Spørgsmålet om spillestil leder videre til, at du kan høre mere om tre tendenser fra 3F Superliga Performance Rapport 2021/2022 – taktisk fleksibilitet, målspark og 6’erens rolle – og hvordan tendenserne ser ud på fodboldbanen i Randers FC.
Det er blevet til en samtale, hvor Thomas Thomasberg og Rasmus Bertelsen blandt andet løfter sløret for:
- Hvad aggressivt presspil, aktion i felterne og fleksibel genkendelighed betyder for holdets spillestil
- Hvorfor Randers FC er kendt for sit indlægsspil, og hvordan holdet højner sin succesrate
- Truppens sammensætning, og hvilke muligheder forskellige holdets spillertyper giver i konkrete kampsituationer
- Proaktiv og taktisk brug af udskiftninger
- Hvad det kræver at bruge korte målspark aktivt – og hvorfor Randers FC har valgt en anden strategi
- 6’erens position – og hvad er en playmaker egentlig?
- Hvordan Rasmus Bertelsen fik øje på Lasse Berg Johnsen som holdets nye 6’er.
Thomasberg og Bertelsen sætter også ord på, hvorfor de mener, at 3F Superliga er mangfoldig på spillestile, at holdene er taktisk skolet, og kampene bliver mere fysiske.
Og så slutter Thomasberg af med at fortælle om taktisk snuhed, og hvad holdet har lært af at spille europæisk fodbold. Det gælder særligt kampene mod Galatasaray i 2021, hvor holdet har lært om ”kyniske del af fodbolden”, og hvor vigtig sammenhængskraften på holdet er.
Du kan også læse 3F Superliga Performance Rapport fra sæsonen 2021/2022 her.