Menstruationscyklussen kan påvirke kvindelige fodboldspillere mentalt og socialt – og dermed både deres trivsel og præstationer i fodbold. Det slår lektor Knud Ryom fra Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet fast i denne episode af GameChanger.

Knud Ryom er medforfatter til den rapport om menstruationscyklussens betydning for kvinder i fodbold, som Aarhus Universitet har udarbejdet i samarbejde med DBU. Hvor en tidligere podcast handlede om de fysiske aspekter, er fokus denne gang rettet mod de psykiske og sociale aspekter.

I studiet sidder også Ghita Nordentoft, som er bestyrelsesmedlem i Silkeborg IF Q og ansvarlig for klubbens trivselsudvalg. Her beskæftiger hun sig indgående med emnet på praktisk plan og er med til at indføre flere forskellige tiltag til gavn for spillerne – og for åbenheden og kommunikationen mellem trænere og spillere.

’Trivsel’ er et samspil mellem det fysiske, mentale og sociale

Med udgangspunkt i WHO’s definition af begrebet udfolder Knud Ryom forståelsen af ’trivsel’ som et samspil mellem fysiske, mentale og sociale faktorer. Og netop denne helhedsforståelse er afgørende, når man beskæftiger sig med menstruationscyklussen i en fodboldkontekst.

Symptomer som mavekramper, hovedpine, træthed og kraftige blødninger kan gøre, at spillere føler sig ude af stand til at præstere. De kan få behov for flere pauser, og energiniveauet kan være lavt. Selvom kun ni procent af spillerne i elitemiljøer melder fra grundet symptomer, viser forskningen, at præstationen stadig ofte påvirkes – særligt fordi motivationen kan falde.

»Motivation er vigtig at fremhæve, men en anden ting er oplevelsen af isolation: ’Det er kun mig, der har den her følelse’. Det er en klassisk følelse, vi alle har, når vi står med noget svært: Vi vender det indad i stedet for udad,« pointerer Knud Ryom.

Ghita Nordentoft fremhæver, at menstruationen kan skabe socialt ubehag i en sport, hvor relationer er centrale. En spiller kan føle, at hun ikke kan præstere eller vise sit reelle niveau – hverken til kamp eller til træning.

Andre psykiske symptomer kan være humørsvingninger, lav selvtillid samt angst og nervøsitet forbundet med at have menstruation som sportsudøver. Det stiller krav til kolleger, trænere og stabsmedlemmer om at kunne håndtere og rumme disse reaktioner.

Knud Ryom understreger, at ’angst’ ikke skal forstås som en diagnose, men snarere som frygten for, hvad der kan ske under menstruationen. Eksempelvis er frygten for gennemblødning et kendt problem, som ikke bør negligeres.

Denne bekymring kender Ghita Nordentoft fra egen praksis, og i Silkeborg IF Q har det ført til konkrete forandringer: De hvide shorts er blevet skiftet ud, og spillerne får mulighed for toiletpauser, hvor de uforstyrret kan skifte tøj ved behov.

LYT TIL: Fodboldtræning og cyklus: Derfor virker individuelle hensyn

Samtalekultur nedbryder tabuet

En undersøgelse, som indgår i rapporten, viser, at 83 procent af unge spillere ikke taler med deres træner om menstruation – især ikke hvis træneren er mand. Jo ældre træneren er, desto mere tilbøjelige er spillerne til at undgå emnet. Ghita Nordentoft genkender billedet og fortæller, at SIF Q blandt andet har prioriteret at tilknytte stabsmedlemmer og holdledere, der er kvinder, for at skabe et mere trygt rum for spillerne.

Hvis træneren er usikker på, hvordan dialogen skal håndteres, opstår der en barriere. Det bliver et tabu, forankret i både kultur og samfundsnormer.

»Man skal bryde tabuet for at turde tale om det, og det er noget af det, der kan være svært i en kultur: At bryde tabuet. Det er noget, vi skal være modige på,« siger Knud Ryom, men anerkender, at ”bryd tabuet” er lettere sagt end gjort.

Det handler om at skabe et psykologisk trygt miljø og fremme en kultur, hvor også de svære emner kan tales om. Her spiller træneren en nøglerolle. Etableres der tryghed og åbenhed, kan der tages individuelle hensyn – til gavn for både spilleren og holdet.

Da spillere ofte er mere trygge ved at tale med holdkammerater og veninder, bør man også tænke i spiller-til-spiller-rum, hvor dialog og erfaringsudveksling kan styrkes. Det kan fremme ejerskab, anerkendelse og autonomi.

Knud Ryom peger på, at tryghed med fordel kan forankres i en generel trivselskultur – snarere end et snævert fokus på menstruation alene.

Strukturelle og praktiske tiltag i hverdagen

SIF Q arbejder med opstartssamtaler og månedlige tjek-ind-møder med spillerne. Emnet er fast punkt på bestyrelsesmøderne, og hvilket ligger i tråd med rapportens anbefaling om at øge viden og træffe beslutninger på strukturelt niveau.

En anden anbefaling i rapporten handler om trænerens aktive involvering: Træneren skal forholde sig til, hvordan symptomer og cyklus påvirker træningen – og samtidig huske, at symptomerne varierer fra person til person.

SIF Q benytter en app, hvor spillerne inden træning eller kamp melder ind på parametre som søvn, humør, stress og ømhed. Der er også mulighed for at tilføje kommentarer:

»De besvarelser analyserer trænerne på og ved, om der er noget ved den enkelte pige, de skal være OBS på i dag, så hun får en god træning eller kamp. Og at det måske ikke er hende, der skal klø på hele tiden.«

Et andet værktøj er kodeordet ‘M1’, som bruges til diskret at melde menstruation:

»For de piger, som er meget generte og ikke kommer til os, har vi givet dem et kodeord for menstruation – M1 – så ved pigerne, når de giver det til træneren, behøver de ikke forklare sig yderligere. Så har de meldt ind, at de har en træls dag, og så har træneren dét at arbejde ud fra,« fortæller Ghita Nordentoft.

Lyt med, når Knud Ryom og Ghita Nordentoft med afsæt i både forskning og praksis udfolder menstruationscyklus og -symptomer ud. Du får praktiske redskaber til og indsigter i, hvordan trivsel og præstation hænger sammen – og hvordan trænere og klubber kan skabe et miljø, hvor åbenhed, dialog og individuelle hensyn bliver en naturlig del af fodboldhverdagen.