Et større fokus på presspillet har medført, at flere hold – både nationalt og internationalt – i dag bruger keeperen som en ekstra markspiller i opspil og som spilstation. Dette skal ses i lyset af regelændringer, som har skubbet på udviklingen – nemlig tilbagespilsreglen og reglen om korte målspark – således at keeperen i dag rører bolden langt mere med fødderne end med hænderne.

Denne udvikling åbner for nye taktiske muligheder og ændrer grundlæggende, hvad det vil sige at være målmand i moderne fodbold. Keeperens evne til at spille med fødderne er blevet en afgørende færdighed, og det stiller krav om teknisk dygtighed, taktisk forståelse og mental ro under pres.

Spørgsmålene er, om keeperne har forudsætningerne for og uddannelsen til at tage del i spillet med kollegaerne i marken? Hvordan træner vi keeperen til at indtage en langt mere dynamisk og integreret rolle – en rolle, der rækker ud over blot at beskytte målet?

Hvordan undgår du, at keeperen bliver ”den glemte spiller”, når det gælder relationer og spilforståelse?

De spørgsmål får du nogle svar på af cheftræner Kim Engstrøm, der netop har rykket Middelfart op i 1. Division, og Jannich Storch, som fra sommeren 2025 er keeper i Randers FC.

Disclaimer: Podcasten er optaget i maj 2025, hvor Jannich Storch spillede i Lyngby Boldklub og var tilknyttet klubbens U14- og U15-hold.

Relationer og et højere bundniveau

Der er ifølge Jannich Storch sket væsentlige fremskridt i keepernes uddannelse i spillet med fødderne – ikke kun teknisk, men også i relationen til forsvar og øvrige markspillere:

»Alle unge, der kommer op nu, har et højere bundniveau i at spille med fødderne og det at kunne se spillet. Jeg kan også se, at mange af de unge, der kommer op nu, har en meget bedre forståelse af spillet, end jeg havde, da jeg kom op i sin tid – og er hurtigere til at se, hvilket pres modstanderen lægger.«

I forlængelse heraf peger både Jannich Storch og Kim Engstrøm på, at der er forskel på at være en god fodboldspiller og at være god på fødderne. Spillets udvikling har betydet, at det at være god på fødderne har bevæget sig fra blot at kunne sparke målspark, lægge halvliggende bolde eller chipbolde ud på backen, til 8’eren eller op på forsiden af 9’eren – til i højere grad at kunne se spillet, turde vente på presset og spille ud derfra.

Keeperen skal i dag være en brik i at overspille modstandernes første pres, forklarer Jannich Storch:

»Det handler om perceptionen. Når jeg træner U14 og U15 ude i Lyngby, taler vi rigtig meget om modet til at kunne spille, for oftest åbner rummene sig først, når presset går. Altså, du skal turde at lade presset komme på dig, før der åbner sig en mulighed oppe i banen. Eller ’når presset kommer her, så falder 6’eren ud på siden, og så kan vi spille presset derfra. At være god på fødderne […] er meget nu, hvad du ser i spillet.«

Integration versus intention: Det skal være en del af træningen

En undersøgelse viser, at keepere på internationalt niveau viser høj pålidelighed i at positionere spillet ved at aflevere bolden med foden i offensive situationer, mens de i defensive situationer var mest effektive til at forhindre mål ved at gribe bolden. Disse fund understreger, at keepere i høj grad deltager i spillets opbygning med fødderne, hvilket bekræfter behovet for, at (keeper-)trænere fokuserer på teknisk træning med fødderne og fremmer relationer til resten af holdet.

Kim Engstrøm refererer desuden til Manuel Neuers kompetencer og spil med fødderne, som blandt andet er blevet omtalt som ”the goalkeeper-revolutionary”.

»Det hjælper ikke noget, at du har en intention om at bruge målmanden (i spillet, red.), hvis du ikke vil bruge målmanden i træningen, hvor der er maksimalt pres på sig. Det kræver meget af planlægning og struktur, men også at du har et samarbejde med din målmandstræner: ’Det er det her, vi har brug for i kampe, så vi skal træne i den specifikke del.«

Og netop at være en del af træningen peger Jannich Storch på som væsentligt for, at keeperen ikke forbliver ”den glemte markspiller”:

”Hvis holdet vil spille meget i fase 1, men du ikke er med i træningen. Det er klart, der er nogle ting, der går mod hinanden, i forhold til at du gerne vil integrere keeperen meget, men ikke integrerer vedkommende i træningen for at give de bedste forudsætninger for at kunne lykkes i dén del af spillet.«

Om keeperen er ”den glemte markspiller” kan imidlertid også være et bevidst valg af cheftræneren i forhold til spillestil, pointerer Kim Engstrøm:

»I B.93 havde vi en spillestil, hvor vi rigtig gerne ville have bolden 60 procent af tiden, fordi vi mente, der var større sandsynlighed for at vinde. Så kan du altid diskutere possession. […] Det var en strategi, og vi havde altid målmanden meget med i træningen […] og havde dem med i situationer, hvor de blev rigtig presset og havde meget fokus på målspark og succeskriterierne.«

Og situationen og forudsætningerne i B.93 perspektiverer Kim Engstrøm med erfaringerne fra Middelfart Boldklub:

»I 2. og 3. Division bliver det ikke vægtet lige så højt. Vi har ikke lige så meget målmandstræning, og vi har en anden spillestil med en femmands-bagkæde og et mere defensivt mindset. […] Så det er jo en afvejning af, hvor meget vi bruger tid på spillet med fødderne kontra fokus på at lægge bolden højere op og få spillet op på modstanderens halvdel med det direkte spil.«

Sådan udvikler du ”de gode fødder”

Men hvordan integrerer du så keeperen i træningen?

Som tidligere nævnt er Kim Engstrøm og Jannich Storch enige om, at unge keepere i dag har en større forståelse for spillet. Dette skal særligt ses i lyset af, at akademier i en tidligere alder tilknytter specialiseret træning, hvortil keepertrænerens måde at træne på og udvikle spillere har ændret sig. Der er ikke udelukkende stort fokus på redningsspillet, men også spillet i marken, hvor spillerne bliver guidet under pasnings- og possession-spil, større spil og i forhold til placering og forberedelse.

Med andre ord handler målmandstrænerens arbejde i højere grad om at guide end at »stå og sparke utallige bolde op i handskerne på de unge keepere.«

En vigtig faktor i træningen af målmændene er ifølge Jannich Storch, at den ligner en kampsituation så meget som muligt, og han oplever, at øvelserne i den del af træningen, hvor keeperne arbejder i deres egne små grupper, lægger sig så tæt op ad fodboldspillet som muligt med tilført pres, forhindringer og opgaver efter presset:

»Skal jeg sætte noget op i forhold til spil med fødderne i den ’lukkede målmandstræning’, så vil jeg altid tilføre noget pres eller et mål, du skal ramme, efter du har været under pres.«

I det hele taget mener han, at hvis du vil forbedre din keepers spil med fødderne, så bør det ikke gøres i målmandstræningen, men i den samlede holdtræning. Det handler om, at du som træner ”tør tage dem med i stedet for at være utilfreds med kvaliteten,” for den vil med tiden blive hævet til gavn for både keeper og hold.

I podcasten får du en række eksempler på øvelser – herunder bandespil, ”joker”, 360-graders orientering og intervalspil.