GameChanger

Den vigtige dobbeltrolle: Sådan er du både træner og leder

Key-takeaways

  • Forskellen på at lede et fællesskab og individer
  • Spænd mellem leadership (empati og medmenneskelighed) og management (strategi og strukturer)
  • Fem kategorier, som kan være fundamentet for at være leder med succes
  • Den gode leder har en god ledelse at se op til
  • Som træner er du formidler af både klubbens og spillets værdier
  • Bliv bevidst om din målgruppe, og hvordan du er den bedste leder for den
  • Få hjælp af dem omkring dig til at udfylde dine ledelsesmæssige ”huller”
  • Brug de uformelle rum til at skabe relationer – og undervurdér ikke vandpauserne.

Trænerens rolle bliver i højere grad knyttet sammen med rollen som leder af mennesker på flere niveauer.

Det får os til at stille spørgsmålet: Hvordan er du leder, når du også er træner? Hvordan er du træner, når du også er leder?

For at få nogle svar på, hvad det vil sige at være leder og træner samtidigt er Nicklas Pyrdol og Danek Olsen med i studiet.

Nicklas er i dag selvstændig ledelsesrådgiver og har tidligere været tilknyttet som sportspsykologisk konsulent hos blandt andet Team Danmark.

Danek er klub- og sportschef hos Jægersborg Boldklub, og han er tovholder på projektet ”Træner til fremtiden”. Det er et forløb målrettet unge trænere, som går deres ”deres første lederjob” i møde. Det vil sige dét at være fodboldtræner.

 

Spændet i trænerens ledelsesopgaver

Du kan starte med at stille dig selv spørgsmålet: Hvad er de to vigtigste opgaver for en træner, og hvad er de to vigtigste opgaver for en leder?

Måske viser det sig, at opgaverne har overlap. Det har de i hvert fald ifølge Danek og Nicklas:

For en fodboldtræner gælder det »evnen til at kunne lede sit hold« og »få et hold til at arbejde sammen«.

En leder skal kunne tilføre retning og mening samt at lede fællesskabet og individet. Og her fremhæver Nicklas, er det er to forskellige ledelsesopgaver at lede et fællesskab versus et individ:

»Her bliver kompleksiteten stor, for hvordan sikrer jeg at holdet lykkes som enhed, men hvordan sikrer jeg også, at individet kan lykkes med sin plads i dét fællesskab? […] Det er her, der opstår nogle dynamikker mellem hinanden. Nogle sidder på bænken, nogle er stjernespillere, nogle bliver skadet, nu er der en, der ikke bliver udtaget.«

I forbindelse med trænerens ledelsesopgaver hører du også om et spænd mellem leadership og management.

Mens førstnævnte handler om det empatiske og medmenneskelige, handler sidstnævnte om det taktiske og strukturelle. Tendensen er, fortæller Nicklas, at der brug for mere leadership og mindre management.

 

Skal trænerne blive gode ledere, skal de selv have en god leder

Indledningsvist stillede vi spørgsmålet: »Hvordan er du leder, når du også er træner? Hvordan er du træner, når du også er leder?«

Danek Olsen fortæller, at han med sine trænere i Jægersborg Boldklub arbejder med fem kategorier:

Dig som person, dig som træner, din egen træning, dit hold og dine spillere.

Både hver for sig og i et samspil danner de fem kategorier grobund for, at du får succes som træner, og at du bliver bevidst om både at være træner og leder.

På vejen til at blive en god leder skal træneren også have en god ledelse, som netop giver den viden, feedback og sparring, der er behov for:

»Vi skal huske, at vil vi gerne have trænere, der er gode ledere, skal de også selv have sportslige ledelser, der er rollemodeller. […] Ude i erhvervslivet ville vi kalde en træner for mellemleder, fordi det er dem, der står med ”frontmedarbejderne”.«

Dette hænger sammen med, at du kan se en træner som en værdiformidler. Det vil sige, at du også træner både videreformormidler de værdier, som din klub bygger på, og de værdier, som fodboldspillet er dannet af.

 

Hvem er du leder for?

I udviklingen af lederrollen er det vigtigt at balancere mellem det autentiske og det strategiske, og her kan du med fordel spørge dig selv:

  1. Hvem er jeg leder for (altså, bevidsthed om din målgruppe)?
  2. Hvordan er jeg den bedste for dem?
  3. Hvad kan de forvente af mig?

Samtidigt må du også er erkende og anerkende, at du har nogle uperfektheder. En opgave i lederrollen er at udvikle, hvem du har omkring dig, som kan udfylde dine ”huller” og hjælpe dig i dit lederskab.

Det kan være egne ledere, trænerkollegaer, men det kan også sagtens være spillere, fortæller Nicklas:

»Hvis du nu er lidt mere interesseret i fodbold end mennesker, kan det være, du kan have en rigtig hygge-minister på holdet, hvor du ved, hvis dén person får det uformelle ansvar: ”Hey, kan vi to ikke tale sammen en gang i mellem, for du har ørerne på vandrørene i omklædningsrummet. Har alle det godt? Trives folk?«

Ifølge Danek er der er stort potentiale i det uformelle rum, hvor særligt vandpauserne ikke skal undervurderes. Det er en oplagt situation til ’at få forbindelse’ til’ dine spillere, inden I træder ud på banen igen.

Kategori:

Udgivet:

11/09/2024

Forfatter:

Relateret indhold