget af.

Men motivation har du ikke meget eller lidt af. Motivation handler om, hvorfor du gør det, du gør. Og hvad der påvirker din motivation for at foretage dén handling.

At forstå og at skabe et motiverende træningsmiljø er de fleste fodboldtrænere optaget af, og uanset niveau er motivation et nøgleord for at fastholde de spillere, der dyrker fodbold.

Det hører du om i denne podcast, hvor vi tager dig med omkring Self Determination Theory (SDT). Eller på dansk: Selvbestemmelsesteori.

Du får en introduktion til begreber af Ib Ravn, lektor emeritus hos DPU samt rådgiver hos FLOK.

I takt med at du kommer gennem begreberne, perspektiverer Dan Monrad, Head of Performance hos AC Horsens Akademiet, hvordan han og kollegaerne på arbejder med SDT for at øge motivationen hos spillerne.

Så hvad er motivation? Hvordan kan du som træner bruge selvbestemmelsesteorien til fremme motivationen hos dine spillere og skabe et motiverende træningsmiljø?

Den indre motivation er mere kraftfuld end den ydre

Ifølge Dan Monrad er det bedste sted at starte, at du er nysgerrig på motivation. For motivation er ikke bare motivation. Du kan godt stimulere dine spillere kortvarigt, men formår du ikke at skabe et motiverende miljø på den lange bane, vil graden af drop outs (frafald) stige.

Forestil dig en linje, hvor der i den ene ende står den ekstrinsiske motivation (ydre). I den anden ende står der den intrinsiske motivation (indre).

Imellem de to ender er der et spænd mellem ingen selvbestemmelse og fuld selvbestemmelse. Herimellem er der så forskellige grader af selvbestemmelse, alt efter hvilken situation der er tale om.

Eksempelvis: Spilleren har egentlig ikke lyst til sprinttræning, men anerkender, at træningen er vigtig, hvis han/hun skal kunne sprinte på fodboldbanen.

Den intrinsiske motivation – og dermed at det er sjovt at gøre aktiviteten i sig selv – vil falde, hvis mængden af den ekstrinsiske motivation stiger.

Det er imidlertid ikke mængden af motivation, som er vigtig (eksempelvis flere præmierer og belønninger). Derimod er det hvilken slags motivation og med hvilken kvalitet, fortæller Ib Ravn:

”Intrinsisk motivation skal forstås som indre i den aktivitet, du er i gang med. Dyrker du aktivitet for dens egen skyld? Fordi det er sjovt at spille med en bold i sig selv? […] Men hvis du bliver lokket med: ”Hvis du nu vinder, så får du en præmie og kommer op på en skammel.” Det er motivationsfaktorer uden for selve aktiviteten og noget, der kommer bagefter. Altså ekstrinsisk.«

En hovedpointe i SDT er, at den indre motivation er mere kraftfuld, og jo tættere du får en spiller på den indre motivation, desto mere villig er spilleren til at udføre en handling.

Tre psykologiske behov, der skaber motivation

SDT kan du bruge som grundlag for at øge kvaliteten i den motivation, du arbejder med. Her kommer tre psykologiske behov ind i billedet, som ifølge SDT har betydning for, hvor motiverede mennesker er:

1. Autonomi
2. Kompetence/mestring
3. Samhørighed.

De tre psykologiske behov er lige vigtige, men kan spille sammen på forskellige måder alt efter kontekst, hold og den enkelte spiller.

Dan Monrad fortæller blandt andet, hvordan AC Horsens Akademiet arbejder med at give spillerne autonomi. Involveringen af spillerne står ikke i vejen for, at træneren får udført sine idéer, for det handler lige så meget om, hvordan træneren fører sine idéer ud i livet.

»Det med at involvere spillerne kan være en måde i stedet for at give dem løsningerne: ”Vi skal have bolden derhen, og vi skal have den derhen på den og den måde.” Men i virkeligheden sætte en mere løs opgaveformulering op: ”Vi skal have bolden derhen. Hvordan vil I gøre det?«

På den måde kan træneren involvere spillerne i den kreative fase, men det kan også være involvering i den planlæggende del af træningen. Og her har det psykologiske behov i form af autonomi overlap til behovet for kompetence/mestring, hvor træneren kan tænke den enkelte spillers kompetencebehov ind, i forhold til at de skal synes, det er sjovt. Dette vil give spilleren oplevelse af at kunne noget, mestre nogle redskaber og får udfordringer, som muliggør at udvikle sit talent.

Det tredje behov, samhørighed (eller sense of belonging), er idrætten og foreningslivet generelt god til at omfavne. Ifølge Dan Monrad skal der være ekstra fokus på samhørighedsbehovet i elitesport, som er konkurrenceorienteret:

”Der er et stort konkurrenceelement – også blandt de unge spillere – som kan trække lidt i den anden retning: ”Jeg skal jo være bedre end ham, og jeg skal kunne drible og tackle bedre.” Så vi har et behov for at skabe samhørighed i spillertrupperne. Det kan vi både gøre på banen og sociale aktiviteter uden for banen.«

I forlængelse heraf uddyber Ib Ravn, at træneren har en opgave i at have fokus på, hvordan han/hun taler om samhørigheden:

”Man kan fokusere meget på point og det, der udslagsgivende. Eller man kan fokusere på det, der skete undervejs: Opspillet, placeringen på banen, hvad skete der 30 sekunder før målet blev scoret? […] Her kan man som træner betone fællesskabet mere end den individuelle præstation.«

Lyt med, når Ib Ravn og Dan Monrad tager dig igennem, hvordan du arbejder med de tre psykologiske behov og skaber et motiverende miljø for dine spillere.