GameChanger

Børnemiljø

Hvad kendetegner verdens bedste børnefodbold?

Medlemstal fra Dansk Boldspil-Union (DBU) viser, at fodbold er en del af hverdagen for cirka 134.000 danske børn op til 12 års alderen. For dem er fodboldtræning både lig med leg, motion og finde ud af, hvad de kan med kroppen. Lige så vigtigt er, at fodbold er kilden til venskaber, trivsel og en indgang til foreningslivets værdier.

I Danmark vil vi skabe verdens bedste børnefodbold. Det store spørgsmål er så: Hvordan gør vi det?

Du får (nogle af) svarene, når Louise Kamuk Storm fra SDU og Jesper Jacobsen fra DBU deler viden om og praktiske erfaringer med at skabe “det gode miljø” og attraktive tilbud til børn. Og så forklarer de, hvad det egentligt vil sige “at sætte spilleren i centrum”.

Herhjemme har vi målet om at skabe verdens bedste børnefodbold. Men hvad er vejen dertil?

Louise Kamuk Storm er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik (SDU), og Jesper Jacobsen er Teamleder hos DBU Børnefodbold. Sammen giver de dig et overblik over, hvad forskning fortæller om “det gode børnemiljø”, og hvad erfaringer og oplevelser ude i foreningerne kan lære os om attraktive tilbud til børn.

Generelt er der fem fællestræk for det gode børnemiljø: En dedikeret ledelsesgruppe, et stærkt træner fællesskab, fleksible træningstilbud, involvering af forældre og samarbejde lokalt.

Hvordan fællestrækkene bliver gjort til virkelighed, får du (nogle af) svarene på, når Louise og Jesper taler om:

  • Hvad kendetegner børn som målgruppe (psykologisk, stadie i livet og kognition)?
  • Hvem er nøglepersonerne i børnenes miljø? Og hvad er ellers vigtigt i miljøet?
  • Hvad betyder det egentligt “at sætte spilleren i centrum”?
  • Hvorfor børn forbinder “sjovt” med positiv trænerstil, relationer og plads til læring og forbedring
  • Det fleksible træningsmiljø med mulighed for at tjekke ind og ud
  • Hvorfor vi ikke skal formidle resultater i fodbold
  • Hvad ‘matchning’ og træning på forskellige niveauer betyder i børnefodbold – og for træneren.

 

 

Mere viden om børnefodbold:

Kategori:

Udgivet:

21/12/2022

Forfatter:

Relateret indhold