Gennem adskillige år har tendensen været den samme: I mange sportsgrene – herunder også fodbold – er der en skævvridning i udvælgelsen af talenter i både landsholds- og klubregi. Det gælder i høj grad også fodbold, hvor man ofte ser, at der er flest spillere fra en årgangs første kvartal på diverse udvalgte hold, mens spillere fra årets sidste kvartal er i undertal.

I talentudviklingen kalder man problematikken for Relativ Alders Effekt (RAE), og begrebet dækker over tendensen, der gennem længere tid har præget dansk og international fodbold.

GameChanger sætter nu fokus på RAE i en podcastudsendelse, hvor DBU’s talentudviklingschef Flemming Berg deltager sammen med Louise Kamuk, der er er adjunkt på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og har forsket i talentudvikling.

Flemming Berg ser med stor alvor på problematikken omkring Relativ Alders Effekt.

“Det er bekymrende, når vi kan se, at der på forhånd er en stor gruppe af danske unge, der bliver fravalgt, primært fordi de er født på det forkerte tidspunkt af året. For mig er det også vigtigt at fremhæve retfærdighedsprincippet i, at alle skal have lige muligheder. Det kan ikke være rimeligt, at børn der er født tidligt på året, har større chance for at udleve en drøm om at blive så dygtig, at de kan spille fodbold på højeste niveau. Det er både bekymrende og uretfærdigt,” siger Flemming Berg.

Udsendelsen tager udgangspunkt i en rapport om relativ alderseffekt, der blev udgivet af DBU i februar 2019. Den er skrevet af Marya Ennesen Kromann og Søren Bennike og har den fulde titel ’Relativ Alderseffekt i Fodbold – et litteraturstudie’. Det er en samling af den forskningsbaserede viden om konsekvenserne af aldersforskelle inden for en aldersgruppe og effekten i fodbold.

Det er efterhånden bredt kendt, at man ofte ser flere spillere, der er født i første kvartal på diverse ungdomslandshold. Rapporten fortæller også, at der er en signifikant alderseffekt i det danske talentudviklingssystem, og det er således også et emne, der har fået stigende opmærksomhed her i landet.

”Der er studier, der viser en sammenhæng mellem mængden af spilletid og hvornår på året, man er født. Det betyder ofte, at man er større og kan løbe hurtigere end de andre. Derfor bliver det også sjovere at være med, og ofte vil man komme til at spille de sjoveste kampe. Men det handler også om udviklingsmuligheder, for de ældste bliver ikke bare udtaget til de bedste hold; de får også de bedste muligheder for at udvikle sig,” siger Louise Kamuk.

Kunsten at adskille modenhed og talent

Meget tyder på, at trænere og talentspejdere har tendens til at forveksle fysisk modenhed med talent, så de risikerer at favorisere spillere, som er større, stærkere, hurtigere og dermed mere konkurrencedygtige på det tidspunkt, hvor de skal udvælges – i stedet for at vælge spillere med det største potentiale. I de europæiske lande er der typisk skæv fordeling af fødselskvartaler – der udvælges flest spillere i første og andet kvartal.

Flere studier har påvist det i Belgien, England, Spanien, Tyskland, Schweiz, Portugal, Holland, Frankrig og Danmark, hvor talentidentifikation påvirkes betydeligt af relativ alders effekt. Tendensen er den samme: Trænere og talentspejdere udvælger de spillere, som præsterer bedst på selektionstidspunktet frem for de spillere, som er mest lovende på lang sigt. Det kan både betyde, at man overser talentfulde spillere og at man oplever frafald blandt fravalgte spillere, der ikke får samme muligheder som de udvalgte.

Men hvad kan man gøre ved problematikken?

”Desværre er der meget få studier af løsningsmodeller. Men det skal ikke afholde os fra at forstå problematikken. Hvis man forstår problemet som et symptom på en praksis. Hvis man forstår, hvad er det for en praksis, der gør, at Relativ Alders Effekt opstår, kan man finde gode løsninger. Flere skal kende til, hvad Relativ Alders Effekt er for en størrelse. Der er mange centrale personer i dansk fodbold, der er opmærksomme på det, men der er også mange trænere og forældre, der ikke kender til det,” siger Louise Kamuk.

Studier af 15 års landsholdsspillere

I Danmark har man tidligere undersøgt samtlige DBU-turneringsaktive i årgang 2000, A-licensklubbernes årgang 2000-spillere og spillere fra Årgang 2000 som var udtaget til talentcentertræning samt spillere på ungdomslandshold i 2013 og A-landsholdsspillere født i 1980 til 1995. Det viste en klar overrepræsentation af spillere fra første og andet kvartal, men Flemming Berg håber, at man kan vende kurven.

”Fra vores side er der stort fokus på det. Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, og vi arbejder på en fælles spiller- og talentudviklingsstrategi i dansk fodbold, hvor både bredden, eliten og universiteterne sammen skal kigge på, hvordan det skal være, når man er børnespiller i Danmark. Der er ikke elitefodbold og breddefodbold på børneniveau i Danmark. Der er børnefodboldspillere, og vi skal finde ud af, hvordan vi griber det an i dansk fodbold, så det foregår på den danske måde. Det skal der laves en fælles strategi for, og det kan slet ikke undgåes, at Relativ Alders Effekt bliver et tema i denne sammenhæng, for det er et vigtigt parameter i arbejdet med at sikre udviklingen i dansk talentudvikling,” siger Flemming Berg.